Forslag til Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. februar 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om gennemførelse af dele
af arbejdstidsdirektivet1)
§ 1.
Denne lov finder anvendelse for lønmodtagere, der
ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der
som minimum svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9,
16 og 17 i direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Stk. 2.
For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en
overenskomst, der sikrer de i stk. 1 nævnte rettigheder, finder
§§ 2-8 ikke anvendelse, hvis det i det enkelte ansættelsesforhold
skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i
henhold til en nærmere angiven kollektiv overenskomst, som er
gældende på den virksomhed, hvor lønmodtageren er
ansat.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for lønmodtagere
beskæftiget med aktiviteter inden for vej-, luft-, sø- og
jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter
på havet, samt aktiviteter, der udøves af læger under
uddannelse.
§ 2.
Ved en lønmodtager forstås i denne lov en
person, der modtager vederlag for udførelse af personligt arbejde i
tjenesteforhold.
Læs alt
Stk. 2.
Medmindre andet er fastsat i henhold til kollektiv
overenskomst, forstås ved arbejdstid i denne lov det tidsrum, hvori
arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens
rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine
opgaver.
Stk. 3.
Ved natperiode forstås i denne lov et tidsrum
på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl.
05.00. Medmindre andet er aftalt, er natperioden fra kl. 22.00 til kl.
05.00.
Stk. 4.
Ved en natarbejder forstås i denne lov en
lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige
arbejdstid i natperioden, eller en lønmodtager, der udfører
natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12
måneder.
§ 3.
En lønmodtager med en daglig arbejdstid på
mere end 6 timer har ret til en pause af et sådan omfang, at pausens
formål tilgodeses. Pausen lægges efter de for arbejdsstedet
normale regler for lægning af arbejdstiden.
§ 4.
Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en
syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må
ikke overstige 48 timer incl. overarbejde. Perioder med årlig betalt
ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold
til beregningen af gennemsnittet.
§ 5.
Den normale arbejdstid for natarbejdere må i
gennemsnit ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer beregnet over
en periode på 4 måneder.
Stk. 2.
Den i arbejdsmiljølovens kapitel 9 fastsatte
minimumsperiode på 24 timers ugentlig hvile medtages ikke i beregningen
af gennemsnittet inden for referenceperioden.
Stk. 3.
Hvor en natarbejder er beskæftiget ved
særlig risikofyldt arbejde eller ved arbejde, der indebærer en
betydelig fysisk eller psykisk belastning, må der ikke arbejdes mere
end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, i hvilken der
udføres natarbejde.
§ 6.
Lønmodtagere skal tilbydes gratis helbredskontrol,
inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter inden for
regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.
§ 7.
Natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som
påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres,
når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem.
§ 8.
En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til
denne lov er krænket, kan tilkendes en godtgørelse.
Stk. 2.
Afskediges en lønmodtager, fordi denne har
rejst krav i henhold til denne lov, skal arbejdsgiveren betale en
godtgørelse.
Stk. 3.
For lønmodtagere, der er omfattet af en
overenskomst som nævnt i § 1, stk. 1, kan sager om
krænkelse af rettighederne efter sådan en overenskomst, herunder
om den i stk. 1 og 2 nævnte godtgørelse, som ikke bliver
behandlet ad fagretlig vej, afgøres ved de civile domstole.
§ 9.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter
forhandlinger med arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere
regler vedrørende udnyttelse af de i direktivet indeholdte
undtagelsesmuligheder.
§ 10.
Loven træder i kraft 1. april 2002.
§ 11.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget gennemfører dele af Rådets direktiv
93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Direktivet skulle være gennemført i Danmark
den 20. november 1996.
Direktivet er et arbejdsmiljødirektiv udstedt med
hjemmel i EF-traktatens artikel 118 A, som affattet i Maarstricht-traktaten.
Direktivet indeholder både arbejdsmiljø- og arbejdsretlige
bestemmelser.
Arbejdsmiljøbestemmelserne er gennemført i
arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, de
arbejdsretlige bestemmelser har hidtil været gennemført alene
ved kollektive overenskomster og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Således er der indgået implementeringsaftaler
på hovedparten af det organiserede private arbejdsmarked, ligesom
både staten, kommuner og amter er dækket af aftaler, der
implementerer arbejdstidsdirektivet.
I forbindelse med at man vurderede implementeringen, kunne
det i efteråret 1996 konstateres, at den helt overvejende del af de
danske lønmodtagere var dækket af de aftaler, der var
indgået. Der var dog grupper, navnlig på det private
arbejdsmarked, som i hvert fald ikke var direkte omfattet af aftalerne, idet
de ikke kunne støtte et juridisk krav på en overenskomst.
Den 24. februar 1997 blev det meddelt Kommissionen, at
Danmark havde gennemført direktivet - for den arbejdsretlige dels
vedkommende via kollektive overenskomster.
Regeringen lagde herved vægt på, at
hovedparten af alle lønmodtagere havde rettigheder, der svarede til
direktivet.
Kommissionen sendte den 20. november 1999 den danske
regering en åbningsskrivelse som et indledende skridt til en retssag
mod Danmark, idet den ikke fandt, at en implementering alene ved kollektive
overenskomster var tilstrækkelig, når ikke alle
lønmodtagere havde rettigheder i henhold til direktivet.
Dette spørgsmål har siden været
drøftet mellem den danske regering og Kommissionen. Kommissionen har
under disse drøftelser anerkendt de store aftalemæssige
resultater, men har alligevel måttet fastholde, at implementeringen
ikke har været tilstrækkelig.
Regeringen har i enighed med arbejdsmarkedets parter
fundet, at det vil være rigtigst at afslutte sagen nu med en lov, der
skal gælde for de ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere,
men som i øvrigt i videst muligt omfang respekterer og tager sit
udgangspunkt i de aftaler, som parterne har indgået, jf.
målsætningerne i Folketingets motiverede dagsorden fra den 30.
november 1993.
Direktivet, der er et arbejdsmiljødirektiv,
indeholder nogle generelle bestemmelser, der skal sikre lønmodtagerne
i forhold til arbejdstiden generelt. Direktivet har til formål at
fastlægge nogle minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af
arbejdstiden og indeholder regler om minimumshvileperioder, dagligt,
ugentligt og årligt, passende pauser og et loft over den ugentlige
arbejdstid.
Direktivet er et minimumsdirektiv og berører derfor
ikke medlemsstaternes adgang til at indføre bestemmelser, der er
gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed. Også kollektive overenskomster kan have regler, der er
gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed.
Beskyttelsesreglerne i direktivet er udformet med
maksimumstimetal for, hvor lang tid den enkelte lønmodtager må
være på natarbejde pr. arbejdsdag, eller hvor længe den
pågældende må arbejde om ugen. Direktivet fastsætter
herefter nogle referenceperioder, inden for hvilke gennemsnittet af
maksimumstimetallene skal beregnes.
Reglerne om daglig hviletid og ugentlig hviletid er
gennemført ved lovgivningen, idet arbejdsmiljølovens §§ 38
og 55, samt §§ 20 og 21 i bekendtgørelse nr. 1282 om hviletid og
fridøgn af 20. december 1996 indeholder bestemmelser, der
gennemfører disse dele af direktivet. Direktivets bestemmelser om
hviletid og fridøgn er derfor ikke omfattet af denne lov.
Det foreslås at opsamle restgruppen, således
at loven alene kommer til at gælde for de lønmodtagere, der ikke
i medfør af en kollektiv overenskomst, eller i medfør af
individuel aftale i henhold til § 1, stk. 2, har rettigheder, der
som minimum svarer til direktivets.
Direktivets bestemmelser om pauser, natarbejde og
referenceperioder kan fraviges ved kollektive overenskomster. Fravigelse er
dog kun tilladt, hvis der gives de pågældende lønmodtagere
tilsvarende kompenserende hvileperioder eller under særlige
omstændigheder tilsvarende beskyttelse.
Referenceperioden for så vidt angår den
maksimale ugentlige arbejdstid kan ikke udvides til mere end seks
måneder. Det er dog muligt under overholdelse af almindelige principper
for beskyttelse af lønmodtagernes sikkerhed og sundhed at tillade, at
der af objektive og tekniske grunde samt af hensyn til arbejdets
tilrettelæggelse ved kollektive overenskomster fastsættes
referenceperioder, der under ingen omstændigheder må overstige
tolv måneder.
Det oprindelige arbejdstidsdirektiv undtager en
række sektorer og arbejdsområder, der er blevet inkluderet ved
ændringsdirektiv 2000/34/EF. Disse ændringer af det oprindelige
arbejdstidsdirektiv skal imidlertid ikke være gennemført
før tidligst i august 2003. Inkluderingen af læger under
uddannelse skal gennemføres i en overgangsperiode fra 2004 til 2009.
Der vil først på det tidspunkt, hvor parterne tilkendegiver, at
der er forhandlet færdigt om aftaleimplementering af
ændringsdirektivet, blive taget stilling til en evt. supplerende
lovgivning.
Medlemslandene skulle gennemføre direktivet senest
den 23. november 1996 eller sikre sig, at arbejdsmarkedets parter ved aftale
iværksatte de nødvendige bestemmelser. Direktivet har indtil nu
været gennemført dels ved arbejdsmiljølovgivningens
bestemmelser om hviletid og fridøgn og dels for den arbejdsretlige
dels vedkommende ved kollektive overenskomster.
Lovforslaget tager udgangspunkt i direktivets tekst, men
lovforslaget er i de tilfælde, hvor der forudsættes en
nærmere præcisering, inspireret af de aftaler, der er
indgået om implementering af arbejdstidsdirektivet mellem parterne
på arbejdsmarkedet.
Loven vil skulle vige for indgåede aftaler, der
gennemfører arbejdstidsdirektivet. Det vil gælde såvel
tidligere indgåede aftaler som eventuelle aftaler, der indgås
efter lovens ikrafttræden.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Parterne på både det statslige og det
(amts)kommunale område har indgået aftaler, der
gennemfører arbejdstidsdirektivet. Forslaget medfører derfor
ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige som
arbejdsgiver.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
På det private område har arbejdsmarkedets
parter indgået en række aftaler, der gennemfører
arbejdstidsdirektivet. Derudover har Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark indgået en opsamlingsaftale, der betyder,
at lønmodtagere på virksomheder inden for DA s og LO s
område, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, der
gennemfører arbejdstidsdirektivet, alligevel har rettigheder svarende
til direktivet. Endelig har overenskomsternes regler om arbejdstid i stor
udstrækning haft en afsmittende virkning for resten af det private
arbejdsmarked. Det antages derfor, at forslaget ikke medfører
økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes
Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes
Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.
Derudover har forslaget været sendt til høring hos
Økonomi- og Erhvervsministeriets Testpanel, Ligestillingsafdelingen,
Søfartsstyrelsen og Advokatrådet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser / mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser / merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Rådets direktiv
93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at
loven kun finder anvendelse på den lønmodtager, der ikke i
medfør af en kollektiv overenskomst mindst opnår den
beskyttelse, der fremgår af arbejdstidsdirektivet. Den kollektive
overenskomst kan være indgået før lovens
ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Kravet om, at
overenskomsten skal overholde direktivets minimumskrav, betyder også,
at det ved kollektiv overenskomst kan besluttes at udnytte direktivets
undtagelsesmuligheder mv. Arbejdsmarkedets parter har således bl.a.
mulighed for under overholdelse af direktivets begrænsninger at udvide
referenceperioden, inden for hvilken den gennemsnitlige arbejdstid skal
beregnes til 12 måneder. Med kollektive overenskomster menes også
aftaler på tjenestemandsområdet.
I stk. 2, foreslås det, at
ikke-overenskomstansatte lønmodtagere, der er ansat på en
virksomhed, der er delvist overenskomstdækket, og som indgår en
skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at overenskomsten som er
gældende for andre medarbejdere på virksomheden, og som
indeholder rettigheder svarende til lovens §§ 2-8, også er
gældende for dem, ikke er omfattet af loven. Det forudsættes, at
lønmodtageren får kopi af de relevante
overenskomstbestemmelser.
I stk. 3 undtages de i direktivet ekskluderede
sektorer. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for vej-,
luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje,
havfiskeri, andre aktiviteter på havet, samt aktiviteter, der
udøves af læger under uddannelse. Disse områder, bortset
fra søfarende som defineret i Rådets direktiv 1999/63/EF, er
omfattet af ændringsdirektivet, som skal være implementeret
tidligst den 1. august 2003. For læger under uddannelse er der fastsat
en overgangsperiode på fem år fra den 1. august 2004. For at
være omfattet af de undtagne aktiviteter kræves det, at den
pågældende lønmodtager er direkte beskæftiget med
den pågældende aktivitet. Det er altså ikke alle ansatte i
den pågældende branche, der er undtaget.
Til § 2
I § 2 foreslås en række definitioner.
I stk. 1 foreslås det således at
indsætte en definition af lønmodtagerbegrebet. Definitionen
svarer til den nu sædvanlige definition i den arbejdsretlige
lovgivning, jf. ferieloven, lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette
lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet og lov
om gennemførelse af deltidsdirektivet.
I stk. 2 foreslås det at definere
arbejdstid som det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og
står til rådighed for arbejdsgiveren under udførelse af
sin beskæftigelse eller sine opgaver. Regler om en anden
opgørelse af arbejdstiden, der måtte være fastsat i
henhold til kollektiv overenskomst, gælder forud for loven, i det
omfang det er i overensstemmelse med direktivets art. 2, stk. 1, som
bl.a. fastslår at arbejdstidsbegrebet skal forstås i
overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
I direktivet defineres natperiode som et tidsrum på
mindst 7 timer, og som omfatter perioden mellem kl. 00.00 og 05.00. Inden for
dette tidsrum kan natperioden frit aftales. Direktivet fastsætter
natperioden til mellem kl. 22.00 og 05.00, i det omfang der ikke er aftalt
eller fastsat andet i medfør af kollektiv overenskomst. Det
foreslås derfor i stk. 3 at definere natperiode og
natarbejde på samme måde som i direktivet. Herudover
foreslås i stk. 4 en definition af natarbejder, som dels
svarer til direktivets art. 2, stk. 4a, og dels kan være en
person, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode
på 12 måneder, jf. direktivets art. 2, stk. 4b.
Til § 3
Efter direktivets artikel 4 skal alle arbejdstagere sikres
ret til en pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer. Efter
direktivet kan medlemsstaterne selv fastsætte de nærmere
bestemmelser herfor, herunder varigheden og kriterierne for tildeling af
pausen.
Det er ikke hensigtsmæssigt på forhånd
at fastsætte ensartede regler for længden af pauser eller
placeringen af disse, idet forholdene i den enkelte branche, på den
enkelte virksomhed og for den enkelte arbejdsfunktion er vidt forskellige.
Det ville således være misvisende at fastsætte en
mindstevarighed af pausen, fordi det, der måske var
tilstrækkeligt i én branche, var helt utilstrækkeligt i en
anden. Ofte bliver spise og hvilepauserne fastsat i samarbejde med
medarbejderne, mens arbejdsgiveren har det endelige ord i tilfælde af
uenighed. Medarbejderne vil kunne påtale en fastlæggelse af
pausen og varigheden af denne inden for mange overenskomstområder, hvis
medarbejderne finder, at arbejdsgiveren ikke har fastsat pausen under
tilstrækkelig hensyntagen til medarbejdernes ønsker og
virksomhedens tarv.
Som et eksempel på fastsættelse af varigheden
af pausen i en overenskomst, kan nævnes overenskomsten mellem Dansk
Industri og CO-Industri, der har fastsat pausen til ikke under 10
minutter.
Til § 4
I overensstemmelse med direktivets artikel 6
foreslås en maksimal ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 48
timer over en periode på 4 måneder.
Beregningsteknisk indgår perioder med årlig
betalt ferie og perioder med sygeorlov ikke i eller er neutrale i forhold til
beregningen af gennemsnittet.
Som omtalt i de almindelige bemærkninger kan
referenceperioderne udvides under nærmere betingelser ved kollektive
aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Begrænsningen gælder i forhold til den enkelte
arbejdsgiver.
For så vidt angår den maksimale ugentlige
arbejdstid for unge under 18 år, henvises til arbejdsmiljølovens
bestemmelser herom.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1 i
overensstemmelse med direktivet at begrænse arbejdstiden for
natarbejdere til højst 8 timer pr. periode på 24 timer beregnet
over et gennemsnit på 4 måneder. Natarbejdere er personer, der
udfører mindst 3 timer af den daglige arbejdstid inden for
natperioden. Natperioden er defineret i forslaget til § 2,
stk. 3, og udgør et tidsrum på mindst 7 timer, der skal
omfatte tidsrummet kl. 00.00 til 05.00. Hvis der er tale om særligt
risikofyldt arbejde eller arbejde, der indebærer en betydelig fysisk
eller psykisk belastning, kan der højst arbejdes med natarbejde pr.
arbejdsdag i 8 timer i løbet af 24 timer. Der vil således ikke
være brug for referenceperioder til at beregne et gennemsnit, når
arbejdet er særligt risikofyldt eller særligt belastende. Der
findes ikke faste definitioner af, hvad der forstås ved særligt
risikofyldt arbejde eller arbejde, der indebærer en betydelig fysisk
eller psykisk belastning. I de situationer, hvor man som lønmodtager
eller arbejdsgiver ikke er enige om, hvorvidt et arbejde kan karakteriseres
som særligt risikofyldt eller indebærer en betydelig fysisk eller
psykisk belastning, vil Arbejdstilsynet kunne anmodes om en udtalelse.
I stk. 2 foreslås det, i overensstemmelse med
direktivet, at den i arbejdsmiljølovens kapitel 9 fastsatte
minimumsperiode på 24 timers ugentlig hvile ikke medtages i beregningen
af gennemsnittet af den referenceperiode, der er lovens udgangspunkt og som
er nævnt i stk. 1. Dette vil også gælde ved evt.
længere referenceperioder i tilfælde af udnyttelse af direktivets
undtagelsesmuligheder.
Til § 6
Efter direktivets artikel 9 skal natarbejdere tilbydes
gratis helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse med
natarbejde. Det foreslås derfor i § 6, at
lønmodtagere, der skal påbegynde natarbejde, har krav på
et tilbud fra arbejdsgiveren om en helbredskontrol, inden de begynder at
arbejde med natarbejde. Helbredskontrollen kan ske hos egen læge eller
hos bedriftssundhedstjenesten (BST). En sådan undersøgelse, som
foretages efter tilbud fra en arbejdsgiver, skal efter gældende ret
betales af arbejdsgiveren, jf. lov om brug af helbredsoplysninger mv.
på arbejdsmarkedet, § 3, hvorefter arbejdsgiveren skal betale for
helbredsoplysninger, der indhentes efter tilbud fra denne.
Til § 7
I overensstemmelse med direktivets artikel 9,
stk. 1b, foreslås det i § 7 at sikre natarbejdere en
mulighed for at blive overflyttet til dagarbejde, når det er muligt.
Det vil være den almindelige praktiserende læge, BST eller en
arbejdsmedicinsk klinik, der kan udtale sig om eventuelle helbredsproblemer,
der skyldes natarbejde, og som vil skulle medføre, at natarbejderen
har krav på at blive flyttet til dagarbejde, når det er
muligt.
Til § 8
I stk. 1 foreslås det, at hvis
lønmodtagerens rettigheder efter loven er krænkede, kan
lønmodtageren få tilkendt en godtgørelse. De
krænkede rettigheder kunne fx være pålæg om arbejde,
der medfører, at arbejdstiden i gennemsnit over en 4 måneders
periode overstiger 48 timer.
Sager om krav fra organiserede lønmodtagere, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, som implementerer direktivet, skal
afgøres efter de fagretlige regler.
Sager om krav fra uorganiserede lønmodtagere, hvis
ansættelsesgrundlag tillige omfatter bestemmelserne i en overenskomst
skal afgøres ved de civile domstole, som i den forbindelse skal
lægge bestemmelserne i den kollektive overenskomst til grund.
Dette gælder også lønmodtagere, der i
medfør af en individuel aftale efter § 1, stk. 2, er sikret
direktivets rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst.
De civile domstole afgør ligeledes sager om
krænkelse af rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst,
såfremt en organiseret lønmodtager godtgør at vedkommende
faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig
behandling af kravet, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 2. Ved
fagretlig behandling menes tillige tjenestemandsretterne.
I stk. 2 foreslås det, at en
lønmodtager, som afskediges efter at have fremsat krav i henhold til
loven, skal have ret til en godtgørelse fra arbejdsgiveren.
Godtgørelsens størrelse fastsættes efter sagens
øvrige omstændigheder. Muligheden for at få
godtgørelse i henhold til forslaget til stk. 2
medfører dog ikke, at en lønmodtager, der tillige har ret til
godtgørelse efter fx funktionærloven, får ret til
godtgørelse for usaglig afskedigelse i medfør af flere
regelsæt.
I stk. 3 foreslås det at sikre de
lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, der
implementerer arbejdstidsdirektivet, rettigheder, der svarer til de i
stk. 2 foreslåede, i det omfang overenskomstens regler
medfører, at lønmodtageren ikke kan få sagligheden af en
afskedigelse prøvet via overenskomstens regler om fagretlig
behandling, fx fordi lønmodtageren ikke har opnået den
fornødne anciennitet. Da der er tale om et krav, der ikke har hjemmel
i overenskomsten, skal sager herom føres ved de civile domstole.
Til § 9
Med bestemmelsen foreslås en hjemmel for
beskæftigelsesministeren til efter forhandling med arbejdsmarkedets
parter at fastsætte de nærmere regler om undtagelse af visse
lønmodtagergrupper i henhold til direktivets artikel 17, stk. 1
og 2, om undtagelser.
Det er hensigten, at udnyttelsen af denne hjemmel sker med
udgangspunkt i de bestemmelser, parterne selv aftaler i kollektive
overenskomster om dette spørgsmål.
Således indeholder direktivet hjemmel til under
overholdelse af generelle principper for beskyttelse af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed at undtage fx personale med ledelsesfunktioner eller
andet personale, der har beføjelse til at træffe
selvstændige beslutninger, arbejdende familiemedlemmer eller
arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds
religiøse handlinger.
Der er endvidere mulighed for at fravige direktivets
bestemmelser om pauser, natarbejde og referenceperioder, forudsat at der ydes
de pågældende arbejdstagere tilsvarende kompenserende
hvileperioder.
Muligheden for, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om udnyttelse af direktivets
undtagelsesbestemmelser, svarer til den række bemyndigelser, der er
givet til beskæftigelsesministeren i arbejdsmiljølovens kapitel
9. Disse bemyndigelser har også sin begrundelse i
arbejdstidsdirektivets undtagelsesmuligheder.
Til § 10
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
april 2002.
Til § 11
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Grønland og Færøerne.
Bilag
RÅDETS DIREKTIV 93/104/EF
af 23. november 1993
om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen(2),
i samarbejde med Europa-Parlamentet(3),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale
Udvalg(4), og
ud fra følgende betragtninger:
I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet, ved udstedelse af
direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre
navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for
beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
i henhold til nævnte artikel skal det i disse direktiver
undgås, at der pålægges administrative, finansielle og
retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og
udvikling af små og mellemstore virksomheder;
bestemmelserne i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989
om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(5) finder i
fuld udstrækning anvendelse på de områder, der er omfattet
af nærværende direktiv, dog med forbehold af strengere og/eller
mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;
det hedder bl.a. i punkt 7, første afsnit, punkt 8 og punkt 19,
første afsnit, i fællesskabspagten om arbejdstagernes
grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som
blev vedtaget af stats- og regeringscheferne for elleve medlemsstater
på Det Europæiske Råds samling den 9. december 1989 i
Strasbourg:
»7. Etableringen af det indre marked skal føre til en forbedring
af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår inden for Det
Europæiske Fællesskab. Dette skal opnås ved indbyrdes
tilnærmelse på et stadigt stigende niveau af disse vilkår,
bl.a. med hensyn til arbejdstidens længde og tilrettelæggelse og
andre former for arbejde end tidsubegrænset arbejde, såsom
tidsbegrænset arbejde, deltidsarbejde, vikarbureauarbejde og
sæsonarbejde.
8. Enhver arbejdstager i Det Europæiske Fællesskab har i
overensstemmelse med gældende praksis i det enkelte land ret til en
ugentlig hvileperiode og årlig ferie med løn, idet der skal ske
indbyrdes tilnærmelse af varigheden heraf på et stadigt stigende
niveau.
19. Enhver arbejdstager skal på arbejdspladsen have
tilfredsstillende vilkår for så vidt angår beskyttelse af
sikkerheden og sundheden. Der skal træffes passende foranstaltninger
med henblik på en fortsat harmonisering af vilkårene inden for
dette område på et stadigt stigende niveau«;
forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige,
hygiejnemæssige og sundhedsmæssige vilkår under arbejdet er
et mål, der ikke bør underordnes rent økonomiske
hensyn;
dette direktiv udgør et konkret led i gennemførelsen af den
sociale dimension inden for det indre marked;
fastsættelse af minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af
arbejdstiden vil forbedre arbejdsvilkårene i Fællesskabet;
for at sikre arbejdstagerne sikkerhed og sundhed i Fællesskabet
bør de have minimumshvileperioder - dagligt, ugentligt og årligt
- og passende pauser; i denne forbindelse bør der også
fastsættes et loft for den ugentlige arbejdstid;
der bør tages hensyn til Den Internationale Arbejdsorganisations
principper om tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder om
natarbejde;
hvad angår den ugentlige hviletid bør der tages
behørigt hensyn til de forskellige kulturelle, etniske,
religiøse og andre faktorer i medlemsstaterne; det er navnlig i sidste
instans op til hver enkelt medlemsstat at afgøre, om og i hvilket
omfang søndagen skal medregnes i den ugentlige hviletid;
der er foretaget undersøgelser, som viser, at den menneskelige
organisme om natten er særlig følsom over for
miljøforstyrrelser og over visse byrdefulde former for
arbejdstilrettelæggelse, og at lange perioder med natarbejde kan
være skadelige for arbejdstagernes sundhed og være til fare for
sikkerheden under arbejdet;
varigheden af natarbejde bør derfor begrænses, herunder
også overtid, og det bør fastsættes, at arbejdsgivere, som
regelmæssigt beskæftiger natarbejdere, på anmodning
informerer de kompetente myndigheder herom;
det er vigtigt, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden
de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med
regelmæssige mellemrum, og at de, hvis de lider af helbredsproblemer,
når det er muligt overføres til dagarbejde, som passer til
dem;
situationen for natarbejdere og skifteholdsarbejdere kræver, at
beskyttelsesniveauet for deres sikkerhed og sundhed tilpasses arten af det
arbejde, de udfører, og at beskyttelses- og forebyggelses-tjenester og
-faciliteter forefindes og virker effektivt;
arbejdsvilkårene kan have skadelige virkninger for arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed; ved tilrettelæggelsen af arbejdet efter en
bestemt rytme bør der tages hensyn til det generelle princip om, at
arbejdet skal tilpasses mennesket;
det kan som følge af et arbejdes særlige natur blive
nødvendigt at træffe særskilte foranstaltninger om
tilrettelæggelsen af arbejdstiden inden for visse sektorer eller
aktiviteter, som dette direktiv ikke finder anvendelse på;
af hensyn til de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse
med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i virksomhederne, synes det
hensigtsmæssigt at give mulighed for at anvende visse bestemmelser i
nærværende direktiv med en vis smidighed, idet det sikres, at
principperne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
følges;
det bør fastsættes, at visse bestemmelser i
nærværende direktiv kan fraviges af henholdsvis medlemsstaterne
eller arbejdsmarkedets parter; i tilfælde af fravigelse bør der
som en generel regel ydes de pågældende arbejdstagere tilsvarende
kompenserende hvileperioder
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Dette direktiv indeholder minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed
i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
2. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) de minimale daglige hvileperioder, ugentlige hvileperioder og
årlige ferier, på pauser og på den maksimale ugentlige
arbejdstid, samt på
b) visse aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og
arbejdsrytme.
3. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for private og
offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i direktiv
89/391/EØF, jf. dog artikel 17 i nærværende direktiv med
undtagelse af vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre
vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der
udøves af læger under uddannelse.
4. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld
udstrækning anvendelse på de forhold, der er nævnt i
stk. 2, med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser
i nærværende direktiv.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) arbejdstid: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og
står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin
beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national
lovgivning og/eller praksis
2) hvileperiode: det tidsrum, der ikke er arbejdstid
3) natperiode: et tidsrum på mindst syv timer, der er fastsat ved
national lovgivning, og som under alle omstændigheder omfatter
tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00
4) natarbejder:
a) dels en arbejdstager, der normalt udfører mindst tre timer af
sin daglige arbejdstid i natperioden
b) dels en arbejdstager, der forventes at udføre en vis del af
sin årlige arbejdstid i natperioden, idet denne del efter den
pågældende medlemsstats valg fastsættes:
i) ved national lovgivning efter høring af arbejdsmarkedets
parter, eller
ii) ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller
aftaler mellem arbejdsmarkedets parter
5) skifteholdsarbejde: enhver form for
tilrettelæggelse af holdarbejde, som består i, at arbejdstagerne
afløser hinanden på de samme arbejdspladser efter en bestemt
tidsplan, herunder på skift, og som kan være kontinuerligt eller
diskontinuerligt, hvilket kræver, at arbejdstagerne arbejder på
forskellige tidspunkter over en given periode af dage eller uger
6) skifteholdsarbejder: arbejdstager, som deltager i
skifteholdsarbejde.
AFSNIT II
MINIMUMSHVILEPERIODER - ANDRE ASPEKTER AF
TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDSTIDEN
Artikel 3
Daglig hviletid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at alle arbejdstagere får en minimumshvileperiode på
elleve sammenhængende timer inden for hver 24-timersperiode.
Artikel 4
Pauser
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at alle arbejdstagere kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid
overstiger seks timer; de nærmere bestemmelser herfor, herunder
varigheden og kriterierne for tildeling af pausen, fastsættes i
kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller,
hvor sådanne overenskomster eller aftaler ikke findes, i den nationale
lovgivning.
Artikel 5
Ugentlig hviletid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at alle arbejdstagere for hver syvdagesperiode får en
sammenhængende minimumshvileperiode på 24 timer, hvortil
lægges de elleve timers daglig hviletid, som er omhandlet i artikel
3.
Minimumshvileperioden i stk. 1 omfatter i princippet
søndagen.
Hvis objektive eller tekniske omstændigheder eller
omstændigheder i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse
gør det berettiget, kan der fastsættes en minimumshvileperiode
på 24 timer.
Artikel 6
Maksimal ugentlig arbejdstid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for,
at det, henset til kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed, sikres;
1) at den ugentlige arbejdstid begrænses ved love eller
administrative bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler
mellem arbejdsmarkedets parter
2) at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syv
dagesperiode ikke overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.
Artikel 7
Årlig ferie
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af
mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for
opnaælse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning
og/eller praksis.
2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med
en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet
ophører.
AFSNIT III
NATARBEJDE - SKIFTEHOLDSARBEJDE - ARBEJDSRYTME
Artikel 8
Natarbejdets varighed
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre:
1) at den normale arbejdstid for natarbejde i gennemsnit ikke overstige
otte timer pr. periode på 24 timer
2) at natarbejdere ved særlig risikofyldt beskæftigelse
eller beskæftigelse, der indebærer en betydeligt fysisk eller
psykisk belastning, ikke arbejder mere end otte timer i løbet af en
periode på 24 timer, i hvilken de udfører natarbejde.
For så vidt angår dette punkt defineres særlig
risikofyldt beskæftigelse eller beskæftigelse, der
indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, i den nationale
lovgivning og/eller praksis eller ved kollektive overenskomster eller aftaler
mellem arbejdsmarkedets parter under hensyn til de følgevirkninger og
risici, der er forbundet med natarbejde.
Artikel 9
Heldbredskontrol og natarbejderes overgang til
dagarbejde
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for
at sikre:
a) at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de
begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med
regelmæssige mellemrum
b) at natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som
påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er
muligt, overføres til dagarbejde, som passer til dem.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol skal
være omfattet af lægens tavshedspligt.
3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol kan
indgå i en national helbredsordning.
Artikel 10
Garantier i forbindelse med natarbejde
Medlemsstaterne kan lade arbejde, der udføres af bestemte
kategorier natarbejdere, være betinget af opfyldelsen af visse
garantier på vilkår, der fastsættes i den nationale
lovgivning og/eller praksis, for så vidt angår arbejdere, som
løber en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, der er knyttet
til natarbejdet.
Artikel 11
Information ved regelmæssig beskæftigelse af
natarbejdere
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at arbejdsgivere, som regelmæssigt beskæftiger
natarbejdere, på anmodning informerer de kompetente myndigheder
herom.
Artikel 12
Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre:
1) at der for natarbejdere og skifteholdsarbejdere gælder et
beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det
arbejde, de udfører
2) at der findes passende beskyttelses- og forebyggelsestjenester og
-faciliteter vedrørende natarbejderes og skifteholdsarbejderes
sikkerhed og sundhed, som svarer til dem, der gælder for de
øvrige arbejdstagere, og som er til rådighed til enhver
tid.
Artikel 13
Arbejdsrytme
Medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at en arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en
bestemt rytme, tager hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal
tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen
af monotont arbejde og arbejde i en fast rytme, og alt efter arbejdets art,
til kravene vedrørende sikkerhed og sundhed, særlig for så
vidt angår pauser i arbejdstiden.
AFSNIT IV DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 14
Mere specifikke fællesskabsbestemmelser
Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis andre
fællesskabsbestemmelser indeholder mere specifikke forskrifter på
området for så vidt angår visse former for
beskæftigelse eller erhverv.
Artikel 15
Gunstigere bestemmelser
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende
eller indføre love og administrative bestemmelser, der er gunstigere
med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller til
at fremme eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster eller aftaler
mellem arbejdsmarkedets parter, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse
af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.
Artikel 16
Referenceperioder
Medlemsstaterne kan fastsætte følgende:
1) for gennemførelsen af artikel 5 (ugentlig hviletid): en
referenceperiode på ikke over 14 dage
2) for gennemførelsen af artikel 6 (maksimal ugentlig
arbejdstid): en referenceperiode på ikke over fire måneder.
Perioder med årlig betalt ferie i henhold til artikel 7 og
perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til
beregningen af gennemsnittet
3) for gennemførelsen af artikel 8 (natarbejdets varighed)
fastsættes der en referenceperiode efter høring af
arbejdsmarkedets parter eller ved nationale eller regionale kollektive
overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Hvis den i artikel 5 fastsatte minimumshvileperiode på 24 timer
falder i denne referenceperiode, lades den ude af betragtning ved beregning
af gennemsnittet.
Artikel 17
Undtagelsesbestemmelser
1. Under overholdelse af de generelle principper for beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne fravige artikel 3,
4, 5, 6, 8 og 16, når arbejdstidens længde som følge af
særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles
og/eller fastsættes på forhånd, eller når
arbejdstagerne selv kan fastsætte den, bl.a. når der er tale
om:
a) personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har
beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger
b) arbejdende familiemedlemmer; eller
c) arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds
religiøse handlinger.
2. Følgende artikler kan fraviges ved love eller administrative
bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter, forudsat at der ydes de pågældende
arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder, eller - i
usædvanlige tilfælde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt
at yde sådanne tilsvarende kompenserende hvileperioder - på
betingelse af, at der ydes de pågældende arbejdstagere en
passende beskyttelse:
2.1. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:
a) for aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem
arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem
arbejdstagerens forskellige arbejdssteder
b) for vagt-, overvågnings- og døgnvagtaktiviteter, der er
kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer,
f.eks. når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber
c) for aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at
sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, f.eks. når der
er tale om:
i) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller
lignende institutioner, døgninstitutioner og plejehjem samt
fængsler
personale beskæftiget i havne eller
lufthavne
iii) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og
telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og
civilbeskyttelse
iv) gas-, vand og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og
forbrændingsanlæg
v) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan
afbrydes
vi) forsknings- og udviklingsaktiviteter
vii) jordbrug
d) i tilfælde forudsigeligt ekstraarbejde, f.eks.:
i) inden for jordbrug
ii) inden for turisterhvervet
iii) inden for postvæsenet
2.2. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:
a) under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 5,
stk. 4, i direktiv 89/391/EØF
b) i tilfælde af ulykker eller overhængende fare for
ulykker
2.3. artikel 3 og 5:
a) for skifteholdsarbejde, når arbejdstageren skifter hold og
ikke mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet
holds har mulighed for at tage den daglige eller ugentlige hviletid
b) ved aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere
arbejdsperioder i løbet af dagen, f.eks.
rengøringsarbejde.
3. Artikel 3, 4, 5, 8 og 16 kan fraviges ved kollektive overenskomster
eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt eller
regionalt niveau, eller i overensstemmelse med regler, som disse parter har
fastsat, ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter på et lavere niveau.
De medlemsstater, hvor der ikke findes noget lovbestemt system for
indgåelse af kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter på nationalt eller regionalt niveau på de
områder, der er omfattet af dette direktiv, eller de medlemsstater,
hvor der findes en særlig lovbestemt ramme herfor, men da inden for
grænserne af denne, kan i overensstemmelse med national lovgivning
og/eller praksis tillade, at artikel 3, 4, 5, 8 og 16 fraviges ved kollektive
overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på et
passende kollektivt niveau
Fravigelse i første og andet afsnit er kun tilladt, hvis der ydes
de pågældende arbejdstagere tilsvarende kompenserede
hvileperioder, eller - i undtagelsestilfælde, hvor det af objektive
grunde ikke er muligt at yde sådanne tilsvarende kompenserende
hvileperioder - på betingelse af, at der ydes de pågældende
arbejdstagere en tilsvarende beskyttelse.
Medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler for:
hvordan arbejdsmarkedets parter skal anvende dette stykke, og
hvorledes bestemmelserne i de kollektive overenskomster
eller aftaler, som er indgaæt i overensstemmelse med dette stykke, kan
udvides til også at omfatte andre arbejdstagere i overensstemmelse med
national lovgivning og/eller praksis.
4. Muligheden fra at fravige artikel 16, nr. 2, som fastsat i stk. 2,
nr. 2.1 og 2.2, og stk. 3 i nærværende artikel, må
ikke medføre, at referenceperioden overstiger seks måneder.
Medlemsstaterne skal dog under overholdelse af almindelige principper for
beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed have mulighed for at
tillade, at der af objektive og tekniske grunde samt af hensyn til arbejdets
tilrettelæggelse, ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter fastsættes referenceperioder, som under ingen
omstændigheder må overstige tolv måneder.
Inden er udløbet af en periode på syv år regnet fra den
i artikel 18, stk. 1, litra a), fastsatte dato tager Rådet,
på grundlag af et forslag fra Kommissionen ledsaget af en
evalueringsrapport, bestemmelserne i dette stykke op til fornyet behandling
og beslutter, hvad der videre skal foretages
Artikel 18
Afsluttende bestemmelser
1. a) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest
den 23. november 1996, eller sikrer sig senest på denne dato, at
arbejdsmarkedets parter ved aftale iværksætter de
nødvendige bestemmelser, idet medlemsstaterne skal træffe alle
nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de
ved dette direktiv krævede resultater.
b) i) En medlemsstat kan imidlertid undlade at anvende artikel 6 under
overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed og forudsat, at den ved nødvendige
foranstaltninger, som er truffet med henblik herpå, sikrer:
at ingen arbejdsgiver kræver, at en arbejdstager
præsterer mere end 48 timers arbejde i løbet af en
syvdagesperiode, beregnet som gennemsnit i den referenceperiode, der er
omhandlet i artikel 16, nr. 2, medmindre arbejdstageren har samtykket i at
udføre et sådant arbejde
at det ikke lægges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke
er indstillet på at give sit samtykke til at udføre et
sådant arbejde
at arbejdsgiveren fører ajourførte registre over de
arbejdstagere, der udfører et sådant arbejde
at registrene stilles til rådighed for de kompetente
myndigheder, som af sikkerheds og/eller sundhedsmæssige årsager
kan forbyde eller begrænse arbejdstagernes mulighed for at overskride
den maksimale ugentlige arbejdstid
at arbejdsgiveren efter anmodning fra de kompetente myndigheder giver
disse oplysninger om de aftaler, der er indgaæt med arbejdstagerne om
udførelse af et arbejde, hvorved de overskrider en arbejdstid på
48 timer i løbet af en syv dagesperiode, beregnet som gennemsnit i den
referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, nr. 2.
Inden udløbet af en periode på syv år regnet fra
den i litra a) fastsatte dato tager Rådet, på grundlag af et
forslag fra Kommissionen ledsaget af en evalueringsrapport, bestemmelserne i
dette nr. i) op til fornyet behandling og beslutter, hvad der videre skal
foretages.
ii) Medlemsstaterne har ligeledes, for så vidt angår
anvendelsen af artikel 7, mulighed for at anvende en overgangsperiode
på højst tre år regnet fra den i litra a) fastsatte dato,
forudsat at det i overgangsperioden sikres:
at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af tre
ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnaælse og
tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis
at den årlige betalte ferieperiode på tre uger ikke kan
erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet
ophører.
c) Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.
2. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede love og
administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette
direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning
fastsættes af medlemsstaterne.
3. Uanset medlemsstaternes ret til at tilpasse de forskellige love,
administrative og kontraktmæssige bestemmelser på
arbejdstidsområdet efter udviklingen, for så vidt som dette
direktivs minimumskrav overholdes, kan gennemførelsen af direktivet
ikke danne grundlag for at sænke det generelle niveau for beskyttelse
af arbejdstagerne.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale
retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
5. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen
en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette
direktiv med angivelse af arbejdsmarkedsparternes synspunkter.
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Rådgivende Udvalg for
Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen herom.
6. Kommissionen forelægger hvert femte år
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en
rapport om anvendelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2, 3,
4 og 5.
Artikel 19
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 1993.
På Rådets vegne
M. SMET
Formand
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde) Retsinformation · 29. januar 2003
- Skriftlig fremsættelse (6. februar 2002) - L 83 Retsinformation · 6. februar 2002
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger som følge af arbejde i frokostpausen er berettiget til efterbetaling af løn og i bekræftende fald, hvorledes aflønningen skal ske samt, om sagsøger er berettiget til godtgørelse i medfør af § 8, stk. 1, i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet Domsdatabasen · 9. november 2020
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Retsinformation · 7. januar 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Forlængelse af revisionsfrist og tilføjelse af arbejdstidsloven) Retsinformation · 3. oktober 2002
- Betænkning over Forslag til lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet Retsinformation · 27. marts 2002