Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeri m.v.)

2006/1 BTL 193Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger m.v. og lov om friplejeboliger

(Opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af

nybyggeri m.v.)

[af

socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1.

behandling den 11. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og socialministeren sendte den 14. marts 2007 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 102. Den 29. marts 2007 sendte

socialministeren

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 193 –

bilag 1.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget

med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget glæder sig over, at

regeringen endelig har erkendt urimeligheden i, at lejere i den almene

sektor skal betale for boliger, der ikke bliver bygget. S og SF

vil

støtte ethvert tiltag fra regeringens side, der mindsker eller gør op med

denne

urimelighed. Det fjerner dog ikke S’ og

SF’s modstand mod, at

regeringen og DF samt RV har lagt særskat på lejernes penge langt ud i

fremtiden.

S og SF finder

det ganske urimeligt, at det er lejerne, der via deres huslejebetaling skal

betale

en væsentlig andel til nybyggeri af almene boliger, plejehjemsboliger og de

nye

friplejehjemsboliger. Det øger bevidst uligheden i samfundet, en ulighed, som

står i skærende modsætning til vores ønske om et samfund med

sammenhængskraft,

ønsket om en velfungerende almen sektor til gavn for de mange lejere og et

velfærdssamfund, vi kan være bekendt. Det er liberalismens sande ansigt, som

vi

må tage kraftig afstand fra.

Hver gang der

tvangsudskrives penge fra lejerne i en almen bolig, er det en omfordeling,

hvor

lejerne aflaster statskassen. Rent faktisk taler vi om en omfordeling, som

lejerne alene må betale, på omkring 10 mia. kr., hvilket svarer til ca.

19.000

kr. pr. lejer. Denne særskat pålægger regeringen de mennesker, som har de

dårligste økonomiske muligheder i vores samfund, de mennesker, som ikke har

muligheden for at købe deres egne boliger, og de mennesker, som typisk må

leve

på kontanthjælp, førtidspension eller folkepension. Det er de mennesker,

flertallet finder skal aflaste statskassen, samtidig med at vi hører

finansministeren sige, at vi snart er så rige, at vi kan købe hele verden.

Vi ved fra

regeringens egne rapporter, at der samtidig er et renoveringsbehov i de

almene

boliger på omkring 160 mia. kr., svarende til omkring 17.000 kr. pr. lejer

over

de næste 20 år. Det vil sige, at havde regeringen valgt ikke at tage lejernes

penge fra Landsbyggefonden, var der rigeligt med penge til de nødvendige

renoveringer af boligerne i den almene sektor. S og SF skal dybt

beklage,

at regeringen sammen med DF og RV finder, at det er rimeligt, at lejerne

betaler – via en særskat – for nybyggeri af almene boliger og for

nybyggeri af

plejehjemsboliger, som alle, inklusive direktørfruen, der kommer fra sit

store

parcelhus med masser af friværdi, kan få glæde af.

Regeringens,

DF’s og RV’s mest markante bidrag har været at tage fra de

fattigste og give

til de rigeste. En politik, der har sat ny rekord i udsættelser af lejere

–

herunder familier med børn – i en sådan grad, at disse udsættelser i

flere

kommuner er steget med over 50 pct. under den borgerlige regering.

S og SF ønsker

en ny, retfærdig boligpolitik,

hvor der bliver investeret i den almene sektor til

gavn for lejerne, således at uligheden

mindskes i det danske samfund.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at for at

undgå overophedning i byggeriet med mangel på arbejdskraft lægges der i

lovforslaget op til, at fristen for bygherrens indsendelse af ansøgning om

godkendelse af byggeriets anskaffelsessum udvides fra 9 til 15 måneder for

tilsagn givet i 2006. Der foreslås endvidere, at den nuværende

opgørelsesmetode

vedr. Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten ændres, så

Landsbyggefonden ikke kommer til at betale til boliger, der aldrig bliver

opført. Det mener vi i DF er positivt, da det er forkert at betale for noget,

man ikke får.

I perioden 2006-2010 udskydes opgørelsen derfor af Landsbyggefondens

medfinansiering af ydelsesstøtten til nybyggeri, så den endeligt foretages 1.

oktober i det andet år efter tilsagnsåret. Grundlaget for opgørelsen af

ydelsesstøtten er de godkendte anskaffelsessummer forud for den fysiske

påbegyndelse (skema B).

I det omfang der ikke er registreret en godkendt anskaffelsessum

forud for påbegyndelsen, anvendes anskaffelsessummen på tilsagnstidspunktet

fortsat. (skema A).

Den ændrede opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af

nybyggeriet indebærer mindre indtægter for staten i 2008 for tilsagnsåret

2006

på 454 mio. kr.

Dette vil medføre en reduktion i Landsbyggefondens samlede

bidrag for 2006 på 454 mio. kr.

Samtidig foreslås det, at de renter og inflationsforudsætninger,

der skal anvendes ved beregningen af ydelsesstøtten for det enkelte

tilsagnsår,

skal være de forudsætninger, der er anvendt i forbindelse med den vedtagne

finanslov for det andet år efter tilsagnsåret.

Da Landsbyggefondens indtægter i en årrække ikke kan dække

fondens udgifter til renoveringsstøtte til den sociale og forebyggende

indsats,

til driftsstøtte og medfinansiering af nybyggeriet vil lovforslaget endvidere

give Landsbyggefonden mulighed for at optage statslån.

Baggrunden for lovforslaget er, at der er givet tilsagn til

statslig ydelsesstøtte til et meget stort antal almene boliger i 2006, i alt

9.900 boliger. Det høje antal boliger skyldes bl.a. den plejeboliggaranti,

som

vi i DF er glade for at have medvirket til.

Et

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af

udvalget kan støtte, at Landsbyggefonden ikke skal finansiere boliger,

der

ikke bliver bygget. EL kan støtte, at den endelige opgørelse for

Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtte til nybyggeri udskydes, så

den først foretages 1. oktober i det andet år efter tilsagnsåret, som det

foreslås gældende for årene 2006-2010. Forhåbentlig betyder det, at tyveriet

fra Landsbyggefonden mindskes.

Men EL kan ikke

støtte, at Landsbyggefonden overhovedet skal finansiere nybyggeri. Det er

lejernes

renoveringsmidler, som regeringen, DF og RV i en politisk aftale i efteråret

har tyvstjålet til at finansiere nybyggeri. De penge burde selvsagt bruges

til

renovering af de eksisterende lejeboliger – ikke til at finansiere

nybyggeri,

der er en samfundsopgave, som burde finansieres over skatten. Det er

ulighedsskabende, at regeringen lader lejerne finansiere nybyggeri. Det burde

være indlysende for alle, at man ikke skal lade de mindre formuende betale

for

de kommende byggerier, som jo kommer alle i Danmark til gode.

Der står i bemærkningerne

til lovforslaget, at »Landsbyggefondens indtægter vil i en årrække ikke kunne

dække fondens udgifter til renovationsstøtte, til den sociale og forebyggende

indsats, til driftsstøtte og til bidrag til nybyggeriet.«. Derfor vil

regeringen nu med dette lovforslag give Landsbyggefonden lov til at optage

statslån. Det er nødvendigt for at dække nogle af de huller, der er kommet på

grund af regeringens tyveri af lejernes penge i Landsbyggefonden. For det er

essensen i forslaget: Det er et plaster til at skjule det blødende sår,

regeringen har påført alle lejere.

I efteråret blev der

indgået en aftale mellem regeringen, DF og RV om at tage 1,6 mia. kr. over de

næste fire år fra Landsbyggefonden, og det kom oveni, at den borgerlige

regering hvert år har finansieret store dele af sin finanslov ved at stjæle

fra

lejerne. I september viste en omfattende embedsmandsrapport, at der mangler

renovering af lejeboligerne svarende til et beløb på mellem 59 og 163 mia.

Det

skal sammenholdes med, at Landsbyggefonden de næste 6 år kun vil kunne støtte

renoveringer for i alt 14, 4 mia. kr.

EL vil gerne støtte, at

der bliver lavet en løsning til at rette op på det enorme problem,

regeringen,

DF og RV har skabt. Men det er en utilstrækkelig løsning at give

Landsbyggefonden lov til at optage statslån, til at bøde på det tyveri,

regeringen, DF og RV har lavet. Dette lovforslag vil komme til at legitimere

tyveriet. Faktisk er lovforslaget en forudsætning for, at regeringen kan

fortsætte tyveriet. Et sådant redskab vil vi ikke være med til at give dem i

hånden.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Marion Pedersen (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

Hanne Severinsen (V)

Søren Pind (V)

Anita Knakkergaard (DF)

Mia Falkenberg (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Lissa Mathiasen (S)

fmd.

Vibeke Grave (S)

Jytte Andersen (S)

Hüseyin Arac (S)

Bjarne Laustsen (S)

Charlotte Fischer (RV)

Pernille Frahm (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 193

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra socialministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

6

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 193

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, at ministeren bedes fremsende en opgørelse over,

til hvilke boliger og hvor meget der igennem tiden er blevet betalt fra

Landsbyggefonden,

men som ikke er blevet opført, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm., om ministeren kan give en garanti for, at det med

lovforslaget bliver sådan, at der ikke vil blive anvendt penge fra

Landsbyggefonden til boliger, der ikke bliver opført, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til et

ændringsforslag til L 193 således, at spørgsmål 2 kan opfyldes, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministerens kommentar til ændringsforslaget, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter