Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang for Københavns og Århus Kommuner til at indføre trafikbetalingssystemer

2006/1 BTB 6Betænkning over beslutningsforslagFolketinget15. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal

adgang for Københavns og Århus Kommuner til at indføre

trafikbetalingssystemer

[af

Poul Henrik Hedeboe (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. oktober 2006 og var

til 1. behandling den 6. februar 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i

udvalget (V, S, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget har sympati for beslutningsforslaget. Der skal gøres

noget ved trafikproblemerne i de danske storbyer.

Det er en forudsætning for

at få løst trafikproblemerne i storbyerne, at den kollektive trafik udbygges,

sådan som det bl.a. sker med metroen og Metrocityringen.

Beslutningsforslaget

indebærer, at pengene, der kommer ind ved den foreslåede betalingsring, skal

tilfalde de pågældende to kommuner, Københavns Kommune og Århus Kommune. Det

er

Læs alt

for snævert. For det, der er brug for, er jo ikke, at pengene skal bruges i

disse kommuner. Ideen skulle i givet fald være, at pengene skulle bruges til,

at borgere udefra, pendlerne, kunne transportere sig ind, og at pengene

derfor

skulle bruges til at udbygge den kollektive trafik over kommunegrænserne.

Det skal endvidere

bemærkes, at afstemningen om forsøget med en betalingsring i Stockholm viste,

at der i selve Stockholm kommune var et flertal på 52 pct. for og 46 pct.

imod.

Til gengæld var der i Stockholms Län kun 41 pct., der stemte for, og 59 pct.,

der stemte imod. En betalingsring er derfor ikke et entydigt borgerønske.

Det Økonomiske Råds

formandskab opgør i sin redegørelse fra juni 2006 de annualiserede drifts- og

investeringsomkostninger for én betalingsring til 210 mio. kr. pr. år og for

roadpricing til 510 mio. kr. pr. år. Derfor har SF selvfølgelig begrænset sig

til bare at se på to kommuner i sit forslag. Men der er også problemer i

andre

kommuner, og hvis bare tre kommuner ønsker en betalingsring, vil den samlede

etableringsudgift være 630 mio. kr. eller mere end udgiften til roadpricing.

Socialdemokratiet mener,

at roadpricing er den rigtige løsning på de udfordringer og de problemer,

storbyerne står over for. Her vil man kunne differentiere betalingen

afhængigt

af, hvilken vej der køres ind, så man kan få den optimale udnyttelse af

vejkapaciteten. Man vil også kunne differentiere betalingen efter, hvilket

tidspunkt der køres ind på, så en del af trafikken kan blive fordelt til mere

trafiksvage tidspunkter. På den måde vil roadpricing sikre en bedre

kapacitetsudnyttelse, jf. i øvrigt beslutningsforslag B 85 om indførelse af

vejbenyttelsesafgift (roadpricing) for lastbiler.

Hertil kommer, at en

betalingsring vil være i strid med det socialdemokratiske skattestop.

Socialdemokratiet kan

derfor ikke støtte beslutningsforslag B 6.

Et

mindretal

i udvalget (RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret

.

Enhedslistens medlem af

udvalget bemærker, at den nylig offentliggjorte opdaterede version af

Ørestadstrafikmodellen,

version OTM 5.0, viser, at der i 2015 vil ske en forøgelse af biltrafikken i

hovedstadsregionen med ca. 15 pct. i forhold til i dag. Det fremgår også af

det

pågældende notat, at alle andre trafikformer vil gå tilsvarende tilbage; det

gælder også gang og cykling.

Dette skyldes, at det i de

senere år er blevet markant lettere og billigere at være bilist, og at et

stigende

antal trafikanter satser på »først mig selv«-løsninger.

Til trods for, at der i

disse år sker en voldsom udbygning af motorvejene i hovedstadsregionen, og at

der anlægges nye veje, står vi med en planlægning, der helt sikkert vil føre

hen mod det programmerede trafikale sammenbrud.

Enhedslisten hilser derfor

dette beslutningsforslag velkomment. For man bliver nødt til at spørge sig

selv: Hvor mange biler er der plads til i København og i Århus? Hvor lange

køer

skal vi have i og uden for myldretiden? Hvor meget mere forurening skal vi

have

i de større byer, før flertallet i dette Folketing mener, at det vil være en

god idé at indføre et trafikbetalingssystem? Og hvor mange klimaskadelige

stoffer vil vi lukke ud i atmosfæren blot for at bevare illusionen om

mobilitetens

velsignelser?

De trafikale trængsler i

de store byer skal stoppes, og som det er blevet fremhævet af

forslagsstillerne,

er de mange biler en alvorlig trussel mod miljøet og mod det almindelige

byliv,

der har stedse sværere ved at udfolde sig. Den eksplosivt voksende bilisme

truer byens sociale liv og det i en sådan grad, at mange flygter ud til de

grønne forstæder, men efterlader jobbet inde i byen. Og så er vi lige vidt,

for

hver morgen sætter bilistpendlerne sig atter ind i hver sin trekvarttomme bil

og triller ind for at forurene den by, de lige har forladt. Det er dette

absurde pendlercirkus, forslaget søger at tage hånd om.

Ganske vist er der nedsat

en Infrastrukturkommission, der har til opgave

»at analysere de fremtidige infrastrukturbehov på transportområdet og

komme med forslag og strategier til håndteringen af de langsigtede

udfordringer

for transportinfrastrukturen«.

Alene formuleringen tyder på, at det godt

kan vare længe, før vi ser noget fra kommissionens hånd, der kan bruges i

forbindelse med de trængselsproblemer, der er i de større bysamfund og på

mange

indfaldsveje.

Heller ikke den citymetro,

der nu skal anlægges, vil kunne hjælpe på det nuværende kaos. Og kan vi vente

med at gøre noget ved den igangværende trafikophobning, til citymetroen står

færdig i 2015 eller senere? Rent bortset fra, at en citymetro ikke fjerner

ret

mange af de biler, der til den tid vil køre rundt i gaderne i København.

Tiden arbejder for

bompengene. Befolkningen i København er positivt indstillet, som det fremgår

af

gallupundersøgelser, der fortæller, at to ud af tre københavnere ønsker

bompenge indført.

Forslagsstillerne har

flere referencer til de gode erfaringer, der er gjort med bompenge i London,

Oslo og Stockholm. Enhedslisten kan supplere med Singapore, hvor

myldretidstrafikken faldt med ca. 75 pct., da man indførte bompenge.

Herhjemme anbefaler

regeringens vismænd, at der indføres bompenge, og de bakkes op af ledende

trafikforskere. Det er positivt, at også vismændene har øje for, at

samfundets

dynamik vil blive kvalt, når trafikken sander til og folk hverken kan komme

frem eller tilbage, og det uanset om de sidder i en bil eller i en bus.

Trængselsproblemerne er så

alvorlige, at det ikke kun er København og Århus, der skal have hjemmel til

at

indføre betalingsordninger. Enhedslisten mener, at denne mulighed skal gives

til alle landets kommuner, således at indførelse af bompenge fremover må bero

på et lokalt skøn.

Med hensyn til

diskussionen om, hvad provenuet skal bruges til, mener EL, at det skal

øremærkes

til gavn for det trafikale miljø og trafiksikkerheden, til udbygning af den

kollektive trafik og til bedre forhold for gående og cyklister – tiltag,

der

vil gavne alle trafikanter, også bilisterne.

Det gælder om at komme i

gang, og her er bompenge det hurtige og nemme system, der ikke kræver de

store

investeringer og tekniske forberedelser. Bompengene er kun første skridt. Det

næste skridt består i at indføre det mere retfærdige roadpricing, hvor alle

betaler for den strækning de tilbagelægger, mens bompengene lader dem, der

bor

inden for bompengeringen, køre gratis.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Jacob Jensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

fmd.

Karsten Nonbo (V)

Walter Christophersen (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Henriette Kjær (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Poul Andersen (S)

Magnus Heunicke (S)

Klaus Hækkerup (S)

Jens Christian Lund (S)

Jytte Wittrock (S)

Martin Lidegaard (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Rune Lund (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 6

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Bilag og besvarelser fra tidligere behandlinger af

beslutningsforslag om trafikbetalingssystemer

3

Tidspunkt for betænkningsafgivelse

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

6

3. udkast til betænkning

Lignende dokumenter