Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer)

2006/1 LSV 199Lovforslag som vedtagetFolketinget29. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2007

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige

andre love

(Særligt dækkede obligationer)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 381 af 19. april 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 108 af 7.

februar

2007 og senest ved § 2 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 4, 2. pkt

.

,

ændres »finder § 360,« til: »finder § 152 a,

stk. 2, 2. pkt., § 360,«.

2.

Efter §

16 indsættes:

»§ 16

a.

Finanstilsynet kan tillade, at

pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan udstede særligt dækkede

obligationer.

Stk. 2.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 og

Læs alt

skibsfinansieringsinstituttet med tilladelse efter § 2 c i lov om et

skibsfinansieringsinstitut har eneret til at udstede særligt dækkede

obligationer. Realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 har endvidere

eneret til at udstede særligt dækkede realkreditobligationer.

Stk. 3.

Obligationer

udstedt af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale

med

på det finansielle område, kan ligeledes betegnes særligt dækkede

obligationer,

hvis de opfylder betingelserne i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet

om

adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om,

1)

på hvilke betingelser

der kan opnås tilladelse efter stk. 1, og

2)

på hvilke betingelser

obligationer udstedt af pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan opnå og

bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede

realkreditobligationer.

§ 16 b.

Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan finansiere lån med pant i

fast

ejendom ved særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede

realkreditobligationer udstedt af et andet pengeinstitut eller

realkreditinstitut.

Stk. 2.

Udstedelse af

særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i

medfør af stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 16 c.

Hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet pengeinstituts eller

realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt

dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det

långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og låntager. Det skal

endvidere

fremgå af låneaftalen, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem

det långivende institut og det udstedende institut, jf. § 120 b.

§ 16 d.

Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant

i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller

realkreditinstituts

udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede

realkreditobligationer, skal lånet med tilhørende pantebrev overdrages til

eje

til det udstedende institut.

Stk. 2.

Overdragelse

efter stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens §§ 67, 70 eller 72.

Omstødelse

kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis overdragelsen konkret ikke

fremstod som ordinær.

§ 16 e.

Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant

i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller

realkreditinstituts

udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede

realkreditobligationer, kan låntageren betale med frigørende virkning til det

långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut, medmindre låntager

modtager

særskilt meddelelse om andet fra det udstedende pengeinstitut eller

realkreditinstitut.

§ 16 f.

Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal holde indkomne

betalinger, som vedrører lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et

andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede

obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, adskilt fra

instituttets

øvrige midler.

Stk. 2.

Det långivende

pengeinstitut eller realkreditinstitut skal føre løbende kontrol med

adskillelsen.

Stk. 3.

Det långivende

pengeinstitut eller realkreditinstitut skal efter en på forhånd fastlagt plan

afregne

indkomne betalinger til det udstedende institut.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om,

1)

hvilke aktiver det

långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan placere indkomne

betalinger

i, indtil afregning finder sted, og

2)

det långivende

pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af adskillelse og afregning

til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.

§ 16 g.

Ved det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts konkurs tilfalder

betalinger omfattet af §

16 f,

jf. § 16 b, stk. 1, som det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut

modtager, og som endnu ikke er afregnet, det udstedende pengeinstitut eller

realkreditinstitut uden om konkursboet.«

3.

Efter §

120 a indsættes:

»§ 120 b.

Et

långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan videregive oplysninger

om

en låntager til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis

der

er indgået en låneaftale, hvoraf det fremgår, at lånet kan finansieres ved et

andet

pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede

obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Udveksling af

oplysninger mellem det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og

det

pengeinstitut eller realkreditinstitut, der udsteder de særligt dækkede

obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, hvormed lånet

finansieres, kan ske, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til

risikostyring

og administration af porteføljen i registeret eller porteføljen i en serie

eller

gruppe af serier med seriereservefond.«

4.

Efter §

152 indsættes før overskriften

»Særlige regler

for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet«:

»§ 152 a.

Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede

obligationer, skal etablere og opretholde en gruppe af aktiver, der skal

holdes

adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver. Aktivernes samlede værdi skal

til

enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede

obligationer, og pantesikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid

overholde lånegrænsen herfor.

Stk. 2

. Hvis værdien af de

aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere mindst svarer til værdien af de

udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen

herfor,

skal pengeinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af

kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille

supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark

ikke

pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den

supplerende sikkerhedsstillelse.

Stk. 3.

Hvis

pengeinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 2, mister alle

obligationer udstedt i det pågældende register, jf. § 152 g, stk. 1,

betegnelsen særligt dækkede obligationer. Hvis obligationerne efterfølgende

på

ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet

tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.

Stk. 4

. Sikkerhed stillet i

henhold til stk. 2 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven.

Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis

sikkerhedsstillelsen

konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 152 b.

Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede

obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille

supplerende sikkerhed.

Stk. 2.

Det skal fremgå

af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidlerne optaget

efter

stk. 1 skal anvendes som supplerende sikkerhed for.

Stk. 3.

Lånemidler

optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c.

Aktiverne

skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i

et

særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende

lån.

§ 152 c.

Følgende aktivtyper kan indgå som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede

obligationer:

1)

Lån sikret ved

tinglyst pant i fast ejendom, jf. § 152 d.

2)

Lån sikret ved pant i

skibe regi

streret i Dansk

Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet

internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed,

jf. § 152 f, samt byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning

af

skibe, som ydes uden pant i skib.

3)

Obligationer eller

gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker,

offentlige enheder og regionale eller lokale myndigheder i et land inden for

Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med

på

det finansielle område.

4)

Obligationer eller

gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker,

offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land uden for Den

Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det

finansielle

område, multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer,

hvis de pågældende udstederes ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med 0

pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om

adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

5)

Obligationer eller

gældsbreve udstedt af enheder nævnt i nr. 3 og 4, hvor udsteders

ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de

risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut. Det er en betingelse, at den værdi, som

disse aktiver indgår med, ikke overstiger 20 pct. af den nominelle værdi af

udsteders udestående særligt dækkede obligationer.

6)

Obligationer eller

gældsbreve udstedt af kreditinstitutter, såfremt de pågældende

kreditinstitutters

ikkeefterstillede gæld og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af

de

risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut. Obligationer eller gældsbreve udstedt af

et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har en

oprindelig løbetid på 100 dage eller derunder, kan indgå, hvis

kreditinstituttets ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med højst 50

pct.

ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang

til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Den værdi, som aktiver

nævnt i 1. og 2. pkt. indgår med, må ikke overstige 15 pct. af den nominelle

værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen på 15

pct.

gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter dette nummer og

nr. 7. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med terminsbetalinger på og

indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i grænsen på

15

pct.

7)

Øvrige

ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier stillet af

kreditinstitutter

som nævnt i nr. 6. Det er en betingelse, at den værdi, som disse

tilgodehavender og garantier indgår med, ikke overstiger 15 pct. af den

nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen

på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter nr.

6

og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med

terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom,

indgår ikke i grænsen på 15 pct.

Stk. 2.

En særligt

dækket obligation må ikke udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og

skibe.

Stk. 3.

Finanstilsynet

kan tillade, at der anvendes andre aktiver som sikkerhed for udstedelse af

særligt dækkede obligationer end dem, der er nævnt i stk. 1, og kan fastsætte

andre grænser for, hvor stor en del af sikkerheden for obligationsudstedelsen

de pågældende aktivtyper må udgøre, hvis en sådan tilladelse er i

overensstemmelse med direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed

som

kreditinstitut.

§ 152 d.

For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af

udstedelse

af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og

lånegrænser,

som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v.,

jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For lån sikret

ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt

dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder §§ 3 og 4 i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke, hvis lånegrænsen ikke

overstiger

75 pct.

Stk. 3.

For lån sikret

ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt

dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og

3,

i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at lånegrænsen

på

60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på

mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens

værdi. For lån til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån

og

realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der

stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der

overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 4.

Tilbehør

omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af den

faste

ejendom.

Stk. 5.

Indretninger

indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved

værdiansættelsen.

Ved landbrugsejendomme kan den besætning, der hører til ejendommen, i det

omfang

besætningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved

værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af

besætning,

der indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af

værdien af jord og bygninger.

§ 152 e.

Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede

obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod

sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk.

2

og 3. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et

lån

finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Stk. 2.

Pantebreve i

fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed

for

lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Stk. 3.

Finanstilsynet

kan dispensere fra stk. 1 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er

beliggende

uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

§ 152 f.

For lån sikret ved pant i skibe kan pengeinstituttet yde lån inden for 70

pct.

af den værdi, som skibet til brug for sikkerhedsstillelsen er fastsat til.

Løbetiden for de ydede lån kan højst udgøre 15 år på lånets

udbetalingstidspunkt. For byggelån kan løbetiden højst udgøre 4 år regnet fra

tidspunktet fra første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske

under hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete

skibs

alder og stand m.v.

§ 152 g.

I pengeinstitutter skal der føres registre over aktiver omfattet af §§

152 a

og 152 b samt over finansielle

instrumenter, der opfylder betingelserne i stk. 2. Et pengeinstitut kan føre

et

eller flere registre. Et register må ikke indeholde aktiver, der har

sikkerhed

i både fast ejendom og skibe.

Stk. 2.

Finansielle

instrumenter må alene indgå i et register over aktiver, hvis de anvendes til

at

afdække risici mellem aktiver i registeret på den ene side og de udstedte

særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det

finansielle instrument er bestemt, at pengeinstituttets betalingsstandsning,

konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende

sikkerhed

efter §

152 a,

stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.

Stk. 3.

Aktiver,

herunder finansielle instrumenter, i et register tjener til fyldestgørelse af

indehaverne af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de

finansielle instrumenter er indgået, samt herefter til fyldestgørelse af lån

optaget efter § 152 b, stk. 1.

Stk. 4.

Pengeinstituttet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver m.v. der

indgår

i registeret. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil,

kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver.

§ 152 h.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om

1)

værdiansættelsen af

de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af

aktivernes

værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,

2)

værdiansættelsen af

de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede

obligationer,

jf. § 152 c, stk. 1,

3)

under hvilke

betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152

c, stk. 1, nr. 2,

4)

indretning,

registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i registrene, jf. §

152 g,

5)

pengeinstitutters

ydelse af lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer med

pant i fast ejendom i tilfælde, hvor der ikke foreligger et anmærkningsfrit

tinglyst pantebrev, samt hvilke alternative sikkerhedsstillelser der kan

stilles i sådanne tilfælde, og

6)

begrænsning af risici

i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer, herunder

renterisici, valutarisici og optionsrisici.«

5.

I

§ 162, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt

dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller

skibsfinansieringsinstituttet«.

6.

I

§ 171, stk. 1,

og

§ 172, stk. 1,

ændres »§ 124, stk. 1 og 4,«

til: »§ 124, stk. 1 og 4-6,«.

7.

I

§ 173, stk. 1,

og

§ 174, stk. 1,

ændres »§ 125, stk. 2 og 7,«

til: »§ 125, stk. 1 og 7-9,«.

8.

I

§ 224

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Har et

pengeinstitut eller realkreditinstitut tilladelse til at udstede særligt

dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis

1)

pengeinstituttet gør

sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 152 a-152 g eller

regler

fastsat i medfør af § 16 a, stk. 4, eller § 152 h,

2)

realkreditinstituttet

gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 33 a-33 e i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler fastsat i medfør af

§

16 a, stk. 4, i

denne lov eller §

33 f

i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller

3)

udstedelse af særligt

dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at

Finanstilsynet

har meddelt instituttet tilladelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

9.

I

§ 226, stk. 1,

ændres »§§ 223-225« til: »§ 223,

§ 224, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 225«.

10.

I

§ 226, stk. 2,

ændres »§ 224, stk. 2 og 3« til:

»§ 224, stk. 2 og 4«.

11.

Efter §

247 indsættes før overskriften

»Særlige regler

for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger«:

»§ 247 a.

Inddrager Finanstilsynet et pengeinstituts tilladelse efter § 224, stk. 1,

nr.

1 eller 2, indgiver Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller

pengeinstituttet

begæring om konkurs, eller erklæres pengeinstituttet efter begæring af andre

konkurs, træffer Finanstilsynet beslutning om, at pengeinstituttets

tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af

pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet kan i situationer

omfattet af § 224, stk. 3, nr. 1, ligeledes træffe beslutning om, at

pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede

obligationer

udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet

udnævner

samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer

at

forestå administrationen af tilbagebetalingen til indehaverne af særligt

dækkede

obligationer.

Stk. 2.

Når et

pengeinstituts tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede

obligationer

udstedt af pengeinstituttet tages under administration, skal Finanstilsynet

foranledige, at beslutningerne om administrationens iværksættelse og

administrators udnævnelse registreres eller på anden måde offentliggøres i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Administrationsboet skal endvidere underrette

låntagerne om, at fremtidige betalinger vedrørende den enkelte låntagers

ydelser på lånet kun kan ske til administrationsboet med frigørende virkning.

Stk. 3.

Administrator

kan udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er

relevante for administrationen.

Stk. 4.

Honorar til

administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen

udredes

af administrationsboet. Honorarstørrelsen fastsættes efter forhandling med

Finanstilsynet.

Stk. 5.

Administrationsboet

er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 247 b.

Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiver, jf. §

152 g, stk. 1, straks overlades til

administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være

berettiget

til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette

registreres i en værdipapircentral, for så vidt angår rettigheder over fast

ejendom, skal dette tinglyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe, skal

dette

registreres i et skibsregister.

Stk. 2.

Erklæres et

pengeinstitut konkurs, overlader kurator straks de aktiver, der er nævnt i

stk.

1, til administrator.

Stk. 3.

Administrator

skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med regler

fastsat

i medfør af § 152 h, nr. 2.

Stk. 4.

Administrationsboet

kan ikke afsluttes, før samtlige de obligationer, som aktiverne i registeret

ligger

til sikkerhed for, er indfriet og de finansielle instrumenter er forfaldet.

Stk. 5.

Erklæres et

pengeinstitut konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen

ingen virkning for administrationsboet.

Stk. 6.

Administrator

skal forvalte de aktiver, der er modtaget fra pengeinstituttet, og kan hos

pengeinstituttet,

eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt

materiale udleveret.

§ 247 c.

Erklæres et pengeinstitut konkurs, eller overholder et pengeinstitut ikke

forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter §

152 a, stk. 2, kan dette ikke af

indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 152

b, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af

betalingsforpligtelser. Det fratager heller ikke låntagerne, hvis lån er ydet

på grundlag af de særligt dækkede obligationer, disses eventuelle ret til at

foretage hel eller delvis indfrielse af lånet i overensstemmelse med de

indfrielsesvilkår,

der gælder for lånet.

§ 247 d.

Erklæres et pengeinstitut konkurs, anvendes aktiverne i registeret, herunder

finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til

administrator,

til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer og

modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og

aftaler ligger til grund for. Herefter dækkes lån, som pengeinstituttet har

optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1.

Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.

Stk. 2.

De enkelte

indehavere af særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle

instrumenter

samt långivere efter § 152 b, stk. 1, kan ikke gøre krav gældende mod boet.

Derimod kan administrator på administrationsboets vegne anmelde krav over for

boet på, hvad der efter vurderingen mangler til at fyldestgøre indehaverne af

de særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter og

långivere efter § 152 b, samt krav på de renter, der er påløbet de nævnte

fordringer fra konkursdekretets afsigelse, for at obligationsindehaverne,

modparter

på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b kan blive

fyldestgjort.

Stk. 3.

Er midlerne i

registeret utilstrækkelige til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt

dækkede

obligationer og modparter på de registrerede finansielle instrumenter samt

til

dækning af gæld, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille

supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1, kan administrator ved

administrationsboets afslutning anmelde udækkede restkrav i pengeinstituttets

konkursmasse som simple krav.

Stk. 4.

Eventuelle

overskydende midler i et register kan ikke overføres til andre registre, men

skal overføres til konkursboet.

Stk. 5.

Modregning fra

en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til

opfyldelse af en fordring, som tilkommer pengeinstituttet, og som vedrører

lån

optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer udstedt af

pengeinstituttet.

§ 247 e.

Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget til brug for kravet om at

stille supplerende sikkerhed, jf. §

152

a, stk. 2, der ikke indgår i et register, skal i

tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de

særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i

det

register, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende

sikkerhed.

Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.

§ 247 f.

Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede

obligationer,

jf. §

152 a, stk.

3, 1. pkt., og modparter på de registrerede aftaler om finansielle

instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for,

bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt

dækkede

obligationer og finansielle modparter, jf. § 247 d, stk. 1, 1. pkt.

Tilsvarende

gælder lån, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille

supplerende

sikkerhed, jf. § 152 b.

Stk. 2.

Eventuelle

restkrav anmeldes af administrator i pengeinstituttets konkursbo som simple

krav.

Stk. 3.

Reglerne i §

152 a, stk. 1, 1. pkt., §§ 152 b-152 h og §§ 247 a-247 e finder tilsvarende

anvendelse

for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer,

jf.

§ 152 a, stk. 3, samt finansielle instrumenter knyttet hertil.«

12.

I

§ 253, stk. 1,

ændres »§ 224, stk. 1, nr. 1 og

2, og stk. 4« til: »§ 224, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 5«.

13.

I

§ 373, stk. 1,

indsættes efter »§ 11, stk.

1-4,«: »§

16 a,

stk. 2, § 16 b, stk. 2,«.

14.

I

§ 373, stk. 2,

indsættes efter »Overtrædelse af

bestemmelserne i«: »§ 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3,«.

15.

I

§ 373, stk. 2,

ændres »§§ 122, 123, 158, 159 og

167« til: »§§ 122 og 123, §

152 a,

stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, §

152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2

og 4, §§ 158, 159 og 167«.

16.

I

§ 373, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i

§ 152 a, stk. 2, 1. pkt.«

17.

I

bilag 3

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2)

Ydelse af lån uden

pant i fast ejendom til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution

fra en offentlig myndighed.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 2

I lov nr. 454 af 10. juni 2003 om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v., som ændret ved § 105 i lov nr. 90 af 31. januar

2007, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»1)

Loven indeholder

bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som

kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«

2.

I

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »Denne

lov finder anvendelse på realkreditobligationer«: », særligt dækkede

realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer«.

3.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom

efter reglerne i dette kapitel. Lån uden pant i fast ejendom kan ydes til

offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig

myndighed

som nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 3-5, i lov om finansiel virksomhed.«

4.

§ 6

ophæves.

5.

I

§ 8

indsættes efter stk. 5 som nyt

stykke:

»Stk. 6.

I det omfang

et lån er udstedt på grundlag af særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt dækkede obligationer, kan der ske udbetaling af lånet før endelig

tinglysning, jf. stk. 1-5, hvis der stilles sikkerhed herfor i

overensstemmelse

med § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Hvis sikkerheden

stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut, vil garantien være

omfattet

af den 15-procents-grænse, som følger af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov

om

finansiel virksomhed.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

6.

I

§ 8, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres

»stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

7.

§ 19

affattes således:

»§ 19.

Realkreditobligationer udstedt før

den 1. juli 2007

skal være omsættelige massegældsbreve

optaget til handel på regulerede markeder i lande inden for den Europæiske

Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område, eller tilsvarende markeder i andre lande.«

8.

§ 20, stk. 1,

affattes således:

»Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer

eller særligt dækkede realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan

alene

anvendes til udlån mod pant i fast ejendom eller til udlån til offentlig

myndighed eller mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, jf. dog

stk. 2 og 3. Der kan dog stilles supplerende sikkerhed for særligt dækkede

realkreditobligationer i overensstemmelse med § 33 d, stk. 1.«

9.

§ 21

affattes således:

»§ 21.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om begrænsning af risici i

forbindelse med udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede

realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer,

herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«

10.

I

§ 26

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Finansielle

instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i en serie eller

en

gruppe af serier med seriereservefond, hvis de anvendes til at afdække risici

mellem aktiver vedrørende på den ene side serien og på den anden side de

udstedte realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt dækkede obligationer, hvis det i aftalen om det finansielle

instrument

er bestemt, at realkreditinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller

manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter §

33 d, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

11.

I

§ 27, stk. 1, 1. pkt

.

,

§ 29, stk. 1,

§ 31, 2. pkt

.,

§ 32, stk. 1, 1. pkt.,

og

§ 32, stk.

2, 1.

og

3. pkt

.

,

indsættes efter

»realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer, særligt

dækkede obligationer«.

12.

I

§ 27, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

»Herefter dækkes den gæld, som realkreditinstituttet har

optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 e.«

13.

I

§ 27

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Erklæres et

realkreditinstitut konkurs, sidestilles modparter på de finansielle

instrumenter indgået til afdækning af risici i en serie eller gruppe af

serier

af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller

særligt

dækkede obligationer, jf. § 26, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af

realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt

dækkede obligationer i den pågældende serie eller gruppe af serier, jf. stk.

1,

1. pkt., og §§ 31 og 32.«

14.

Efter §

27 indsættes:

»§ 27 a.

Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede

realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, jf. § 33 d, stk.

2,

og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige

stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede realkreditobligationer,

særligt dækkede obligationer og finansielle modparter. Tilsvarende gælder

dækning af gæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille

supplerende sikkerhed, jf. § 33 e.

Stk. 2.

Reglerne i §§

27 b og 28-33 finder tilsvarende anvendelse på obligationer, der har mistet

betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.

§ 27 b.

Provenu fra lån, som realkreditinstitutter har optaget til brug for kravet om

at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 d, stk. 1, der ikke indgår i en

serie

eller gruppe af serier, skal i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs

tjene

til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller særligt

dækkede realkreditobligationer og modparter på de finansielle instrumenter i

den serie eller gruppe af serier, hvortil lånet er optaget til brug for at

stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales

til

långiver.«

15.

§ 28

affattes således:

»§ 28.

Afsigelse af konkursdekret over et

realkreditinstitut kan ikke af indehavere af realkreditobligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre

værdipapirer

eller af långivere efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til

førtidig

indfrielse af betalingsforpligtelser og fratager ikke realkreditinstituttets

låntagere disses ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af

realkreditlån eller lån ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede

realkreditobligationer

eller særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med de for lånet

særligt

gældende indfrielsesvilkår.

Stk. 2.

Overholder et

realkreditinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed

efter

§ 33 d, stk. 1, kan dette ikke af indehavere af særligt dækkede

realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller af långivere

efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af

betalingsforpligtelser.«

16.

I

§ 32, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Med det

beskikkede tilsyns samtykke kan realkreditinstituttet«: »indgå aftaler om

finansielle instrumenter,«.

17.

I

§ 32, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »Kurator

kan«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.

18.

Efter §

33 indsættes:

»Kapitel 4 a

Særligt dækkede realkreditobligationer og særligt

dækkede obligationer

§ 33 a.

Realkreditinstitutter kan finansiere udlån, jf. § 2, stk. 1, ved udstedelse

af

særligt dækkede realkreditobligationer, hvis instituttet har tilladelse efter

§

16 a, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Ydelse af lån

finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer skal ske i særskilte

serier

med seriereservefond.

Stk. 3.

Værdien af de

aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, skal

til

enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede

realkreditobligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til

enhver

tid overholde lånegrænsen herfor.

§ 33 b.

Realkreditinstitutter kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der

er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed

ved

udstedelse af særligt dækkede obligationer, hvis instituttet har tilladelse

efter §

16 a, stk.

1, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ydelse af lån

finansieret med særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte serier med

seriereservefond.

Stk. 3.

Værdien af de

aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver

tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og

pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen

herfor.

§ 33 c.

For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt

dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der

er fastsat i §§ 3-5.

Stk. 2.

For lån

finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer mod sikkerhed i ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, gælder §§ 3

og

4 ikke, hvis lånegrænsen ikke overstiger 75 pct.

Stk. 3.

For lån

finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3,

gælder,

at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles

supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger

60

pct. af ejendommens værdi. For lån finansieret med særligt dækkede

realkreditobligationer

eller særligt dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, kan

lånegrænsen

på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10

pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 4.

Tilbehør

omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af fast

ejendom.

Stk. 5.

Indretninger

indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift, kan indgå ved

værdiansættelsen.

Ved landbrugsejendomme kan den til ejendommen hørende besætning, i det omfang

besætningen

indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen.

Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der indgår i den

kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og

bygninger.

Stk. 6.

Lån med pant i

fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede

realkreditobligationer

eller særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må

ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve,

jf. dog stk. 7 og 9. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til

sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede

realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.

Stk. 7.

Pantebreve i

fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed

for

lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer

eller

særligt dækkede obligationer. Uanset 1. pkt. kan ejerpantebreve og

skadesløsbreve dog ikke ligge til sikkerhed for lån finansieret ved

udstedelse

af særligt dækkede realkreditobligationer.

Stk. 8.

For lån

finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer kan kravet i § 11,

stk. 1, 1. pkt., om, at låntager skal eje den faste ejendom, og kravet i §

23,

stk. 1, om, at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.

Stk. 9.

Finanstilsynet

kan dispensere fra stk. 6 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er

beliggende

uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

§ 33 d.

Hvis

værdien af de aktiver, der er nævnt i §

33

a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere mindst svarer

til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller

særligt

dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænserne herfor, skal

realkreditinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af

kravet samt give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal

stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og

3-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille supplerende

sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges

de

låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende

sikkerhedsstillelse.

Stk. 2.

Hvis

realkreditinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1.

pkt.,

mister alle obligationer udstedt i den pågældende serie med seriereservefond

betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede

realkreditobligationer, kan betegnes realkreditobligationer, hvis de opfylder

lovgivningens krav til realkreditobligationer.

Stk. 3.

Hvis

obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede

realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet

tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede

realkreditobligationer

eller særligt dækkede obligationer.

Stk. 4.

Sikkerhed

stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70 eller

§

72. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis

sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 33 e.

Realkreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede

obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille

supplerende sikkerhed.

Stk. 2.

Det skal fremgå

af låneaftalen, hvilken serie eller gruppe af serier med seriereservefond

lånemidlerne

optaget efter stk. 1 kan henføres til.

Stk. 3.

Lånemidler

optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c,

stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det

tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt

depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når

aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i den pågældende

serie eller gruppe af serier med seriereservefond.

§ 33 f.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om

1)

værdiansættelse af de

udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de

særligt dækkede realkreditobligationer eller de særligt dækkede obligationer

og

2)

værdiansættelse af de

aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede

realkreditobligationer

eller særligt dækkede obligationer.«

19.

Efter §

36 indsættes:

»§ 36 a.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af

digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af

information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og

den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af

information.«

20.

I

§ 39, stk. 1,

ændres »§ 2, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt.« til: »§ 2, stk. 1«.

21.

I

§ 39

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Overtrædelse

af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 26, stk. 4, § 33 a, stk. 2, § 33 b, stk. 2, og §

33

c, stk. 6, straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af

meddelelsespligten

i § 33 d, stk. 1, 1. pkt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf.

lovbekendtgørelse nr. 745 af 19. juli 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»1)

Loven indeholder

bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som

kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«

2.

§ 2

ophæves.

3.

Efter § 2

indsættes:

»§ 2 a.

Instituttet kan udstede skibskreditobligationer.

§ 2 b.

Instituttet kan udstede andre obligationer end skibskreditobligationer og

særligt dækkede obligationer.

§ 2 c.

Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade instituttet at udstede særligt

dækkede obligationer.

Stk. 2.

Har instituttet

tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen

inddrages,

hvis

1)

instituttet gør sig

skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 2 d, 2 i og 2 j eller

regler

vedrørende særligt dækkede obligationer fastsat i medfør af § 5 eller

2)

udstedelse af særligt

dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at

instituttet

er meddelt tilladelse efter stk. 1.

§ 2 d.

Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er

opregnet

i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed ved udstedelse af

særligt dækkede obligationer. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Værdien af de

aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver

tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og

pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen

herfor.

§ 2 e.

Udstedelse af skibskreditobligationer kan ske i særskilte kapitalcentre.

Udstedelse af særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte

kapitalcentre.

Udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer må ikke

ske i samme kapitalcenter.

Stk. 2.

Indehaverne af

obligationerne kan alene rette deres krav mod det pågældende kapitalcenter,

jf.

dog § 3 c, stk. 5.

§ 2 f.

For lånet hæfter låntager personligt over for kapitalcenteret henholdsvis

instituttet i øvrigt. Endvidere kan kapitalcenteret henholdsvis instituttet i

øvrigt søge sig fyldestgjort for lånet i det pantsatte.

Stk. 2.

For de

forpligtelser, instituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter kapitalcentrene

og

låntagerne ikke.

§ 2 g.

Et kapitalcenters indtægter består af rente og lignende indtægter af

pantebreve, gebyrer, indtægter vedrørende finansielle instrumenter og

lignende

indtægter samt afkast af kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster.

Stk. 2.

Et

kapitalcenters udgifter består af rente og lignende udgifter af udstedte

obligationer, udgifter til administration m.v., udgifter vedrørende

finansielle

instrumenter, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af hybrid

kernekapital og ansvarlig lånekapital, tab og hensættelser til

sandsynliggjorte

tab på kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af

instituttets skat.

§ 2 h.

Kapitalcenterets midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet.

Stk. 2.

Der skal

overføres midler til et kapitalcenter fra instituttet i øvrigt, hvis det er

nødvendigt

for at opfylde solvenskravet til kapitalcenteret, medmindre en sådan

overførsel

medfører, at instituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde

solvenskravet.

Stk. 3.

Instituttet kan

overføre midler fra et kapitalcenter til instituttet i øvrigt, hvis

kapitalcenteret

er eller bliver større end krævet.

Stk. 4.

Finansielle

instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i et

kapitalcenter,

hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende

kapitalcenteret

på den ene side og de udstedte skibskreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle

instrument er bestemt, at instituttets betalingsstandsning, konkurs eller

manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter §

2

i, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.

§ 2 i.

Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere mindst

svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke

overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet straks stille supplerende

sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom.

Supplerende

sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c,

stk.

1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om

finansiel

virksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Hvis

instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister

alle obligationer udstedt i det pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt

dækkede obligationer.

Stk. 3.

Hvis

obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede

obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes

særligt dækkede obligationer.

Stk. 4.

Sikkerhed

stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i

konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis

sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 2 j.

Instituttet kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille

supplerende sikkerhed, jf. § 2 i, stk. 1.

Stk. 2.

Det skal fremgå

af låneaftalen, hvilket kapitalcenter lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan

henføres til.

Stk. 3.

Lånemidler

optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c,

stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det

tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt

depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når

aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i det pågældende

kapitalcenter.«

4.

§

3 a

ophæves, og i stedet

indsættes:

»§ 3 a.

Erklæres instituttet konkurs, anvendes kapitalcentrenes midler opgjort efter

fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder

udgifter

til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af

skibskreditobligationer

og særligt dækkede obligationer i det pågældende kapitalcenter og krav på de

renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte

fordringer.

Derefter dækkes fordringshavere i medfør af § 2 j, stk. 1. Overskydende

midler

indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 2.

Erklæres

instituttet konkurs, anvendes midlerne opgjort efter fradrag af udgifter til

konkursboets

behandling og lign., herunder udgifter til kurator, personale m.v., i

instituttet

i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og

skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, og krav

på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte

fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til

kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne svarende aktiver,

herunder

de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og et beløb

svarende til 8 pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der svarer til

de

kasseobligationer og skibskreditobligationer, som instituttet måtte have

udstedt uden for kapitalcentre. Overskydende midler indgår herefter i

konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 3.

Erklæres

instituttet konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter

indgået til afdækning af risici i et kapitalcenter, jf. § 2 h, stk. 4,

konkursretligt med indehaverne af obligationerne i det pågældende

kapitalcenter,

jf. stk. 1, 1. pkt., og § 3 c, stk. 5-7. Modparter på finansielle

instrumenter

indgået til afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer eller

skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter,

sidestilles konkursretligt med indehaverne af kasseobligationerne eller

skibskreditobligationerne, hvis det i aftalen om det finansielle instrument

er

bestemt, at instituttets betalingsstandsning eller konkurs ikke er

misligholdelsesgrund,

jf. stk. 2 og § 3 c, stk. 5-7.

§ 3 b.

Indehavere af kasseobligationer,

skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller långivere

efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre afsigelse af konkursdekret over

instituttet

gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.

Afsigelse

af konkursdekret over instituttet fratager ikke instituttets låntageres ret

til

at foretage hel eller delvis indfrielse af lån i overensstemmelse med de

indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.

Stk. 2.

Overholder

instituttet ikke forpligtelsen i § 2 i, stk. 1, kan dette ikke af indehaverne

af særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 2 j, stk. 1, gøres

gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.

§ 3 c.

Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere

af

kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer

på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig

ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 2.

Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved

pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.

Stk. 3.

Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign.

Stk. 4.

Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i

konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som

tilkommer instituttet.

Stk. 5.

Konkursmassen anvendes til betaling af krav i

overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Restkrav fra

indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede

obligationer samt krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets

afsigelse, på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de krav,

der er nævnt i konkurslovens § 96, men før de fordringer, der er nævnt i

konkurslovens § 97.

Stk. 6.

Ved betalingsstandsning skal instituttet i videst

muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav

fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt

dækkede

obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle

instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og

udstedte obligationer ved forfaldstid, medmindre det beskikkede tilsyn

bestemmer andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan instituttet indgå

aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte

betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra

fordringer

sikret ved pant i skibe.

Stk. 7.

Ved konkurs

skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af

instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af

kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og

krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter

indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte

obligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter,

før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan indgå

aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalinger til indehavere

af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer

og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter

indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte

obligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra

fordringer

sikret ved pant i skibe.

Stk. 8.

Der kan ikke

ske overførsel af midler fra et kapitalcenter til et andet eller til

instituttet i øvrigt efter anmeldelse af betalingsstandsning eller afsigelse

af

konkursdekret.

§ 3 d.

Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede

obligationer,

jf. § 2 i, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den

konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede

obligationer og finansielle modparter, jf. §

3 a. Tilsvarende gælder dækning af gæld,

som instituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf.

§

2 j.

Stk. 2.

Reglerne i §§ 3

b, 3 c og 3 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet

betegnelsen særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter

knyttet

hertil.

§ 3 e.

Provenu fra lån, som instituttet har optaget til brug for kravet om at stille

supplerende sikkerhed, jf. § 2 j, stk. 1, der ikke indgår i et kapitalcenter,

skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af

de

særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i

det

kapitalcenter, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende

sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.«

5.

§ 5, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i

lov

om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v.

samt regler fastsat i medfør af disse love der med de fornødne tilpasninger

skal finde anvendelse på instituttet.«

6.

I

§ 5

indsættes som

stk. 3

og

4:

»Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital

kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information

efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den

offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om,

1)

på hvilke betingelser

obligationer kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer,

2)

løbetider og

lånegrænser for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede

obligationer,

3)

værdiansættelse af de

aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede

obligationer,

4)

værdiansættelse af de

udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes

værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,

5)

under hvilke

betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152

c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og

6)

begrænsning af risici

i forbindelse med obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisici

og

optionsrisici.«

7.

§ 14, stk. 1,

affattes således:

»Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2 d, stk. 1, § 2 e, stk. 1,

2. og 3. pkt., § 2 h, stk. 1, 2 og 4, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde

straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 2 i, stk. 1, 1. pkt.«

8.

I

§ 14, stk. 2,

indsættes efter »straf af bøde«:

»eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning,«.

§ 4

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger

samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

55

af 31. januar 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6

i

lov nr. 181 af 28. februar 2007 og § 1 i lov nr. 397 af 30. april 2007,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 93, stk. 1,

affattes således:

»En investeringsforening eller en afdeling må højst

investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af

samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:

1)

5 pct. af foreningens

eller afdelingens formue. Dog kan denne grænse forhøjes til 10 pct. af

foreningens

eller afdelingens formue, hvis den samlede værdi af investeringer, der

overstiger

5 pct., ikke overstiger 40 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

2)

25 pct. af

foreningens eller afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit,

skibsfinansieringsinstituttet,

danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et

land,

der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har

indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på

en af Kommissionen udarbejdet liste. Hvis en forening eller en afdeling

investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af

samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af

sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens

formue.

3)

25 pct. af

foreningens eller afdelingens formue i særligt dækkede realkreditobligationer

og særligt dækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter,

realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende

særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt

af

et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har

indgået aftale med på det finansielle område. Hvis en forening eller en

afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer

udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede

værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller

afdelingens formue.

4)

35 pct. af

foreningens eller afdelingens formue i værdipapirer eller

pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af

a)

den danske stat eller

et andet zone A-land,

b)

lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

c)

en international

institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager

i,

såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.«

2.

I

§ 94, stk. 1,

ændres »§ 93, stk. 1, nr. 3,« to

steder til: »§ 93, stk. 1, nr. 4,«.

3.

§ 106, stk. 3

og

4,

affattes således:

»Stk. 3.

En

placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er

fastsat

i stk. 2 og § 93, investerer sine midler i værdipapirer udstedt af

1)

den danske stat eller

et zone A-land,

2)

et land, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

3)

en international

institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager

i,

hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 4.

En

placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er

fastsat

i § 93, investere sine midler i

1)

realkreditobligationer

udstedt af danske realkreditinstitutter eller obligationer, der er udstedt af

KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet og lignende kreditinstitutter

godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når

institutterne er optaget på en af Europa-Kommissionen udarbejdet liste, eller

2)

særligt dækkede

realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske

pengeinstitutter,

realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende

obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden

for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået

aftale

med på det finansielle område.«

4.

I

§ 106

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

En

placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue

i

værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern

omfattet af stk. 4.«

5.

I

§ 110, stk. 1,

ændres »§ 106, stk. 4,« til: »§

106, stk. 5,«.

6.

I

§ 107, stk. 3,

ændres »§ 93, stk. 1, nr. 3«

til: »§ 93, stk. 1, nr. 4«.

§ 5

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 1537 af

20.

december 2006, § 1 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 8 i lov nr. 108 af

7.

februar 2007 og § 3 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 26 b, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt

dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller

skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 6

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som ændret senest ved § 4 i

lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 6 b, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt

dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller

skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 7

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.

154 af 7. marts 2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 397 af 30. april

2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 69, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »Realkreditobligationer«:

», særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer

udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller

skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 8

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1017 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 108 af 7. februar

2007 og § 1 i lov nr. 398 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 46 d, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt

dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller

skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 9

I lov om tinglysning (tinglysningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 538

af

8. juni 2006, § 1 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og § 19 i lov nr. 108 af 7.

februar 2007, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter

»realkreditinstitutter, som er godkendt af staten,«: »og pantebreve til

pengeinstitutter,

hvis pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede obligationer,«.

2.

I

§ 15 a, stk. 2,

indsættes efter »realkreditinstitutter, der er godkendt af

staten«: », samt på vedtagelser i pantebreve til pengeinstitutter, hvis

pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede

obligationer«.

3.

I

§ 41, stk. 1,

indsættes efter

»realkreditinstitutter, der er godkendt af staten,«: »og lån ydet af

pengeinstitutter, hvor lånet er sikret ved pant, der udelukkende udgør

sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.

4.

I

§ 41, stk. 2,

indsættes efter »i et af staten godkendt realkreditinstitut,«:

»eller for et lån i et pengeinstitut, hvor lånet er sikret ved pant, der

udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.

§ 10

I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning

og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved lov

nr.

485 af 7. juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 560 af

24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og senest ved § 1 i lov

nr.

106 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

og

§ 23, stk. 1, nr. 3,

udgår », Dansk Landbrugs

Realkreditfond«.

2.

I

§ 5, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Kravet om en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år

gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse

af

særligt dækkede obligationer.«

3.

Efter § 5

indsættes:

»§ 5 a.

Tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og

skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller for lån i

pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år er

afgiftsfri, hvis det pantsikrede beløb ikke overstiger den tinglyste

hovedstol

på et tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom, jf. dog stk. 5. Kravet

om

løbetid gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved

udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Stk. 2.

Afgiftsfritagelsen

i stk. 1 er betinget af, at

1)

det tidligere pant er

tinglyst den 1. juli 2007 eller senere,

2)

anmeldelsen til

tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,

3)

det erklæres, at

anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af

det

tidligere pant, og

4)

det tidligere pant er

aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

Stk. 3.

Afgiftsfritagelsen i stk. 1 kan anvendes, uanset om det nye pant foreligger i

form af et eller flere pantebreve, og uanset om det nye pant kun tjener til

delvis afløsning af et eksisterende lån. Der skal ved anmeldelse til

tinglysning

af det nye pantebrev eller de nye pantebreve gives påtegning om, at

anmeldelsen

er omfattet af stk. 1. Hvis det nye pant foreligger i form af flere

pantebreve,

er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter

tinglysningen har pant i samme ejendom som det gamle pantebrev. Pantebrevene

skal også gives påtegning herom.

Stk. 4.

Afvises det nye

pantebrev fra tinglysning, og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses

det

nye pantebrev som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til

tinglysning, anses afgiftsfritagelsen i stk. 1 og 5 ikke for udnyttet.

Stk. 5.

Såfremt det

pantsikrede beløb på det nye pantebrev eller de nye pantebreve, jf. stk. 1,

er

mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen

anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et

tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom.

Det er en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007

eller senere. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev

eller de nye pantebreve gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af 1.

pkt. Endvidere skal størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse fremgå af

pantebrevet. Ved anvendelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse skal

størrelsen af denne fremgå af det nye pantebrev, der anvender

afgiftsfritagelsen. Det er en betingelse, at oplysningen om den ubenyttede

afgiftsfritagelse ændres på det pantebrev, der tidligere har indeholdt

oplysningen om en ubenyttet afgiftsfritagelse. Der skal alene betales afgift

efter § 5, stk. 1, hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrev overstiger

størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse. Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

For tinglysning

af en forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i stk. 1

skal

der beregnes afgift efter § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol

og den tidligere tinglyste hovedstol. Det er en betingelse, at pantebrevet er

tinglyst den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at

betingelserne i denne paragraf er opfyldt.

§ 5 b.

Der betales ikke afgift efter § 7 for tinglysning af rykningspåtegning, hvis

denne skyldes udstedelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør

af §

5 a, stk. 1,

eller forhøjelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af §

5 a, stk. 6. Det er en betingelse, at den

nye samlede hovedstol ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol.

Stk. 2.

Der skal gives

påtegning om, at tinglysningen er omfattet af stk. 1. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.«

4.

I

§ 20, stk. 2,

indsættes efter »§ 5, stk. 2, 2.

pkt.,«: »og §

5 a,

stk. 4,«.

§ 11

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret senest ved § 4 i

lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7

indsættes som

stk. 3

og

4

:

»Stk. 3.

Uanset stk. 2

kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i

1)

fast ejendom,

2)

skibe eller

3)

direkte hæftelse

eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller

regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

Stk. 4.

Uanset stk. 2

kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som

udstedes

til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1-3. For

obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede

fastkursaftaler,

og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne

lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3,

nr.

1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne

anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For

obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede

fastkursaftaler,

og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne

lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3,

nr.

2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne

anvendes

til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«

2.

Overskriften før § 9

»Realkreditinstitutter m.v.«

udgår.

3.

I

§ 9

ændres »bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10« til: », jf. dog § 7, stk. 3 og

4, og § 10«.

4.

§ 14, stk. 2

,

affattes således:

»Stk. 2.

Gevinst på

fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse,

hvis

fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end

mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af

forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag

af

den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis

kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 1.

pkt. finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et dødsbo,

der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til

debitor. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter

de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt

slægtskabsforhold.«

5.

§ 14, stk. 3, 2. pkt

.,

affattes således:

»Endvidere anses overtagelse af lån ikke som påtagelse af en ny

forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fast ejendom, skibe, direkte

hæftelse

eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller

regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS og lånet

er

ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver

næringsvirksomhed ved finansiering.«

6.

I

§ 19

indsættes som

stk. 4

og

5:

»Stk. 4.

Uanset stk. 3

kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i

1)

fast ejendom,

2)

skibe eller

3)

direkte hæftelse

eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller

regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

Stk. 5.

Uanset stk. 3

kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som

udstedes

til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1-3. For

obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede

fastkursaftaler,

og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne

lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4,

nr.

1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne

anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For

obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede

fastkursaftaler,

og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne

lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4,

nr.

2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne

anvendes

til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«

7.

§ 22,

stk. 1, 5.

og

6. pkt.,

affattes således:

»Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et selskab

eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved

finansiering,

og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3,

og

§ 19, stk. 4, er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på

tidspunktet

for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud,

der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er

baseret

på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt.

gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person

eller

et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen

(obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk.

4,

ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter

§

38, jf. § 14.«

8.

§ 22,

stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og

lånet ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret

på fastforrentede obligationer eller værdipapirer og kreditor er et selskab

eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved

finansiering.«

9.

§

22, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis

indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet

med

sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, af et selskab eller en

person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.«

10.

I

§

22, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »realkreditinstituttet« til: »kreditor«.

11.

I

§

25, stk. 3, 1.

og

2. pkt.,

ændres »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19,

stk. 2, og § 19, stk. 3« til: »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 7,

stk.

4, § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5«.

12.

I

§

27

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2

finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlån med sikkerhed som

nævnt

i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af andre selskaber end dem, der er nævnt

i

stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved

finansiering, hvis selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre

gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.«

13.

I

§

30, stk. 1, nr. 3,

ændres »realkreditlån eller realkreditlignende lån« til:

»lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et

selskab

eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved

finansiering«.

14.

I

§

30, stk. 3, 4. pkt.,

ændres »realkreditlån« til: »lån med sikkerhed som

nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person

eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering«.

§ 12

Stk. 1.

Loven

træder i kraft

den 1. juli

2007, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 8, nr. 1,

træder i kraft den 1. november 2007.

Stk. 3.

§ 3, nr. 2,

træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §

5 a, stk. 2, i lov om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet

ved

denne lovs § 10, nr. 3.

§ 13

For lån omfattet af § 152 d, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er lånegrænsen 70 pct.,

hvis

lånet tilbydes før den 1. juli 2009.

§ 14

Stk. 1.

Uanset

§ 19 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 7, skal realkreditobligationer udstedt før

den 1. juli 2007

optages

til offentlig notering på en fondsbørs indtil

den 1. november 2007.

Stk. 2.

§ 20, stk. 1,

og § 26, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som

affattet

ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, finder anvendelse på realkreditobligationer

udstedt i serier eller grupper af serier med seriereservefond, som er åbnet

den 1. juli 2007

og herefter.

Stk. 3.

For lån

omfattet af § 33 c, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, er lånegrænsen 70 pct., hvis

lånet tilbydes før

den 1.

juli 2009.

§ 15

Stk. 1.

Udstedelse af skibskreditobligationer efter §

2 a

i lov om et

skibsfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, kan først

finde sted fra den 1. januar 2008.

Stk. 2.

Uanset §

3 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om et

skibsfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4,

sidestilles

modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem

udlån og kasseobligationer konkursretligt med indehaverne af

kasseobligationer,

hvis aftalen om det finansielle instrument er indgået før

den 1. juli 2007.

§ 16

Indtil tidspunktet for ikrafttræden af §

5 a, stk. 2, i lov om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet

ved

denne lovs § 10, nr. 3, er afgiftsfritagelse efter §

5 a, stk. 1, i lov om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet

ved

denne lovs § 10, nr. 3, betinget af, at det tidligere pant er tinglyst den 1.

juli 2007 eller senere, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker

senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere

pant

er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

§ 17

§ 11 finder anvendelse på obligationer og værdipapirer,

der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller

senere.

§ 18

Stk. 1.

Lovens

§§ 1 og 3-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Lovens § 2

gælder ikke for Færøerne.

Stk. 3.

§§ 1, 3, 4 og 8

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 4.

§ 7 kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser,

som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter