Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.)

2006/1 TBL 197Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget31. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 30. maj 2007

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

og lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning

(Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger

om evakuerede m.v.)

[af

integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1.

behandling den 17. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Integrationsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 24. maj

2007. Lovforslaget var til 2. behandling den 29. maj 2007, hvorefter det blev

henvist til fornyet behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Samråd

Udvalget havde inden afgivelsen af betænkning stillet 1

spørgsmål til udenrigsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har

besvaret

i et samråd med udvalget den 30. maj 2007.

Spørgsmål

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, stillet 1 spørgsmål til integrationsministeren og 1

spørgsmål til udenrigsministeren, som disse har besvaret. Spørgsmålene og

svarene herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Læs alt

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget opfordrer integrationsministeren til – på baggrund af de

principielle

diskussioner med udgangspunkt i en sag fra Nigeria – i højere grad at

lade

tvivlen komme ofrene til gode, når det vurderes, om hjemlandenes myndigheder

er

af en beskaffenhed, der gør, at de kan beskytte hjemvendte ofre for

menneskehandel mod forfølgelse fra deres bagmænd.

S og RV opfordrer endvidere regeringen til systematisk at søge

oplysning om hjemsendte handlede kvinders videre skæbne, således at eventuel

ny

flugt eller forfølgelse el.lign. af hjemsendte handlede kvinder kan indgå i

vurderingen af lignende sager i fremtiden.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

fmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Irene Simonsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørgen Winther (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Henriette Kjær (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Lotte Bundsgaard (S)

nfmd.

Bjørn Medom Nielsen (S)

Troels Ravn (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Morten Østergaard (RV)

Steen Gade (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 197 omdelt

efter afgivelse af betænkning

11

Betænkning afgivet den 24. maj 2007

12

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 197 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

19

Spm. om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra

samrådet den 30. maj 2007, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om ministeren vil tage initiativ til en inden for

rimelighedens grænser systematisk opfølgning på den videre skæbne for

hjemsendte handlede kvinder, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og udenrigsministeren og disses svar herpå

Spørgsmål 19 og udenrigsministerens svar herpå og spørgsmål 20

og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 30.

maj 2007, vedrørende UUI L 197 – samrådsspm. B (om bekæmpelse af

menneskehandel

og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.).

Svar:

Lad mig

indlede med at nævne, at Danmark ikke har en ambassade i Nigeria. Vi har

heller

ikke fra andre lande i regionen en ambassadør, som er sideakkrediteret til

Nigeria og end ikke en rejsende ambassadør, da Nigeria ikke har ønsket at

give

agrément til en sådan.

Danmark er alene

repræsenteret ved et honorært Generalkonsulat, som varetager de konsulære

opgaver for danske statsborgere i Nigeria. Generalkonsulatet har til huse i

Lagos og ikke i hovedstaden Abuja.

En

præcis vurdering af den løbende udvikling i sikkerhedssituationen i landet

kan

Udenrigsministeriet kun få gennem en direkte tilstedeværelse i landet eller,

lidt mindre præcise vurderinger, ved sideakkreditering og Danmarks ambassade

blev altså lukket i 2000. Udenrigsministeriet følger derfor begivenhederne i

Nigeria mere indirekte, herunder gennem kontakter med andre lande der har

repræsentationer i Nigeria, gennem EU-samarbejdet og gennem den

vestafrikanske

regionale samarbejdsorganisation, ECOWAS, som har hovedkontor i Nigerias

hovedstad Abuja.

Det

stillede spørgsmål består af to dele. For det første en vurdering af den

nuværende sikkerhedssituation i Nigeria og for det andet hvordan ministeriet

tager

hensyn til situationen for hjemvendte handlede kvinder, når

sikkerhedssituationen

i et land vurderes. Med udgangspunkt i mine indledende bemærkninger vil jeg

fokusere på spørgsmålets første del.

Nigeria er en af Afrikas stormagter. Det er Afrikas folkerigeste

stat og Nigeria har den største muslimske befolkningsgruppe på kontinentet

–

der udgør omtrent halvdelen af landets befolkning på i alt mere end 130

millioner. Der findes mere end 250 etniske grupper i landet. På trods af, at

Nigeria er den ledende olieproducent i Afrika syd for Sahara er landet

fortsat

kendetegnet ved udbredt fattigdom.

Nigeria

er et land præget af politisk motiveret vold med religiøse og etniske

undertoner. Senest har især bortførelser af udlændinge samt generelle

uroligheder i Niger deltaet, hvor olieudvindingen finder sted, giver

anledning

til bekymring.

Området er præget af

væbnede gruppers kampe mod hinanden og myndighederne om kontrollen over

olieressourcerne. Militante etniske og kriminelle grupper har haft fordel af

en

generel utilfredshed blandt befolkningen i Niger-deltaet over manglende andel

i

olieindtægterne – delta-området er et af de fattigste i Nigeria og

dermed i

verden. Nigeria er generelt plaget af en meget høj kriminalitetsrate, hvor

overfald, røverier og drab er udbredt.

Korruption er et altoverskyggende problem i alle samfundssammenhænge.

Obasanjo-regeringen har haft korruptionsbekæmpelse som en mærkesag. Enorme

pengestrømme genereret af olieproduktionen, kombineret med generelt lave

lønninger til offentligt ansatte, er imidlertid fortsat en kombination der er

afgørende for korruptionens udbredelse. Nigeria betragtes som et af verdens

mest korrupte lande (bl.a. med stærkt korrumperede politimyndigheder og

domstole) og figurerer som nr. 142 af 163 lande på Transparency International

Corruption Perception Index (2006).

Der har

senest været afholdt delstatsvalg i Nigeria d. 14. april 2007 og

efterfølgende

præsident – og nationalformsamlingsvalg den 21. april.

Den siddende præsident, Obasanjo, vandt det

første frie valg efter militærdiktaturet i 1999 og blev genvalgt i 2003. Han

efterlevede forfatningen og stillede ikke op til en ny valgperiode i år. I de

forløbne år har præsidenten i det store og hele formået at underlægge

militæret

parlamentarisk kontrol og sikre afholdelse af valg.

Myndighedernes håndtering af de nylige valghandlinger

har dog været skuffende. Valgene levede ikke

op til hverken internationale

eller regionale standarder og led bl.a. under manglende transparens om

valgresultat og delresultat.

Valgene var

ligeledes kendetegnet ved voldshandlinger, som resulterede i mere end 200

dræbte. Valgene er blevet stærkt kritiseret af internationale observatører.

Med hensyn til situationen specifikt for hjemvendte, handlede

kvinder vil jeg henvise til det samråd jeg kan forstå fandt sted den 8. maj

med

integrationsministeren og justitsministeren.

Spørgsmål 20:

Vil ministeren tage initiativ til en inden for rimelighedens

grænser systematisk opfølgning på den videre skæbne for hjemsendte handlede

kvinder?

Svar:

Hvis en kvinde, der har været udsat for menneskehandel, mener sig

i risiko for forfølgelse m.v. ved en tilbagevenden til hjemlandet, har hun

mulighed for at ansøge om asyl.

Asylmyndighederne – Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet –

behandler

sager om asyl i medfør af udlændingelovens § 7.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), gives

der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er

omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Efter udlændingelovens §

7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), gives der efter ansøgning opholdstilladelse

til

en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland

risikerer

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf.

Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der ikke

har ret til at opholde sig her i landet – f.eks. en afvist asylansøger

–

udrejse frivilligt. Ifølge udlændingelovens § 30, stk. 2, er det politiet,

der

drager omsorg for udrejsen, hvis en udlænding ikke udrejser frivilligt.

Flygtningenævnet har oplyst, at en asylsag som udgangspunkt anses

for afsluttet, når en ansøger udrejser/udsendes af Danmark. Hvis

omstændighederne helt undtagelsesvis giver anledning til det, vil

Flygtningenævnet – uanset om ansøgeren fortsat opholder sig i sit

hjemland – kunne

genoptage behandlingen af en sag vedrørende en udrejst/udsendt asylansøger.

Det indgår i regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel

med mennesker (2007 – 2010), at Udlændingeservice – hvis en

udlænding, der har

været udsat for menneskehandel, ikke opnår opholdstilladelse her i landet og

derfor skal udrejse – i samarbejde med de relevante organisationer og

myndigheder i videst muligt omfang skal sørge for, at alle udlændinge, der

har

været for menneskehandel, skal have tilbudt en veltilrettelagt og forsvarlig

modtagelse i hjemlandet.

I forbindelse med handlingsplanen skal der etableres et Videns –

og Koordinationscenter for menneskehandel (VKM) med det formål at sikre

mulige

ofre for menneskehandel en forberedt og koordineret behandling, mens de

opholder sig i Danmark. VKM skal i samarbejde med Udlændingeservice udvikle

programmer for en forberedt hjemsendelse af ofre for menneskehandel.

Programmet

skal blandt andet omfatte kontakt til NGO’er eller andre relevante

aktører, der

kan sikre en forsvarlig modtagelse af udlændingen i hjemlandet.

Det indgår ligeledes i regeringens handlingsplan, at det

internationale netværk skal udbygges med henblik på at sikre en forsvarlig

hjemsendelse, således at der opbygges en tæt kontakt til NGO’er og

sociale myndigheder

i kvindernes hjemlande. Målet er at kunne tilbyde alle kvinder, at de

modtages

af en organisation, når de vender hjem.

De konkrete initiativer, der udløber af handlingsplanen, vil

blive dokumenteret af VKM. Der skal således udgives årlige statusrapporter,

der

både skal beskrive udviklingen, initiativerne og eventuelt foreslå

justeringer.

Når handlingsplanen udløber, vil der blive udarbejdet en ekstern evaluering

af

mål og effekter.

Lignende dokumenter