Beretning om retsgarantier i relation til EU's terrorlister
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Europaudvalget den 2. maj 2007
Beretning
om
retsgarantier i relation til EU’s terrorlister
Et
flertal
i udvalget
(S, DF, RV og SF) udtaler: Den 27. december 2001 fastlagde Rådet en fælles
holdning
om regler for EU’s terrorlister. Danmark tilsluttede sig, efter at der
den 16.
november var givet mandat i Europaudvalget. På en sådan terrorliste blev den
iranske gruppe Folkets Mujahedin (OMPI/MKO) optaget. Proceduren for
optagelse/sletning af EU’s terrorlister er enstemmige beslutninger i
EU’s
Clearing House, hvor medlemsstaternes efterretningstjenester er
repræsenteret.
Listerne underkastes en kritisk revision hvert halve år. Virkningen af
optagelse på listen kan bl.a. være indefrysning af organisationens/individets
økonomiske midler. Alle beslutninger i Clearing House er omgærdet med
fortrolighed, og Europaudvalget får i konsekvens heraf ikke forelagt
listerne.
Den 12. december 2006 annullerede EF-Domstolen ved en kendelse i
Retten i Første Instans den trufne beslutning om optagelse af MKO/OMPI på
terrorlisten. Ifølge kendelsen, der efter flertallets opfattelse skal
efterleves fuldt ud, var der ikke meddelt tilstrækkelig begrundelse, og
MKO/OMPI havde ikke haft mulighed for at udtale sig. Rådets juridiske
tjeneste
udlagde kendelsen som en forpligtelse for Rådet til at opfylde de
processuelle
Læs alt
mangler (utilstrækkelig begrundelse og manglende begrundelse) i relation til
MKO/OMPI og indledte derfor ved rådsbeslutning den 30. januar (som A-punkt
ved
et Økofin-møde) en 1 måneds høring af MKO/OMPI med henblik på en endelig
afgørelse af sagen ved udgangen af marts måned 2007. Rådets juridiske
tjeneste
mente ikke, at kendelsen anfægtede terrorbeslutningens materielle indhold
endsige det aktuelle retsgrundlag (Rådsbeslutning 2006/379/EC) for
fastholdelse
af MKO/OMPI på EU’s terrorliste.
Samtidig med den fornyede beslutning om MKO/OMPI’s stilling har
Rådet besluttet at drøfte eventuelle ændringer i procedurerne for
optagelse/sletning i relation til EU’s terrorlister.
Europaudvalget blev ikke inddraget efter dommen den 12. december
2006. Udlægningen af dommen og fastlæggelsen af den videre procedure (som det
skete som et A-punkt på Økofin-mødet den 30. januar 2007) blev afgjort uden
forelæggelse for udvalget, og det til trods for at den valgte udlægning og
procedure i høj grad kan give anledning til diskussion.
Flertallet ønsker at understrege, at den fælles indsats for
forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme er en væsentlig opgave for
samarbejdet
i EU. Samtidig ønsker flertallet at betone, at kampen mod terror sker for at
beskytte det frie, åbne og demokratiske samfund. Derfor er det for flertallet
helt
afgørende, at demokratiske garantier ikke tilsidesættes i denne indsats.
Flertallet ønsker at blive tidligt inddraget i drøftelsen af,
hvordan EU kan styrke retsgarantierne i Clearing House-procedurerne.
Efterretningstjenesterne skal selvsagt fortsat spille en central rolle, og
arbejdet må nødvendigvis ske i fortrolighed, men der skal oprettes en
uafhængig
instans, der kan have indseende med Clearing House, og som kan behandle
klagemål fra dem, der føler sig uretfærdigt optaget på listerne, således at
det
er muligt at blive taget af listerne igen.
Hvad angår den konkrete sag, ønsker flertallet at udtrykke
kritik af den manglende inddragelse af udvalget efter dommen den 12. december
2006. Det burde være åbenbart, at denne sag har så vigtige principielle
aspekter, at det ønskede samråd burde have været afholdt tidligere. Derfor er
flertallet
tilfreds med, at ministeren over for udvalget har beklaget dette.
Flertallet ønsker fortsat ikke, at udvalget skal være part i
konkrete terrorsagers afgørelse, men flertallet ønsker at styrke
retsgarantierne i sagernes behandling, og flertallet må tage afstand fra
ethvert
tilløb til at afgøre konkrete sager ud fra EU’s almene udenrigspolitiske
interesser. Optagelse og sletning af EU’s terrorlister må alene ske ud
fra
ønsket om at registrere organisationer/personer, hvor der foreligger
begrundet
mistanke om terrorvirksomhed.
Et
mindretal
i
udvalget (V og KF) kan ikke stemme for forslaget til beretning, fordi den
ikke
indeholder noget nyt.
V og K er enige i, at den fremtidige procedure for udvalgets
behandling af spørgsmål vedrørende EU’s terrorlister er, som det er
beskrevet
af flertallet i beretningen. Imidlertid er den beskrevne procedure
præcis
den samme, som allerede er den gældende procedure for Europaudvalget. Da
der således intet nyt er på dette punkt, er der ikke et reelt grundlag for at
vedtage en ny beslutning.
Vedrørende den anden del af beretningen, der omtaler udenrigsministerens
behandling af den konkrete sag i forhold til Europaudvalget, har
udenrigsministeren allerede over for udvalget beklaget, at samrådet om sagen
blev gennemført meget sent. Da beklagelsen således er en realitet, ser V og K
ingen grund til at gentage dette i en
beretning.
Et
andet
mindretal
i udvalget (EL) kan ikke
stemme for forslaget til beretning af følgende årsager. Efter
terrororganisationen al Qaeda den 11. september 2001 angreb World Trade
Centre,
blev der på globalt plan indledt en krig mod terror, som skulle ændre
magtforholdene på kloden.
Denne krig mod terror blev indledt på to fronter.
Den første front er den rent militære, som er kommet til udtryk
i de mere og mere håbløse krige i Irak og Afghanistan. Krige som, ud over at
have
udviklet sig til rene katastrofer i de pågældende lande og for deres
befolkninger, også har ført til bevidste overtrædelser af grundlæggende
demokratiske
spilleregler, f.eks. Geneve-konventionen og menneskerettighedskonventioner.
De
konkrete eksempler på dette er f.eks. Guantanamo, CIA’s bortførelser til
tortur
og brugen af »milde« torturmetoder og mishandlinger i både Irak og
Afghanistan.
Den anden front er den politiske og de forandringer, som der
blev skabt efter den 11. september. Her har vi på globalt plan set, hvordan
demokrati og demokratiske principper er kommet under pres, også i EU.
Siden den 11. september 2001 har EU’s antiterrorlovgivning
chokeret den juridiske verden. Den vestlige verdens kollektive panik har
affødt
en tilsvarende kollektiv ligegyldighed over for fundamentale retsprincipper
–
såsom the rule of law, den anklagedes ret til fair forsvar og retten til at
blive
hørt – der normalt fremhæves som centrale elementer i europæisk
retskultur.
EU’s terrorlister og behandlingen af organisationen MKO/OMPI er et
glimrende
eksempel på dette.
EU’s terrorlister er en demokratisk katastrofe i og med, at man
blander den lovgivende og den dømmende magt sammen. Med terrorlisterne
beslutter en lukket komité under Ministerrådet i EU, hvem der er terrorister.
En fuldstændig absurd fremgangsmåde.
Det bliver ikke mindre absurd af, at EU’s terrorlove – herunder
terrorlister – er blevet lavet ud fra ønsket om at forsvare demokratiet.
Problemet er bare, at EU’s terrorlovgivning, herunder terrorlisterne,
undergraver
demokratiet, og at en række politikere dermed gør det arbejde, som
terroristerne
indtil videre ikke har kunnet gøre.
Den 27. december 2001 fastlagde Rådet en fælles holdning om
regler for EU’s terrorlister. Danmark tilsluttede sig, efter at der den
16.
november var blevet givet »mandat« i Europaudvalget. På en sådan terrorliste
blev Folkets Mujahedin, OMPI eller MKO, en iransk modstandsgruppe, optaget.
Proceduren for optagelse/sletning af EU’s terrorlister er enstemmige
beslutninger i EU’s Clearing House, hvor medlemsstaternes
efterretningstjenester er repræsenteret. Listerne underkastes en kritisk
revision hvert halve år. Virkningen af optagelse på listen kan bl.a. være
indefrysning af organisationens/individets økonomiske midler. Alle
beslutninger
i Clearing House er omgærdet med fortrolighed, og Europaudvalget får i
konsekvens heraf ikke forelagt listerne.
Den 12. december 2006 annullerede EF-Domstolen ved en kendelse i
Retten af 1. Instans den trufne beslutning om optagelse af MKO/OMPI på
terrorlisten.
Ifølge kendelsen var der ikke meddelt tilstrækkelig begrundelse, og MKO/OMPI
havde ikke haft mulighed for at udtale sig. Rådets juridiske tjeneste udlagde
kendelsen som en forpligtelse for Rådet til at opfylde de processuelle
mangler
(utilstrækkelig begrundelse og manglende begrundelse) i relation til MKO/OMPI
og indledte derfor ved rådsbeslutning den 30. januar (som A-punkt ved et
Økofin-møde)
en 1 måneds høring af MKO/OMPI med henblik på en endelig afgørelse af sagen
ved
udgangen af marts måned 2007. Enhedslisten mener, det er fuldstændig
uacceptabelt, at Rådet den 30. januar vælger at gå direkte imod EF-Domstolen
ved at opretholde MKO/OMPI på EU’s terrorlister. Det fremgår klart af
dommen,
at beslutningen om at MKO/OMPI skulle være på EU’s terrorlister blev
»annulleret«.
Enhedslisten ønsker derfor, at den danske regering skal meddele EU, at man
ikke
vil acceptere, at EF-Domstolens kendelse undergraves af Ministerrådet.
Europaudvalget blev ikke inddraget i beslutningsprocessen efter
dommen den 12. december 2006. Udlægningen af dommen og fastlæggelsen af den
videre procedure (som det skete som et A-punkt på Økofin-mødet den 30. januar
2007) blev truffet uden forelæggelse for Europaudvalget, til trods for reglen
om at alle større beslutninger i EU så vidt muligt skal forelægges udvalget.
Dette kritiserer Enhedslisten som værende en yderst utilfredsstillende
behandling af sådanne vigtige og principielle sager.
Selv om Enhedslisten er grundlæggende modstander af selve
eksistensen af EU’s terrorlister, så ønsker Enhedslisten samtidig at
blive
tidligt inddraget i drøftelsen af, hvordan EU kan styrke retsgarantierne i
Clearing House-procedurerne. Vi ønsker at kæmpe for ethvert skridt i den
rigtige retning, uanset hvor små disse måtte være, inden for de rammer, som
EU’s terrorlovgivning sætter.
P.u.v.
Elisabeth Arnold
formand
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde for, at Irans Revolutionsgarde sættes på EU’s terrorliste Retsinformation · 5. april 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) Retsinformation · 19. juni 2002
- RETTENS DOM (Syvende Afdeling) 4. december 2008 EU-domme · 4. december 2008
- Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at tiltalte 1 frifindes i forhold 9, 1. og 2. punkt, at tiltalte 3 frifindes i forhold 11, og at tiltalte 2 frifindes i forhold 10, 1. punkt Domsdatabasen · 5. december 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 19. marts 2013. — Europa-Kommissionen m.fl. mod Yassin Abdullah Kadi. EU-domme · 19. marts 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (Bekæmpelse af finansiering af terrorisme, udvidelse af anvendelsesområde, usamarbejdsvillige lande) Retsinformation · 24. maj 2002