Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2007
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love
(Særligt dækkede obligationer)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 381 af 19. april 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 108 af 7.
februar
2007 og senest ved § 2 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 4, 2. pkt
.
,
ændres »finder § 360,« til: »finder § 152 a,
stk. 2, 2. pkt., § 360,«.
2.
Efter §
16 indsættes:
»§ 16
a.
Finanstilsynet kan tillade, at
pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan udstede særligt dækkede
obligationer.
Stk. 2.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 og
Læs alt
skibsfinansieringsinstituttet med tilladelse efter § 2 c i lov om et
skibsfinansieringsinstitut har eneret til at udstede særligt dækkede
obligationer. Realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 har endvidere
eneret til at udstede særligt dækkede realkreditobligationer.
Stk. 3.
Obligationer
udstedt af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med
på det finansielle område, kan ligeledes betegnes særligt dækkede
obligationer,
hvis de opfylder betingelserne i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet
om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om,
1)
på hvilke betingelser
der kan opnås tilladelse efter stk. 1, og
2)
på hvilke betingelser
obligationer udstedt af pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan opnå og
bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer.
§ 16 b.
Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan finansiere lån med pant i
fast
ejendom ved særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer udstedt af et andet pengeinstitut eller
realkreditinstitut.
Stk. 2.
Udstedelse af
særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i
medfør af stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet.
§ 16 c.
Hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet pengeinstituts eller
realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det
långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og låntager. Det skal
endvidere
fremgå af låneaftalen, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem
det långivende institut og det udstedende institut, jf. § 120 b.
§ 16 d.
Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant
i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller
realkreditinstituts
udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer, skal lånet med tilhørende pantebrev overdrages til
eje
til det udstedende institut.
Stk. 2.
Overdragelse
efter stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens §§ 67, 70 eller 72.
Omstødelse
kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis overdragelsen konkret ikke
fremstod som ordinær.
§ 16 e.
Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant
i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller
realkreditinstituts
udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer, kan låntageren betale med frigørende virkning til det
långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut, medmindre låntager
modtager
særskilt meddelelse om andet fra det udstedende pengeinstitut eller
realkreditinstitut.
§ 16 f.
Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal holde indkomne
betalinger, som vedrører lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et
andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, adskilt fra
instituttets
øvrige midler.
Stk. 2.
Det långivende
pengeinstitut eller realkreditinstitut skal føre løbende kontrol med
adskillelsen.
Stk. 3.
Det långivende
pengeinstitut eller realkreditinstitut skal efter en på forhånd fastlagt plan
afregne
indkomne betalinger til det udstedende institut.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om,
1)
hvilke aktiver det
långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan placere indkomne
betalinger
i, indtil afregning finder sted, og
2)
det långivende
pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af adskillelse og afregning
til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.
§ 16 g.
Ved det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts konkurs tilfalder
betalinger omfattet af §
16 f,
jf. § 16 b, stk. 1, som det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut
modtager, og som endnu ikke er afregnet, det udstedende pengeinstitut eller
realkreditinstitut uden om konkursboet.«
3.
Efter §
120 a indsættes:
»§ 120 b.
Et
långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan videregive oplysninger
om
en låntager til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis
der
er indgået en låneaftale, hvoraf det fremgår, at lånet kan finansieres ved et
andet
pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Udveksling af
oplysninger mellem det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og
det
pengeinstitut eller realkreditinstitut, der udsteder de særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, hvormed lånet
finansieres, kan ske, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til
risikostyring
og administration af porteføljen i registeret eller porteføljen i en serie
eller
gruppe af serier med seriereservefond.«
4.
Efter §
152 indsættes før overskriften
»Særlige regler
for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet«:
»§ 152 a.
Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer, skal etablere og opretholde en gruppe af aktiver, der skal
holdes
adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver. Aktivernes samlede værdi skal
til
enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede
obligationer, og pantesikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid
overholde lånegrænsen herfor.
Stk. 2
. Hvis værdien af de
aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere mindst svarer til værdien af de
udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen
herfor,
skal pengeinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af
kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille
supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark
ikke
pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den
supplerende sikkerhedsstillelse.
Stk. 3.
Hvis
pengeinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 2, mister alle
obligationer udstedt i det pågældende register, jf. § 152 g, stk. 1,
betegnelsen særligt dækkede obligationer. Hvis obligationerne efterfølgende
på
ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet
tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.
Stk. 4
. Sikkerhed stillet i
henhold til stk. 2 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven.
Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis
sikkerhedsstillelsen
konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 152 b.
Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille
supplerende sikkerhed.
Stk. 2.
Det skal fremgå
af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidlerne optaget
efter
stk. 1 skal anvendes som supplerende sikkerhed for.
Stk. 3.
Lånemidler
optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c.
Aktiverne
skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i
et
særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende
lån.
§ 152 c.
Følgende aktivtyper kan indgå som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
obligationer:
1)
Lån sikret ved
tinglyst pant i fast ejendom, jf. § 152 d.
2)
Lån sikret ved pant i
skibe regi
streret i Dansk
Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet
internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed,
jf. § 152 f, samt byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning
af
skibe, som ydes uden pant i skib.
3)
Obligationer eller
gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker,
offentlige enheder og regionale eller lokale myndigheder i et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med
på
det finansielle område.
4)
Obligationer eller
gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker,
offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle
område, multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer,
hvis de pågældende udstederes ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med 0
pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
5)
Obligationer eller
gældsbreve udstedt af enheder nævnt i nr. 3 og 4, hvor udsteders
ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de
risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut. Det er en betingelse, at den værdi, som
disse aktiver indgår med, ikke overstiger 20 pct. af den nominelle værdi af
udsteders udestående særligt dækkede obligationer.
6)
Obligationer eller
gældsbreve udstedt af kreditinstitutter, såfremt de pågældende
kreditinstitutters
ikkeefterstillede gæld og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af
de
risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut. Obligationer eller gældsbreve udstedt af
et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har en
oprindelig løbetid på 100 dage eller derunder, kan indgå, hvis
kreditinstituttets ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med højst 50
pct.
ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang
til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Den værdi, som aktiver
nævnt i 1. og 2. pkt. indgår med, må ikke overstige 15 pct. af den nominelle
værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen på 15
pct.
gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter dette nummer og
nr. 7. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med terminsbetalinger på og
indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i grænsen på
15
pct.
7)
Øvrige
ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier stillet af
kreditinstitutter
som nævnt i nr. 6. Det er en betingelse, at den værdi, som disse
tilgodehavender og garantier indgår med, ikke overstiger 15 pct. af den
nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen
på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter nr.
6
og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med
terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom,
indgår ikke i grænsen på 15 pct.
Stk. 2.
En særligt
dækket obligation må ikke udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og
skibe.
Stk. 3.
Finanstilsynet
kan tillade, at der anvendes andre aktiver som sikkerhed for udstedelse af
særligt dækkede obligationer end dem, der er nævnt i stk. 1, og kan fastsætte
andre grænser for, hvor stor en del af sikkerheden for obligationsudstedelsen
de pågældende aktivtyper må udgøre, hvis en sådan tilladelse er i
overensstemmelse med direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed
som
kreditinstitut.
§ 152 d.
For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af
udstedelse
af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og
lånegrænser,
som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v.,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For lån sikret
ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder §§ 3 og 4 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke, hvis lånegrænsen ikke
overstiger
75 pct.
Stk. 3.
For lån sikret
ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og
3,
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at lånegrænsen
på
60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på
mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens
værdi. For lån til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån
og
realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der
stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der
overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 4.
Tilbehør
omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af den
faste
ejendom.
Stk. 5.
Indretninger
indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved
værdiansættelsen.
Ved landbrugsejendomme kan den besætning, der hører til ejendommen, i det
omfang
besætningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved
værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af
besætning,
der indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af
værdien af jord og bygninger.
§ 152 e.
Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod
sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk.
2
og 3. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et
lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2.
Pantebreve i
fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed
for
lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet
kan dispensere fra stk. 1 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er
beliggende
uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
§ 152 f.
For lån sikret ved pant i skibe kan pengeinstituttet yde lån inden for 70
pct.
af den værdi, som skibet til brug for sikkerhedsstillelsen er fastsat til.
Løbetiden for de ydede lån kan højst udgøre 15 år på lånets
udbetalingstidspunkt. For byggelån kan løbetiden højst udgøre 4 år regnet fra
tidspunktet fra første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske
under hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete
skibs
alder og stand m.v.
§ 152 g.
I pengeinstitutter skal der føres registre over aktiver omfattet af §§
152 a
og 152 b samt over finansielle
instrumenter, der opfylder betingelserne i stk. 2. Et pengeinstitut kan føre
et
eller flere registre. Et register må ikke indeholde aktiver, der har
sikkerhed
i både fast ejendom og skibe.
Stk. 2.
Finansielle
instrumenter må alene indgå i et register over aktiver, hvis de anvendes til
at
afdække risici mellem aktiver i registeret på den ene side og de udstedte
særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det
finansielle instrument er bestemt, at pengeinstituttets betalingsstandsning,
konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende
sikkerhed
efter §
152 a,
stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.
Stk. 3.
Aktiver,
herunder finansielle instrumenter, i et register tjener til fyldestgørelse af
indehaverne af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de
finansielle instrumenter er indgået, samt herefter til fyldestgørelse af lån
optaget efter § 152 b, stk. 1.
Stk. 4.
Pengeinstituttet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver m.v. der
indgår
i registeret. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil,
kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver.
§ 152 h.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
1)
værdiansættelsen af
de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af
aktivernes
værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,
2)
værdiansættelsen af
de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
obligationer,
jf. § 152 c, stk. 1,
3)
under hvilke
betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152
c, stk. 1, nr. 2,
4)
indretning,
registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i registrene, jf. §
152 g,
5)
pengeinstitutters
ydelse af lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer med
pant i fast ejendom i tilfælde, hvor der ikke foreligger et anmærkningsfrit
tinglyst pantebrev, samt hvilke alternative sikkerhedsstillelser der kan
stilles i sådanne tilfælde, og
6)
begrænsning af risici
i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer, herunder
renterisici, valutarisici og optionsrisici.«
5.
I
§ 162, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
6.
I
§ 171, stk. 1,
og
§ 172, stk. 1,
ændres »§ 124, stk. 1 og 4,«
til: »§ 124, stk. 1 og 4-6,«.
7.
I
§ 173, stk. 1,
og
§ 174, stk. 1,
ændres »§ 125, stk. 2 og 7,«
til: »§ 125, stk. 1 og 7-9,«.
8.
I
§ 224
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Har et
pengeinstitut eller realkreditinstitut tilladelse til at udstede særligt
dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis
1)
pengeinstituttet gør
sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 152 a-152 g eller
regler
fastsat i medfør af § 16 a, stk. 4, eller § 152 h,
2)
realkreditinstituttet
gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 33 a-33 e i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler fastsat i medfør af
§
16 a, stk. 4, i
denne lov eller §
33 f
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller
3)
udstedelse af særligt
dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at
Finanstilsynet
har meddelt instituttet tilladelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
9.
I
§ 226, stk. 1,
ændres »§§ 223-225« til: »§ 223,
§ 224, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 225«.
10.
I
§ 226, stk. 2,
ændres »§ 224, stk. 2 og 3« til:
»§ 224, stk. 2 og 4«.
11.
Efter §
247 indsættes før overskriften
»Særlige regler
for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger«:
»§ 247 a.
Inddrager Finanstilsynet et pengeinstituts tilladelse efter § 224, stk. 1,
nr.
1 eller 2, indgiver Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller
pengeinstituttet
begæring om konkurs, eller erklæres pengeinstituttet efter begæring af andre
konkurs, træffer Finanstilsynet beslutning om, at pengeinstituttets
tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af
pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet kan i situationer
omfattet af § 224, stk. 3, nr. 1, ligeledes træffe beslutning om, at
pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede
obligationer
udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet
udnævner
samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer
at
forestå administrationen af tilbagebetalingen til indehaverne af særligt
dækkede
obligationer.
Stk. 2.
Når et
pengeinstituts tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede
obligationer
udstedt af pengeinstituttet tages under administration, skal Finanstilsynet
foranledige, at beslutningerne om administrationens iværksættelse og
administrators udnævnelse registreres eller på anden måde offentliggøres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Administrationsboet skal endvidere underrette
låntagerne om, at fremtidige betalinger vedrørende den enkelte låntagers
ydelser på lånet kun kan ske til administrationsboet med frigørende virkning.
Stk. 3.
Administrator
kan udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er
relevante for administrationen.
Stk. 4.
Honorar til
administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen
udredes
af administrationsboet. Honorarstørrelsen fastsættes efter forhandling med
Finanstilsynet.
Stk. 5.
Administrationsboet
er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
§ 247 b.
Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiver, jf. §
152 g, stk. 1, straks overlades til
administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være
berettiget
til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette
registreres i en værdipapircentral, for så vidt angår rettigheder over fast
ejendom, skal dette tinglyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe, skal
dette
registreres i et skibsregister.
Stk. 2.
Erklæres et
pengeinstitut konkurs, overlader kurator straks de aktiver, der er nævnt i
stk.
1, til administrator.
Stk. 3.
Administrator
skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med regler
fastsat
i medfør af § 152 h, nr. 2.
Stk. 4.
Administrationsboet
kan ikke afsluttes, før samtlige de obligationer, som aktiverne i registeret
ligger
til sikkerhed for, er indfriet og de finansielle instrumenter er forfaldet.
Stk. 5.
Erklæres et
pengeinstitut konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen
ingen virkning for administrationsboet.
Stk. 6.
Administrator
skal forvalte de aktiver, der er modtaget fra pengeinstituttet, og kan hos
pengeinstituttet,
eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt
materiale udleveret.
§ 247 c.
Erklæres et pengeinstitut konkurs, eller overholder et pengeinstitut ikke
forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter §
152 a, stk. 2, kan dette ikke af
indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 152
b, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af
betalingsforpligtelser. Det fratager heller ikke låntagerne, hvis lån er ydet
på grundlag af de særligt dækkede obligationer, disses eventuelle ret til at
foretage hel eller delvis indfrielse af lånet i overensstemmelse med de
indfrielsesvilkår,
der gælder for lånet.
§ 247 d.
Erklæres et pengeinstitut konkurs, anvendes aktiverne i registeret, herunder
finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til
administrator,
til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer og
modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og
aftaler ligger til grund for. Herefter dækkes lån, som pengeinstituttet har
optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1.
Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.
Stk. 2.
De enkelte
indehavere af særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle
instrumenter
samt långivere efter § 152 b, stk. 1, kan ikke gøre krav gældende mod boet.
Derimod kan administrator på administrationsboets vegne anmelde krav over for
boet på, hvad der efter vurderingen mangler til at fyldestgøre indehaverne af
de særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter og
långivere efter § 152 b, samt krav på de renter, der er påløbet de nævnte
fordringer fra konkursdekretets afsigelse, for at obligationsindehaverne,
modparter
på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b kan blive
fyldestgjort.
Stk. 3.
Er midlerne i
registeret utilstrækkelige til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt
dækkede
obligationer og modparter på de registrerede finansielle instrumenter samt
til
dækning af gæld, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1, kan administrator ved
administrationsboets afslutning anmelde udækkede restkrav i pengeinstituttets
konkursmasse som simple krav.
Stk. 4.
Eventuelle
overskydende midler i et register kan ikke overføres til andre registre, men
skal overføres til konkursboet.
Stk. 5.
Modregning fra
en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til
opfyldelse af en fordring, som tilkommer pengeinstituttet, og som vedrører
lån
optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer udstedt af
pengeinstituttet.
§ 247 e.
Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget til brug for kravet om at
stille supplerende sikkerhed, jf. §
152
a, stk. 2, der ikke indgår i et register, skal i
tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de
særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i
det
register, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende
sikkerhed.
Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.
§ 247 f.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
obligationer,
jf. §
152 a, stk.
3, 1. pkt., og modparter på de registrerede aftaler om finansielle
instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for,
bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt
dækkede
obligationer og finansielle modparter, jf. § 247 d, stk. 1, 1. pkt.
Tilsvarende
gælder lån, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille
supplerende
sikkerhed, jf. § 152 b.
Stk. 2.
Eventuelle
restkrav anmeldes af administrator i pengeinstituttets konkursbo som simple
krav.
Stk. 3.
Reglerne i §
152 a, stk. 1, 1. pkt., §§ 152 b-152 h og §§ 247 a-247 e finder tilsvarende
anvendelse
for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer,
jf.
§ 152 a, stk. 3, samt finansielle instrumenter knyttet hertil.«
12.
I
§ 253, stk. 1,
ændres »§ 224, stk. 1, nr. 1 og
2, og stk. 4« til: »§ 224, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 5«.
13.
I
§ 373, stk. 1,
indsættes efter »§ 11, stk.
1-4,«: »§
16 a,
stk. 2, § 16 b, stk. 2,«.
14.
I
§ 373, stk. 2,
indsættes efter »Overtrædelse af
bestemmelserne i«: »§ 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3,«.
15.
I
§ 373, stk. 2,
ændres »§§ 122, 123, 158, 159 og
167« til: »§§ 122 og 123, §
152 a,
stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, §
152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2
og 4, §§ 158, 159 og 167«.
16.
I
§ 373, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i
§ 152 a, stk. 2, 1. pkt.«
17.
I
bilag 3
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2)
Ydelse af lån uden
pant i fast ejendom til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution
fra en offentlig myndighed.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 2
I lov nr. 454 af 10. juni 2003 om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., som ændret ved § 105 i lov nr. 90 af 31. januar
2007, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Denne
lov finder anvendelse på realkreditobligationer«: », særligt dækkede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer«.
3.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom
efter reglerne i dette kapitel. Lån uden pant i fast ejendom kan ydes til
offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig
myndighed
som nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 3-5, i lov om finansiel virksomhed.«
4.
§ 6
ophæves.
5.
I
§ 8
indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»Stk. 6.
I det omfang
et lån er udstedt på grundlag af særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt dækkede obligationer, kan der ske udbetaling af lånet før endelig
tinglysning, jf. stk. 1-5, hvis der stilles sikkerhed herfor i
overensstemmelse
med § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Hvis sikkerheden
stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut, vil garantien være
omfattet
af den 15-procents-grænse, som følger af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov
om
finansiel virksomhed.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
6.
I
§ 8, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres
»stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.
7.
§ 19
affattes således:
»§ 19.
Realkreditobligationer udstedt før
den 1. juli 2007
skal være omsættelige massegældsbreve
optaget til handel på regulerede markeder i lande inden for den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område, eller tilsvarende markeder i andre lande.«
8.
§ 20, stk. 1,
affattes således:
»Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer
eller særligt dækkede realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan
alene
anvendes til udlån mod pant i fast ejendom eller til udlån til offentlig
myndighed eller mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, jf. dog
stk. 2 og 3. Der kan dog stilles supplerende sikkerhed for særligt dækkede
realkreditobligationer i overensstemmelse med § 33 d, stk. 1.«
9.
§ 21
affattes således:
»§ 21.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om begrænsning af risici i
forbindelse med udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer,
herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«
10.
I
§ 26
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Finansielle
instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i en serie eller
en
gruppe af serier med seriereservefond, hvis de anvendes til at afdække risici
mellem aktiver vedrørende på den ene side serien og på den anden side de
udstedte realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt dækkede obligationer, hvis det i aftalen om det finansielle
instrument
er bestemt, at realkreditinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller
manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter §
33 d, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
11.
I
§ 27, stk. 1, 1. pkt
.
,
§ 29, stk. 1,
§ 31, 2. pkt
.,
§ 32, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 32, stk.
2, 1.
og
3. pkt
.
,
indsættes efter
»realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer, særligt
dækkede obligationer«.
12.
I
§ 27, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Herefter dækkes den gæld, som realkreditinstituttet har
optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 e.«
13.
I
§ 27
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Erklæres et
realkreditinstitut konkurs, sidestilles modparter på de finansielle
instrumenter indgået til afdækning af risici i en serie eller gruppe af
serier
af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt
dækkede obligationer, jf. § 26, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer i den pågældende serie eller gruppe af serier, jf. stk.
1,
1. pkt., og §§ 31 og 32.«
14.
Efter §
27 indsættes:
»§ 27 a.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, jf. § 33 d, stk.
2,
og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige
stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer og finansielle modparter. Tilsvarende gælder
dækning af gæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 33 e.
Stk. 2.
Reglerne i §§
27 b og 28-33 finder tilsvarende anvendelse på obligationer, der har mistet
betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.
§ 27 b.
Provenu fra lån, som realkreditinstitutter har optaget til brug for kravet om
at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 d, stk. 1, der ikke indgår i en
serie
eller gruppe af serier, skal i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs
tjene
til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer og modparter på de finansielle instrumenter i
den serie eller gruppe af serier, hvortil lånet er optaget til brug for at
stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales
til
långiver.«
15.
§ 28
affattes således:
»§ 28.
Afsigelse af konkursdekret over et
realkreditinstitut kan ikke af indehavere af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre
værdipapirer
eller af långivere efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til
førtidig
indfrielse af betalingsforpligtelser og fratager ikke realkreditinstituttets
låntagere disses ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af
realkreditlån eller lån ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med de for lånet
særligt
gældende indfrielsesvilkår.
Stk. 2.
Overholder et
realkreditinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed
efter
§ 33 d, stk. 1, kan dette ikke af indehavere af særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller af långivere
efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af
betalingsforpligtelser.«
16.
I
§ 32, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Med det
beskikkede tilsyns samtykke kan realkreditinstituttet«: »indgå aftaler om
finansielle instrumenter,«.
17.
I
§ 32, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes efter »Kurator
kan«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.
18.
Efter §
33 indsættes:
»Kapitel 4 a
Særligt dækkede realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer
§ 33 a.
Realkreditinstitutter kan finansiere udlån, jf. § 2, stk. 1, ved udstedelse
af
særligt dækkede realkreditobligationer, hvis instituttet har tilladelse efter
§
16 a, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Ydelse af lån
finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer skal ske i særskilte
serier
med seriereservefond.
Stk. 3.
Værdien af de
aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, skal
til
enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede
realkreditobligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til
enhver
tid overholde lånegrænsen herfor.
§ 33 b.
Realkreditinstitutter kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der
er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed
ved
udstedelse af særligt dækkede obligationer, hvis instituttet har tilladelse
efter §
16 a, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Ydelse af lån
finansieret med særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte serier med
seriereservefond.
Stk. 3.
Værdien af de
aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver
tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og
pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen
herfor.
§ 33 c.
For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der
er fastsat i §§ 3-5.
Stk. 2.
For lån
finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer mod sikkerhed i ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, gælder §§ 3
og
4 ikke, hvis lånegrænsen ikke overstiger 75 pct.
Stk. 3.
For lån
finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3,
gælder,
at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles
supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger
60
pct. af ejendommens værdi. For lån finansieret med særligt dækkede
realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, kan
lånegrænsen
på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 4.
Tilbehør
omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af fast
ejendom.
Stk. 5.
Indretninger
indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift, kan indgå ved
værdiansættelsen.
Ved landbrugsejendomme kan den til ejendommen hørende besætning, i det omfang
besætningen
indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen.
Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der indgår i den
kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og
bygninger.
Stk. 6.
Lån med pant i
fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må
ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve,
jf. dog stk. 7 og 9. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til
sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.
Stk. 7.
Pantebreve i
fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed
for
lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer
eller
særligt dækkede obligationer. Uanset 1. pkt. kan ejerpantebreve og
skadesløsbreve dog ikke ligge til sikkerhed for lån finansieret ved
udstedelse
af særligt dækkede realkreditobligationer.
Stk. 8.
For lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer kan kravet i § 11,
stk. 1, 1. pkt., om, at låntager skal eje den faste ejendom, og kravet i §
23,
stk. 1, om, at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.
Stk. 9.
Finanstilsynet
kan dispensere fra stk. 6 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er
beliggende
uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
§ 33 d.
Hvis
værdien af de aktiver, der er nævnt i §
33
a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere mindst svarer
til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt
dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænserne herfor, skal
realkreditinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af
kravet samt give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal
stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og
3-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille supplerende
sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges
de
låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende
sikkerhedsstillelse.
Stk. 2.
Hvis
realkreditinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1.
pkt.,
mister alle obligationer udstedt i den pågældende serie med seriereservefond
betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede
realkreditobligationer, kan betegnes realkreditobligationer, hvis de opfylder
lovgivningens krav til realkreditobligationer.
Stk. 3.
Hvis
obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet
tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede
realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer.
Stk. 4.
Sikkerhed
stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70 eller
§
72. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis
sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 33 e.
Realkreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille
supplerende sikkerhed.
Stk. 2.
Det skal fremgå
af låneaftalen, hvilken serie eller gruppe af serier med seriereservefond
lånemidlerne
optaget efter stk. 1 kan henføres til.
Stk. 3.
Lånemidler
optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c,
stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det
tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt
depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når
aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i den pågældende
serie eller gruppe af serier med seriereservefond.
§ 33 f.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
1)
værdiansættelse af de
udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de
særligt dækkede realkreditobligationer eller de særligt dækkede obligationer
og
2)
værdiansættelse af de
aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer.«
19.
Efter §
36 indsættes:
»§ 36 a.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af
digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af
information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og
den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af
information.«
20.
I
§ 39, stk. 1,
ændres »§ 2, stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt.« til: »§ 2, stk. 1«.
21.
I
§ 39
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Overtrædelse
af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 26, stk. 4, § 33 a, stk. 2, § 33 b, stk. 2, og §
33
c, stk. 6, straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af
meddelelsespligten
i § 33 d, stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 3
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 745 af 19. juli 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«
2.
§ 2
ophæves.
3.
Efter § 2
indsættes:
»§ 2 a.
Instituttet kan udstede skibskreditobligationer.
§ 2 b.
Instituttet kan udstede andre obligationer end skibskreditobligationer og
særligt dækkede obligationer.
§ 2 c.
Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade instituttet at udstede særligt
dækkede obligationer.
Stk. 2.
Har instituttet
tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen
inddrages,
hvis
1)
instituttet gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 2 d, 2 i og 2 j eller
regler
vedrørende særligt dækkede obligationer fastsat i medfør af § 5 eller
2)
udstedelse af særligt
dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at
instituttet
er meddelt tilladelse efter stk. 1.
§ 2 d.
Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er
opregnet
i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Værdien af de
aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver
tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og
pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen
herfor.
§ 2 e.
Udstedelse af skibskreditobligationer kan ske i særskilte kapitalcentre.
Udstedelse af særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte
kapitalcentre.
Udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer må ikke
ske i samme kapitalcenter.
Stk. 2.
Indehaverne af
obligationerne kan alene rette deres krav mod det pågældende kapitalcenter,
jf.
dog § 3 c, stk. 5.
§ 2 f.
For lånet hæfter låntager personligt over for kapitalcenteret henholdsvis
instituttet i øvrigt. Endvidere kan kapitalcenteret henholdsvis instituttet i
øvrigt søge sig fyldestgjort for lånet i det pantsatte.
Stk. 2.
For de
forpligtelser, instituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter kapitalcentrene
og
låntagerne ikke.
§ 2 g.
Et kapitalcenters indtægter består af rente og lignende indtægter af
pantebreve, gebyrer, indtægter vedrørende finansielle instrumenter og
lignende
indtægter samt afkast af kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster.
Stk. 2.
Et
kapitalcenters udgifter består af rente og lignende udgifter af udstedte
obligationer, udgifter til administration m.v., udgifter vedrørende
finansielle
instrumenter, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af hybrid
kernekapital og ansvarlig lånekapital, tab og hensættelser til
sandsynliggjorte
tab på kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af
instituttets skat.
§ 2 h.
Kapitalcenterets midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet.
Stk. 2.
Der skal
overføres midler til et kapitalcenter fra instituttet i øvrigt, hvis det er
nødvendigt
for at opfylde solvenskravet til kapitalcenteret, medmindre en sådan
overførsel
medfører, at instituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde
solvenskravet.
Stk. 3.
Instituttet kan
overføre midler fra et kapitalcenter til instituttet i øvrigt, hvis
kapitalcenteret
er eller bliver større end krævet.
Stk. 4.
Finansielle
instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i et
kapitalcenter,
hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende
kapitalcenteret
på den ene side og de udstedte skibskreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle
instrument er bestemt, at instituttets betalingsstandsning, konkurs eller
manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter §
2
i, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.
§ 2 i.
Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere mindst
svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke
overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet straks stille supplerende
sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom.
Supplerende
sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c,
stk.
1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om
finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Hvis
instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister
alle obligationer udstedt i det pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt
dækkede obligationer.
Stk. 3.
Hvis
obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede
obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes
særligt dækkede obligationer.
Stk. 4.
Sikkerhed
stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i
konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis
sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 2 j.
Instituttet kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 2 i, stk. 1.
Stk. 2.
Det skal fremgå
af låneaftalen, hvilket kapitalcenter lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan
henføres til.
Stk. 3.
Lånemidler
optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c,
stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det
tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt
depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når
aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i det pågældende
kapitalcenter.«
4.
§
3 a
ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 3 a.
Erklæres instituttet konkurs, anvendes kapitalcentrenes midler opgjort efter
fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder
udgifter
til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af
skibskreditobligationer
og særligt dækkede obligationer i det pågældende kapitalcenter og krav på de
renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte
fordringer.
Derefter dækkes fordringshavere i medfør af § 2 j, stk. 1. Overskydende
midler
indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 2.
Erklæres
instituttet konkurs, anvendes midlerne opgjort efter fradrag af udgifter til
konkursboets
behandling og lign., herunder udgifter til kurator, personale m.v., i
instituttet
i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og
skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, og krav
på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte
fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til
kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne svarende aktiver,
herunder
de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og et beløb
svarende til 8 pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der svarer til
de
kasseobligationer og skibskreditobligationer, som instituttet måtte have
udstedt uden for kapitalcentre. Overskydende midler indgår herefter i
konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 3.
Erklæres
instituttet konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter
indgået til afdækning af risici i et kapitalcenter, jf. § 2 h, stk. 4,
konkursretligt med indehaverne af obligationerne i det pågældende
kapitalcenter,
jf. stk. 1, 1. pkt., og § 3 c, stk. 5-7. Modparter på finansielle
instrumenter
indgået til afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer eller
skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter,
sidestilles konkursretligt med indehaverne af kasseobligationerne eller
skibskreditobligationerne, hvis det i aftalen om det finansielle instrument
er
bestemt, at instituttets betalingsstandsning eller konkurs ikke er
misligholdelsesgrund,
jf. stk. 2 og § 3 c, stk. 5-7.
§ 3 b.
Indehavere af kasseobligationer,
skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller långivere
efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre afsigelse af konkursdekret over
instituttet
gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
Afsigelse
af konkursdekret over instituttet fratager ikke instituttets låntageres ret
til
at foretage hel eller delvis indfrielse af lån i overensstemmelse med de
indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.
Stk. 2.
Overholder
instituttet ikke forpligtelsen i § 2 i, stk. 1, kan dette ikke af indehaverne
af særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 2 j, stk. 1, gøres
gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
§ 3 c.
Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere
af
kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig
ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 2.
Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved
pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.
Stk. 3.
Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign.
Stk. 4.
Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i
konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som
tilkommer instituttet.
Stk. 5.
Konkursmassen anvendes til betaling af krav i
overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Restkrav fra
indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede
obligationer samt krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets
afsigelse, på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de krav,
der er nævnt i konkurslovens § 96, men før de fordringer, der er nævnt i
konkurslovens § 97.
Stk. 6.
Ved betalingsstandsning skal instituttet i videst
muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav
fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt
dækkede
obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle
instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og
udstedte obligationer ved forfaldstid, medmindre det beskikkede tilsyn
bestemmer andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan instituttet indgå
aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte
betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra
fordringer
sikret ved pant i skibe.
Stk. 7.
Ved konkurs
skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af
instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af
kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og
krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter
indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte
obligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter,
før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan indgå
aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalinger til indehavere
af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer
og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter
indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte
obligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra
fordringer
sikret ved pant i skibe.
Stk. 8.
Der kan ikke
ske overførsel af midler fra et kapitalcenter til et andet eller til
instituttet i øvrigt efter anmeldelse af betalingsstandsning eller afsigelse
af
konkursdekret.
§ 3 d.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
obligationer,
jf. § 2 i, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den
konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede
obligationer og finansielle modparter, jf. §
3 a. Tilsvarende gælder dækning af gæld,
som instituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf.
§
2 j.
Stk. 2.
Reglerne i §§ 3
b, 3 c og 3 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet
betegnelsen særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter
knyttet
hertil.
§ 3 e.
Provenu fra lån, som instituttet har optaget til brug for kravet om at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 2 j, stk. 1, der ikke indgår i et kapitalcenter,
skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af
de
særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i
det
kapitalcenter, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende
sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.«
5.
§ 5, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i
lov
om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v.
samt regler fastsat i medfør af disse love der med de fornødne tilpasninger
skal finde anvendelse på instituttet.«
6.
I
§ 5
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital
kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information
efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den
offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om,
1)
på hvilke betingelser
obligationer kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer,
2)
løbetider og
lånegrænser for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede
obligationer,
3)
værdiansættelse af de
aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
obligationer,
4)
værdiansættelse af de
udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes
værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,
5)
under hvilke
betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152
c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og
6)
begrænsning af risici
i forbindelse med obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisici
og
optionsrisici.«
7.
§ 14, stk. 1,
affattes således:
»Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2 d, stk. 1, § 2 e, stk. 1,
2. og 3. pkt., § 2 h, stk. 1, 2 og 4, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde
straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 2 i, stk. 1, 1. pkt.«
8.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter »straf af bøde«:
»eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning,«.
§ 4
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
55
af 31. januar 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6
i
lov nr. 181 af 28. februar 2007 og § 1 i lov nr. 397 af 30. april 2007,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 93, stk. 1,
affattes således:
»En investeringsforening eller en afdeling må højst
investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af
samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:
1)
5 pct. af foreningens
eller afdelingens formue. Dog kan denne grænse forhøjes til 10 pct. af
foreningens
eller afdelingens formue, hvis den samlede værdi af investeringer, der
overstiger
5 pct., ikke overstiger 40 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
2)
25 pct. af
foreningens eller afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit,
skibsfinansieringsinstituttet,
danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et
land,
der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på
en af Kommissionen udarbejdet liste. Hvis en forening eller en afdeling
investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af
samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af
sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens
formue.
3)
25 pct. af
foreningens eller afdelingens formue i særligt dækkede realkreditobligationer
og særligt dækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende
særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt
af
et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område. Hvis en forening eller en
afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer
udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede
værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller
afdelingens formue.
4)
35 pct. af
foreningens eller afdelingens formue i værdipapirer eller
pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af
a)
den danske stat eller
et andet zone A-land,
b)
lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
c)
en international
institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i,
såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.«
2.
I
§ 94, stk. 1,
ændres »§ 93, stk. 1, nr. 3,« to
steder til: »§ 93, stk. 1, nr. 4,«.
3.
§ 106, stk. 3
og
4,
affattes således:
»Stk. 3.
En
placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er
fastsat
i stk. 2 og § 93, investerer sine midler i værdipapirer udstedt af
1)
den danske stat eller
et zone A-land,
2)
et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
3)
en international
institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i,
hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 4.
En
placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er
fastsat
i § 93, investere sine midler i
1)
realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter eller obligationer, der er udstedt af
KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet og lignende kreditinstitutter
godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når
institutterne er optaget på en af Europa-Kommissionen udarbejdet liste, eller
2)
særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende
obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden
for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået
aftale
med på det finansielle område.«
4.
I
§ 106
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
En
placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue
i
værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern
omfattet af stk. 4.«
5.
I
§ 110, stk. 1,
ændres »§ 106, stk. 4,« til: »§
106, stk. 5,«.
6.
I
§ 107, stk. 3,
ændres »§ 93, stk. 1, nr. 3«
til: »§ 93, stk. 1, nr. 4«.
§ 5
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 1537 af
20.
december 2006, § 1 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 8 i lov nr. 108 af
7.
februar 2007 og § 3 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 26 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 6
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som ændret senest ved § 4 i
lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 6 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 7
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
154 af 7. marts 2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 397 af 30. april
2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 69, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »Realkreditobligationer«:
», særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer
udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1017 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 108 af 7. februar
2007 og § 1 i lov nr. 398 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 46 d, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 9
I lov om tinglysning (tinglysningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 538
af
8. juni 2006, § 1 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og § 19 i lov nr. 108 af 7.
februar 2007, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter
»realkreditinstitutter, som er godkendt af staten,«: »og pantebreve til
pengeinstitutter,
hvis pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede obligationer,«.
2.
I
§ 15 a, stk. 2,
indsættes efter »realkreditinstitutter, der er godkendt af
staten«: », samt på vedtagelser i pantebreve til pengeinstitutter, hvis
pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede
obligationer«.
3.
I
§ 41, stk. 1,
indsættes efter
»realkreditinstitutter, der er godkendt af staten,«: »og lån ydet af
pengeinstitutter, hvor lånet er sikret ved pant, der udelukkende udgør
sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.
4.
I
§ 41, stk. 2,
indsættes efter »i et af staten godkendt realkreditinstitut,«:
»eller for et lån i et pengeinstitut, hvor lånet er sikret ved pant, der
udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.
§ 10
I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning
og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved lov
nr.
485 af 7. juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 560 af
24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og senest ved § 1 i lov
nr.
106 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 23, stk. 1, nr. 3,
udgår », Dansk Landbrugs
Realkreditfond«.
2.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Kravet om en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år
gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse
af
særligt dækkede obligationer.«
3.
Efter § 5
indsættes:
»§ 5 a.
Tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og
skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller for lån i
pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år er
afgiftsfri, hvis det pantsikrede beløb ikke overstiger den tinglyste
hovedstol
på et tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom, jf. dog stk. 5. Kravet
om
løbetid gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved
udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2.
Afgiftsfritagelsen
i stk. 1 er betinget af, at
1)
det tidligere pant er
tinglyst den 1. juli 2007 eller senere,
2)
anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,
3)
det erklæres, at
anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af
det
tidligere pant, og
4)
det tidligere pant er
aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.
Stk. 3.
Afgiftsfritagelsen i stk. 1 kan anvendes, uanset om det nye pant foreligger i
form af et eller flere pantebreve, og uanset om det nye pant kun tjener til
delvis afløsning af et eksisterende lån. Der skal ved anmeldelse til
tinglysning
af det nye pantebrev eller de nye pantebreve gives påtegning om, at
anmeldelsen
er omfattet af stk. 1. Hvis det nye pant foreligger i form af flere
pantebreve,
er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter
tinglysningen har pant i samme ejendom som det gamle pantebrev. Pantebrevene
skal også gives påtegning herom.
Stk. 4.
Afvises det nye
pantebrev fra tinglysning, og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses
det
nye pantebrev som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til
tinglysning, anses afgiftsfritagelsen i stk. 1 og 5 ikke for udnyttet.
Stk. 5.
Såfremt det
pantsikrede beløb på det nye pantebrev eller de nye pantebreve, jf. stk. 1,
er
mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen
anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et
tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom.
Det er en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007
eller senere. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev
eller de nye pantebreve gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af 1.
pkt. Endvidere skal størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse fremgå af
pantebrevet. Ved anvendelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse skal
størrelsen af denne fremgå af det nye pantebrev, der anvender
afgiftsfritagelsen. Det er en betingelse, at oplysningen om den ubenyttede
afgiftsfritagelse ændres på det pantebrev, der tidligere har indeholdt
oplysningen om en ubenyttet afgiftsfritagelse. Der skal alene betales afgift
efter § 5, stk. 1, hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrev overstiger
størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse. Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
For tinglysning
af en forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i stk. 1
skal
der beregnes afgift efter § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol
og den tidligere tinglyste hovedstol. Det er en betingelse, at pantebrevet er
tinglyst den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at
betingelserne i denne paragraf er opfyldt.
§ 5 b.
Der betales ikke afgift efter § 7 for tinglysning af rykningspåtegning, hvis
denne skyldes udstedelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør
af §
5 a, stk. 1,
eller forhøjelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af §
5 a, stk. 6. Det er en betingelse, at den
nye samlede hovedstol ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol.
Stk. 2.
Der skal gives
påtegning om, at tinglysningen er omfattet af stk. 1. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.«
4.
I
§ 20, stk. 2,
indsættes efter »§ 5, stk. 2, 2.
pkt.,«: »og §
5 a,
stk. 4,«.
§ 11
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret senest ved § 4 i
lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»Stk. 3.
Uanset stk. 2
kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i
1)
fast ejendom,
2)
skibe eller
3)
direkte hæftelse
eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller
regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.
Stk. 4.
Uanset stk. 2
kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som
udstedes
til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1-3. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3,
nr.
1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3,
nr.
2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes
til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«
2.
Overskriften før § 9
»Realkreditinstitutter m.v.«
udgår.
3.
I
§ 9
ændres »bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10« til: », jf. dog § 7, stk. 3 og
4, og § 10«.
4.
§ 14, stk. 2
,
affattes således:
»Stk. 2.
Gevinst på
fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis
fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end
mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af
forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag
af
den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis
kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 1.
pkt. finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et dødsbo,
der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til
debitor. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt
slægtskabsforhold.«
5.
§ 14, stk. 3, 2. pkt
.,
affattes således:
»Endvidere anses overtagelse af lån ikke som påtagelse af en ny
forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fast ejendom, skibe, direkte
hæftelse
eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller
regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS og lånet
er
ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering.«
6.
I
§ 19
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk. 4.
Uanset stk. 3
kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i
1)
fast ejendom,
2)
skibe eller
3)
direkte hæftelse
eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller
regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.
Stk. 5.
Uanset stk. 3
kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som
udstedes
til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1-3. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4,
nr.
1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4,
nr.
2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes
til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«
7.
§ 22,
stk. 1, 5.
og
6. pkt.,
affattes således:
»Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et selskab
eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering,
og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3,
og
§ 19, stk. 4, er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på
tidspunktet
for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud,
der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er
baseret
på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt.
gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person
eller
et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen
(obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk.
4,
ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter
§
38, jf. § 14.«
8.
§ 22,
stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og
lånet ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret
på fastforrentede obligationer eller værdipapirer og kreditor er et selskab
eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering.«
9.
§
22, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis
indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet
med
sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, af et selskab eller en
person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.«
10.
I
§
22, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »realkreditinstituttet« til: »kreditor«.
11.
I
§
25, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
ændres »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19,
stk. 2, og § 19, stk. 3« til: »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 7,
stk.
4, § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5«.
12.
I
§
27
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlån med sikkerhed som
nævnt
i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af andre selskaber end dem, der er nævnt
i
stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering, hvis selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre
gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.«
13.
I
§
30, stk. 1, nr. 3,
ændres »realkreditlån eller realkreditlignende lån« til:
»lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et
selskab
eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering«.
14.
I
§
30, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »realkreditlån« til: »lån med sikkerhed som
nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person
eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering«.
§ 12
Stk. 1.
Loven
træder i kraft
den 1. juli
2007, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 8, nr. 1,
træder i kraft den 1. november 2007.
Stk. 3.
§ 3, nr. 2,
træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §
5 a, stk. 2, i lov om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet
ved
denne lovs § 10, nr. 3.
§ 13
For lån omfattet af § 152 d, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er lånegrænsen 70 pct.,
hvis
lånet tilbydes før den 1. juli 2009.
§ 14
Stk. 1.
Uanset
§ 19 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 7, skal realkreditobligationer udstedt før
den 1. juli 2007
optages
til offentlig notering på en fondsbørs indtil
den 1. november 2007.
Stk. 2.
§ 20, stk. 1,
og § 26, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som
affattet
ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, finder anvendelse på realkreditobligationer
udstedt i serier eller grupper af serier med seriereservefond, som er åbnet
den 1. juli 2007
og herefter.
Stk. 3.
For lån
omfattet af § 33 c, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, er lånegrænsen 70 pct., hvis
lånet tilbydes før
den 1.
juli 2009.
§ 15
Stk. 1.
Udstedelse af skibskreditobligationer efter §
2 a
i lov om et
skibsfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, kan først
finde sted fra den 1. januar 2008.
Stk. 2.
Uanset §
3 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4,
sidestilles
modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem
udlån og kasseobligationer konkursretligt med indehaverne af
kasseobligationer,
hvis aftalen om det finansielle instrument er indgået før
den 1. juli 2007.
§ 16
Indtil tidspunktet for ikrafttræden af §
5 a, stk. 2, i lov om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet
ved
denne lovs § 10, nr. 3, er afgiftsfritagelse efter §
5 a, stk. 1, i lov om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet
ved
denne lovs § 10, nr. 3, betinget af, at det tidligere pant er tinglyst den 1.
juli 2007 eller senere, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker
senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere
pant
er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.
§ 17
§ 11 finder anvendelse på obligationer og værdipapirer,
der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller
senere.
§ 18
Stk. 1.
Lovens
§§ 1 og 3-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Lovens § 2
gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3.
§§ 1, 3, 4 og 8
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 4.
§ 7 kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) Retsinformation · 8. juni 2007
- Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Retsinformation · 3. december 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om et skibsfinansieringsinstitut (Gennemførelse af direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og fastsættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordningen (CRR)) Retsinformation · 25. februar 2021
- Delvist stadfæstet, idet de resterende oplysninger i listen hovedsageligt indeholder oplysninger af overordnet karakter, som efter ankenævnets vurdering ikke er fortrolige oplysninger. Endvidere stadfæstet afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 7, stk. 1 og 11, stk. 1. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. juni 2022
- Bekendtgørelse om betingelser for at realkreditinstitutter og pengeinstitutter kan få tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer Retsinformation · 29. juni 2007
- Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring Retsinformation · 19. december 2014