Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed)

2006/1 LSV 163Lovforslag som vedtagetFolketinget1. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2007

Forslag

til

Lov

om ændring af retsplejeloven

(Revision af regler om advokaters virksomhed)

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af

5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 395 af 30. april

2007, foretages følgende ændringer:

1.

§ 119, stk. 2, nr. 3,

affattes

således:

»3)

har bestået dansk

juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog § 135 a,«.

2.

I

§ 119, stk. 2, nr. 4,

ændres »jf.

stk. 3-5.« til: »jf. stk. 3 og 4, og«.

3.

I

§ 119, stk. 2,

indsættes som

nr. 5:

»5)

har gennemført en

teoretisk grunduddannelse og bestået en eksamen i forhold af særlig betydning

Læs alt

for advokaterhvervet samt bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling.«

4.

I

§ 119, stk. 3,

ændres »herunder

behandling af retssager,« til: »herunder opnåelse af kendskab til

behandlingen

af retssager,«.

5.

I

§ 119, stk. 4,

udgår », dog med højst

2 år«.

6.

§ 119, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

7.

§ 119, stk. 6,

der bliver

stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Justitsministeren

fastsætter regler om den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske

prøve

i retssagsbehandling, herunder om indhold, tilrettelæggelse og betaling

herfor.

Justitsministeren kan i særlige tilfælde fritage for kravet om gennemførelse

af

den teoretiske grunduddannelse, kravet om eksamen og kravet om den praktiske

prøve i retssagsbehandling. Advokatsamfundet forestår den teoretiske

grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i retssagsbehandling. Retten

vurderer, om en retssag er egnet til at udgøre den praktiske prøve i

retssagsbehandling.«

8.

I

§ 122, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved afgørelser om dispensation skal der navnlig lægges vægt på,

at en advokat skal være uafhængig af det offentlige, således at der ikke kan

opstå interessekonflikter mellem en offentlig ansættelse og den pågældendes

udøvelse af advokatvirksomhed.«

9.

§ 123

affattes således:

»§ 123.

En advokat

skal i mindst 1 år enten have været i virksomhed som autoriseret fuldmægtig

hos

en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller som advokat have været ansat

hos en anden advokat, der udøver advokatvirksomhed, for at kunne udøve

advokatvirksomhed i fællesskab med en anden advokat, udøve

enkeltmandsvirksomhed som advokat eller eje aktier eller anparter i et

advokatselskab.

Stk. 2.

Justitsministeren

kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.«

10.

§ 124

affattes således:

»§ 124.

Advokatvirksomhed

må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun

udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller

kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). Et advokatselskab må alene

have til formål at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes

af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller

anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et

advokatselskab. Et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i navnet at

benytte ordene »advokataktieselskab«, »advokatanpartsselskab« eller

»advokatkommanditaktieselskab« eller deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og

2. pkt. må foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar

udføre

retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.

Stk. 2.

En advokat,

der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet,

der i medfør af stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter

personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af

vedkommendes bistand til en klient.

Stk. 3.

Aktier eller

anparter i et advokatselskab må, jf. dog stk. 8, kun ejes af

1)

advokater, der aktivt

driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets

datterselskab,

2)

andre ansatte i

selskabet eller

3)

et andet

advokatselskab.

Stk. 4.

De personer,

der er nævnt i stk. 3, nr. 2, må alene tilsammen eje under en tiendedel

af

aktierne eller anparterne i selskabet og må alene tilsammen have under en

tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets

vedtægter

eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser

aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier.

Stk. 5.

De personer,

der er nævnt i stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et

advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der er af særlig betydning

for

advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Advokatsamfundet

forestår afholdelsen af prøven.

Stk. 6.

Klager over

de personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller

anparter i et advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i

overensstemmelse med reglerne i kapitel

15

a

og 15 b.

Stk. 7.

Bestyrelsesmedlemmer,

bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal

aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller

dets

datterselskab. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive

advokatvirksomhed i selskabet.

Stk. 8.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform,

herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål og regler

om afhændelse af aktier og anparter.

Stk. 9.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,

der overtræder stk. 1, 3, 4 og 7.

Stk. 10.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 5 og 8, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.«

11.

§ 126, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

En advokat

skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten, kan

deltage

i den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i

retssagsbehandling,

jf. § 119, stk. 2, nr. 5. Advokaten skal afholde udgifterne til den

teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i retssagsbehandling.«

12.

I

§ 126

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Enhver

advokat og advokatfuldmægtig skal løbende deltage i efteruddannelse af

betydning

for advokaterhvervet. En advokat skal afholde udgifterne hertil for en

fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten. Justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.«

13.

I

§ 127 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

§ 126,

stk. 1, 2 og 4, samt § 127 gælder også for de ansatte i et

advokatselskab, som ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, jf.

§ 124, stk. 3, nr. 2.«

14.

§ 129

affattes således:

»§ 129.

Straffelovens

§§ 144, 150-152 og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på advokater

samt

deres autoriserede fuldmægtige, partnere, personale og andre, som i øvrigt

beskæftiges i advokatvirksomheden.«

15.

§ 132

affattes således:

»§ 132.

Enhver

advokat har møderet for byret, for Sø- og Handelsretten i sager omfattet af

§ 15,

stk. 2, nr. 4, og for Den Særlige Klageret.«

16.

§ 133, stk. 3-5,

affattes således:

»Stk. 3.

Prøven

består i, at den pågældende udfører to retssager, der afsluttes med mundtlig

hovedforhandling.

Stk. 4.

Den ene

retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet

i

§ 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal dette være en sag med

kollegial

behandling eller en sag, hvor der medvirker sagkyndige dommere. Den anden

retssag skal aflægges for en af landsretterne eller for Sø- og Handelsretten.

En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis vedkommende ret finder sagen

egnet hertil.

Stk. 5.

Prøven er

bestået, når de retter, hvor sagerne er udført, finder udførelsen

tilfredsstillende.

Vedkommende landsret eller Sø- og Handelsretten kan dog, hvis sagen er udført

for landsretten eller Sø- og Handelsretten, ud fra den første sags karakter

og

udførelsen heraf erklære prøven for bestået alene på grundlag af denne sag.

Den

anden sag skal udføres senest 5 år efter udførelsen af den første sag,

medmindre den ret, hvor den anden sag udføres, meddeler undtagelse herfra.«

17.

§ 135, stk. 1,

affattes således:

»Enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige, der

skal have bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog

§ 135 a, stk. 1.«

18.

Efter § 135

indsættes:

»§ 135 a.

Justitsministeren

kan for personer, der i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et

land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har bestået en juridisk

kandidateksamen, der i niveau svarer til den danske juridiske bachelor- og

kandidateksamen, fastsætte en prøvetid som betingelse for ansøgerens

autorisation som advokatfuldmægtig med henblik på at sikre, at ansøgeren har

det fornødne kendskab til dansk procesret samt behersker det danske sprog på

et

sådant niveau, at ansøgeren kan gennemføre en hovedforhandling på forsvarlig

vis. Det samme gælder for personer, der i en af Den Europæiske Unions

medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har

bestået en juridisk bacheloreksamen og i Danmark har bestået en juridisk

kandidateksamen.

Stk. 2.

Justitsministeren

kan i øvrigt, i det omfang det er nødvendigt til opfyldelse af Danmarks

EU-retlige forpligtelser, fritage fra kravet om, at ansøgeren skal have

bestået

en dansk juridisk bachelor- eller kandidateksamen, herunder fastsætte en

prøvetid som betingelse herfor.«

19.

§ 136, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved

mundtlig forhandling for byret og for Sø- og Handelsretten i sager omfattet

af

§ 15, stk. 2, nr. 4, kan en advokat give møde ved sin autoriserede

fuldmægtig.«

20.

§ 143, stk. 1,

affattes således:

»Det Danske Advokatsamfund udgøres af alle danske advokater.«

21.

I

§ 143

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Advokatrådet

kan træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de personer, der er

nævnt i

§ 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et

advokatselskab, skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en af de

advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor advokaten eller den

ovennævnte person har sin virksomhed, hvis det må antages, at advokaten eller

den ovennævnte person groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter,

som

stillingen medfører. Advokatrådet kan endvidere i sager, hvor en advokat

eller

en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab, er under mistanke for at have

begået

overtrædelser, der kan føre til frakendelse af retten til at udøve

advokatvirksomhed

eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, bestemme,

at

der skal iværksættes et kollegialt tilsyn med advokaten eller den ovennævnte

person.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

22.

§ 144

affattes således:

»§ 144.

Advokatsamfundet

opretter et Advokatnævn. Advokatnævnet består af en formand og 2 næstformænd,

der alle skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer. Formanden og

næstformændene

udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer vælges 9 af

Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlemmer af Advokatrådet, og

9,

der ikke må være advokater, udpeges af justitsministeren. Justitsministerens

udpegning af medlemmer og stedfortrædere herfor sker efter indstilling fra

sådanne myndigheder, organisationer og lign., således at det sikres, at der

til

nævnet udpeges medlemmer og stedfortrædere herfor, der har kendskab til både

private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters interesser.

Medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges for en periode af 6 år. Der er

ikke

mulighed for genudpegning.

Stk. 2.

Ved nævnets

behandling af en sag skal deltage et eller flere medlemmer af formandskabet,

et

eller flere af de medlemmer, der er udpeget af justitsministeren, og et antal

advokater, der svarer til antallet af de medlemmer, der er udpeget af

justitsministeren.

Stk. 3.

Advokatnævnet

kan ved sagernes forberedelse lade sig bistå af advokatkredsenes bestyrelser.

Stk. 4.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om Advokatnævnets virksomhed, herunder om nævnets

virksomhed

i afdelinger. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af

udgifter til honorarer m.v. til advokater, der udpeges som anklager,

forsvarer

eller til at varetage klagerens interesser i disciplinærsager.«

23.

I

§ 145, stk. 1,

udgår »og sager efter

§ 146 om klager over vederlag«.

24.

§ 145, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de

skal bistå Advokatnævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de samtaler,

som er nævnt i § 143, stk. 3.«

25.

§ 146

affattes således:

»§ 146.

Klager

over vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der

er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter

i

et advokatselskab, har forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig

interesse heri, indbringes for Advokatnævnet. Nævnet kan godkende vederlagets

størrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 2.

Klager skal

indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt med kravet om

vederlag.

Fristen regnes fra den endelige afregning af den pågældende sag.

Advokatnævnet

kan behandle en klage, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen er

rimeligt begrundet.

Stk. 3.

Advokatnævnets

afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

26.

§ 147

ophæves.

27.

§ 147 a

affattes således:

»§ 147 a.

Så længe

en sag behandles af Advokatnævnet, kan klagesagens parter ikke anlægge sag

ved

domstolene om de spørgsmål, der er omfattet af klagen. Når Advokatnævnet har

truffet afgørelse, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.«

28.

I

§ 147 b, stk. 1,

ændres »en advokat

eller et advokatselskab« til: »en advokat, et advokatselskab eller en af de

personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier

eller anparter i et advokatselskab,«.

29.

I

§ 147 b, stk. 2,

ændres »6 måneder«

til: »1 år«.

30.

§ 147 c, stk. 1

og

2

,

affattes således:

»Finder Advokatnævnet, at en advokat, et advokatselskab eller en

af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger

af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af loven, kan nævnet tildele

advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124,

stk. 3,

nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, en irettesættelse

eller

pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på indtil 300.000 kr.

Stk. 2.

Advokatnævnet

kan under anvendelse af tvangsbøder pålægge en advokat, et advokatselskab

eller

en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som

nævnt

i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis det skønnes fornødent, fratage

advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2,

ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab, en sag og lade en anden af

klienten

godkendt advokat eller person, der i medfør af § 124, stk. 3, nr.

2,

ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, færdiggøre den.«

31.

I

§ 147 c

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk. 4.

Har en af de personer, der er

nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i

et

advokatselskab, gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse

af

de regler, som regulerer advokaterhvervet, og de udviste forhold giver grund

til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil overholde disse

regler,

kan Advokatnævnet frakende vedkommende retten til at udføre sager eller

forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller

anparter i et advokatselskab. Frakendelse kan ske i et tidsrum fra 6 måneder

til 5 år eller indtil videre.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

32.

I

§ 147 c, stk. 5,

der bliver

stk. 6, indsættes efter »advokatselskabet,«: »personen, der i medfør af

§ 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et

advokatselskab,«.

33.

I

§ 147 d, stk. 1

og

3,

ændres »advokaten eller advokatselskabet«

til: »advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124,

stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,«.

34.

§ 147 e

affattes således:

»§ 147 e.

Advokaten

eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier

eller anparter i et advokatselskab, kan forlange en afgørelse efter

§ 147

c, stk. 3 eller stk. 4, indbragt for retten. Retten kan stadfæste,

ophæve

eller ændre afgørelsen.

Stk. 2.

Anmodning

om sagsanlæg skal fremsættes over for

justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Justitsministeren anlægger herefter sag i den borgerlige retsplejes former

mod

advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2,

ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab.

Stk. 3.

Anmodning

om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan,

hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten retten til at udøve

advokatvirksomhed

eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier

eller anparter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller anparter i

et advokatselskab, ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve sådan

virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes,

at

anke ikke har opsættende virkning.«

35.

I

§

147 f

, stk. 1,

indsættes efter »§ 147 c, stk. 3«:

»og 4«.

36.

§ 260

affattes således:

»§ 260.

En part kan lade en anden møde for

sig i retten efter nedenstående regler i stk. 2-9 om

rettergangsfuldmægtige.

Stk. 2.

Advokater er eneberettigede til

at møde i retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger af

stk. 3, 5, 6, 8 og 9.

Stk. 3.

Der kan dog

mødes for en part i retten ved personer, der er

1)

værge for en part,

der er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål

efter værgemålslovens § 7,

2)

beslægtet eller

besvogret med en part i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær

som søskendebørn eller er partens ægtefælle, adoptiv- eller plejeforælder,

adoptiv- eller plejebarn,

3)

hører til samme

husstand som parten, samt ved

4)

personer, der er

ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og –

når parten

ikke selv er advokat – ikke med det særlige formål at møde i retten.

Stk. 4.

Personer omfattet af stk. 3

skal kunne føre bevis for deres tilknytning til parten, når retten eller

modparten forlanger det. Retten kan undtagelsesvis tillade en passende

udsættelse hertil.

Stk. 5.

En part kan

i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i kapitel

44 a, i sager om mindre krav efter

reglerne i kapitel 39 samt under udlægsforretninger i fogedretten møde i

retten

ved andre end de personer, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 6.

Justitsministeren

kan tillade, at ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lign., der

virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, kan møde for en

part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som

foreningerne, interesseorganisationerne og lign. som mandatar udfører for

deres

medlemmer inden for foreningens interesseområde. Det er en betingelse, at den

ansatte har en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog

§ 135 a, stk. 2.

Stk. 7.

Justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om ordningen i stk. 6.

Stk. 8.

Når det under hensyn til sagens

karakter og øvrige omstændigheder findes forsvarligt, kan retten tillade, at

der mødes ved advokat fra andet nordisk land.

Stk. 9.

Under skiftebehandlinger er det

tilladt at lade møde for sig ved andre end de personer, der er nævnt i

stk. 2 og 3. Det samme gælder under fogedforretninger, herunder

auktionsforretninger,

for den, imod hvem retshandlingen er rettet, og under auktionsforretninger

for

dem, der afgiver bud under auktionen. 1. og 2. pkt. finder dog ikke

anvendelse,

hvis der under retsmødet skal foregå forhandling om en tvist, jf. dog

§ 495, stk. 2.

Stk. 10.

Hvis

en part godtgør, at det ikke har været muligt for

vedkommende at antage en advokat til at udføre en retssag, kan retten

beskikke

den pågældende en advokat. Beskikkelsen sker på betingelse af, at parten

erklærer sig villig til at godtgøre statskassen udgifterne herved og efter

rettens bestemmelse stiller sikkerhed for disse udgifter. Retten pålægger

samtidig med sagens afslutning parten at erstatte statskassen dennes udgifter

i

forbindelse med beskikkelsen.«

37.

Efter § 267

indsættes i

kapitel 25

:

»§ 267 a.

Den, som

uden at være omfattet af § 260, stk. 2, 3, 6, 8 og 9, samt

§ 136, stk. 8, i medfør af § 260, stk. 5, repræsenterer

en

part i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i kapitel

44 a, i sager om mindre krav efter

reglerne i kapitel 39 samt under udlægsforretninger i fogedretten, skal

udvise

en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik for rettergangsfuldmægtige.

Rettergangsfuldmægtigen skal udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og

i

overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger.

Sagen skal fremmes med den fornødne hurtighed.

Stk. 2.

Justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om god skik for rettergangsfuldmægtige.

§ 267 b.

Justitsministeren

påser, at rettergangsfuldmægtige overholder reglerne om god skik i § 267

a

og forskrifter udstedt i medfør heraf på grundlag af indberetning fra

retterne

og klage fra klienter eller andre, der har en retlig interesse heri.

§ 267 c.

Justitsministeren

kan tildele en rettergangsfuldmægtig en irettesættelse i mindre grove eller

enkeltstående tilfælde af overtrædelse af reglerne om god skik for

rettergangsfuldmægtige. Har en rettergangsfuldmægtig gjort sig skyldig i grov

eller oftere gentagen overtrædelse af reglerne om god skik for

rettergangsfuldmægtige, og giver de udviste forhold grund til at antage, at

den

pågældende ikke for fremtiden vil overholde reglerne om god skik for

rettergangsfuldmægtige, kan justitsministeren fratage rettergangsfuldmægtigen

retten til at udføre sager for andre ved domstolene. Fratagelsen kan ske i et

tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.

Stk. 2.

Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til

domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3.

Rettergangsfuldmægtigen

kan forlange en afgørelse efter stk. 1 om fratagelse af retten til at

udføre sager for andre ved domstolene indbragt for retten. Retten kan

stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.

Stk. 4.

Anmodning

om sagsanlæg skal fremsættes over for justitsministeren inden 4 uger efter,

at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Justitsministeren anlægger herefter sag

mod rettergangsfuldmægtigen i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 5.

Anmodning

om sagsanlæg har

opsættende virkning, men retten kan, hvis justitsministeren har frataget

rettergangsfuldmægtigen retten til at udføre sager for andre ved domstolene,

ved kendelse udelukke den pågældende fra at udføre sager for andre ved

domstolene, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes,

at

anke ikke har opsættende virkning.

§ 267 d.

Justitsministeren

kan til enhver tid ophæve en fratagelse efter § 267 c, stk. 1.

Stk. 2.

Er fratagelsen sket indtil

videre, og afslår justitsministeren en ansøgning om ophævelse af fratagelsen,

kan den pågældende forlange spørgsmålet indbragt for retten, hvis der er

forløbet

5 år efter fratagelsen. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige

retsplejes former.

Stk. 3.

Godkender

retten justitsministerens afgørelse, kan spørgsmålet først på ny indbringes

for

retten, når der er forløbet 2 år efter rettens afgørelse.«

38.

§ 316, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person,

der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk.

6,

repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter

erstattes fuldt ud.«

39.

§ 327, stk. 1, nr. 3, litra a,

affattes

således:

»a)

Advokatnævnet, jf. §

146,«.

40.

I

§ 327, stk. 1, nr. 3,

ændres »til opfyldelse af

kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet

eller kredsbestyrelsen eller af modparten til ændring af kredsbestyrelsens

eller

nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller kredsbestyrelsen.«

til: »til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet

eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået

for

nævnet.«

41.

§ 361, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Reglerne i stk. 1-4 finder

tilsvarende anvendelse i en sag om vederlag til en advokat eller en af de

personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier

eller anparter i et advokatselskab, hvis den anden part anmoder om, at sagen

behandles ved Advokatnævnet, jf. § 146. Sagen kan dog først på ny

indbringes for retten, når Advokatnævnet har afsluttet behandlingen af

sagen.«

42.

§ 408, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

I sager

om krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter

til

advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5,

erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med

højst 1.500 kr. eksklusive moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi

over 5.000 kr., men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til

advokatbistand

eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt

eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 2.500 kr.

eksklusive moms.«

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Retsplejelovens

§ 144 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, træder i kraft den

1.

juli 2007.

§ 3

Stk. 1.

De

hidtil gældende regler om gennemførelsen af en teoretisk efteruddannelse på

områder af særlig betydning for advokater som betingelse for at få

beskikkelse

som advokat finder anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden er

påbegyndt eller har gennemført denne efteruddannelse. Disse personer kan

således

beskikkes som advokat, uanset at de ikke opfylder betingelsen i

retsplejelovens

§ 119, stk. 2, nr. 5, herunder om en praktisk prøve i

retssagsbehandling

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Det er en forudsætning, at

efteruddannelsen er afsluttet senest den 31. december 2009, og at eksamen er

bestået senest den 31. januar 2011.

Stk. 2.

Personer,

der har bestået juridisk kandidateksamen før den 1. januar 1997, kan

beskikkes

som advokat, uanset at de ikke opfylder betingelsen i retsplejelovens

§ 119, stk. 2, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 3.

Retsplejelovens

§ 123, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder

ikke anvendelse for advokater, der inden lovens ikrafttræden er indtrådt i et

fællesskab af advokater eller har erhvervet aktier eller anparter i et

advokatselskab.

Stk. 4.

Retsplejelovens § 126, stk. 5,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for

autoriserede advokatfuldmægtige, der er tilmeldt den hidtil gældende

teoretiske

efteruddannelse på områder af særlig betydning for advokater som betingelse

for at få beskikkelse som advokat. Dette gælder dog kun, indtil fuldmægtigene

har gennemført den hidtil gældende efteruddannelses teoretiske kurser.

Stk. 5.

En advokat

eller en autoriseret fuldmægtig, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt

behandlingen af en retssag for Sø- og Handelsretten, kan færdiggøre

behandlingen af denne sag uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 132

eller § 136, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15

og

19.

Stk. 6.

Klager over

vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit

arbejde,

der er indgivet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende regler i retsplejelovens kapitel

15

a.

Stk. 7.

Ændringen af

retsplejelovens § 143, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20,

medfører

ikke ophørsbeskatning efter fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 4.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter