Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang for Københavns og Århus Kommuner til at indføre trafikbetalingssystemer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 10. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om kommunal
adgang for Københavns og Århus Kommuner til at indføre
trafikbetalingssystemer
[af
Poul Henrik Hedeboe (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. oktober 2006 og var
til 1. behandling den 6. februar 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i
udvalget (V, S, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget har sympati for beslutningsforslaget. Der skal gøres
noget ved trafikproblemerne i de danske storbyer.
Det er en forudsætning for
at få løst trafikproblemerne i storbyerne, at den kollektive trafik udbygges,
sådan som det bl.a. sker med metroen og Metrocityringen.
Beslutningsforslaget
indebærer, at pengene, der kommer ind ved den foreslåede betalingsring, skal
tilfalde de pågældende to kommuner, Københavns Kommune og Århus Kommune. Det
er
Læs alt
for snævert. For det, der er brug for, er jo ikke, at pengene skal bruges i
disse kommuner. Ideen skulle i givet fald være, at pengene skulle bruges til,
at borgere udefra, pendlerne, kunne transportere sig ind, og at pengene
derfor
skulle bruges til at udbygge den kollektive trafik over kommunegrænserne.
Det skal endvidere
bemærkes, at afstemningen om forsøget med en betalingsring i Stockholm viste,
at der i selve Stockholm kommune var et flertal på 52 pct. for og 46 pct.
imod.
Til gengæld var der i Stockholms Län kun 41 pct., der stemte for, og 59 pct.,
der stemte imod. En betalingsring er derfor ikke et entydigt borgerønske.
Det Økonomiske Råds
formandskab opgør i sin redegørelse fra juni 2006 de annualiserede drifts- og
investeringsomkostninger for én betalingsring til 210 mio. kr. pr. år og for
roadpricing til 510 mio. kr. pr. år. Derfor har SF selvfølgelig begrænset sig
til bare at se på to kommuner i sit forslag. Men der er også problemer i
andre
kommuner, og hvis bare tre kommuner ønsker en betalingsring, vil den samlede
etableringsudgift være 630 mio. kr. eller mere end udgiften til roadpricing.
Socialdemokratiet mener,
at roadpricing er den rigtige løsning på de udfordringer og de problemer,
storbyerne står over for. Her vil man kunne differentiere betalingen
afhængigt
af, hvilken vej der køres ind, så man kan få den optimale udnyttelse af
vejkapaciteten. Man vil også kunne differentiere betalingen efter, hvilket
tidspunkt der køres ind på, så en del af trafikken kan blive fordelt til mere
trafiksvage tidspunkter. På den måde vil roadpricing sikre en bedre
kapacitetsudnyttelse, jf. i øvrigt beslutningsforslag B 85 om indførelse af
vejbenyttelsesafgift (roadpricing) for lastbiler.
Hertil kommer, at en
betalingsring vil være i strid med det socialdemokratiske skattestop.
Socialdemokratiet kan
derfor ikke støtte beslutningsforslag B 6.
Et
mindretal
i udvalget (RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret
.
Enhedslistens medlem af
udvalget bemærker, at den nylig offentliggjorte opdaterede version af
Ørestadstrafikmodellen,
version OTM 5.0, viser, at der i 2015 vil ske en forøgelse af biltrafikken i
hovedstadsregionen med ca. 15 pct. i forhold til i dag. Det fremgår også af
det
pågældende notat, at alle andre trafikformer vil gå tilsvarende tilbage; det
gælder også gang og cykling.
Dette skyldes, at det i de
senere år er blevet markant lettere og billigere at være bilist, og at et
stigende
antal trafikanter satser på »først mig selv«-løsninger.
Til trods for, at der i
disse år sker en voldsom udbygning af motorvejene i hovedstadsregionen, og at
der anlægges nye veje, står vi med en planlægning, der helt sikkert vil føre
hen mod det programmerede trafikale sammenbrud.
Enhedslisten hilser derfor
dette beslutningsforslag velkomment. For man bliver nødt til at spørge sig
selv: Hvor mange biler er der plads til i København og i Århus? Hvor lange
køer
skal vi have i og uden for myldretiden? Hvor meget mere forurening skal vi
have
i de større byer, før flertallet i dette Folketing mener, at det vil være en
god idé at indføre et trafikbetalingssystem? Og hvor mange klimaskadelige
stoffer vil vi lukke ud i atmosfæren blot for at bevare illusionen om
mobilitetens
velsignelser?
De trafikale trængsler i
de store byer skal stoppes, og som det er blevet fremhævet af
forslagsstillerne,
er de mange biler en alvorlig trussel mod miljøet og mod det almindelige
byliv,
der har stedse sværere ved at udfolde sig. Den eksplosivt voksende bilisme
truer byens sociale liv og det i en sådan grad, at mange flygter ud til de
grønne forstæder, men efterlader jobbet inde i byen. Og så er vi lige vidt,
for
hver morgen sætter bilistpendlerne sig atter ind i hver sin trekvarttomme bil
og triller ind for at forurene den by, de lige har forladt. Det er dette
absurde pendlercirkus, forslaget søger at tage hånd om.
Ganske vist er der nedsat
en Infrastrukturkommission, der har til opgave
»at analysere de fremtidige infrastrukturbehov på transportområdet og
komme med forslag og strategier til håndteringen af de langsigtede
udfordringer
for transportinfrastrukturen«.
Alene formuleringen tyder på, at det godt
kan vare længe, før vi ser noget fra kommissionens hånd, der kan bruges i
forbindelse med de trængselsproblemer, der er i de større bysamfund og på
mange
indfaldsveje.
Heller ikke den citymetro,
der nu skal anlægges, vil kunne hjælpe på det nuværende kaos. Og kan vi vente
med at gøre noget ved den igangværende trafikophobning, til citymetroen står
færdig i 2015 eller senere? Rent bortset fra, at en citymetro ikke fjerner
ret
mange af de biler, der til den tid vil køre rundt i gaderne i København.
Tiden arbejder for
bompengene. Befolkningen i København er positivt indstillet, som det fremgår
af
gallupundersøgelser, der fortæller, at to ud af tre københavnere ønsker
bompenge indført.
Forslagsstillerne har
flere referencer til de gode erfaringer, der er gjort med bompenge i London,
Oslo og Stockholm. Enhedslisten kan supplere med Singapore, hvor
myldretidstrafikken faldt med ca. 75 pct., da man indførte bompenge.
Herhjemme anbefaler
regeringens vismænd, at der indføres bompenge, og de bakkes op af ledende
trafikforskere. Det er positivt, at også vismændene har øje for, at
samfundets
dynamik vil blive kvalt, når trafikken sander til og folk hverken kan komme
frem eller tilbage, og det uanset om de sidder i en bil eller i en bus.
Trængselsproblemerne er så
alvorlige, at det ikke kun er København og Århus, der skal have hjemmel til
at
indføre betalingsordninger. Enhedslisten mener, at denne mulighed skal gives
til alle landets kommuner, således at indførelse af bompenge fremover må bero
på et lokalt skøn.
Med hensyn til
diskussionen om, hvad provenuet skal bruges til, mener EL, at det skal
øremærkes
til gavn for det trafikale miljø og trafiksikkerheden, til udbygning af den
kollektive trafik og til bedre forhold for gående og cyklister – tiltag,
der
vil gavne alle trafikanter, også bilisterne.
Det gælder om at komme i
gang, og her er bompenge det hurtige og nemme system, der ikke kræver de
store
investeringer og tekniske forberedelser. Bompengene er kun første skridt. Det
næste skridt består i at indføre det mere retfærdige roadpricing, hvor alle
betaler for den strækning de tilbagelægger, mens bompengene lader dem, der
bor
inden for bompengeringen, køre gratis.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Jacob Jensen (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
fmd.
Karsten Nonbo (V)
Walter Christophersen (DF)
Jørn Dohrmann (DF)
Henriette Kjær (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Poul Andersen (S)
Magnus Heunicke (S)
Klaus Hækkerup (S)
Jens Christian Lund (S)
Jytte Wittrock (S)
Martin Lidegaard (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Rune Lund (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 6
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Bilag og besvarelser fra tidligere behandlinger af
beslutningsforslag om trafikbetalingssystemer
3
Tidspunkt for betænkningsafgivelse
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
6
3. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 22. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 12. oktober 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen Retsinformation · 15. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang for Københavns og Århus Kommuner til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 10. oktober 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et letbanesystem i Århus Retsinformation · 3. maj 2007
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015