Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer)

2006/1 BTL 199Betænkning over lovforslagFolketinget8. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel

virksomhed og forskellige andre love

(Særligt dækkede obligationer)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 38 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1.

behandling den 10. april 2007. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 7. december 2006, den

24.

januar 2007, den 1. februar 2007 og den 7. februar 2007 disse udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 82, 114, 122 og 129. Den 30. marts 2007

sendte

økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom

til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 15. maj 2007 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget

med udgangspunkt i udkast til bekendtgørelse om obligationsudstedelse,

Læs alt

balanceprincippet og risikostyring ved økonomi- og erhvervsministeren og

embedsmænd

fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Lennart Lynge Andersen,

Handelshøjskolen i København,

Dansk Landbrug og LandboUngdom,

Finansrådet,

Forbrugerrådet,

Forsikring & Pension,

Bjørn Hansen, Gentofte,

Håndværksrådet,

KommuneKredit,

Kommunernes Landsforening og

Realkreditrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Dansk Landbrug og LandboUngdom,

Håndværksrådet,

Finansrådet,

Forbrugerrådet,

Forsikring & Pension og

Realkreditrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 71 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtrykker tilfredshed med den

indgåede

aftale om de særligt dækkede obligationer (SDO), som danner baggrund for

lovforslaget,

som er fremsat af økonomi- og erhvervsministeren. Forligspartierne er

tilfredse

med, at aftalen betyder et øget udbud af finansielle produkter til

boligfinansiering,

ligesom der vil komme et øget antal låneudbydere, når også andre end

realkreditinstitutioner får mulighed for at udstede SDO-lån med pant i fast

ejendom.

Samtidig er forligspartierne tilfredse med de skærpede danske

forbrugeroplysningskrav,

som aftalen vil medføre. Det betyder bl.a. indførelsen af et oplysningsskema,

som låneudsteder skal udarbejde sammen med låntager. Skemaet skal sikre, at

låntager

modtager objektive oplysninger som f.eks. lånets årlige omkostninger i

procent og

bliver oplyst om alternative lånetyper, herunder traditionelle realkreditlån.

Indfrielsesmuligheder

skal være kendt for låntager inden aftalens indgåelse.

Herudover finder forligspartierne det nødvendigt at præcisere:

–

At det er

forligspartiernes forventning, at der, ligesom det i dag er praksis, vil være

adgang til låneindfrielse i låneaftalerne også for de nye SDO-lån. Det er i

dag

standardvilkår i låneaftaler, at forbrugerne har adgang til at kunne opsige

boliglån. Indfrielse af SDO-lån skal ske på rimelige vilkår, og efter en

praksis, der ikke afviger fra de vilkår, der kendes for boliglån i dag. Det

vil

sige, at indfrielse kan ske ved opkøb af bagvedliggende obligationer eller

ved

en kurs, der ikke afviger væsentligt fra kurs 100, bl.a. af hensyn til

rentetilpasningslignende produkter. Såfremt lånet ikke er knyttet til

børsnoterede obligationer, vil indfrielse kunne ske til pari.

Hvis dette mod forventning ikke skulle

blive tilfældet, er forligspartierne, jf. også ministerens

tilkendegivelser, parat til at gennemføre

den nødvendige lovgivning.

–

At renten på variabelt

forrentede SDO-lån mod pant i fast ejendom ikke kan ændres vilkårligt, men

f.eks. skal følge udviklingen i en referencerente som f.eks. CIBOR, og at

vilkårene for renteændringer skal fremgå klart af låneaftalen.

–

At renten på lånet i

forhold til det på lånetidspunktet aftalte ikke kan ændres med henvisning

til,

at der skal stilles supplerende sikkerhed for de bagvedliggende obligationer.

–

At låneaftaler med

pant i fast ejendom efter sædvanlig praksis ikke kan opsiges fra kreditors

side,

med mindre der sker misligholdelse fra låntagers side. Således kan kreditor

som

standardvilkår forlange lånet indfriet i tilfælde af manglende betaling af

renter og afdrag, eller hvis væsentlige dele af pantet rives ned og ikke

erstattes af anden sikkerhed m.v., som det fremgår af Justitsministeriets

pantebrevsformularer.

Såfremt der bliver tale om en markedsudvikling, der ikke

harmonerer med ovenstående forhold, vil forligspartierne være klar til at

justere i lovgrundlaget.

Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget tilslutter sig forligspartiernes politiske bemærkninger

og ønsker herudover at tilkendegive, at partiet har været skeptisk i forhold

til at ændre de nuværende regler for boliglån, som DF hidtil har set som

verdens bedste lånesystem.

DF har været meget

bekymret på forbrugernes vegne og i særdeleshed for de forbrugere, som har en

mindre god økonomi. Derfor lægger vi vægt på gennemsigtigheden på markedet.

DF tilslutter sig aftalen,

da det er vores overbevisning, at der er taget en række skridt i den rigtige

retning i forhold til det oprindeligt skitserede forslag.

DF opfordrer til, at der

fortsat arbejdes med at sikre en høj grad af gennemsigtighed for forbrugerne.

Det kan eksempelvis ske ved, at rentemarginalen oplyses, således at den

samlede

rentebetaling opdeles i den egentlige rente og bankens rentemarginal.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget er imod det foreliggende lovforslag, da

det

reelt underminerer den danske realkredittradition med dennes relativt let

gennemskuelige og billige bolig- og erhvervslån.

Lovforslaget giver banker

mulighed for at udstede særlige SDO’er, som i praksis er

realkreditobligationer

med en større mulighed for alternativ sikkerhedsstillelse og efterfølgende

større fortjeneste.

En hovedbegrundelse for lovforslaget

er at skabe øget konkurrence. Men ved at give bankerne en stærkere position

på

markedet, vil der formentlig i stedet ske det modsatte. Alle har formentlig

en

bankkontakt, og med bankernes nye mulighed for udstedelse af boliglån får de

hermed en helt central rolle omkring fuld långivning til boliger. Bankernes

sælgere, som af mange kaldes og opfattes som rådgivere, vil i praksis blive

dem,

der vejleder helt almindelige boligejere om boligfinansiering, og de vil have

den konkurrencefordel at være først med at kunne præsentere en række nye

låneprodukter

og lånesammenstillinger, som kun få vil have en reel mulighed for at

gennemskue.

SF og EL tror på, at

bankerne er dygtige nok til at udnytte denne fortrinsstilling til fordel for

bankernes

overskud og bankernes ejere. Taberne bliver de almindelige boligejere, som

får en

dyrere boligfinansiering.

Endelig indeholder

lovforslaget også i § 11 væsentlige ændringer af kursgevinstloven. SF og EL

er

selvfølgelig indstillet på, at kursgevinstloven skal tilpasses, når der sker

ændring i markedet for lån i fast ejendom, men ændringerne i lovforslaget går

langt ud over de ændringer, der er nødvendiggjort af indførelsen af

SDO’er.

Således indføres der nu generelt fradrag for kurstab på lån hos selskaber,

selv

om lånene opfylder mindsterenten, og der skabes således skattefri kursgevinst

hos kreditor. Skatteministeren har i besvarelsen af spørgsmål 13 oplyst, at

denne ændring skyldes hensynet til EU’s statsstøtteregler, men dette

fremgår

ikke af lovforslaget, som det burde.

Selv om lovforslaget

indeholder værnsregler for den mest åbenbare spekulation i fradragsreglen,

betyder de foreslåede regler en øget adgang til fradrag for kurstab.

Desuden betyder de mange

forslag til ændringer af kursgevinstloven, at kursgevinstloven bliver

yderligere kompliceret. Der er ikke forsøgt at lette administrative byrder

hos

låntagerne ved at koordinere de regnskabsmæssige og skattemæssige principper

for tidspunkterne for udgiftsføring af låneomkostninger og kurstab, og denne

del af lovforslaget forøger derfor de administrative byrder for

erhvervslivet.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med udtagelse af SF og EL):

Til § 1

1)

I den under

nr. 2

foreslåede

§

16 f

affattes

stk. 4

således

:

»Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om,

1)

hvilke aktiver det

långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan placere indkomne

betalinger

i, indtil afregning finder sted, og

2)

det långivende

pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af adskillelse og afregning

til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.«

[Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om det

långivende instituts placering af indkomne betalinger samt kontrol og

afregning

til det udstedende institut i forbindelse med fælles funding]

2)

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 120 b

indsættes i

2. pkt.

efter »porteføljen i en serie«: »eller gruppe af serier«.

[Præcisering af regel om videregivelse af oplysninger ved

fælles funding]

3)

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 152 c, stk. 1, nr. 6,

udgår

4. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement med

kreditinstitutter efter dette nummer og nr. 7. Tilgodehavender, der opstår i

forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i

fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.«

[Præcisering af, at 15-pct.-grænsen gælder samlet for aktiver

omfattet af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7]

4)

Det under

nr. 4

foreslåede

§

152 c, stk. 1, nr. 7,

affattes

således:

»7)

Øvrige

ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier stillet af

kreditinstitutter

som nævnt i nr. 6. Det er en betingelse, at den værdi, som disse

tilgodehavender og garantier indgår med, ikke overstiger 15 pct. af den

nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen

på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter nr.

6

og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med

terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom,

indgår ikke i grænsen på 15 pct.«

[Præcisering af, at garantier stillet af kreditinstitutter kan

indgå blandt de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede obligationer, og at grænsen på 15 pct. gælder samlet for aktiver

omfattet

af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7]

5)

I det under

nr. 4

foreslåede

§

152 g

, stk. 2,

ændres »at pengeinstituttets betalingsstandsning

eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund.« til: »at pengeinstituttets

betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at

stille supplerende sikkerhed efter §

152

a, stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.«

[Indførelse af krav om, at et pengeinstituts manglende

overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må være

misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter]

Til § 2

6)

I det under

nr. 10

foreslåede

§ 26, stk. 4,

ændres »at realkreditinstituttets

betalingsstandsning eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund.« til: »at

realkreditinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende

overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d,

stk. 1,

ikke er misligholdelsesgrund.«

[Indførelse af krav om, at et realkreditinstituts manglende

overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må være

misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter]

7)

I

nr.

11

udgår

»§ 28,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

8)

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 27, stk. 3

,

indsættes efter »risici i en serie«: »eller gruppe af serier«, og efter »i

den

pågældende serie« indsættes: »eller gruppe af serier«.

[Præcisering af regel om konkursorden]

9)

I den under

nr. 14

foreslåede

§ 27 b

indsættes efter »indgår i en serie«:

»eller gruppe af serier«, og efter »instrumenter i den serie« indsættes:

»eller

gruppe af serier«.

[Præcisering af regel om anvendelse af lån optaget til brug for

kravet om supplerende sikkerhed]

10)

Nr.

15

affattes således:

»15.

§ 28

affattes således:

»§ 28.

Afsigelse af konkursdekret over et realkreditinstitut kan ikke af indehavere

af

realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt

dækkede

obligationer og andre værdipapirer eller af långivere efter § 33 e, stk. 1,

gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser og

fratager ikke realkreditinstituttets låntagere disses ret til at foretage hel

eller delvis indfrielse af realkreditlån eller lån ydet på grundlag af

udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer i overensstemmelse med de for lånet særligt gældende

indfrielsesvilkår.

Stk. 2.

Overholder et

realkreditinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed

efter

§ 33 d, stk. 1, kan dette ikke af indehavere af særligt dækkede

realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller af långivere

efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af

betalingsforpligtelser.««

[Indehavere af obligationer og långivere efter § 33 e, stk. 1,

kan hverken gøre realkreditinstituttets konkurs eller manglende overholdelse

af

pligten til at stille supplerende sikkerhed gældende som årsag til førtidig

indfrielse af betalingsforpligtelser]

11)

Efter nr. 15 indsættes som nye

numre:

»01.

I

§ 32, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Med det

beskikkede tilsyns samtykke kan realkreditinstituttet«: »indgå aftaler om

finansielle instrumenter,«.

02.

I

§ 32, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »Kurator

kan«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.«

[Præcisering af, at det beskikkede tilsyn kan give samtykke

til, at realkreditinstituttet kan indgå aftaler om finansielle instrumenter,

og

af, at kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter]

12)

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 33 c

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8.

For lån

finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer kan kravet i § 11,

stk. 1, 1. pkt., om, at låntager skal eje den faste ejendom, og kravet i §

23,

stk. 1, om, at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

[Fravigelse af kravene til låntager ved lån finansieret ved

særligt dækkede obligationer om, at låntager skal eje den faste ejendom og

hæfte

personligt for lånet]

13)

I det under

nr. 16

foreslåede

§ 33 e, stk. 2

,

indsættes efter »hvilken serie«: »eller gruppe af serier«.

[Præcisering af regel om låneaftale ved optagelse af lån for at

opfylde krav om supplerende sikkerhed]

14)

I det under

nr. 16

foreslåede

§ 33 e, stk. 3

,

indsættes efter »i den pågældende serie«: »eller gruppe af

serier«.

[Præcisering af regel om anvendelse af supplerende sikkerhed]

Til § 3

15)

I det under

nr. 3

foreslåede

§ 2 h, stk. 4,

ændres »at instituttets

betalingsstandsning eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund.« til: »at

instituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af

pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk. 1, ikke er

misligholdelsesgrund.«

[Indførelse af krav om, at skibsfinansieringsinstituttets

manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må

være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter]

16)

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 3 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »særligt

dækkede obligationer«: »eller långivere efter § 2 j, stk. 1,«.

[Långivere efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre

skibsfinansieringsinstituttets konkurs gældende som årsag til førtidig

indfrielse

af betalingsforpligtelser]

17)

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 3 b, stk. 2,

indsættes efter »særligt dækkede

obligationer« ordene: »eller af långivere efter § 2 j, stk. 1,«.

[Långivere efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre

instituttets manglende supplerende sikkerhedsstillelse gældende som årsag til

førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser]

18)

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 3

c, stk. 6, 2.

pkt.,

indsættes efter »Med det beskikkede tilsyns samtykke kan

instituttet«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.

[Præcisering af, at det beskikkede tilsyn kan give samtykke

til, at instituttet indgår aftaler om finansielle instrumenter]

19)

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 3

c, stk. 7, 3.

pkt.,

indsættes efter »Kurator kan«: »indgå aftaler om finansielle

instrumenter,«.

[Præcisering af, at kurator kan indgå aftaler om finansielle

instrumenter]

20)

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 5, stk. 4,

indsættes efter nr. 4 som nyt

nummer:

»5)

under hvilke

betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152

c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

[Indsættelse af bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan

fastsætte nærmere regler om byggelån til skibe]

Til § 4

21)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§ 93, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»KommuneKredit,«: »skibsfinansieringsinstituttet,«.

[Præcisering af, at obligationer udstedt af

skibsfinansieringsinstituttet er omfattet af bestemmelsen]

22)

Nr.

3

affattes således:

»3.

§ 106, stk. 3

og

4,

affattes således

:

»Stk. 3.

En

placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er

fastsat

i stk. 2 og § 93, investere sine midler i værdipapirer udstedt af

1)

den danske stat eller

et zone A-land,

2)

et land, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

3)

en international

institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager

i,

hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 4.

En

placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er

fastsat

i § 93, investere sine midler i

1)

realkreditobligationer

udstedt af danske realkreditinstitutter eller obligationer, der er udstedt af

KommuneKredit, skibfinansieringsinstituttet og lignende kreditinstitutter

godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Fællesskabet

har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er

optaget

på en af Europa-Kommissionen udarbejdet liste, eller

2)

særligt dækkede

realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske

pengeinstitutter,

realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende

obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden

for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået

aftale

med på det finansielle område.««

[Konsekvens af § 1, nr. 33, i lov nr. 397 af

30. april 2007

]

23)

Efter nr. 3 indsættes som nye

numre:

»01.

I

§ 106

i

ndsættes som

stk. 5

:

»Stk. 5.

En

placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue

i

værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern

omfattet af stk. 4.«

02.

I

§ 110, stk. 1,

ændres »§ 106, stk. 4,« til: »§

106, stk. 5,«.«

[Konsekvensændringer af § 1, nr. 33, i lov nr. 397 af

30. april 2007

]

Til § 8

24)

Nr.

1

affattes således:

»1.

I

§ 46 d, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt

dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller

skibsfinansieringsinstituttet«.

[Konsekvens af lov nr. 398 af

30. april 2007

]

Til § 10

25)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

og

§ 23, stk. 1, nr. 3

,

udgår », Dansk

Landbrugs Realkreditfond«.«

[Rettelse af teknisk karakter]

26)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 5, stk. 2, 2.

pkt.,

udgår »eller særligt dækkede realkreditobligationer«.

[Præcisering]

27)

I det under

nr. 2

foreslåede

§

5 a

, stk. 1, 1. pkt

.,

udgår », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

[Rettelse af teknisk karakter]

28)

I det under

nr. 2

foreslåede

§

5 a

, stk. 1, 2. pkt

.,

udgår »eller særligt

dækkede realkreditobligationer«.

[Præcisering]

29)

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02.

I

§ 20, stk. 2,

indsættes efter »§ 5, stk.

2, 2. pkt.,«: »og §

5 a,

stk. 4,«.«

[Konsekvensændring]

Til § 11

30)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 7, stk. 3, nr.

3,

indsættes før

»garanti«: »direkte hæftelse eller«.

[Lån med direkte hæftelse fra en offentlig myndighed]

31)

Det under

nr. 1

foreslåede

§ 7, stk. 4, 2. pkt

.,

affattes således:

»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede

fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund

af

afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i

stk.

3, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis

obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter

emissionen.«

[Udvidelse af fristen fra 90 dage til 6 måneder for

obligationer, der udstedes som forhåndsemission og blokemission, hvis

obligationerne anvendes til finansiering af lån med sikkerhed i fast ejendom,

direkte hæftelse eller garanti fra en offentlig myndighed]

32)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§ 7, stk. 4

,

indsættes som

3. pkt.:

»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af

indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på

baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed

som

nævnt i stk. 3, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis

obligationerne

anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«

[Frist på 4 år for obligationer, der udstedes som

forhåndsemission og blokemission, hvis obligationerne anvendes til

finansiering

af lån med sikkerhed i skibe]

33)

I den under

n

r. 5

foreslåede affattelse af

§ 14, stk. 3, 2. pkt

.,

indsættes efter

»skibe«: », direkte hæftelse«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 30]

34

) I det under

nr. 6

foreslåede

§ 19, stk. 4, nr. 3

,

indsættes før

»garanti«: »direkte hæftelse eller«.

[Lån med direkte hæftelse fra en offentlig myndighed]

35)

Det under

nr. 6

foreslåede

§ 19, stk. 5, 2. pkt

.,

affattes således:

»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af

indgåede fastkursaftaler, og obliga-tioner, der udstedes som blokemission på

baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed

som

nævnt i stk. 4, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt,

hvis

obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter

emissionen.«

[Udvidelse af fristen fra 90 dage til 6 måneder for

obligationer, der udstedes som forhåndsemission og blokemission, hvis

obligationerne anvendes til finansiering af lån med sikkerhed i fast ejendom,

direkte hæftelse eller garanti fra en offentlig myndighed]

36)

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 19, stk. 5

,

indsættes som

3. pkt.:

»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af

indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på

baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed

som

nævnt i stk. 4, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis

obligationerne

anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«

[Frist på 4 år for obligationer, der udstedes som

forhåndsemission og blokemission, hvis obligationerne anvendes til

finansiering

af lån med sikkerhed i skibe]

Til § 12

37)

I

stk.

1

ændres »jf. dog stk. 2 og 3.« til: »jf. dog stk. 2-4.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 38]

38)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 2.

§ 8, nr. 1,

træder i kraft

den 1.

november 2007.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Udskydelse af ikrafttræden for så vidt angår § 8, nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede nye affattelse af

§

16

f

, stk. 4,

i lov om finansiel virksomhed

bemyndiges Finanstilsynet til også at fastsætte regler for det långivende

instituts placering af de betalinger, som det modtager fra låntager.

Til nr. 2

Der er tale om en præcisering af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Det præciseres med ændringen af § 152 c, stk. 1, nr. 6, i lov om

finansiel virksomhed, at 15-pct.- grænsen i § 152 c, stk. 1, nr. 6, gælder

samlet for engagementer omfattet af nr. 6 og 7 med kreditinstitutter. Grænsen

på 15 pct. skal således være opfyldt samlet set for engagementer, når disse

er

omfattet af enten nr. 6 eller 7.

Til nr. 4

Det foreslås præciseret i § 152 c, stk. 1, nr. 7, i lov om

finansiel virksomhed, at garantier stillet af kreditinstitutter kan indgå

blandt de aktiver, der kan ligge til sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede obligationer.

Stillede garantier er omfattet af 15-pct.-grænsen, i det omfang de

indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Endvidere præciseres det med forslaget, at 15-pct.-grænsen i §

152 c, stk. 1, nr. 7, gælder samlet for engagementer omfattet af nr. 6 og 7

med

kreditinstitutter som nævnt i nr. 6. Grænsen på 15 pct. skal således være

opfyldt samlet set for engagementer, når disse er omfattet af enten nr. 6

eller

7.

Til nr. 5

Med ændringen af §

152 g,

stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indføres krav om, at et pengeinstituts

manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må

være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter, der indgår i

et register over aktiver, som ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede obligationer. Ændringen indebærer, at finansielle modparter ikke vil

kunne forlange førtidig indfrielse af en aftale om et finansielt instrument,

hvis pengeinstituttet ikke opfylder pligten til at stille supplerende

sikkerhed. Dette gælder allerede for obligationsindehaverne og

seniorgældslångivere,

jf. forslaget til § 247 c.

Til nr. 6

Med ændringen af § 26, stk. 4, i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v. indføres krav om, at et realkreditinstituts

manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må

være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter, der indgår i

en serie eller gruppe af serier med seriereservefond. Ændringen indebærer, at

finansielle modparter ikke vil kunne forlange førtidig indfrielse af en

aftale

om et finansielt instrument, hvis realkreditinstituttet ikke opfylder pligten

til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d, stk. 1. Tilsvarende skal

også

gælde for obligationsindehaverne og långivere efter § 33 e, stk. 1, jf.

ændringsforslag

nr. 10 om forslag til § 28, stk. 2, i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v.

Til nr. 7

§ 28 udgår af opremsning over bestemmelser, der ændres.

Ændringen er en konsekvens af, at § 28 foreslås nyaffattet i ændringsforslag

nr. 10.

Til nr. 8 og 9

Der er tale om præciseringer af redaktionel karakter.

Til nr. 10

Det foreslås, at § 28 nyaffattes. Stk. 1 ændres, således at

bestemmelsen tager højde for, at hverken obligationsindehavere eller

långivere

efter § 33 e, stk. 1, kan gøre realkreditinstituttets konkurs gældende som

årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.

I stk. 2 fastsættes, at hverken obligationsindehavere eller

långivere efter § 33 e, stk. 1, kan gøre realkreditinstituttets manglende

overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d,

stk.

1, gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.

Til nr. 11

Det foreslås at ændre § 32, stk. 1, 2. pkt., i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. således, at det specifikt

angives,

at det beskikkede tilsyn i tilfælde af et realkreditinstituts

betalingsstandsning

kan give samtykke til, at instituttet indgår aftaler om finansielle

instrumenter, hvis aftalerne begrænser risici.

Det foreslås at ændre § 32, stk. 2, 3. pkt., i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. således, at det specifikt

angives,

at kurator i tilfælde af et realkreditinstituts konkurs kan indgå aftaler om

finansielle instrumenter, hvis de begrænser risici.

Ændringerne indebærer, at kurator eller realkreditinstituttet

efter samtykke fra det beskikkede tilsyn kan indgå aftaler om finansielle

instrumenter med henblik på at sikre, at der fortsat kan ske betaling af

ydelser til obligationsindehavere m.v.

Krav fra modparter i henhold til sådanne aftaler om finansielle

instrumenter vil, hvis aftalerne indgås efter fristdagen, få status af

massekrav eller sekundære massekrav, fordi det er kurator eller

realkreditinstituttet efter samtykke fra det beskikkede tilsyn, der indgår

aftalen.

Til nr. 12

Forslaget sikrer, at realkreditinstitutter ligesom

pengeinstitutter kan yde lån med sikkerhed i fast ejendom på baggrund af

udstedelse af særligt dækkede obligationer, uden at låntager ejer ejendommen

eller hæfter personligt for lånet.

Til nr. 13 og 14

Der er tale om præciseringer af redaktionel karakter.

Til nr. 15

Med ændringen af § 2 h, stk. 4, i lov om et

skibsfinansieringsinstitut indføres krav om, at

skibsfinansieringsinstituttets

manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må

være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter, der indgår i

et kapitalcenter. Ændringen indebærer, at finansielle modparter ikke vil

kunne

forlange førtidig indfrielse af en aftale om et finansielt instrument, hvis

instituttet ikke opfylder pligten til at stille supplerende sikkerhed efter §

2

i, stk. 1. Tilsvarende skal også gælde for obligationsindehaverne og

långivere

efter § 2 j, stk. 1, jf. forslaget til § 3 b, stk. 2, i lov om et

skibsfinansieringsinstitut.

Til nr. 16

Det foreslås, at § 3 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om et

skibsfinansieringsinstitut ændres således, at bestemmelsen tager højde for,

at

heller ikke långivere efter § 2 j, stk. 1, kan gøre instituttets konkurs

gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.

Til nr. 17

Det foreslås, at § 3 b, stk. 2, i lov om et

skibsfinansieringsinstitut ændres således, at heller ikke långivere efter § 2

j, stk. 1, kan gøre instituttets manglende overholdelse af pligten til at

stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk. 1, gældende som årsag til

førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.

Til nr. 18

Det foreslås at ændre § 3 c, stk. 6, sidste pkt., i lov om et

skibsfinansieringsinstitut, således at det specifikt angives, at det

beskikkede

tilsyn i tilfælde af instituttets betalingsstandsning kan give samtykke til,

at

instituttet indgår aftaler om finansielle instrumenter, hvis aftalerne

begrænser risici.

Ændringen indebærer, at instituttet efter samtykke fra det

beskikkede tilsyn kan indgå aftaler om finansielle instrumenter med henblik

på

at sikre, at der fortsat kan ske betaling af ydelser til

obligationsindehavere

m.v.

Krav fra modparter i henhold til sådanne aftaler om finansielle

instrumenter vil, hvis aftalerne indgås efter fristdagen, få status af

sekundære massekrav, fordi det er instituttet efter samtykke fra det

beskikkede

tilsyn, der indgår aftalen.

Til nr. 19

Det foreslås at ændre § 3 c, stk. 7, sidste pkt., i lov om et

skibsfinansieringsinstitut, således at det specifikt angives, at kurator i

tilfælde af instituttets konkurs kan indgå aftaler om finansielle

instrumenter,

hvis de begrænser risici.

Ændringen indebærer, at kurator kan indgå aftaler om finansielle

instrumenter med henblik på at sikre, at der fortsat kan ske betaling af

ydelser til obligationsindehavere m.v.

Krav fra modparter i henhold til sådanne aftaler om finansielle

instrumenter vil, hvis aftalerne indgås efter fristdagen, få status af

massekrav, fordi det er kurator, der indgår aftalen.

Til nr. 20

Med ændringen indsættes et nyt nr. 5, hvorfor det hidtil foreslåede

nr. 5 bliver nr. 6. Det nye nr. 5 bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte

nærmere regler om, under hvilke betingelser skibsfinansieringsinstituttet kan

yde byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i

lov om finansiel virksomhed, og herunder hvilke krav der stilles til

sikkerheden.

Til nr. 21

Med ændringen af § 93, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v. præciseres det, at obligationer udstedt af

skibsfinansieringsinstituttet,

dvs. Danmarks Skibskredit A/S, som er oprettet i medfør af lov om et

skibsfinansieringsinstitut,

indgår i investeringsgrænsen. Obligationer udstedt af

skibsfinansieringsinstituttet

har også været omfattet hidtil, men det er fundet hensigtsmæssigt at

præcisere

det i bestemmelsen, da særligt dækkede obligationer udstedt af

skibsfinansieringsinstituttet udtrykkeligt nævnes i nr. 3.

De obligationer, som er udstedt af

skibsfinansieringsinstituttet, der er omfattet af nr. 2, er dels

kasseobligationer,

som instituttet kan udstede i medfør af § 2 i lov om et

skibsfinansieringsinstitut indtil udgangen af 2007, dels

skibskreditobligationer som instituttet kan udstede i medfør af forslaget til

§

2 a

i lov om et

skibsfinansieringsinstitut fra

den

1. januar

2008. Skibsfinansieringsinstituttets adgang til at

udstede kasseobligationer ophører med udgangen af 2007 og afløses af en

adgang

til at udstede skibskreditobligationer, jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, og

§

12, stk. 2, som med ændringsforslag nr. 38 bliver stk. 3, samt § 15, stk. 1.

De obligationer, der er nævnt i nr. 2 og 3, er omfattet af

artikel 22, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 22 og 23

Siden L 199 blev fremsat

den 28. marts 2007

er lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. blevet

ændret ved lov nr. 397 af

30.

april 2007. Med lov nr. 397 nyaffattes § 106 således, at

bestemmelsen får en ny struktur og 4 stykker. Ændringsforslaget er således en

konsekvens af, at den nye § 106 nødvendiggør ændringer af forslagets § 4, nr.

3. Ændringsforslag nr. 22 og 23 indebærer således ingen realitetsændringer.

Ændringen af

§ 110, stk. 1,

er en konsekvens af

ændringerne af § 106, således at henvisningen til § 106, stk. 4, fremover

skal

være til § 106, stk. 5.

Til nr. 24

Siden fremsættelsen af L 199

den 28. marts 2007

er lov om tilsyn med

firmapensionskasser blevet ændret ved lov nr. 398 af

30. april 2007. Den regel, der hidtil

har været i §

46 a,

stk. 1, nr. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, vil fremover findes i

§

46 d, stk. 1, nr. 3, og ændringen er således en konsekvens heraf.

Lov nr. 398 af

30. april 2007

træder i kraft

den 1. november 2007. Derfor kan

ændringen af § 46 d, stk. 1, nr. 3, også først træde i kraft

den 1. november 2007,

hvilket foreslås i ændringsforslag nr. 38.

Indtil

den

1. november 2007

vil det derfor fortsat være §

46 a, stk. 1, nr. 3, der gælder. Selv om

særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer ikke

direkte er nævnt i §

46 a,

stk. 1, nr. 3, vil det ligge inden for rammerne af bestemmelsen, at

firmapensionskasser anvender sådanne obligationer til dækning af

pensionskassernes forsikringsmæssige hensættelser, da disse obligationer

vurderes at være mindst lige så sikre som realkreditobligationer.

Til nr. 25 og 27

Henvisningerne til Dansk Landbrugs Realkreditfond i

tinglysningsafgiftsloven udgår, da fonden er opløst og erstattet af DLR

Kredit

A/S, som er et realkreditinstitut, og derfor allerede er nævnt i

bestemmelserne

i tinglysningsafgiftsloven.

Til nr. 26 og 28

Bestemmelserne gælder alene pengeinstitutter. Derfor udgår

henvisningerne til særligt dækkede realkreditobligationer, som kun kan

udstedes

af realkreditinstitutter.

Til nr. 29

Tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, indeholder en regel, der

medfører forhøjet afgiftsbetaling ved for sen indbetaling af afgiften. Efter

§ 20, stk. 2,

kan denne afgiftsforhøjelse i visse situationer undgås.

I det foreslåede §

5 a,

stk. 4, findes en tilsvarende regel, som den der henvises til i den

nugældende

§ 20, stk. 2. Det foreslås derfor, at der gives samme mulighed for at undgå

afgiftsforhøjelse ved at tilføje en henvisning til den foreslåede §

5 a, stk. 4.

Til nr. 30

Efter den foreslåede nye § 7, stk. 3, nr. 3, i kursgevinstloven

kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i garanti

fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller

lokale

myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

Efter ændringsforslaget kan der også foretages fradrag for tab

på lån, der optages med sikkerhed i direkte hæftelse fra centralregeringer,

centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et

land

inden for EU eller EØS.

Stater, regioner, kommuner etc. er ikke skattepligtige, og de

har ingen interesse i at få fradrag for kurstab ved optagelse af lån.

Betydningen af ændringsforslaget ligger derfor i, at der i

medfør af stk. 4, jf. stk. 3, gives fradrag for kurstab på obligationer, som

udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i direkte hæftelse fra en

stat, en region, en kommune etc.

Det vil sige, at et selskab, herunder et pengeinstitut eller et

realkreditinstitut m.v., der udsteder obligationer til finansiering af lån

ydet

med sikkerhed i direkte hæftelse fra en stat, en region, en kommune etc. kan

få

fradrag for kurstab på obligationerne.

Derimod kan et selskab, herunder et pengeinstitut eller et

realkreditinstitut m.v., der optager lån mod sikkerhed i en post obligationer

udstedt af f.eks. staten, ikke få fradrag for kurstab på lånet, idet staten i

dette tilfælde ikke hæfter direkte for det lån, som pengeinstituttet eller

realkreditinstituttet optager.

Det vil sige, at der, når der ses bort fra obligationer, der

udstedes som forhåndsemission eller blokemission ligesom efter de gældende

regler ikke vil være fradrag for kurstab på lån, der optages med sikkerhed i

statsobligationer.

Til nr. 31 og 32

Det foreslåede § 7, stk. 4, 2. pkt., vedrører obligationer, der

udstedes som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer,

der

udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet

udlånsaktivitet. Efter bestemmelsen anses betingelsen for tabsfradrag efter

1.

pkt. for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån med

sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra offentlig myndighed senest

90

dage efter emissionen.

Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at fristen på 90 dage

kan være for kort en frist til at få et udlån eller sikkerheden på plads.

Efter ændringsforslaget forlænges fristen til 6 måneder efter

emissionen, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån med

sikkerhed

i fast ejendom, direkte hæftelse eller garanti fra en offentlig myndighed.

For skibsfinansiering gælder det særlige, at der på grund af

byggeperioden kan være op til 4 år mellem det tidspunkt, hvor obligationerne

udstedes som en forhåndsemission til afdækning af finansieringsrisici

forbundet

med afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet og det tidspunkt, hvor

der

sker udbetaling mod sikkerhed i skib. Det foreslås derfor, at fristen

forlænges

til 4 år efter emissionen, hvis obligationerne anvendes til finansiering af

lån

mod sikkerhed i skibe.

Til nr. 33

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 30.

Til nr. 34-36

Kursgevinstlovens §§ 7 og 19 vedrører henholdsvis selskabers og

pengenæringsdrivende personers og dødsboers fradrag for tab på gæld. De under

nr. 5-7 foreslåede ændringer af den foreslåede affattelse af § 19, stk. 4 og

5,

svarer til de under nr. 30-32 foreslåede ændringer af den foreslåede

affattelse

af § 7, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 37

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 38, hvor der indsættes et nyt stykke i § 12.

Til nr. 38

Det

foreslås, at ændringen af § 46 d, stk. 1, i lov om tilsyn med

firmapensionskasser træder i kraft den 1. november. Baggrunden herfor er, at

lov om tilsyn med firmapensionskasser siden fremsættelsen af L 199

den 28. marts 2007

er blevet ændret ved lov

nr. 398 af

30. april 2007. Da lov nr. 398 først

træder i kraft

den 1. november 2007, kan ændringen af en

bestemmelse i loven også først træde i kraft den 1. november 2007.

Lov

nr. 398 og L 199 ændrer i den samme regel, som dog med lov nr. 398 bliver

omnummereret, således at den regel, der hidtil har været i §

46 a, stk. 1, nr. 3, i lov om

tilsyn med firmapensionskasser fremover vil findes i § 46 d, stk. 1, nr. 3.

Indtil

den 1. november 2007

vil det fortsat være §

46 a, stk. 1, nr. 3, i den

nugældende lov om tilsyn med firmapensionskasser, der gælder.

Kim Andersen (V)

fmd.

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Kim Mortensen (S)

Jens Christian Lund (S)

Niels Sindal (S)

Frode Sørensen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 199

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 17/4-07 fra Finansrådet

5

Henvendelse af 18/4-07 fra Forbrugerrådet

6

Henvendelse af 19/4-07 fra Realkreditrådet

7

Henvendelse af 20/4-07 fra KommuneKredit

8

Henvendelse af 20/4-07 fra Forsikring & Pension

9

Henvendelse af 27/4-07 fra Håndværksrådet

10

Henvendelse af 24/4-07 fra Dansk Landbrug og LandboUngdom

11

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

12

Henvendelse af 27/4-07 fra Kommunernes Landsforening

13

Udkast til bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincippet

og risikostyring, fra økonomi- og erhvervsministeren

14

1. udkast til betænkning

15

Henvendelse af 1/5-07 fra Bjørn Hansen, Gentofte

16

Henvendelse af 10/5-07 fra Håndværksrådet

17

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

18

2. udkast til betænkning

19

2. revideret tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

20

Henvendelse af 14/5-07 fra Lennart Lynge Andersen,

Handelshøjskolen i København

21

Materiale fra den tekniske gennemgang af lovforslaget

15/5-07, fra økonomi- og erhvervsministeren

22

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 199

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvad det koster pr. måned for et SDO-lån, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om omkostninger ved SDO-lån, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvordan en låntager kan få at vide, hvad det

koster dags dato at indfri et SDO-lån i bankerne, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren har overvejet at stille krav i en

bekendtgørelse om, hvordan forbrugerne kan blive beskyttet over for

konstruktion af forskellige indfrielsesvilkår, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan de konkrete nye krav til banksælgeren

bliver, der kan sikre, at banken sælger det optimale lån til kundens behov,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren vil garantere, at der ikke kommer

problemer som kendt fra tidligere, hvor pensionskasserne havde pantebreve,

der kun kunne indfries til meget høje overkurser, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor i verden man kan få boliglån med lang

løbetid lige så billigt som den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en nærmere redegørelse for beregningen af

provenutabet ved ændringen af kursgevinstloven som foreslået i lovforslagets

§ 11, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om regeringen er enig i, at med de foreslåede

ændringer i kursgevinstloven, jf.

lovforslagets § 11, påføres erhvervslivet yderligere administrativt

bøvl, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om regeringen kan bekræfte, at der fortsat vil være

forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af kurstab på lån

efter vedtagelse af lovforslagets § 11, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm., om regeringen kan bekræfte, at lovforslagets § 11

betyder, at der nu – som kurstab – gives selskaber fradrag for

låneomkostninger på lån med løbetid ud over 3 år, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om regeringen kan bekræfte, at der fortsat vil være

forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af kurstab på lån

efter vedtagelse af lovforslagets § 11, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvad baggrunden er for, at der i lovforslagets §

11 indføres en generel fradragsret for kurstab på lån hos selskaber, blot de

pågældende lån optages med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra

offentlig myndighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

14

Spm. om årsagen til, at § 11 ikke er udformet således, at

der kun gives fradragsret for tab på lån, når der er tale om udstedelse af

særligt dækkede obligationer, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

15

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvorefter

der kun sker udvidelse af fradragsretten til lån hos selskaber, der udsteder

særligt dækkede obligationer, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

16

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/4-07 fra

Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/4-07 fra

Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-07 fra

Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

19

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-07 fra KommuneKredit,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-07 fra

Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

21

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-07 fra

Håndværksrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-07 fra Dansk

Landbrug og LandboUngdom, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

23

Spm. om, hvilke faktorer der trækker i retning af

henholdsvis øget eller mindre konkurrence, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om redegørelse for forskellen mellem bankernes

forrentning af deres egenkapital i forhold til realkreditselskaberne, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om ministeren forventer, at bankernes forrentning

af egenkapitalen bliver mindre, når de skal udfordre realkreditselskaberne på

ejendomsfinansiering på et marked, hvor der i dag er et mindre kapitalafkast,

end bankerne har i dag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

26

Spm. om bankernes incitament til at yde SDO-lån i forhold

til den nuværende praksis med samarbejde med et realkreditinstitut, til

økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om ministeren mener, at der mangler konkurrence på

forsikringsmarkedet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

28

Spm. om balanceprincippet, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om uddybning fra ATP og LD af deres synspunkter om,

at det nuværende balanceprincip gør obligationerne meget sikre, til økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om ministeren vil give en garanti for, at det ikke

bliver dyrere at låne for en almindelig gennemsnitlig lønmodtager, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om ministeren vil give en garanti for, at Danmark

ikke bliver opdelt i et A- og et B-hold, hvor nogle kommer til at betale

væsentligt mere end andre, når de nye SDO-lån bliver indført, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om man kan anvende ÅOP (årlige omkostninger i

procent) meningsfuldt, når der er tale om forskellige lånetyper, til økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvorfor udenlandske pengeinstitutter ikke

allerede har markedsført deres produkter i Danmark enten via

samarbejdspartnere eller ved at oprette et realkreditselskab, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvad der forhindrer Danske Bank og Nordea i

fremover at give SDO-lån fra Dublin og Stockholm, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

35

Spm., om SDO-banklån generelt kan blive billigere end

realkreditlån, eller om de bliver billigere end pengeinstitutternes nuværende

prioritetslån, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvor mange kunder i pengeinstitutterne med

prioritetslån, der låner til de forskellige renter i dag, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at låntager får

indsigt i, om renten på hans/hendes lån reelt falder, sådan at en omlægning

kan vise sig fordelagtig, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

38

Spm. om, hvad ministeren mener om, at prissætningen på

obligationer og boliglån for forbrugeren fremover går fra det åbne til det

lukkede rum, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm., om ministeren har gjort sig overvejelser om, hvad

ophævelsen af specialbankprincippet i Tyskland har betydet for henholdsvis

ressourcestærke

og -svage forbrugeres forhandlinger om priser på boligfinansieringslån, til

økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om udenlandske kreditinstitutters mulighed for at

tilbyde lån i Danmark baseret på SDI-obligationer i deres hjemlande, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den finansielle

risiko kan være større i kreditinstitutter, der anvender det generelle

balanceprincip sammenlignet med kreditinstitutter, der anvender det strikte

balanceprincip, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om SDO-loven forhindrer de såkaldte teaser-lån, der

kendes fra USA, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om ministeren kan bekræfte, at indfrielse af

SDO-lån før tid generelt vil være dyrere end tilsvarende realkreditlån, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-07 fra KL, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvordan tallet på ca. 1,1 mia. kr. årligt

provenutab er fremkommet i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

4, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvordan regeringen har skaffet råderum til de

afgiftslettelser på årligt 1,1 mia., som lovforslaget vil medføre, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvordan forslaget til ændring af

tinglysningsafgiften skulle udformes, hvis man ønskede væsentligt at begrænse

provenutabet på 1,1 mia. kr. årligt, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

48

Spm. om redegørelse for de under lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 5, anførte omstillingsbyrder og store løbende

byrder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om uddybelse af ministerens udtalelse i svaret på

spørgsmål 1: »Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig

mere præcist om, hvordan lån, der er finansieret af de nye obligationer, vil

komme til at se ud«, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

50

Spm. om uddybelse af ministerens udtalelse i svaret på

spørgsmål 1: »Det er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt muligt at

svare på, hvilken rente man kan sammenligne med.«, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

51

Spm., om ministeren er enig i, at det vil være rimeligt

at kræve, at forbrugeren forud for kontraktindgåelsen bliver oplyst om prisen

for førtidig indfrielse af lånet, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

52

Spm., om ministeren er enig i, at i henhold til god

skik-bekendtgørelsen skal det ved kontraktindgåelsen være oplyst, såfremt

ændringer af renter og bidrag til ugunst for kunden kan ændres, til økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om oplysning om opsigelses- og indfrielsesvilkår ved

kontraktindgåelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

54

Spm. om kundens stilling i henhold til den danske

forbrugerbeskyttelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

55

Spm. om nej til Realkreditrådets ønske om en ændring af

det nuværende balanceprincip, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

56

Spm. om ejerpantebreve m.v., til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/5-07 fra Bjørn

Hansen, Gentofte, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

58

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-07 fra

Håndværksrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om ministerens kommentar til nationalbankdirektørens

udtalelser om SDO-lånene på Realkreditrådets årsmøde 26/4-07, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om kommentar til artiklen fra Børsen 11/5-07:

»Eksperter: Nye SDO-lån bliver dyrere«, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

61

Spm. om likviditetsrisiko, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om oversendelse af alle svar fra organisationer m.v.

på den aktuelle høring vedrørende udkast til bekendtgørelse om

obligationsudstedelse,

balanceprincip og risikostyring, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvorfor udkastet til bekendtgørelse om

obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring først kommer nu og

ikke er rykket frem, så høringssvarene kunne have været fremme, inden

udvalget skriver betænkning over lovforslaget, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

64

Spm., om det vil være muligt via justeringer af

rentemarginalen at overvælte udgifter på låntager i forbindelse med

supplerende sikkerhedsstillelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

65

Spm., om ministeren finder det rimeligt, hvis det i en

situation med negative konjunkturer og ejendomsprisfald er muligt for

långiver at udnytte sit »monopol« ved at sætte rentemarginalen op, til

økonomi- og erhvervsministeren og ministerens svar herpå

66

Spm., om ministeren kan bekræfte, om man kan fastsætte

andre krav til forbrugerbeskyttelse for lån, der udbydes i Danmark –

uanset

hvor de udbydes fra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

67

Spm., om det er muligt at få Nationalbankens egen

detaljerede kommentar til indholdet i Håndværksrådets henvendelser til

udvalget af 27/4-07 og 10/5-07 samt Dansk Landbrugs og LandboUngdoms

henvendelse

af 24/4-07, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-07 fra Lennart

Lynge Andersen, Handelshøjskolen i København, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

69

Spm., om instituttet lovligt vil kunne varsle en

renteforhøjelse med den begrundelse, at værdien af ejendommen er faldet,

eller at låntagers indkomst er faldet som følge af f.eks. længerevarende

arbejdsløshed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm., om renteændringer på et SDO-lån med variabel rente

altid vil blive fastsat ud fra enten en referencerente eller ud fra

renteniveauet

på en børsnoteret obligation, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

71

Spm. om, hvad årsagen er til, at det hverken i

lovforslagets tekst eller bemærkninger er anført, at årsagen til den

generelle udformning af ændringsforslagene til kursgevinstloven i § 11 er

hensynet til EU- retten og EU’s statsstøtteregler, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter