Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik

2006/1 BTB 54Betænkning over beslutningsforslagFolketinget16. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

Forslag

til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik

[af Pia Olsen (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. december 2006 og var

til 1. behandling den 18. januar 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et

mindretal

i

udvalget (S og RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget finder, at der er tale om et positivt

beslutningsforslag

men er ikke overbeviste om, at statslig finansiering af gratis kollektiv

trafik

i den størrelsesorden, der lægges op til i beslutningsforslaget, er vejen

frem.

Sagen er, at vi står i en tid, hvor opgavefordelingen i forbindelse med

Læs alt

strukturreformen er anderledes. De regionale trafikselskaber og kommunerne

har

fået et ansvar for den kollektive trafik. Man skal dog samtidig huske på, at

fra statslig side har man stadig et medansvar for infrastrukturen. Den

kommunale og regionale ramme er den, der fra statslig side forhandles gennem

finansministeren, og man skal huske på, at den er underlagt DUT.

Storbyer i Europa har i

vid udstrækning indført bussystemer i forbindelse med parkeringsordninger for

bilerne, og nogle steder er busserne gjort gratis. Socialdemokraterne mener,

det er interessante initiativer. Vi kan ikke bære den stigende vækst i

biltrafikken, og vi er nødt til at prøve at fokusere på problemstillingen på

en

lidt anden måde.

Socialdemokraterne er enige

med SF’s ordfører, der under førstebehandlingen tilkendegav, at der vil

skulle

reklameres og oplyses om initiativer med billig eller gratis kollektiv

trafik,

hvis den slags initiativer skal udnyttes. I den forbindelse skal det nævnes,

at

det var et godt initiativ, transport- og energiministeren tog, da DSB fik lov

til at gøre transporten på Svendborgbanen gratis i en periode. Det viste sig,

at folk i den periode fik øjnene op for, at der her faktisk var et

transportsystem,

som fungerede rigtig godt i hverdagen, og som de gerne ville benytte.

Derudover

findes der kommuner, som har forsøgt sig med gratis buskørsel, som medfører

nogle

tiltag i det kollektive trafiksystem, som Socialdemokraterne mener kan være

positive.

Socialdemokraterne mener,

at beslutningsforslaget som udgangspunkt er positivt, og at ideen om gratis

eller meget billig kollektiv trafik er værd at få bedre belyst. Samtidig er

Socialdemokraterne dog forbeholdne over for forslaget om, at staten skal

bidrage med over 100 mio. kr. Socialdemokraterne ville være villige til at gå

positivt ind i forhandlinger, hvis der kunne findes en lidt anden

beløbsstørrelse,

for Socialdemokraterne finder, det er vigtigt at understøtte den kollektive

trafik til gavn for den udvikling, vi ønsker for det danske samfund.

Et andet

mindretal

i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlem af

udvalget støtter dette beslutningsforslag, men finder ikke, at forslaget er

vidtgående nok, for Enhedslisten mener, at det optræder isoleret fra, hvordan

den øvrige trafik fungerer, og derfor ikke vil kunne give den ønskede

forbedring, hvis ikke der bliver fulgt op med supplerende initiativer.

Det er således ikke tilstrækkeligt

kun at se på, hvor meget det koster at benytte busser og tog. Nok må det

forventes, at antallet af rejsende vil stige, hvis priserne nedsættes, men de

nye passagerer vil fortrinsvis være gående og cyklende. Ifølge

Teknologirådets

arbejdsgruppe, der sidst i november 2006 udsendte rapporten »Perspektiver ved

indførelse af gratis offentlig transport«,

vil kun hver femte nye passager være bilist, og det er ikke nok til at

reducere biltrafikken med mere end nogle få procent.

Billetprisen er nemlig ikke

det eneste, der betyder noget, når folk vælger transportmiddel. Lige så

vigtig

er rettidighed, hyppighed, sammenhængen mellem transportformerne, ventetid

osv.

Det betyder, at hvis man forsøgsvis indfører gratis/billig bustransport i en

større provinsby, skal der også ske midlertidige indgreb i den lokale

bilisme,

uanset at dette ikke nødvendigvis vil være særlig populært. Indgreb kan

f.eks.

ske i form af parkeringsrestriktioner og/eller forhøjede parkeringsafgifter,

eller

det kan være reduktion af et gadeareal, hvorpå der kan parkeres.

EL mener heller ikke, at

man blot kan dreje på det håndtag, der hedder at sætte billetpriserne ned.

Man må

også kigge på, hvordan man kan lave en helhedsorienteret løsning.

Når der iværksættes flere

og samtidigt understøttende initiativer, vil der virkelig ske noget. Kun en

dobbeltstrategi, der både mindsker bilismen og fremmer de miljøvenlige

trafikformer, vil lykkes. Det viser alle erfaringer fra de byer, der er

længst

fremme med hensyn til at fremme den kollektive trafik og samtidig reducere

bilismen. Det er byer som Zürich, Basel, Freiburg m.fl.

For at få succes må den

kollektive trafiks hovedidé udnyttes, nemlig at animere folk til at rejse

mere

sammen i arealeffektive køretøjer, og den slags køretøjer er jo lige præcis

den

kollektive trafik. En sporvogn eller en letbane kan transportere mere end 16

gange så mange mennesker, som en bil kan transportere på det samme areal.

Det bliver foreslået, at

Frederikssundbanen skal være en forsøgsmulighed. Der er dog ét forhold, som

står uklart, nemlig om det skal gælde hele strækningen fra Frederikssund til

Farum eller det kun skal gælde for en del af strækningen, f.eks. fra

Frederikssund til Valby. Så vidt EL kan se,

foreligger der heller ikke noget om, hvordan

forsøgsstrækningen skal afgrænses i forhold til de øvrige S-togs-linjer.

Det er dog kun en detalje.

Det vigtigste er at komme i gang og at møde beslutningsforslaget med åbent

sind, og det gør Enhedslisten. Så må de mere tekniske detaljer drøftes siden

hen.

Uanset hvilken strækning,

der vælges, skal det understøttes med en markant udbygning af bustrafikken,

dvs. med bedre koordination, kortere ventetider og lign.

Hertil kommer, at

Enhedslisten mener, at man godt kan udvide forsøgsordningen til nogle andre

områder, f.eks. en regional togstrækning i Jylland som forsøgsstrækning for

gratis eller billig brug af pendlerkort eller andre periodekort.

Der er jo gode erfaringer

fra gratis togtrafik, bl.a. fra Odense-Svendborg-banen, hvor der var

gratismåned

i januar 2004. Ordningen gav her en passagertilvækst på 120 pct., hvoraf ca.

55

pct. af passagererne sagde, at de ikke ville have rejst, hvis ikke det havde

været gratis. Efter at man havde afsluttet gratismåneden, viste det sig, at

DSB

havde fået 25 pct. flere passagerer på Svendborgbanen end tidligere.

Der kan også hentes en del

erfaringer fra udlandet, som man sagtens kan lade sig inspirere af. I Schweiz

har man f.eks. noget, som hedder halvtakstabonnement, og det er der mere end

2

millioner schweizere, der bruger. Det blev indført i 1990 og er med tiden

blevet

meget populært. Kortet giver ret til rejser til halv pris med alle kollektive

transportmidler, også privatbaner, busser og færger. Faktisk har succesen

været

så stor, at man nu bruger halvtakstabonnementsordningen til også at gælde

helt

andre områder som f.eks. biografer, teatre og koncerter, og der er andre

muligheder, som er under overvejelse.

I Belgien har man

ligeledes gjort sig erfaringer, som også er værd at nævne her. Den belgiske

regering

besluttede i 2003 som led i overenskomsten for de offentligt ansatte at

indføre

gratis kollektiv togtrafik for at imødegå kollaps på vejene på grund af

stigende trafik. Ordningen kostede ca. 100 mio. kr. i 2004 og blev året efter

udvidet til også at omfatte privatansatte.

Man kan med andre ord gå

ind i nogle overvejelser for at få offentlige og private virksomheder med og

få

dem til at betale for den ansattes transport med henblik på at få folk til at

lade være med at tage bilen og i stedet tage toget.

Man skal som sagt dreje på

flere forskellige håndtag, og det er ikke nok blot at sætte prisen ned.

Enhedslisten har her

udvidet det oprindelige beslutningsforslag, og det vil vi meget gerne

diskutere

videre med forslagsstillerne og de partier, der kan støtte dette

beslutningsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Jacob Jensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

fmd.

Karsten Nonbo (V)

Walter Christophersen (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Henriette Kjær (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Poul Andersen (S)

Magnus Heunicke (S)

Klaus Hækkerup (S)

Jens Christian Lund (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Rune Lund (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 54

Bilagsnr.

Titel

1

Nyhedsmail fra Danske Busvognmænd: »Gratis offentlig

transport en god idé?«

2

Teknologirådets nyhedsbrev Fra Rådet til Tinget om gratis

offentlig transport

3

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

4

Tidspunkt for betænkningsafgivelse

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter