Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal)

2006/1 BTL 81Betænkning over lovforslagFolketinget15. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 7. december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger m.v.

(Den almene sektors midler, sammenlægning af

boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1.

behandling den 24. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og socialministeren sendte den 9. november 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 17. Den 15. og 16. november 2006 sendte

socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Almene boligfolk i Esbjerg,

Arbejdernes Andels

Boligforening,

Haderslev Andels Boligforening,

afd. 15 og

Kaj Erik Andersen, Haderslev.

Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

Læs alt

henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Boligselskabet Samvirke mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal bemærke, at lovforslaget

udmønter boligaftalen om anvendelse af den almene sektors midler af 5.

november

2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Dansk

Folkeparti

er glad for, at Landsbyggefondens rammer til renovering forhøjes i 2007-2008

fra 1,5 mia. kr. til 2,4 mia. kr. årligt. Endvidere forøges rammerne i årene

2009-2012 med 2,4 mia. kr. årligt. Mindst 150 mio. kr. af den årlige ramme

øremærkes til tilgængelighed. I alt over 14,4 mia. kr. skal bruges til hårdt

tiltrængt renovering de næste 6 år.

Der vil endvidere ske en fortsat social og forebyggende indsats

samt huslejenedsættelser i de problemramte afdelinger inden for en ramme på

400

mio. kr. årligt i årene 2007-2010. Af denne ramme kan 200 mio. kr. årligt

bruges til huslejenedsættelser i de udsatte boligafdelinger.

Der er fortsat behov for nybyggeri, og det lykkedes Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre at få statens andel af ydelsesstøtten

forhøjet fra de nuværende 50 pct. til 75 pct. i årene 2007-2010 til nye

almene

boliger. I denne periode forventes det, at ydelsesstøtten beløber sig til 6,3

mia. kr.,

hvoraf staten betaler 4,7 mia.

kr. og Landsbyggefonden bidrager med knap 1,6 mia. kr.

Med henblik på en styrket renoverings- og ghettoindsats foreslås

det at ændre reglerne for indbetalingerne til Landsbyggefonden for afdelinger

med tilsagn før 1999, så en større del af midlerne fordeles via

Landsbyggefonden.

1/3 af midlerne indbetales herefter til dispositionsfonden, og 2/3 indbetales

til Landsbyggefonden. Dette vil indebære en harmonisering af de i dag

forskellige regelsæt.

Dispositionsfondsmidlerne i de lokale dispositionsfonde kan

inddrages aktivt og udnyttes effektivt i renoveringen af den almene sektor.

Derfor vil socialministeren udnytte den gældende bemyndigelse i

almenboligloven

til at fastsætte regler om, at dispositionsfondsstøtte til opretning,

udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning m.v. kan ydes som løbende

støtte til realkreditlån, der optages af afdelingen. Støtten vil kunne ydes

på

samme måde som ydelsesstøtte til nybyggeri. Det foreslås også, at kommunen

kan

stille garanti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 80 pct.

Dispositionsfonden

kan således dække ydelsesbetalingen på det realkreditlån, afdelingen optager,

og til gengæld kan afdelingen opkræve en løbende betaling med en anden

profil,

som evt. er lavere i begyndelsen. Af loven fremgår også, at

boligorganisationen

af midlerne i dispositionsfonden skal dække afdelingsudgifter til tab som

følge

af ledige boliger, der ikke dækkes af kommunen. Alt i alt gode tiltag, der

kan

sætte huslejen ned i afdelingen, hvilket Dansk Folkeparti er glade for, at

der

nu gives en mulighed for med loven.

Der afsættes i perioden 2007-2010 en årlig pulje på 5 mio. kr.

til innovation, hvis formål bl.a. er at fremme kvaliteten og effektiviteten i

dansk byggeri samt fortsat at skabe forbedringer af byggeriets og boligernes

standard, herunder med hensyn til fejl og skader.

Der har været en stigende interesse for at indgå lokalt eller

landsdækkende samarbejde enten i form af administrative fællesskaber eller

ved

egentlige sammenlægninger. Derfor ændres beslutningsstrukturen ved

sammenlægning af boligorganisationer, så øverste myndighed tillægges

kompetence

til at beslutte opløsning i forbindelse med sammenlægning, uden at forslaget

skal forelægges samtlige afdelinger i den eller de boligorganisationer, der

nedlægges.

Som led i boligaftalen af 4. november 2005 blev det besluttet at

afsætte midler i Landsbyggefonden til etablering af

en landsdækkende

internetbaseret boligportal. Boligorganisationernes indbere

tning af data

til portalen bliver med loven nu gjort obligatorisk.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget stiller sig fuldt bag

lovforslaget, der udmønter boligaftalen om den almene sektors midler indgået

5.

november 2006 med regeringen og Dansk Folkeparti. Boligaftalen betyder et

historisk løft til renovering og modernisering af de eksisterende almene

boliger

og boligområder. Sammenlignet med boligaftalen, som et bredt flertal i

Folketinget

indgik i 2002, er der tale om et årligt løft på næsten 1 mia. kr. Samtidig

sættes der 400 mio. kr. årligt af til sociale foranstaltninger til gavn for

problemramte boligområder.

Boligaftalen betyder samtidig, at Landsbyggefondens bidrag til

nybyggeri nedbringes markant. Hvor Landsbyggefonden i 2002 medfinansierede 71

pct.

af statens udgifter til ydelsesstøtte, falder Landsbyggefondens bidrag nu til

25 pct. Dette markante fald var en betingelse for Det Radikale Venstres

opbakning til boligaftalen. Det var helt nødvendigt for at skabe luft til de

nødvendige ekstra investeringer i de eksisterende almene boliger og

boligområder.

For Det Radikale Venstre er det afgørende at fastslå, at hver

eneste krone, der fremover indbetales til Landsbyggefonden, vil komme den

almene boligsektor til gavn. Vi har fastholdt princippet om, at

Landsbyggefonden også kan bidrage til nybyggeri – helt i

overensstemmelse med

det formål, der blev formuleret, da fonden blev oprettet i 1967. Dette

princip

har der været bred politisk tilslutning til. Det gjaldt også under

SR-regeringen, der i 1999 gennemførte en finansieringsreform med henblik på

at

styrke sektorens selvfinansiering. Heri indgik bl.a., at man oprettede en

nybyggerifond netop med det ene formål at støtte nyt alment byggeri.

Det Radikale Venstre stiller sig på den baggrund stærkt undrende

over for, at navnlig Socialdemokratiets medlemmer nu pludselig lægger afstand

til dette princip. Vi savner endnu en gyldig begrundelse, der kan forklare

det

pludselige dramatiske kursskifte.

Det Radikale Venstre er enige i sigtet om at bekæmpe uligheden

på boligmarkedet. Men skattestoppet, som også Socialdemokratiet støtter, er

uden sidestykke det, der bidrager mest til den voksende ulighed på

boligmarkedet. Også derfor ønsker vi at gøre op med skattestoppet. Vil

Socialdemokratiet

med troværdighed gøre op med denne voksende ulighed, burde partiet derfor

revidere sin støtte til skattestoppet.

Det Radikale Venstre har lagt afgørende vægt på, at der med

boligaftalen bliver lagt op til en langsigtet reform af den almene

boligsektor.

Vi ønsker at styrke den almene boligsektors handlefrihed og

konkurrencedygtighed – med kommunerne som det naturlige

omdrejningspunkt. Vi

ønsker en boligsektor, der får langt bedre mulighed end i dag for at indrette

sig lokalt og finansiere sig som et konkurrencedygtigt alternativ til andre

boligformer. Vi glæder os over, at der allerede nu tegner sig bred opbakning

til det, der bør blive en historisk reform.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at regeringen

i 2002 indførte et fuldstændig nyt princip i dansk politik, som indebærer, at

de, der bor til leje, skal betale ydelsesstøtte med henblik på opførelse af

nye

almene boliger. Dette lovforslag indebærer en massiv overførsel af lejernes

penge fra Landsbyggefonden til aflastning af statsfinanserne, og det er på

sigt

ganske enkelt uholdbart tillige med et skattestop og nye finansieringsformer,

der i den grad favoriserer husejerne. Lovforslaget øger uligheden i Danmark

på

en for Socialdemokratiet ganske uhørt måde.

På den konto har regeringen og Dansk Folkeparti trukket over 8

mia. kr. af lejernes penge. Tager man den pengemaskine med, som

finansministeren har opfundet her, forstået på den måde, at man ikke

finansierer til markedsrenten, men til en overrente – så nærmer det sig

stærkt

10 mia. kr.

Hovedparten af de boliger, der bliver opført med ydelsesstøtte, er

ældreboliger og plejeboliger. Socialdemokratiet synes, det er helt i orden,

at vi får gode og ordentlige boliger til vores ældre og til mennesker, der

har et handicap, men Socialdemokratiet mener, at det burde være en

samfundsmæssig forpligtelse, præcis som formanden for Ældreboligrådet, den

tidligere konservative finansminister Palle Simonsen, har udtalt, at det

burde alle skatteborgere være med til at betale for. Det betyder, at der ikke

er penge nok til at finansiere og sætte den fornødne renovering i gang, sætte

huslejerne ned og løfte den boligsociale indsats. Regeringens eget

ghettoudvalg med Jørgen Nue Møller i spidsen har jo været ude med et

fremragende forslag om, at hvis man skal lave en udtynding i ghettoområderne

eller de socialt udsatte boligområder, så skal man sætte huslejen ned. Det

kan Socialdemokratiet fuldt ud tilslutte sig.

Socialdemokratiet har gennem et langt forhandlingsforløb i 2005 samt

igen her i 2006 prøvet at få stoppet dette tyveri af lejernes penge til

at fylde huller i statskassen op med. Det er ikke lykkedes, og derfor siger

Socialdemokratiet nu: Stop dette, og lad Danmarks lejere i den almene

sektor få glæde af opsvinget.

Socialdemokratiet foreslår på denne baggrund følgende:

For det første skal huslejen ned. Det er urimeligt, at lejerne

ikke får de samme muligheder som ejerne. Og med en lavere husleje vil flere

–

også de ressourcestærke – vælge at bo alment. Derfor foreslår

Socialdemokratiet

en finansieringsreform, der skal sikre mulighed for omlægning til nye lån med

lavere rente, længere løbetid eller ligefrem afdragsfrihed i perioder, så

huslejen kan sænkes. I de allerdyreste lejligheder skal huslejen sænkes med

op

til 25 pct. om måneden. Huslejen i andre boliger skal sænkes mindre – og

i

nogle slet ikke, fordi de i forvejen er meget billige. Socialdemokratiet

forestiller sig, at huslejerne i den almene sektor i gennemsnit sænkes med 10

pct.

Ud over finansieringsreformen vil Socialdemokratiet bruge 4 mia.

kr. af Landsbyggefondens midler til at give huslejenedsættelserne en

kickstart.

Huslejenedsættelser i den størrelse, Socialdemokratiet foreslår, vil være et

stort skridt på vejen til at bremse den voksende sociale og økonomiske

ulighed

i Danmark. Ligesom det vil styrke den almene sektors konkurrenceevne og

dermed

modvirke ghettodannelsen.

Pengene i Landsbyggefonden er den almene sektors egne. Og det er

efter Socialdemokratiets opfattelse kun rimeligt, at de bruges til fordel for

dem, der selv har sparet op. Socialdemokratiet vender sig derfor på det

kraftigste imod regeringens planer om at konfiskere store dele af lejernes

penge fra Landsbyggefonden. I regeringens finanslovforslag lægges der således

op til at trække hele yderligere 1,6 mia. kr. ud af

Landsbyggefonden til at aflaste statens finanser.

For det andet skal der ske en markant og effektiv indsats mod

ghettoiseringen på boligmarkedet. Det er økonomisk helt uholdbart, og det

truer

sammenhængskraften i samfundet, at der er store boligområder, hvor under

halvdelen af beboerne i den arbejdsdygtige alder går på arbejde. En

investering

i mindre ghettoisering er en investering i fremtiden. Over de næste fire år

vil

Socialdemokratiet derfor bruge 4 mia. kr. til en bred ghettoindsats, som både

skal rette op på de belastede områder og hindre, at yderligere områder

udvikler

sig i negativ retning.

For det tredje mener Socialdemokratiet, at der er brug for langt

flere almene boliger til en pris, almindelige familier kan betale. Det er

efterhånden ved at blive sådan, at helt almindelige lønmodtagergrupper ikke

har

råd til at bo i storbyerne. Socialdemokratiet finder det fuldstændig

uholdbart,

at vigtige samfundsborgere som social- og sundhedsassistenter og

rengøringspersonale udelukkes fra at bo i nærheden af deres arbejde. Faktisk

er

boligmarkedet i dag så skævvredet, at der heller ikke er boliger i storbyerne

til folk i mellemindkomstgruppen som f.eks. lærere, sygeplejersker og

politibetjente. Flere og billigere boliger er derfor helt nødvendige, hvis

samfundet skal hænge ordentligt sammen.

Enhedslistens medlem af

udvalget tager på det kraftigste afstand fra, at regeringen fortsætter

tyveriet

af lejernes penge. Det skaber større ulighed i samfundet, at regeringen,

Dansk

Folkeparti

og Det Radikale Venstre

fremsætter lovforslag om, at det igen udelukkende er lejerne, der skal betale

for almene boliger, og ikke os alle sammen over skatten.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Marion Pedersen (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

Hanne Severinsen (V)

Søren Pind (V)

Anita Knakkergaard (DF)

Mia Falkenberg (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Lissa Mathiasen (S)

fmd.

Vibeke Grave (S)

Jytte Andersen (S)

Hüseyin Arac (S)

René Skau Björnsson (S)

Charlotte Fischer (RV)

Morten Homann (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 81

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra socialministeren

2

Vedr. førstebehandlingen af lovforslaget

3

Høringsnotat, fra socialministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Supplerende høringssvar fra socialministeren

6

Henvendelse af 31/10-06, udtalelse fra Stormøde blandt

almene boligfolk i Esbjerg

7

Henvendelse af 28/10-06 fra Arbejdernes Andels

Boligforening

8

Materiale udleveret til Boligudvalgets møde den 28/11-06

fra Boligselskabet Samvirke

9

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

10

Henvendelse af 28/11-06 Jette Skov, formand for afd. 15,

Haderslev Andels Boligforening

11

Henvendelse fra Kaj Erik Andersen, Haderslev

12

Henvendelse af 4/12-06 fra Haderslev Andels Boligforening

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 81

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af den 31/10-06 fra

almene boligfolk i Esbjerg, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/10-06 fra

Arbejdernes Andels Boligforening, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm. om, hvor mange penge der er i Landsbyggefonden, og

hvor pengene kommer fra, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om finansieringen af et evt. underskud i

Landsbyggefonden, både for finansieringsmetode og evt. lån og tilskud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvornår Landsbyggefonden bliver solvent, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvor mange penge der er brugt fra

Landsbyggefonden til ydelsesstøtte til nybyggeri, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm., om midlerne fra Landsbyggefonden skal bruges til at

finansiere nybyggeri, til socialministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om baggrunden for, at almene boligorganisationer

ikke kan lånefinansiere som andre aktører på boligmarkedet, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorfor regeringen og aftalepartierne først nu

inddrager de lokale dispositionsfonde i finansieringen af boligaftalen, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan ordlyden »at mulighederne for anden

finansiering, herunder finansiering via dispositionsfonden, skal udnyttes i

forsvarligt omfang« fra boligaftalen skal forstås, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

11

Spm. om, hvor mange statslige midler der er tilført

Landsbyggefonden, til socialministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor meget man vil kunne nedsætte huslejen hos

de enkelte beboere ved renovering, når det nu bliver muligt at inddrage de

lokale dispositionsfonde, til socialministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorfor det er beboerne i den almene sektor, der

skal betale innovation af byggeriet, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

14

Spm. om fordelingen af nyt alment boligbyggeri med

ydelsesstøtte for årene 2002-2009, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm. om de midler, der bruges til ydelsesstøtte, kunne

være brugt til andre formål til gavn for beboerne i den almene sektor, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om den anslåede ramme på 1,5 mia. kr. kan blive

større ved et større byggeri end det af ministeren estimerede i loven, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden til alment

boligbyggeri har nogen indflydelse på antallet af nybyggede almene boliger,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan inddragelse af parterne skal foregå i

udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan bemyndigelserne omkring anvendelse af

midlerne i de lokale dispositionsfonde tænkes udmøntet, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

20

Spm., om det er korrekt, at Landsbyggefonden har aflastet

statskassen med knap 10 mia. kr. ved udløbet af 2009, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

21

Spm., om det er økonomisk ansvarligt at inddrage

dispositionsfondsmidler i finansieringen af ydelsesstøtte i Landsbyggefonden,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren kan oplyse, om det er korrekt

forstået, at lejerne i almene boliger - fremover ved større renoveringer af

deres boliger - ikke kan få direkte støtte fra dispositionsfonden m.v., til

socialministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/11-06 fra Jette

Skov, formand for afd. 15, Haderslev Andels Boligforening, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

24

Spm. om kommentar til henvendelse fra Kaj Erik Andersen,

Haderslev, til socialministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-06 fra

Haderslev Andels Boligforening, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

Lignende dokumenter