Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om retsgarantier i relation til EU's terrorlister

2006/1 BR 6Selvstændig beretningFolketinget30. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Europaudvalget den 2. maj 2007

Beretning

om

retsgarantier i relation til EU’s terrorlister

Et

flertal

i udvalget

(S, DF, RV og SF) udtaler: Den 27. december 2001 fastlagde Rådet en fælles

holdning

om regler for EU’s terrorlister. Danmark tilsluttede sig, efter at der

den 16.

november var givet mandat i Europaudvalget. På en sådan terrorliste blev den

iranske gruppe Folkets Mujahedin (OMPI/MKO) optaget. Proceduren for

optagelse/sletning af EU’s terrorlister er enstemmige beslutninger i

EU’s

Clearing House, hvor medlemsstaternes efterretningstjenester er

repræsenteret.

Listerne underkastes en kritisk revision hvert halve år. Virkningen af

optagelse på listen kan bl.a. være indefrysning af organisationens/individets

økonomiske midler. Alle beslutninger i Clearing House er omgærdet med

fortrolighed, og Europaudvalget får i konsekvens heraf ikke forelagt

listerne.

Den 12. december 2006 annullerede EF-Domstolen ved en kendelse i

Retten i Første Instans den trufne beslutning om optagelse af MKO/OMPI på

terrorlisten. Ifølge kendelsen, der efter flertallets opfattelse skal

efterleves fuldt ud, var der ikke meddelt tilstrækkelig begrundelse, og

MKO/OMPI havde ikke haft mulighed for at udtale sig. Rådets juridiske

tjeneste

udlagde kendelsen som en forpligtelse for Rådet til at opfylde de

processuelle

Læs alt

mangler (utilstrækkelig begrundelse og manglende begrundelse) i relation til

MKO/OMPI og indledte derfor ved rådsbeslutning den 30. januar (som A-punkt

ved

et Økofin-møde) en 1 måneds høring af MKO/OMPI med henblik på en endelig

afgørelse af sagen ved udgangen af marts måned 2007. Rådets juridiske

tjeneste

mente ikke, at kendelsen anfægtede terrorbeslutningens materielle indhold

endsige det aktuelle retsgrundlag (Rådsbeslutning 2006/379/EC) for

fastholdelse

af MKO/OMPI på EU’s terrorliste.

Samtidig med den fornyede beslutning om MKO/OMPI’s stilling har

Rådet besluttet at drøfte eventuelle ændringer i procedurerne for

optagelse/sletning i relation til EU’s terrorlister.

Europaudvalget blev ikke inddraget efter dommen den 12. december

2006. Udlægningen af dommen og fastlæggelsen af den videre procedure (som det

skete som et A-punkt på Økofin-mødet den 30. januar 2007) blev afgjort uden

forelæggelse for udvalget, og det til trods for at den valgte udlægning og

procedure i høj grad kan give anledning til diskussion.

Flertallet ønsker at understrege, at den fælles indsats for

forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme er en væsentlig opgave for

samarbejdet

i EU. Samtidig ønsker flertallet at betone, at kampen mod terror sker for at

beskytte det frie, åbne og demokratiske samfund. Derfor er det for flertallet

helt

afgørende, at demokratiske garantier ikke tilsidesættes i denne indsats.

Flertallet ønsker at blive tidligt inddraget i drøftelsen af,

hvordan EU kan styrke retsgarantierne i Clearing House-procedurerne.

Efterretningstjenesterne skal selvsagt fortsat spille en central rolle, og

arbejdet må nødvendigvis ske i fortrolighed, men der skal oprettes en

uafhængig

instans, der kan have indseende med Clearing House, og som kan behandle

klagemål fra dem, der føler sig uretfærdigt optaget på listerne, således at

det

er muligt at blive taget af listerne igen.

Hvad angår den konkrete sag, ønsker flertallet at udtrykke

kritik af den manglende inddragelse af udvalget efter dommen den 12. december

2006. Det burde være åbenbart, at denne sag har så vigtige principielle

aspekter, at det ønskede samråd burde have været afholdt tidligere. Derfor er

flertallet

tilfreds med, at ministeren over for udvalget har beklaget dette.

Flertallet ønsker fortsat ikke, at udvalget skal være part i

konkrete terrorsagers afgørelse, men flertallet ønsker at styrke

retsgarantierne i sagernes behandling, og flertallet må tage afstand fra

ethvert

tilløb til at afgøre konkrete sager ud fra EU’s almene udenrigspolitiske

interesser. Optagelse og sletning af EU’s terrorlister må alene ske ud

fra

ønsket om at registrere organisationer/personer, hvor der foreligger

begrundet

mistanke om terrorvirksomhed.

Et

mindretal

i

udvalget (V og KF) kan ikke stemme for forslaget til beretning, fordi den

ikke

indeholder noget nyt.

V og K er enige i, at den fremtidige procedure for udvalgets

behandling af spørgsmål vedrørende EU’s terrorlister er, som det er

beskrevet

af flertallet i beretningen. Imidlertid er den beskrevne procedure

præcis

den samme, som allerede er den gældende procedure for Europaudvalget. Da

der således intet nyt er på dette punkt, er der ikke et reelt grundlag for at

vedtage en ny beslutning.

Vedrørende den anden del af beretningen, der omtaler udenrigsministerens

behandling af den konkrete sag i forhold til Europaudvalget, har

udenrigsministeren allerede over for udvalget beklaget, at samrådet om sagen

blev gennemført meget sent. Da beklagelsen således er en realitet, ser V og K

ingen grund til at gentage dette i en

beretning.

Et

andet

mindretal

i udvalget (EL) kan ikke

stemme for forslaget til beretning af følgende årsager. Efter

terrororganisationen al Qaeda den 11. september 2001 angreb World Trade

Centre,

blev der på globalt plan indledt en krig mod terror, som skulle ændre

magtforholdene på kloden.

Denne krig mod terror blev indledt på to fronter.

Den første front er den rent militære, som er kommet til udtryk

i de mere og mere håbløse krige i Irak og Afghanistan. Krige som, ud over at

have

udviklet sig til rene katastrofer i de pågældende lande og for deres

befolkninger, også har ført til bevidste overtrædelser af grundlæggende

demokratiske

spilleregler, f.eks. Geneve-konventionen og menneskerettighedskonventioner.

De

konkrete eksempler på dette er f.eks. Guantanamo, CIA’s bortførelser til

tortur

og brugen af »milde« torturmetoder og mishandlinger i både Irak og

Afghanistan.

Den anden front er den politiske og de forandringer, som der

blev skabt efter den 11. september. Her har vi på globalt plan set, hvordan

demokrati og demokratiske principper er kommet under pres, også i EU.

Siden den 11. september 2001 har EU’s antiterrorlovgivning

chokeret den juridiske verden. Den vestlige verdens kollektive panik har

affødt

en tilsvarende kollektiv ligegyldighed over for fundamentale retsprincipper

–

såsom the rule of law, den anklagedes ret til fair forsvar og retten til at

blive

hørt – der normalt fremhæves som centrale elementer i europæisk

retskultur.

EU’s terrorlister og behandlingen af organisationen MKO/OMPI er et

glimrende

eksempel på dette.

EU’s terrorlister er en demokratisk katastrofe i og med, at man

blander den lovgivende og den dømmende magt sammen. Med terrorlisterne

beslutter en lukket komité under Ministerrådet i EU, hvem der er terrorister.

En fuldstændig absurd fremgangsmåde.

Det bliver ikke mindre absurd af, at EU’s terrorlove – herunder

terrorlister – er blevet lavet ud fra ønsket om at forsvare demokratiet.

Problemet er bare, at EU’s terrorlovgivning, herunder terrorlisterne,

undergraver

demokratiet, og at en række politikere dermed gør det arbejde, som

terroristerne

indtil videre ikke har kunnet gøre.

Den 27. december 2001 fastlagde Rådet en fælles holdning om

regler for EU’s terrorlister. Danmark tilsluttede sig, efter at der den

16.

november var blevet givet »mandat« i Europaudvalget. På en sådan terrorliste

blev Folkets Mujahedin, OMPI eller MKO, en iransk modstandsgruppe, optaget.

Proceduren for optagelse/sletning af EU’s terrorlister er enstemmige

beslutninger i EU’s Clearing House, hvor medlemsstaternes

efterretningstjenester er repræsenteret. Listerne underkastes en kritisk

revision hvert halve år. Virkningen af optagelse på listen kan bl.a. være

indefrysning af organisationens/individets økonomiske midler. Alle

beslutninger

i Clearing House er omgærdet med fortrolighed, og Europaudvalget får i

konsekvens heraf ikke forelagt listerne.

Den 12. december 2006 annullerede EF-Domstolen ved en kendelse i

Retten af 1. Instans den trufne beslutning om optagelse af MKO/OMPI på

terrorlisten.

Ifølge kendelsen var der ikke meddelt tilstrækkelig begrundelse, og MKO/OMPI

havde ikke haft mulighed for at udtale sig. Rådets juridiske tjeneste udlagde

kendelsen som en forpligtelse for Rådet til at opfylde de processuelle

mangler

(utilstrækkelig begrundelse og manglende begrundelse) i relation til MKO/OMPI

og indledte derfor ved rådsbeslutning den 30. januar (som A-punkt ved et

Økofin-møde)

en 1 måneds høring af MKO/OMPI med henblik på en endelig afgørelse af sagen

ved

udgangen af marts måned 2007. Enhedslisten mener, det er fuldstændig

uacceptabelt, at Rådet den 30. januar vælger at gå direkte imod EF-Domstolen

ved at opretholde MKO/OMPI på EU’s terrorlister. Det fremgår klart af

dommen,

at beslutningen om at MKO/OMPI skulle være på EU’s terrorlister blev

»annulleret«.

Enhedslisten ønsker derfor, at den danske regering skal meddele EU, at man

ikke

vil acceptere, at EF-Domstolens kendelse undergraves af Ministerrådet.

Europaudvalget blev ikke inddraget i beslutningsprocessen efter

dommen den 12. december 2006. Udlægningen af dommen og fastlæggelsen af den

videre procedure (som det skete som et A-punkt på Økofin-mødet den 30. januar

2007) blev truffet uden forelæggelse for Europaudvalget, til trods for reglen

om at alle større beslutninger i EU så vidt muligt skal forelægges udvalget.

Dette kritiserer Enhedslisten som værende en yderst utilfredsstillende

behandling af sådanne vigtige og principielle sager.

Selv om Enhedslisten er grundlæggende modstander af selve

eksistensen af EU’s terrorlister, så ønsker Enhedslisten samtidig at

blive

tidligt inddraget i drøftelsen af, hvordan EU kan styrke retsgarantierne i

Clearing House-procedurerne. Vi ønsker at kæmpe for ethvert skridt i den

rigtige retning, uanset hvor små disse måtte være, inden for de rammer, som

EU’s terrorlovgivning sætter.

P.u.v.

Elisabeth Arnold

formand

Lignende dokumenter