Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (15. januar 2003) - L 125

2002/1 SF. L 125Skriftlig fremsættelse af lovforslagMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling15. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (15. januar

2003)

Minister for videnskab, teknologi og udvikling

(Helge

Sander):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om universiteter

(universitetsloven).

(Lovforslag nr. L 125).

Med henblik på at styrke universiteternes

uddannelse, forskning og samspil med det omgivende samfund fremsætter

jeg hermed forslag til lov om universiteter.

Lovforslaget indeholder en fuldstændig

gennemførelse af tre-årige bacheloruddannelser og to-årige

kandidatuddannelser i overensstemmelse med det europæiske

Bologna-samarbejde. Universiteternes udbud af efter- og videreuddannelse

klargøres. Lovforslaget lægger op til, at studerende skal have

mulighed for at vælge mellem flere relevante kandidatuddannelser,

herunder på et andet universitet. Med lovforslaget intensiveres den

individuelle studievejledning og beskæftigelsesvejledning.

Lovforslaget opretholder forskningsfriheden og fastholder,

at universiteterne varetager grundforskning. Universiteterne skal værne

om videnskabsetikken.

I lovforslaget præciseres universiteternes pligt til

systematisk kvalitetsudvikling af uddannelse og undervisning. Pligten til

opfølgning på evaluering understreges, og evalueringer og

opfølgning skal fremgå af universitetets udviklingskontrakt.

Universiteternes forpligtelse til gensidig udveksling af

viden med det omgivende samfund såvel nationalt som internationalt

Læs alt

skærpes med dette lovforslag. Lovforslaget lægger endvidere op

til, at universiteterne skal bidrage til at gøre den nyeste viden

tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning.

Det er med lovforslaget hensigten at styrke

universitetsledelsens handle- og beslutningskraft. Universiteterne bliver med

lovforslaget selvejende institutioner. Universitetets øverste

myndighed bliver en bestyrelse med flertal af udefra kommende medlemmer og

repræsentation af de studerende, det videnskabelige personale og det

teknisk-administrative personale. I overensstemmelse med universitetets

profil og opgaver sammensættes bestyrelsen bredt for at sikre, at der

ikke er ensidig repræsentation af bestemte interesser.

Lovforslaget fastslår, at rektor, dekan og

institutleder fremover skal ansættes. Rektor, dekan og institutleder

skal være anerkendte forskere. Studienævn, med ligelig

repræsentation af videnskabelige medarbejdere og studerende, skal

inddrages i blandt andet kvalitetsudvikling og tilrettelæggelse af

undervisning og eksamen. Ledelsesreformen kombineres med en udstrakt frihed

for universiteterne til at fastlægge deres organisering i en

vedtægt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med

bemærkninger, tillader jeg mig hermed at anbefale lovforslaget til

velvillig behandling i det høje ting.

Lignende dokumenter