Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2007
Forslag
til
Lov
om ændring af retsplejeloven
(Revision af regler om advokaters virksomhed)
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af
5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 395 af 30. april
2007, foretages følgende ændringer:
1.
§ 119, stk. 2, nr. 3,
affattes
således:
»3)
har bestået dansk
juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog § 135 a,«.
2.
I
§ 119, stk. 2, nr. 4,
ændres »jf.
stk. 3-5.« til: »jf. stk. 3 og 4, og«.
3.
I
§ 119, stk. 2,
indsættes som
nr. 5:
»5)
har gennemført en
teoretisk grunduddannelse og bestået en eksamen i forhold af særlig betydning
Læs alt
for advokaterhvervet samt bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling.«
4.
I
§ 119, stk. 3,
ændres »herunder
behandling af retssager,« til: »herunder opnåelse af kendskab til
behandlingen
af retssager,«.
5.
I
§ 119, stk. 4,
udgår », dog med højst
2 år«.
6.
§ 119, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
7.
§ 119, stk. 6,
der bliver
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Justitsministeren
fastsætter regler om den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske
prøve
i retssagsbehandling, herunder om indhold, tilrettelæggelse og betaling
herfor.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde fritage for kravet om gennemførelse
af
den teoretiske grunduddannelse, kravet om eksamen og kravet om den praktiske
prøve i retssagsbehandling. Advokatsamfundet forestår den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i retssagsbehandling. Retten
vurderer, om en retssag er egnet til at udgøre den praktiske prøve i
retssagsbehandling.«
8.
I
§ 122, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved afgørelser om dispensation skal der navnlig lægges vægt på,
at en advokat skal være uafhængig af det offentlige, således at der ikke kan
opstå interessekonflikter mellem en offentlig ansættelse og den pågældendes
udøvelse af advokatvirksomhed.«
9.
§ 123
affattes således:
»§ 123.
En advokat
skal i mindst 1 år enten have været i virksomhed som autoriseret fuldmægtig
hos
en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller som advokat have været ansat
hos en anden advokat, der udøver advokatvirksomhed, for at kunne udøve
advokatvirksomhed i fællesskab med en anden advokat, udøve
enkeltmandsvirksomhed som advokat eller eje aktier eller anparter i et
advokatselskab.
Stk. 2.
Justitsministeren
kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.«
10.
§ 124
affattes således:
»§ 124.
Advokatvirksomhed
må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun
udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller
kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). Et advokatselskab må alene
have til formål at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes
af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller
anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et
advokatselskab. Et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i navnet at
benytte ordene »advokataktieselskab«, »advokatanpartsselskab« eller
»advokatkommanditaktieselskab« eller deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og
2. pkt. må foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar
udføre
retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.
Stk. 2.
En advokat,
der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet,
der i medfør af stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter
personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af
vedkommendes bistand til en klient.
Stk. 3.
Aktier eller
anparter i et advokatselskab må, jf. dog stk. 8, kun ejes af
1)
advokater, der aktivt
driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets
datterselskab,
2)
andre ansatte i
selskabet eller
3)
et andet
advokatselskab.
Stk. 4.
De personer,
der er nævnt i stk. 3, nr. 2, må alene tilsammen eje under en tiendedel
af
aktierne eller anparterne i selskabet og må alene tilsammen have under en
tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets
vedtægter
eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser
aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier.
Stk. 5.
De personer,
der er nævnt i stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der er af særlig betydning
for
advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Advokatsamfundet
forestår afholdelsen af prøven.
Stk. 6.
Klager over
de personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i
overensstemmelse med reglerne i kapitel
15
a
og 15 b.
Stk. 7.
Bestyrelsesmedlemmer,
bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal
aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller
dets
datterselskab. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet.
Stk. 8.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform,
herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål og regler
om afhændelse af aktier og anparter.
Stk. 9.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
der overtræder stk. 1, 3, 4 og 7.
Stk. 10.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 5 og 8, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.«
11.
§ 126, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En advokat
skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten, kan
deltage
i den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i
retssagsbehandling,
jf. § 119, stk. 2, nr. 5. Advokaten skal afholde udgifterne til den
teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i retssagsbehandling.«
12.
I
§ 126
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Enhver
advokat og advokatfuldmægtig skal løbende deltage i efteruddannelse af
betydning
for advokaterhvervet. En advokat skal afholde udgifterne hertil for en
fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«
13.
I
§ 127 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
§ 126,
stk. 1, 2 og 4, samt § 127 gælder også for de ansatte i et
advokatselskab, som ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, jf.
§ 124, stk. 3, nr. 2.«
14.
§ 129
affattes således:
»§ 129.
Straffelovens
§§ 144, 150-152 og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på advokater
samt
deres autoriserede fuldmægtige, partnere, personale og andre, som i øvrigt
beskæftiges i advokatvirksomheden.«
15.
§ 132
affattes således:
»§ 132.
Enhver
advokat har møderet for byret, for Sø- og Handelsretten i sager omfattet af
§ 15,
stk. 2, nr. 4, og for Den Særlige Klageret.«
16.
§ 133, stk. 3-5,
affattes således:
»Stk. 3.
Prøven
består i, at den pågældende udfører to retssager, der afsluttes med mundtlig
hovedforhandling.
Stk. 4.
Den ene
retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet
i
§ 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal dette være en sag med
kollegial
behandling eller en sag, hvor der medvirker sagkyndige dommere. Den anden
retssag skal aflægges for en af landsretterne eller for Sø- og Handelsretten.
En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis vedkommende ret finder sagen
egnet hertil.
Stk. 5.
Prøven er
bestået, når de retter, hvor sagerne er udført, finder udførelsen
tilfredsstillende.
Vedkommende landsret eller Sø- og Handelsretten kan dog, hvis sagen er udført
for landsretten eller Sø- og Handelsretten, ud fra den første sags karakter
og
udførelsen heraf erklære prøven for bestået alene på grundlag af denne sag.
Den
anden sag skal udføres senest 5 år efter udførelsen af den første sag,
medmindre den ret, hvor den anden sag udføres, meddeler undtagelse herfra.«
17.
§ 135, stk. 1,
affattes således:
»Enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige, der
skal have bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog
§ 135 a, stk. 1.«
18.
Efter § 135
indsættes:
»§ 135 a.
Justitsministeren
kan for personer, der i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et
land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har bestået en juridisk
kandidateksamen, der i niveau svarer til den danske juridiske bachelor- og
kandidateksamen, fastsætte en prøvetid som betingelse for ansøgerens
autorisation som advokatfuldmægtig med henblik på at sikre, at ansøgeren har
det fornødne kendskab til dansk procesret samt behersker det danske sprog på
et
sådant niveau, at ansøgeren kan gennemføre en hovedforhandling på forsvarlig
vis. Det samme gælder for personer, der i en af Den Europæiske Unions
medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har
bestået en juridisk bacheloreksamen og i Danmark har bestået en juridisk
kandidateksamen.
Stk. 2.
Justitsministeren
kan i øvrigt, i det omfang det er nødvendigt til opfyldelse af Danmarks
EU-retlige forpligtelser, fritage fra kravet om, at ansøgeren skal have
bestået
en dansk juridisk bachelor- eller kandidateksamen, herunder fastsætte en
prøvetid som betingelse herfor.«
19.
§ 136, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Ved
mundtlig forhandling for byret og for Sø- og Handelsretten i sager omfattet
af
§ 15, stk. 2, nr. 4, kan en advokat give møde ved sin autoriserede
fuldmægtig.«
20.
§ 143, stk. 1,
affattes således:
»Det Danske Advokatsamfund udgøres af alle danske advokater.«
21.
I
§ 143
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Advokatrådet
kan træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de personer, der er
nævnt i
§ 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en af de
advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor advokaten eller den
ovennævnte person har sin virksomhed, hvis det må antages, at advokaten eller
den ovennævnte person groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter,
som
stillingen medfører. Advokatrådet kan endvidere i sager, hvor en advokat
eller
en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, er under mistanke for at have
begået
overtrædelser, der kan føre til frakendelse af retten til at udøve
advokatvirksomhed
eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, bestemme,
at
der skal iværksættes et kollegialt tilsyn med advokaten eller den ovennævnte
person.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
22.
§ 144
affattes således:
»§ 144.
Advokatsamfundet
opretter et Advokatnævn. Advokatnævnet består af en formand og 2 næstformænd,
der alle skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer. Formanden og
næstformændene
udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer vælges 9 af
Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlemmer af Advokatrådet, og
9,
der ikke må være advokater, udpeges af justitsministeren. Justitsministerens
udpegning af medlemmer og stedfortrædere herfor sker efter indstilling fra
sådanne myndigheder, organisationer og lign., således at det sikres, at der
til
nævnet udpeges medlemmer og stedfortrædere herfor, der har kendskab til både
private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters interesser.
Medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges for en periode af 6 år. Der er
ikke
mulighed for genudpegning.
Stk. 2.
Ved nævnets
behandling af en sag skal deltage et eller flere medlemmer af formandskabet,
et
eller flere af de medlemmer, der er udpeget af justitsministeren, og et antal
advokater, der svarer til antallet af de medlemmer, der er udpeget af
justitsministeren.
Stk. 3.
Advokatnævnet
kan ved sagernes forberedelse lade sig bistå af advokatkredsenes bestyrelser.
Stk. 4.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om Advokatnævnets virksomhed, herunder om nævnets
virksomhed
i afdelinger. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af
udgifter til honorarer m.v. til advokater, der udpeges som anklager,
forsvarer
eller til at varetage klagerens interesser i disciplinærsager.«
23.
I
§ 145, stk. 1,
udgår »og sager efter
§ 146 om klager over vederlag«.
24.
§ 145, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de
skal bistå Advokatnævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de samtaler,
som er nævnt i § 143, stk. 3.«
25.
§ 146
affattes således:
»§ 146.
Klager
over vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der
er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter
i
et advokatselskab, har forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig
interesse heri, indbringes for Advokatnævnet. Nævnet kan godkende vederlagets
størrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2.
Klager skal
indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt med kravet om
vederlag.
Fristen regnes fra den endelige afregning af den pågældende sag.
Advokatnævnet
kan behandle en klage, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen er
rimeligt begrundet.
Stk. 3.
Advokatnævnets
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
26.
§ 147
ophæves.
27.
§ 147 a
affattes således:
»§ 147 a.
Så længe
en sag behandles af Advokatnævnet, kan klagesagens parter ikke anlægge sag
ved
domstolene om de spørgsmål, der er omfattet af klagen. Når Advokatnævnet har
truffet afgørelse, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.«
28.
I
§ 147 b, stk. 1,
ændres »en advokat
eller et advokatselskab« til: »en advokat, et advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,«.
29.
I
§ 147 b, stk. 2,
ændres »6 måneder«
til: »1 år«.
30.
§ 147 c, stk. 1
og
2
,
affattes således:
»Finder Advokatnævnet, at en advokat, et advokatselskab eller en
af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger
af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af loven, kan nævnet tildele
advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124,
stk. 3,
nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, en irettesættelse
eller
pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på indtil 300.000 kr.
Stk. 2.
Advokatnævnet
kan under anvendelse af tvangsbøder pålægge en advokat, et advokatselskab
eller
en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som
nævnt
i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis det skønnes fornødent, fratage
advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2,
ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, en sag og lade en anden af
klienten
godkendt advokat eller person, der i medfør af § 124, stk. 3, nr.
2,
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, færdiggøre den.«
31.
I
§ 147 c
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4.
Har en af de personer, der er
nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i
et
advokatselskab, gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse
af
de regler, som regulerer advokaterhvervet, og de udviste forhold giver grund
til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil overholde disse
regler,
kan Advokatnævnet frakende vedkommende retten til at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab. Frakendelse kan ske i et tidsrum fra 6 måneder
til 5 år eller indtil videre.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
32.
I
§ 147 c, stk. 5,
der bliver
stk. 6, indsættes efter »advokatselskabet,«: »personen, der i medfør af
§ 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab,«.
33.
I
§ 147 d, stk. 1
og
3,
ændres »advokaten eller advokatselskabet«
til: »advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124,
stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,«.
34.
§ 147 e
affattes således:
»§ 147 e.
Advokaten
eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, kan forlange en afgørelse efter
§ 147
c, stk. 3 eller stk. 4, indbragt for retten. Retten kan stadfæste,
ophæve
eller ændre afgørelsen.
Stk. 2.
Anmodning
om sagsanlæg skal fremsættes over for
justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Justitsministeren anlægger herefter sag i den borgerlige retsplejes former
mod
advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2,
ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab.
Stk. 3.
Anmodning
om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan,
hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten retten til at udøve
advokatvirksomhed
eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller anparter i
et advokatselskab, ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve sådan
virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes,
at
anke ikke har opsættende virkning.«
35.
I
§
147 f
, stk. 1,
indsættes efter »§ 147 c, stk. 3«:
»og 4«.
36.
§ 260
affattes således:
»§ 260.
En part kan lade en anden møde for
sig i retten efter nedenstående regler i stk. 2-9 om
rettergangsfuldmægtige.
Stk. 2.
Advokater er eneberettigede til
at møde i retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger af
stk. 3, 5, 6, 8 og 9.
Stk. 3.
Der kan dog
mødes for en part i retten ved personer, der er
1)
værge for en part,
der er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2)
beslægtet eller
besvogret med en part i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær
som søskendebørn eller er partens ægtefælle, adoptiv- eller plejeforælder,
adoptiv- eller plejebarn,
3)
hører til samme
husstand som parten, samt ved
4)
personer, der er
ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og –
når parten
ikke selv er advokat – ikke med det særlige formål at møde i retten.
Stk. 4.
Personer omfattet af stk. 3
skal kunne føre bevis for deres tilknytning til parten, når retten eller
modparten forlanger det. Retten kan undtagelsesvis tillade en passende
udsættelse hertil.
Stk. 5.
En part kan
i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i kapitel
44 a, i sager om mindre krav efter
reglerne i kapitel 39 samt under udlægsforretninger i fogedretten møde i
retten
ved andre end de personer, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Justitsministeren
kan tillade, at ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lign., der
virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, kan møde for en
part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som
foreningerne, interesseorganisationerne og lign. som mandatar udfører for
deres
medlemmer inden for foreningens interesseområde. Det er en betingelse, at den
ansatte har en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog
§ 135 a, stk. 2.
Stk. 7.
Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om ordningen i stk. 6.
Stk. 8.
Når det under hensyn til sagens
karakter og øvrige omstændigheder findes forsvarligt, kan retten tillade, at
der mødes ved advokat fra andet nordisk land.
Stk. 9.
Under skiftebehandlinger er det
tilladt at lade møde for sig ved andre end de personer, der er nævnt i
stk. 2 og 3. Det samme gælder under fogedforretninger, herunder
auktionsforretninger,
for den, imod hvem retshandlingen er rettet, og under auktionsforretninger
for
dem, der afgiver bud under auktionen. 1. og 2. pkt. finder dog ikke
anvendelse,
hvis der under retsmødet skal foregå forhandling om en tvist, jf. dog
§ 495, stk. 2.
Stk. 10.
Hvis
en part godtgør, at det ikke har været muligt for
vedkommende at antage en advokat til at udføre en retssag, kan retten
beskikke
den pågældende en advokat. Beskikkelsen sker på betingelse af, at parten
erklærer sig villig til at godtgøre statskassen udgifterne herved og efter
rettens bestemmelse stiller sikkerhed for disse udgifter. Retten pålægger
samtidig med sagens afslutning parten at erstatte statskassen dennes udgifter
i
forbindelse med beskikkelsen.«
37.
Efter § 267
indsættes i
kapitel 25
:
»§ 267 a.
Den, som
uden at være omfattet af § 260, stk. 2, 3, 6, 8 og 9, samt
§ 136, stk. 8, i medfør af § 260, stk. 5, repræsenterer
en
part i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i kapitel
44 a, i sager om mindre krav efter
reglerne i kapitel 39 samt under udlægsforretninger i fogedretten, skal
udvise
en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik for rettergangsfuldmægtige.
Rettergangsfuldmægtigen skal udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og
i
overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger.
Sagen skal fremmes med den fornødne hurtighed.
Stk. 2.
Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om god skik for rettergangsfuldmægtige.
§ 267 b.
Justitsministeren
påser, at rettergangsfuldmægtige overholder reglerne om god skik i § 267
a
og forskrifter udstedt i medfør heraf på grundlag af indberetning fra
retterne
og klage fra klienter eller andre, der har en retlig interesse heri.
§ 267 c.
Justitsministeren
kan tildele en rettergangsfuldmægtig en irettesættelse i mindre grove eller
enkeltstående tilfælde af overtrædelse af reglerne om god skik for
rettergangsfuldmægtige. Har en rettergangsfuldmægtig gjort sig skyldig i grov
eller oftere gentagen overtrædelse af reglerne om god skik for
rettergangsfuldmægtige, og giver de udviste forhold grund til at antage, at
den
pågældende ikke for fremtiden vil overholde reglerne om god skik for
rettergangsfuldmægtige, kan justitsministeren fratage rettergangsfuldmægtigen
retten til at udføre sager for andre ved domstolene. Fratagelsen kan ske i et
tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.
Stk. 2.
Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til
domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3.
Rettergangsfuldmægtigen
kan forlange en afgørelse efter stk. 1 om fratagelse af retten til at
udføre sager for andre ved domstolene indbragt for retten. Retten kan
stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 4.
Anmodning
om sagsanlæg skal fremsættes over for justitsministeren inden 4 uger efter,
at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Justitsministeren anlægger herefter sag
mod rettergangsfuldmægtigen i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 5.
Anmodning
om sagsanlæg har
opsættende virkning, men retten kan, hvis justitsministeren har frataget
rettergangsfuldmægtigen retten til at udføre sager for andre ved domstolene,
ved kendelse udelukke den pågældende fra at udføre sager for andre ved
domstolene, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes,
at
anke ikke har opsættende virkning.
§ 267 d.
Justitsministeren
kan til enhver tid ophæve en fratagelse efter § 267 c, stk. 1.
Stk. 2.
Er fratagelsen sket indtil
videre, og afslår justitsministeren en ansøgning om ophævelse af fratagelsen,
kan den pågældende forlange spørgsmålet indbragt for retten, hvis der er
forløbet
5 år efter fratagelsen. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige
retsplejes former.
Stk. 3.
Godkender
retten justitsministerens afgørelse, kan spørgsmålet først på ny indbringes
for
retten, når der er forløbet 2 år efter rettens afgørelse.«
38.
§ 316, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person,
der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk.
6,
repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter
erstattes fuldt ud.«
39.
§ 327, stk. 1, nr. 3, litra a,
affattes
således:
»a)
Advokatnævnet, jf. §
146,«.
40.
I
§ 327, stk. 1, nr. 3,
ændres »til opfyldelse af
kredsbestyrelsens eller nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet
eller kredsbestyrelsen eller af modparten til ændring af kredsbestyrelsens
eller
nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller kredsbestyrelsen.«
til: »til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet
eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået
for
nævnet.«
41.
§ 361, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-4 finder
tilsvarende anvendelse i en sag om vederlag til en advokat eller en af de
personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, hvis den anden part anmoder om, at sagen
behandles ved Advokatnævnet, jf. § 146. Sagen kan dog først på ny
indbringes for retten, når Advokatnævnet har afsluttet behandlingen af
sagen.«
42.
§ 408, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
I sager
om krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter
til
advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5,
erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med
højst 1.500 kr. eksklusive moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi
over 5.000 kr., men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til
advokatbistand
eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt
eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, med højst 2.500 kr.
eksklusive moms.«
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Retsplejelovens
§ 144 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, træder i kraft den
1.
juli 2007.
§ 3
Stk. 1.
De
hidtil gældende regler om gennemførelsen af en teoretisk efteruddannelse på
områder af særlig betydning for advokater som betingelse for at få
beskikkelse
som advokat finder anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden er
påbegyndt eller har gennemført denne efteruddannelse. Disse personer kan
således
beskikkes som advokat, uanset at de ikke opfylder betingelsen i
retsplejelovens
§ 119, stk. 2, nr. 5, herunder om en praktisk prøve i
retssagsbehandling
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Det er en forudsætning, at
efteruddannelsen er afsluttet senest den 31. december 2009, og at eksamen er
bestået senest den 31. januar 2011.
Stk. 2.
Personer,
der har bestået juridisk kandidateksamen før den 1. januar 1997, kan
beskikkes
som advokat, uanset at de ikke opfylder betingelsen i retsplejelovens
§ 119, stk. 2, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 3.
Retsplejelovens
§ 123, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder
ikke anvendelse for advokater, der inden lovens ikrafttræden er indtrådt i et
fællesskab af advokater eller har erhvervet aktier eller anparter i et
advokatselskab.
Stk. 4.
Retsplejelovens § 126, stk. 5,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for
autoriserede advokatfuldmægtige, der er tilmeldt den hidtil gældende
teoretiske
efteruddannelse på områder af særlig betydning for advokater som betingelse
for at få beskikkelse som advokat. Dette gælder dog kun, indtil fuldmægtigene
har gennemført den hidtil gældende efteruddannelses teoretiske kurser.
Stk. 5.
En advokat
eller en autoriseret fuldmægtig, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt
behandlingen af en retssag for Sø- og Handelsretten, kan færdiggøre
behandlingen af denne sag uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 132
eller § 136, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15
og
19.
Stk. 6.
Klager over
vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit
arbejde,
der er indgivet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler i retsplejelovens kapitel
15
a.
Stk. 7.
Ændringen af
retsplejelovens § 143, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20,
medfører
ikke ophørsbeskatning efter fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 4.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Retsinformation · 21. december 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love (Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele- og videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.) Retsinformation · 26. marts 2009
- Betænkning over Forslag til lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale Retsinformation · 13. marts 2019
- Cirkulæreskrivelse om overførelse til Civilstyrelsen af kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager på advokatområdet Retsinformation · 9. december 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om retsplejeloven (Etablering af Statsadvokaten og udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i retten ved ansatte på myndighedsområdet m.v.) Retsinformation · 5. november 2026
- Orientering om godkendelse af vejledende retningslinjer om retssagsprøven i henhold til retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 5 (Til samtlige retter samt politi- og anklagemyndigheden) Retsinformation · 13. januar 2012