Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love
(Særligt dækkede obligationer)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 38 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1.
behandling den 10. april 2007. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 7. december 2006, den
24.
januar 2007, den 1. februar 2007 og den 7. februar 2007 disse udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 82, 114, 122 og 129. Den 30. marts 2007
sendte
økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom
til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 15. maj 2007 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget
med udgangspunkt i udkast til bekendtgørelse om obligationsudstedelse,
Læs alt
balanceprincippet og risikostyring ved økonomi- og erhvervsministeren og
embedsmænd
fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Lennart Lynge Andersen,
Handelshøjskolen i København,
Dansk Landbrug og LandboUngdom,
Finansrådet,
Forbrugerrådet,
Forsikring & Pension,
Bjørn Hansen, Gentofte,
Håndværksrådet,
KommuneKredit,
Kommunernes Landsforening og
Realkreditrådet.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Dansk Landbrug og LandboUngdom,
Håndværksrådet,
Finansrådet,
Forbrugerrådet,
Forsikring & Pension og
Realkreditrådet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 71 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtrykker tilfredshed med den
indgåede
aftale om de særligt dækkede obligationer (SDO), som danner baggrund for
lovforslaget,
som er fremsat af økonomi- og erhvervsministeren. Forligspartierne er
tilfredse
med, at aftalen betyder et øget udbud af finansielle produkter til
boligfinansiering,
ligesom der vil komme et øget antal låneudbydere, når også andre end
realkreditinstitutioner får mulighed for at udstede SDO-lån med pant i fast
ejendom.
Samtidig er forligspartierne tilfredse med de skærpede danske
forbrugeroplysningskrav,
som aftalen vil medføre. Det betyder bl.a. indførelsen af et oplysningsskema,
som låneudsteder skal udarbejde sammen med låntager. Skemaet skal sikre, at
låntager
modtager objektive oplysninger som f.eks. lånets årlige omkostninger i
procent og
bliver oplyst om alternative lånetyper, herunder traditionelle realkreditlån.
Indfrielsesmuligheder
skal være kendt for låntager inden aftalens indgåelse.
Herudover finder forligspartierne det nødvendigt at præcisere:
–
At det er
forligspartiernes forventning, at der, ligesom det i dag er praksis, vil være
adgang til låneindfrielse i låneaftalerne også for de nye SDO-lån. Det er i
dag
standardvilkår i låneaftaler, at forbrugerne har adgang til at kunne opsige
boliglån. Indfrielse af SDO-lån skal ske på rimelige vilkår, og efter en
praksis, der ikke afviger fra de vilkår, der kendes for boliglån i dag. Det
vil
sige, at indfrielse kan ske ved opkøb af bagvedliggende obligationer eller
ved
en kurs, der ikke afviger væsentligt fra kurs 100, bl.a. af hensyn til
rentetilpasningslignende produkter. Såfremt lånet ikke er knyttet til
børsnoterede obligationer, vil indfrielse kunne ske til pari.
Hvis dette mod forventning ikke skulle
blive tilfældet, er forligspartierne, jf. også ministerens
tilkendegivelser, parat til at gennemføre
den nødvendige lovgivning.
–
At renten på variabelt
forrentede SDO-lån mod pant i fast ejendom ikke kan ændres vilkårligt, men
f.eks. skal følge udviklingen i en referencerente som f.eks. CIBOR, og at
vilkårene for renteændringer skal fremgå klart af låneaftalen.
–
At renten på lånet i
forhold til det på lånetidspunktet aftalte ikke kan ændres med henvisning
til,
at der skal stilles supplerende sikkerhed for de bagvedliggende obligationer.
–
At låneaftaler med
pant i fast ejendom efter sædvanlig praksis ikke kan opsiges fra kreditors
side,
med mindre der sker misligholdelse fra låntagers side. Således kan kreditor
som
standardvilkår forlange lånet indfriet i tilfælde af manglende betaling af
renter og afdrag, eller hvis væsentlige dele af pantet rives ned og ikke
erstattes af anden sikkerhed m.v., som det fremgår af Justitsministeriets
pantebrevsformularer.
Såfremt der bliver tale om en markedsudvikling, der ikke
harmonerer med ovenstående forhold, vil forligspartierne være klar til at
justere i lovgrundlaget.
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget tilslutter sig forligspartiernes politiske bemærkninger
og ønsker herudover at tilkendegive, at partiet har været skeptisk i forhold
til at ændre de nuværende regler for boliglån, som DF hidtil har set som
verdens bedste lånesystem.
DF har været meget
bekymret på forbrugernes vegne og i særdeleshed for de forbrugere, som har en
mindre god økonomi. Derfor lægger vi vægt på gennemsigtigheden på markedet.
DF tilslutter sig aftalen,
da det er vores overbevisning, at der er taget en række skridt i den rigtige
retning i forhold til det oprindeligt skitserede forslag.
DF opfordrer til, at der
fortsat arbejdes med at sikre en høj grad af gennemsigtighed for forbrugerne.
Det kan eksempelvis ske ved, at rentemarginalen oplyses, således at den
samlede
rentebetaling opdeles i den egentlige rente og bankens rentemarginal.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Socialistisk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget er imod det foreliggende lovforslag, da
det
reelt underminerer den danske realkredittradition med dennes relativt let
gennemskuelige og billige bolig- og erhvervslån.
Lovforslaget giver banker
mulighed for at udstede særlige SDO’er, som i praksis er
realkreditobligationer
med en større mulighed for alternativ sikkerhedsstillelse og efterfølgende
større fortjeneste.
En hovedbegrundelse for lovforslaget
er at skabe øget konkurrence. Men ved at give bankerne en stærkere position
på
markedet, vil der formentlig i stedet ske det modsatte. Alle har formentlig
en
bankkontakt, og med bankernes nye mulighed for udstedelse af boliglån får de
hermed en helt central rolle omkring fuld långivning til boliger. Bankernes
sælgere, som af mange kaldes og opfattes som rådgivere, vil i praksis blive
dem,
der vejleder helt almindelige boligejere om boligfinansiering, og de vil have
den konkurrencefordel at være først med at kunne præsentere en række nye
låneprodukter
og lånesammenstillinger, som kun få vil have en reel mulighed for at
gennemskue.
SF og EL tror på, at
bankerne er dygtige nok til at udnytte denne fortrinsstilling til fordel for
bankernes
overskud og bankernes ejere. Taberne bliver de almindelige boligejere, som
får en
dyrere boligfinansiering.
Endelig indeholder
lovforslaget også i § 11 væsentlige ændringer af kursgevinstloven. SF og EL
er
selvfølgelig indstillet på, at kursgevinstloven skal tilpasses, når der sker
ændring i markedet for lån i fast ejendom, men ændringerne i lovforslaget går
langt ud over de ændringer, der er nødvendiggjort af indførelsen af
SDO’er.
Således indføres der nu generelt fradrag for kurstab på lån hos selskaber,
selv
om lånene opfylder mindsterenten, og der skabes således skattefri kursgevinst
hos kreditor. Skatteministeren har i besvarelsen af spørgsmål 13 oplyst, at
denne ændring skyldes hensynet til EU’s statsstøtteregler, men dette
fremgår
ikke af lovforslaget, som det burde.
Selv om lovforslaget
indeholder værnsregler for den mest åbenbare spekulation i fradragsreglen,
betyder de foreslåede regler en øget adgang til fradrag for kurstab.
Desuden betyder de mange
forslag til ændringer af kursgevinstloven, at kursgevinstloven bliver
yderligere kompliceret. Der er ikke forsøgt at lette administrative byrder
hos
låntagerne ved at koordinere de regnskabsmæssige og skattemæssige principper
for tidspunkterne for udgiftsføring af låneomkostninger og kurstab, og denne
del af lovforslaget forøger derfor de administrative byrder for
erhvervslivet.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med udtagelse af SF og EL):
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede
§
16 f
affattes
stk. 4
således
:
»Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om,
1)
hvilke aktiver det
långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan placere indkomne
betalinger
i, indtil afregning finder sted, og
2)
det långivende
pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af adskillelse og afregning
til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.«
[Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om det
långivende instituts placering af indkomne betalinger samt kontrol og
afregning
til det udstedende institut i forbindelse med fælles funding]
2)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 120 b
indsættes i
2. pkt.
efter »porteføljen i en serie«: »eller gruppe af serier«.
[Præcisering af regel om videregivelse af oplysninger ved
fælles funding]
3)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 152 c, stk. 1, nr. 6,
udgår
4. pkt.,
og i stedet indsættes:
»Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement med
kreditinstitutter efter dette nummer og nr. 7. Tilgodehavender, der opstår i
forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i
fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.«
[Præcisering af, at 15-pct.-grænsen gælder samlet for aktiver
omfattet af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7]
4)
Det under
nr. 4
foreslåede
§
152 c, stk. 1, nr. 7,
affattes
således:
»7)
Øvrige
ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier stillet af
kreditinstitutter
som nævnt i nr. 6. Det er en betingelse, at den værdi, som disse
tilgodehavender og garantier indgår med, ikke overstiger 15 pct. af den
nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen
på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter nr.
6
og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med
terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom,
indgår ikke i grænsen på 15 pct.«
[Præcisering af, at garantier stillet af kreditinstitutter kan
indgå blandt de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede obligationer, og at grænsen på 15 pct. gælder samlet for aktiver
omfattet
af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7]
5)
I det under
nr. 4
foreslåede
§
152 g
, stk. 2,
ændres »at pengeinstituttets betalingsstandsning
eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund.« til: »at pengeinstituttets
betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at
stille supplerende sikkerhed efter §
152
a, stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.«
[Indførelse af krav om, at et pengeinstituts manglende
overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må være
misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter]
Til § 2
6)
I det under
nr. 10
foreslåede
§ 26, stk. 4,
ændres »at realkreditinstituttets
betalingsstandsning eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund.« til: »at
realkreditinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende
overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d,
stk. 1,
ikke er misligholdelsesgrund.«
[Indførelse af krav om, at et realkreditinstituts manglende
overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må være
misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter]
7)
I
nr.
11
udgår
»§ 28,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]
8)
I det under
nr. 13
foreslåede
§ 27, stk. 3
,
indsættes efter »risici i en serie«: »eller gruppe af serier«, og efter »i
den
pågældende serie« indsættes: »eller gruppe af serier«.
[Præcisering af regel om konkursorden]
9)
I den under
nr. 14
foreslåede
§ 27 b
indsættes efter »indgår i en serie«:
»eller gruppe af serier«, og efter »instrumenter i den serie« indsættes:
»eller
gruppe af serier«.
[Præcisering af regel om anvendelse af lån optaget til brug for
kravet om supplerende sikkerhed]
10)
Nr.
15
affattes således:
»15.
§ 28
affattes således:
»§ 28.
Afsigelse af konkursdekret over et realkreditinstitut kan ikke af indehavere
af
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt
dækkede
obligationer og andre værdipapirer eller af långivere efter § 33 e, stk. 1,
gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser og
fratager ikke realkreditinstituttets låntagere disses ret til at foretage hel
eller delvis indfrielse af realkreditlån eller lån ydet på grundlag af
udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer i overensstemmelse med de for lånet særligt gældende
indfrielsesvilkår.
Stk. 2.
Overholder et
realkreditinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed
efter
§ 33 d, stk. 1, kan dette ikke af indehavere af særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller af långivere
efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af
betalingsforpligtelser.««
[Indehavere af obligationer og långivere efter § 33 e, stk. 1,
kan hverken gøre realkreditinstituttets konkurs eller manglende overholdelse
af
pligten til at stille supplerende sikkerhed gældende som årsag til førtidig
indfrielse af betalingsforpligtelser]
11)
Efter nr. 15 indsættes som nye
numre:
»01.
I
§ 32, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Med det
beskikkede tilsyns samtykke kan realkreditinstituttet«: »indgå aftaler om
finansielle instrumenter,«.
02.
I
§ 32, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes efter »Kurator
kan«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.«
[Præcisering af, at det beskikkede tilsyn kan give samtykke
til, at realkreditinstituttet kan indgå aftaler om finansielle instrumenter,
og
af, at kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter]
12)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 33 c
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
For lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer kan kravet i § 11,
stk. 1, 1. pkt., om, at låntager skal eje den faste ejendom, og kravet i §
23,
stk. 1, om, at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
[Fravigelse af kravene til låntager ved lån finansieret ved
særligt dækkede obligationer om, at låntager skal eje den faste ejendom og
hæfte
personligt for lånet]
13)
I det under
nr. 16
foreslåede
§ 33 e, stk. 2
,
indsættes efter »hvilken serie«: »eller gruppe af serier«.
[Præcisering af regel om låneaftale ved optagelse af lån for at
opfylde krav om supplerende sikkerhed]
14)
I det under
nr. 16
foreslåede
§ 33 e, stk. 3
,
indsættes efter »i den pågældende serie«: »eller gruppe af
serier«.
[Præcisering af regel om anvendelse af supplerende sikkerhed]
Til § 3
15)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 2 h, stk. 4,
ændres »at instituttets
betalingsstandsning eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund.« til: »at
instituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af
pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk. 1, ikke er
misligholdelsesgrund.«
[Indførelse af krav om, at skibsfinansieringsinstituttets
manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må
være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter]
16)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 3 b, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »særligt
dækkede obligationer«: »eller långivere efter § 2 j, stk. 1,«.
[Långivere efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre
skibsfinansieringsinstituttets konkurs gældende som årsag til førtidig
indfrielse
af betalingsforpligtelser]
17)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 3 b, stk. 2,
indsættes efter »særligt dækkede
obligationer« ordene: »eller af långivere efter § 2 j, stk. 1,«.
[Långivere efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre
instituttets manglende supplerende sikkerhedsstillelse gældende som årsag til
førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser]
18)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 3
c, stk. 6, 2.
pkt.,
indsættes efter »Med det beskikkede tilsyns samtykke kan
instituttet«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.
[Præcisering af, at det beskikkede tilsyn kan give samtykke
til, at instituttet indgår aftaler om finansielle instrumenter]
19)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 3
c, stk. 7, 3.
pkt.,
indsættes efter »Kurator kan«: »indgå aftaler om finansielle
instrumenter,«.
[Præcisering af, at kurator kan indgå aftaler om finansielle
instrumenter]
20)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 5, stk. 4,
indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5)
under hvilke
betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152
c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
[Indsættelse af bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om byggelån til skibe]
Til § 4
21)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 93, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
»KommuneKredit,«: »skibsfinansieringsinstituttet,«.
[Præcisering af, at obligationer udstedt af
skibsfinansieringsinstituttet er omfattet af bestemmelsen]
22)
Nr.
3
affattes således:
»3.
§ 106, stk. 3
og
4,
affattes således
:
»Stk. 3.
En
placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er
fastsat
i stk. 2 og § 93, investere sine midler i værdipapirer udstedt af
1)
den danske stat eller
et zone A-land,
2)
et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller
3)
en international
institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i,
hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 4.
En
placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er
fastsat
i § 93, investere sine midler i
1)
realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter eller obligationer, der er udstedt af
KommuneKredit, skibfinansieringsinstituttet og lignende kreditinstitutter
godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er
optaget
på en af Europa-Kommissionen udarbejdet liste, eller
2)
særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende
obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden
for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået
aftale
med på det finansielle område.««
[Konsekvens af § 1, nr. 33, i lov nr. 397 af
30. april 2007
]
23)
Efter nr. 3 indsættes som nye
numre:
»01.
I
§ 106
i
ndsættes som
stk. 5
:
»Stk. 5.
En
placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue
i
værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern
omfattet af stk. 4.«
02.
I
§ 110, stk. 1,
ændres »§ 106, stk. 4,« til: »§
106, stk. 5,«.«
[Konsekvensændringer af § 1, nr. 33, i lov nr. 397 af
30. april 2007
]
Til § 8
24)
Nr.
1
affattes således:
»1.
I
§ 46 d, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
[Konsekvens af lov nr. 398 af
30. april 2007
]
Til § 10
25)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 23, stk. 1, nr. 3
,
udgår », Dansk
Landbrugs Realkreditfond«.«
[Rettelse af teknisk karakter]
26)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 5, stk. 2, 2.
pkt.,
udgår »eller særligt dækkede realkreditobligationer«.
[Præcisering]
27)
I det under
nr. 2
foreslåede
§
5 a
, stk. 1, 1. pkt
.,
udgår », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.
[Rettelse af teknisk karakter]
28)
I det under
nr. 2
foreslåede
§
5 a
, stk. 1, 2. pkt
.,
udgår »eller særligt
dækkede realkreditobligationer«.
[Præcisering]
29)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 20, stk. 2,
indsættes efter »§ 5, stk.
2, 2. pkt.,«: »og §
5 a,
stk. 4,«.«
[Konsekvensændring]
Til § 11
30)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 7, stk. 3, nr.
3,
indsættes før
»garanti«: »direkte hæftelse eller«.
[Lån med direkte hæftelse fra en offentlig myndighed]
31)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 7, stk. 4, 2. pkt
.,
affattes således:
»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund
af
afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i
stk.
3, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis
obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter
emissionen.«
[Udvidelse af fristen fra 90 dage til 6 måneder for
obligationer, der udstedes som forhåndsemission og blokemission, hvis
obligationerne anvendes til finansiering af lån med sikkerhed i fast ejendom,
direkte hæftelse eller garanti fra en offentlig myndighed]
32)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 7, stk. 4
,
indsættes som
3. pkt.:
»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af
indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på
baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed
som
nævnt i stk. 3, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis
obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«
[Frist på 4 år for obligationer, der udstedes som
forhåndsemission og blokemission, hvis obligationerne anvendes til
finansiering
af lån med sikkerhed i skibe]
33)
I den under
n
r. 5
foreslåede affattelse af
§ 14, stk. 3, 2. pkt
.,
indsættes efter
»skibe«: », direkte hæftelse«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 30]
34
) I det under
nr. 6
foreslåede
§ 19, stk. 4, nr. 3
,
indsættes før
»garanti«: »direkte hæftelse eller«.
[Lån med direkte hæftelse fra en offentlig myndighed]
35)
Det under
nr. 6
foreslåede
§ 19, stk. 5, 2. pkt
.,
affattes således:
»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af
indgåede fastkursaftaler, og obliga-tioner, der udstedes som blokemission på
baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed
som
nævnt i stk. 4, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt,
hvis
obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter
emissionen.«
[Udvidelse af fristen fra 90 dage til 6 måneder for
obligationer, der udstedes som forhåndsemission og blokemission, hvis
obligationerne anvendes til finansiering af lån med sikkerhed i fast ejendom,
direkte hæftelse eller garanti fra en offentlig myndighed]
36)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 19, stk. 5
,
indsættes som
3. pkt.:
»For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af
indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på
baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed
som
nævnt i stk. 4, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis
obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«
[Frist på 4 år for obligationer, der udstedes som
forhåndsemission og blokemission, hvis obligationerne anvendes til
finansiering
af lån med sikkerhed i skibe]
Til § 12
37)
I
stk.
1
ændres »jf. dog stk. 2 og 3.« til: »jf. dog stk. 2-4.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 38]
38)
Efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 2.
§ 8, nr. 1,
træder i kraft
den 1.
november 2007.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Udskydelse af ikrafttræden for så vidt angår § 8, nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den foreslåede nye affattelse af
§
16
f
, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed
bemyndiges Finanstilsynet til også at fastsætte regler for det långivende
instituts placering af de betalinger, som det modtager fra låntager.
Til nr. 2
Der er tale om en præcisering af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Det præciseres med ændringen af § 152 c, stk. 1, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed, at 15-pct.- grænsen i § 152 c, stk. 1, nr. 6, gælder
samlet for engagementer omfattet af nr. 6 og 7 med kreditinstitutter. Grænsen
på 15 pct. skal således være opfyldt samlet set for engagementer, når disse
er
omfattet af enten nr. 6 eller 7.
Til nr. 4
Det foreslås præciseret i § 152 c, stk. 1, nr. 7, i lov om
finansiel virksomhed, at garantier stillet af kreditinstitutter kan indgå
blandt de aktiver, der kan ligge til sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede obligationer.
Stillede garantier er omfattet af 15-pct.-grænsen, i det omfang de
indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Endvidere præciseres det med forslaget, at 15-pct.-grænsen i §
152 c, stk. 1, nr. 7, gælder samlet for engagementer omfattet af nr. 6 og 7
med
kreditinstitutter som nævnt i nr. 6. Grænsen på 15 pct. skal således være
opfyldt samlet set for engagementer, når disse er omfattet af enten nr. 6
eller
7.
Til nr. 5
Med ændringen af §
152 g,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indføres krav om, at et pengeinstituts
manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må
være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter, der indgår i
et register over aktiver, som ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede obligationer. Ændringen indebærer, at finansielle modparter ikke vil
kunne forlange førtidig indfrielse af en aftale om et finansielt instrument,
hvis pengeinstituttet ikke opfylder pligten til at stille supplerende
sikkerhed. Dette gælder allerede for obligationsindehaverne og
seniorgældslångivere,
jf. forslaget til § 247 c.
Til nr. 6
Med ændringen af § 26, stk. 4, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. indføres krav om, at et realkreditinstituts
manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må
være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter, der indgår i
en serie eller gruppe af serier med seriereservefond. Ændringen indebærer, at
finansielle modparter ikke vil kunne forlange førtidig indfrielse af en
aftale
om et finansielt instrument, hvis realkreditinstituttet ikke opfylder pligten
til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d, stk. 1. Tilsvarende skal
også
gælde for obligationsindehaverne og långivere efter § 33 e, stk. 1, jf.
ændringsforslag
nr. 10 om forslag til § 28, stk. 2, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Til nr. 7
§ 28 udgår af opremsning over bestemmelser, der ændres.
Ændringen er en konsekvens af, at § 28 foreslås nyaffattet i ændringsforslag
nr. 10.
Til nr. 8 og 9
Der er tale om præciseringer af redaktionel karakter.
Til nr. 10
Det foreslås, at § 28 nyaffattes. Stk. 1 ændres, således at
bestemmelsen tager højde for, at hverken obligationsindehavere eller
långivere
efter § 33 e, stk. 1, kan gøre realkreditinstituttets konkurs gældende som
årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
I stk. 2 fastsættes, at hverken obligationsindehavere eller
långivere efter § 33 e, stk. 1, kan gøre realkreditinstituttets manglende
overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d,
stk.
1, gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
Til nr. 11
Det foreslås at ændre § 32, stk. 1, 2. pkt., i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. således, at det specifikt
angives,
at det beskikkede tilsyn i tilfælde af et realkreditinstituts
betalingsstandsning
kan give samtykke til, at instituttet indgår aftaler om finansielle
instrumenter, hvis aftalerne begrænser risici.
Det foreslås at ændre § 32, stk. 2, 3. pkt., i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. således, at det specifikt
angives,
at kurator i tilfælde af et realkreditinstituts konkurs kan indgå aftaler om
finansielle instrumenter, hvis de begrænser risici.
Ændringerne indebærer, at kurator eller realkreditinstituttet
efter samtykke fra det beskikkede tilsyn kan indgå aftaler om finansielle
instrumenter med henblik på at sikre, at der fortsat kan ske betaling af
ydelser til obligationsindehavere m.v.
Krav fra modparter i henhold til sådanne aftaler om finansielle
instrumenter vil, hvis aftalerne indgås efter fristdagen, få status af
massekrav eller sekundære massekrav, fordi det er kurator eller
realkreditinstituttet efter samtykke fra det beskikkede tilsyn, der indgår
aftalen.
Til nr. 12
Forslaget sikrer, at realkreditinstitutter ligesom
pengeinstitutter kan yde lån med sikkerhed i fast ejendom på baggrund af
udstedelse af særligt dækkede obligationer, uden at låntager ejer ejendommen
eller hæfter personligt for lånet.
Til nr. 13 og 14
Der er tale om præciseringer af redaktionel karakter.
Til nr. 15
Med ændringen af § 2 h, stk. 4, i lov om et
skibsfinansieringsinstitut indføres krav om, at
skibsfinansieringsinstituttets
manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed ikke må
være misligholdelsesgrund i aftaler om finansielle instrumenter, der indgår i
et kapitalcenter. Ændringen indebærer, at finansielle modparter ikke vil
kunne
forlange førtidig indfrielse af en aftale om et finansielt instrument, hvis
instituttet ikke opfylder pligten til at stille supplerende sikkerhed efter §
2
i, stk. 1. Tilsvarende skal også gælde for obligationsindehaverne og
långivere
efter § 2 j, stk. 1, jf. forslaget til § 3 b, stk. 2, i lov om et
skibsfinansieringsinstitut.
Til nr. 16
Det foreslås, at § 3 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut ændres således, at bestemmelsen tager højde for,
at
heller ikke långivere efter § 2 j, stk. 1, kan gøre instituttets konkurs
gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
Til nr. 17
Det foreslås, at § 3 b, stk. 2, i lov om et
skibsfinansieringsinstitut ændres således, at heller ikke långivere efter § 2
j, stk. 1, kan gøre instituttets manglende overholdelse af pligten til at
stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk. 1, gældende som årsag til
førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
Til nr. 18
Det foreslås at ændre § 3 c, stk. 6, sidste pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut, således at det specifikt angives, at det
beskikkede
tilsyn i tilfælde af instituttets betalingsstandsning kan give samtykke til,
at
instituttet indgår aftaler om finansielle instrumenter, hvis aftalerne
begrænser risici.
Ændringen indebærer, at instituttet efter samtykke fra det
beskikkede tilsyn kan indgå aftaler om finansielle instrumenter med henblik
på
at sikre, at der fortsat kan ske betaling af ydelser til
obligationsindehavere
m.v.
Krav fra modparter i henhold til sådanne aftaler om finansielle
instrumenter vil, hvis aftalerne indgås efter fristdagen, få status af
sekundære massekrav, fordi det er instituttet efter samtykke fra det
beskikkede
tilsyn, der indgår aftalen.
Til nr. 19
Det foreslås at ændre § 3 c, stk. 7, sidste pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut, således at det specifikt angives, at kurator i
tilfælde af instituttets konkurs kan indgå aftaler om finansielle
instrumenter,
hvis de begrænser risici.
Ændringen indebærer, at kurator kan indgå aftaler om finansielle
instrumenter med henblik på at sikre, at der fortsat kan ske betaling af
ydelser til obligationsindehavere m.v.
Krav fra modparter i henhold til sådanne aftaler om finansielle
instrumenter vil, hvis aftalerne indgås efter fristdagen, få status af
massekrav, fordi det er kurator, der indgår aftalen.
Til nr. 20
Med ændringen indsættes et nyt nr. 5, hvorfor det hidtil foreslåede
nr. 5 bliver nr. 6. Det nye nr. 5 bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte
nærmere regler om, under hvilke betingelser skibsfinansieringsinstituttet kan
yde byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed, og herunder hvilke krav der stilles til
sikkerheden.
Til nr. 21
Med ændringen af § 93, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. præciseres det, at obligationer udstedt af
skibsfinansieringsinstituttet,
dvs. Danmarks Skibskredit A/S, som er oprettet i medfør af lov om et
skibsfinansieringsinstitut,
indgår i investeringsgrænsen. Obligationer udstedt af
skibsfinansieringsinstituttet
har også været omfattet hidtil, men det er fundet hensigtsmæssigt at
præcisere
det i bestemmelsen, da særligt dækkede obligationer udstedt af
skibsfinansieringsinstituttet udtrykkeligt nævnes i nr. 3.
De obligationer, som er udstedt af
skibsfinansieringsinstituttet, der er omfattet af nr. 2, er dels
kasseobligationer,
som instituttet kan udstede i medfør af § 2 i lov om et
skibsfinansieringsinstitut indtil udgangen af 2007, dels
skibskreditobligationer som instituttet kan udstede i medfør af forslaget til
§
2 a
i lov om et
skibsfinansieringsinstitut fra
den
1. januar
2008. Skibsfinansieringsinstituttets adgang til at
udstede kasseobligationer ophører med udgangen af 2007 og afløses af en
adgang
til at udstede skibskreditobligationer, jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, og
§
12, stk. 2, som med ændringsforslag nr. 38 bliver stk. 3, samt § 15, stk. 1.
De obligationer, der er nævnt i nr. 2 og 3, er omfattet af
artikel 22, stk. 4, i UCITS-direktivet.
Til nr. 22 og 23
Siden L 199 blev fremsat
den 28. marts 2007
er lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. blevet
ændret ved lov nr. 397 af
30.
april 2007. Med lov nr. 397 nyaffattes § 106 således, at
bestemmelsen får en ny struktur og 4 stykker. Ændringsforslaget er således en
konsekvens af, at den nye § 106 nødvendiggør ændringer af forslagets § 4, nr.
3. Ændringsforslag nr. 22 og 23 indebærer således ingen realitetsændringer.
Ændringen af
§ 110, stk. 1,
er en konsekvens af
ændringerne af § 106, således at henvisningen til § 106, stk. 4, fremover
skal
være til § 106, stk. 5.
Til nr. 24
Siden fremsættelsen af L 199
den 28. marts 2007
er lov om tilsyn med
firmapensionskasser blevet ændret ved lov nr. 398 af
30. april 2007. Den regel, der hidtil
har været i §
46 a,
stk. 1, nr. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, vil fremover findes i
§
46 d, stk. 1, nr. 3, og ændringen er således en konsekvens heraf.
Lov nr. 398 af
30. april 2007
træder i kraft
den 1. november 2007. Derfor kan
ændringen af § 46 d, stk. 1, nr. 3, også først træde i kraft
den 1. november 2007,
hvilket foreslås i ændringsforslag nr. 38.
Indtil
den
1. november 2007
vil det derfor fortsat være §
46 a, stk. 1, nr. 3, der gælder. Selv om
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer ikke
direkte er nævnt i §
46 a,
stk. 1, nr. 3, vil det ligge inden for rammerne af bestemmelsen, at
firmapensionskasser anvender sådanne obligationer til dækning af
pensionskassernes forsikringsmæssige hensættelser, da disse obligationer
vurderes at være mindst lige så sikre som realkreditobligationer.
Til nr. 25 og 27
Henvisningerne til Dansk Landbrugs Realkreditfond i
tinglysningsafgiftsloven udgår, da fonden er opløst og erstattet af DLR
Kredit
A/S, som er et realkreditinstitut, og derfor allerede er nævnt i
bestemmelserne
i tinglysningsafgiftsloven.
Til nr. 26 og 28
Bestemmelserne gælder alene pengeinstitutter. Derfor udgår
henvisningerne til særligt dækkede realkreditobligationer, som kun kan
udstedes
af realkreditinstitutter.
Til nr. 29
Tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, indeholder en regel, der
medfører forhøjet afgiftsbetaling ved for sen indbetaling af afgiften. Efter
§ 20, stk. 2,
kan denne afgiftsforhøjelse i visse situationer undgås.
I det foreslåede §
5 a,
stk. 4, findes en tilsvarende regel, som den der henvises til i den
nugældende
§ 20, stk. 2. Det foreslås derfor, at der gives samme mulighed for at undgå
afgiftsforhøjelse ved at tilføje en henvisning til den foreslåede §
5 a, stk. 4.
Til nr. 30
Efter den foreslåede nye § 7, stk. 3, nr. 3, i kursgevinstloven
kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i garanti
fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller
lokale
myndigheder i et land inden for EU eller EØS.
Efter ændringsforslaget kan der også foretages fradrag for tab
på lån, der optages med sikkerhed i direkte hæftelse fra centralregeringer,
centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et
land
inden for EU eller EØS.
Stater, regioner, kommuner etc. er ikke skattepligtige, og de
har ingen interesse i at få fradrag for kurstab ved optagelse af lån.
Betydningen af ændringsforslaget ligger derfor i, at der i
medfør af stk. 4, jf. stk. 3, gives fradrag for kurstab på obligationer, som
udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i direkte hæftelse fra en
stat, en region, en kommune etc.
Det vil sige, at et selskab, herunder et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut m.v., der udsteder obligationer til finansiering af lån
ydet
med sikkerhed i direkte hæftelse fra en stat, en region, en kommune etc. kan
få
fradrag for kurstab på obligationerne.
Derimod kan et selskab, herunder et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut m.v., der optager lån mod sikkerhed i en post obligationer
udstedt af f.eks. staten, ikke få fradrag for kurstab på lånet, idet staten i
dette tilfælde ikke hæfter direkte for det lån, som pengeinstituttet eller
realkreditinstituttet optager.
Det vil sige, at der, når der ses bort fra obligationer, der
udstedes som forhåndsemission eller blokemission ligesom efter de gældende
regler ikke vil være fradrag for kurstab på lån, der optages med sikkerhed i
statsobligationer.
Til nr. 31 og 32
Det foreslåede § 7, stk. 4, 2. pkt., vedrører obligationer, der
udstedes som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer,
der
udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet
udlånsaktivitet. Efter bestemmelsen anses betingelsen for tabsfradrag efter
1.
pkt. for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån med
sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra offentlig myndighed senest
90
dage efter emissionen.
Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at fristen på 90 dage
kan være for kort en frist til at få et udlån eller sikkerheden på plads.
Efter ændringsforslaget forlænges fristen til 6 måneder efter
emissionen, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån med
sikkerhed
i fast ejendom, direkte hæftelse eller garanti fra en offentlig myndighed.
For skibsfinansiering gælder det særlige, at der på grund af
byggeperioden kan være op til 4 år mellem det tidspunkt, hvor obligationerne
udstedes som en forhåndsemission til afdækning af finansieringsrisici
forbundet
med afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet og det tidspunkt, hvor
der
sker udbetaling mod sikkerhed i skib. Det foreslås derfor, at fristen
forlænges
til 4 år efter emissionen, hvis obligationerne anvendes til finansiering af
lån
mod sikkerhed i skibe.
Til nr. 33
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 30.
Til nr. 34-36
Kursgevinstlovens §§ 7 og 19 vedrører henholdsvis selskabers og
pengenæringsdrivende personers og dødsboers fradrag for tab på gæld. De under
nr. 5-7 foreslåede ændringer af den foreslåede affattelse af § 19, stk. 4 og
5,
svarer til de under nr. 30-32 foreslåede ændringer af den foreslåede
affattelse
af § 7, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 37
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 38, hvor der indsættes et nyt stykke i § 12.
Til nr. 38
Det
foreslås, at ændringen af § 46 d, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser træder i kraft den 1. november. Baggrunden herfor er, at
lov om tilsyn med firmapensionskasser siden fremsættelsen af L 199
den 28. marts 2007
er blevet ændret ved lov
nr. 398 af
30. april 2007. Da lov nr. 398 først
træder i kraft
den 1. november 2007, kan ændringen af en
bestemmelse i loven også først træde i kraft den 1. november 2007.
Lov
nr. 398 og L 199 ændrer i den samme regel, som dog med lov nr. 398 bliver
omnummereret, således at den regel, der hidtil har været i §
46 a, stk. 1, nr. 3, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser fremover vil findes i § 46 d, stk. 1, nr. 3.
Indtil
den 1. november 2007
vil det fortsat være §
46 a, stk. 1, nr. 3, i den
nugældende lov om tilsyn med firmapensionskasser, der gælder.
Kim Andersen (V)
fmd.
Jacob Jensen (V)
Kurt Kirkegaard (V)
Jens Hald Madsen (V)
Marion Pedersen (V)
Colette L. Brix (DF)
nfmd.
Kim Christiansen (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Kim Mortensen (S)
Jens Christian Lund (S)
Niels Sindal (S)
Frode Sørensen (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
51
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 199
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 17/4-07 fra Finansrådet
5
Henvendelse af 18/4-07 fra Forbrugerrådet
6
Henvendelse af 19/4-07 fra Realkreditrådet
7
Henvendelse af 20/4-07 fra KommuneKredit
8
Henvendelse af 20/4-07 fra Forsikring & Pension
9
Henvendelse af 27/4-07 fra Håndværksrådet
10
Henvendelse af 24/4-07 fra Dansk Landbrug og LandboUngdom
11
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
12
Henvendelse af 27/4-07 fra Kommunernes Landsforening
13
Udkast til bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincippet
og risikostyring, fra økonomi- og erhvervsministeren
14
1. udkast til betænkning
15
Henvendelse af 1/5-07 fra Bjørn Hansen, Gentofte
16
Henvendelse af 10/5-07 fra Håndværksrådet
17
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
18
2. udkast til betænkning
19
2. revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
20
Henvendelse af 14/5-07 fra Lennart Lynge Andersen,
Handelshøjskolen i København
21
Materiale fra den tekniske gennemgang af lovforslaget
15/5-07, fra økonomi- og erhvervsministeren
22
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 199
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvad det koster pr. måned for et SDO-lån, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om omkostninger ved SDO-lån, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvordan en låntager kan få at vide, hvad det
koster dags dato at indfri et SDO-lån i bankerne, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren har overvejet at stille krav i en
bekendtgørelse om, hvordan forbrugerne kan blive beskyttet over for
konstruktion af forskellige indfrielsesvilkår, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvordan de konkrete nye krav til banksælgeren
bliver, der kan sikre, at banken sælger det optimale lån til kundens behov,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren vil garantere, at der ikke kommer
problemer som kendt fra tidligere, hvor pensionskasserne havde pantebreve,
der kun kunne indfries til meget høje overkurser, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor i verden man kan få boliglån med lang
løbetid lige så billigt som den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om en nærmere redegørelse for beregningen af
provenutabet ved ændringen af kursgevinstloven som foreslået i lovforslagets
§ 11, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om regeringen er enig i, at med de foreslåede
ændringer i kursgevinstloven, jf.
lovforslagets § 11, påføres erhvervslivet yderligere administrativt
bøvl, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om regeringen kan bekræfte, at der fortsat vil være
forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af kurstab på lån
efter vedtagelse af lovforslagets § 11, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm., om regeringen kan bekræfte, at lovforslagets § 11
betyder, at der nu – som kurstab – gives selskaber fradrag for
låneomkostninger på lån med løbetid ud over 3 år, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om regeringen kan bekræfte, at der fortsat vil være
forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af kurstab på lån
efter vedtagelse af lovforslagets § 11, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvad baggrunden er for, at der i lovforslagets §
11 indføres en generel fradragsret for kurstab på lån hos selskaber, blot de
pågældende lån optages med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra
offentlig myndighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm. om årsagen til, at § 11 ikke er udformet således, at
der kun gives fradragsret for tab på lån, når der er tale om udstedelse af
særligt dækkede obligationer, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
15
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvorefter
der kun sker udvidelse af fradragsretten til lån hos selskaber, der udsteder
særligt dækkede obligationer, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
16
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/4-07 fra
Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/4-07 fra
Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-07 fra
Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-07 fra KommuneKredit,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-07 fra
Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
21
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-07 fra
Håndværksrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-07 fra Dansk
Landbrug og LandboUngdom, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
23
Spm. om, hvilke faktorer der trækker i retning af
henholdsvis øget eller mindre konkurrence, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om redegørelse for forskellen mellem bankernes
forrentning af deres egenkapital i forhold til realkreditselskaberne, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om ministeren forventer, at bankernes forrentning
af egenkapitalen bliver mindre, når de skal udfordre realkreditselskaberne på
ejendomsfinansiering på et marked, hvor der i dag er et mindre kapitalafkast,
end bankerne har i dag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
26
Spm. om bankernes incitament til at yde SDO-lån i forhold
til den nuværende praksis med samarbejde med et realkreditinstitut, til
økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om ministeren mener, at der mangler konkurrence på
forsikringsmarkedet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
28
Spm. om balanceprincippet, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om uddybning fra ATP og LD af deres synspunkter om,
at det nuværende balanceprincip gør obligationerne meget sikre, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om ministeren vil give en garanti for, at det ikke
bliver dyrere at låne for en almindelig gennemsnitlig lønmodtager, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm., om ministeren vil give en garanti for, at Danmark
ikke bliver opdelt i et A- og et B-hold, hvor nogle kommer til at betale
væsentligt mere end andre, når de nye SDO-lån bliver indført, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om man kan anvende ÅOP (årlige omkostninger i
procent) meningsfuldt, når der er tale om forskellige lånetyper, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvorfor udenlandske pengeinstitutter ikke
allerede har markedsført deres produkter i Danmark enten via
samarbejdspartnere eller ved at oprette et realkreditselskab, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvad der forhindrer Danske Bank og Nordea i
fremover at give SDO-lån fra Dublin og Stockholm, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
35
Spm., om SDO-banklån generelt kan blive billigere end
realkreditlån, eller om de bliver billigere end pengeinstitutternes nuværende
prioritetslån, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvor mange kunder i pengeinstitutterne med
prioritetslån, der låner til de forskellige renter i dag, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at låntager får
indsigt i, om renten på hans/hendes lån reelt falder, sådan at en omlægning
kan vise sig fordelagtig, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
38
Spm. om, hvad ministeren mener om, at prissætningen på
obligationer og boliglån for forbrugeren fremover går fra det åbne til det
lukkede rum, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm., om ministeren har gjort sig overvejelser om, hvad
ophævelsen af specialbankprincippet i Tyskland har betydet for henholdsvis
ressourcestærke
og -svage forbrugeres forhandlinger om priser på boligfinansieringslån, til
økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om udenlandske kreditinstitutters mulighed for at
tilbyde lån i Danmark baseret på SDI-obligationer i deres hjemlande, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm., om ministeren kan bekræfte, at den finansielle
risiko kan være større i kreditinstitutter, der anvender det generelle
balanceprincip sammenlignet med kreditinstitutter, der anvender det strikte
balanceprincip, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm., om SDO-loven forhindrer de såkaldte teaser-lån, der
kendes fra USA, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm., om ministeren kan bekræfte, at indfrielse af
SDO-lån før tid generelt vil være dyrere end tilsvarende realkreditlån, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-07 fra KL, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvordan tallet på ca. 1,1 mia. kr. årligt
provenutab er fremkommet i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.
4, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvordan regeringen har skaffet råderum til de
afgiftslettelser på årligt 1,1 mia., som lovforslaget vil medføre, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, hvordan forslaget til ændring af
tinglysningsafgiften skulle udformes, hvis man ønskede væsentligt at begrænse
provenutabet på 1,1 mia. kr. årligt, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
48
Spm. om redegørelse for de under lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 5, anførte omstillingsbyrder og store løbende
byrder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om uddybelse af ministerens udtalelse i svaret på
spørgsmål 1: »Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at udtale sig
mere præcist om, hvordan lån, der er finansieret af de nye obligationer, vil
komme til at se ud«, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
50
Spm. om uddybelse af ministerens udtalelse i svaret på
spørgsmål 1: »Det er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt muligt at
svare på, hvilken rente man kan sammenligne med.«, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
51
Spm., om ministeren er enig i, at det vil være rimeligt
at kræve, at forbrugeren forud for kontraktindgåelsen bliver oplyst om prisen
for førtidig indfrielse af lånet, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
52
Spm., om ministeren er enig i, at i henhold til god
skik-bekendtgørelsen skal det ved kontraktindgåelsen være oplyst, såfremt
ændringer af renter og bidrag til ugunst for kunden kan ændres, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om oplysning om opsigelses- og indfrielsesvilkår ved
kontraktindgåelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
54
Spm. om kundens stilling i henhold til den danske
forbrugerbeskyttelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
55
Spm. om nej til Realkreditrådets ønske om en ændring af
det nuværende balanceprincip, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
56
Spm. om ejerpantebreve m.v., til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/5-07 fra Bjørn
Hansen, Gentofte, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
58
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-07 fra
Håndværksrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om ministerens kommentar til nationalbankdirektørens
udtalelser om SDO-lånene på Realkreditrådets årsmøde 26/4-07, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om kommentar til artiklen fra Børsen 11/5-07:
»Eksperter: Nye SDO-lån bliver dyrere«, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
61
Spm. om likviditetsrisiko, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om oversendelse af alle svar fra organisationer m.v.
på den aktuelle høring vedrørende udkast til bekendtgørelse om
obligationsudstedelse,
balanceprincip og risikostyring, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvorfor udkastet til bekendtgørelse om
obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring først kommer nu og
ikke er rykket frem, så høringssvarene kunne have været fremme, inden
udvalget skriver betænkning over lovforslaget, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
64
Spm., om det vil være muligt via justeringer af
rentemarginalen at overvælte udgifter på låntager i forbindelse med
supplerende sikkerhedsstillelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
65
Spm., om ministeren finder det rimeligt, hvis det i en
situation med negative konjunkturer og ejendomsprisfald er muligt for
långiver at udnytte sit »monopol« ved at sætte rentemarginalen op, til
økonomi- og erhvervsministeren og ministerens svar herpå
66
Spm., om ministeren kan bekræfte, om man kan fastsætte
andre krav til forbrugerbeskyttelse for lån, der udbydes i Danmark –
uanset
hvor de udbydes fra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
67
Spm., om det er muligt at få Nationalbankens egen
detaljerede kommentar til indholdet i Håndværksrådets henvendelser til
udvalget af 27/4-07 og 10/5-07 samt Dansk Landbrugs og LandboUngdoms
henvendelse
af 24/4-07, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-07 fra Lennart
Lynge Andersen, Handelshøjskolen i København, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
69
Spm., om instituttet lovligt vil kunne varsle en
renteforhøjelse med den begrundelse, at værdien af ejendommen er faldet,
eller at låntagers indkomst er faldet som følge af f.eks. længerevarende
arbejdsløshed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm., om renteændringer på et SDO-lån med variabel rente
altid vil blive fastsat ud fra enten en referencerente eller ud fra
renteniveauet
på en børsnoteret obligation, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
71
Spm. om, hvad årsagen er til, at det hverken i
lovforslagets tekst eller bemærkninger er anført, at årsagen til den
generelle udformning af ændringsforslagene til kursgevinstloven i § 11 er
hensynet til EU- retten og EU’s statsstøtteregler, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, præcisering af krav til styring og indretning af finansielle virksomheder m.v. og ændring af regler om egnethed og hæderlighed m.v.) Retsinformation · 19. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted) Retsinformation · 5. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Åbenhed omkring Fondsrådets og Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og Finanstilsynets forbrugerrettede tilsyn samt anerkendelse af, at visse pantebreve, som er sendt til tinglysning, kan betragtes som pant i fast ejendom) Retsinformation · 28. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser) Retsinformation · 27. april 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning) Retsinformation · 27. april 2007
- Betænkning over Forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Retsinformation · 20. maj 2003