Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 7. december 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v.
(Den almene sektors midler, sammenlægning af
boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal)
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1.
behandling den 24. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og socialministeren sendte den 9. november 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 17. Den 15. og 16. november 2006 sendte
socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Almene boligfolk i Esbjerg,
Arbejdernes Andels
Boligforening,
Haderslev Andels Boligforening,
afd. 15 og
Kaj Erik Andersen, Haderslev.
Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
Læs alt
henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Boligselskabet Samvirke mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal bemærke, at lovforslaget
udmønter boligaftalen om anvendelse af den almene sektors midler af 5.
november
2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Dansk
Folkeparti
er glad for, at Landsbyggefondens rammer til renovering forhøjes i 2007-2008
fra 1,5 mia. kr. til 2,4 mia. kr. årligt. Endvidere forøges rammerne i årene
2009-2012 med 2,4 mia. kr. årligt. Mindst 150 mio. kr. af den årlige ramme
øremærkes til tilgængelighed. I alt over 14,4 mia. kr. skal bruges til hårdt
tiltrængt renovering de næste 6 år.
Der vil endvidere ske en fortsat social og forebyggende indsats
samt huslejenedsættelser i de problemramte afdelinger inden for en ramme på
400
mio. kr. årligt i årene 2007-2010. Af denne ramme kan 200 mio. kr. årligt
bruges til huslejenedsættelser i de udsatte boligafdelinger.
Der er fortsat behov for nybyggeri, og det lykkedes Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre at få statens andel af ydelsesstøtten
forhøjet fra de nuværende 50 pct. til 75 pct. i årene 2007-2010 til nye
almene
boliger. I denne periode forventes det, at ydelsesstøtten beløber sig til 6,3
mia. kr.,
hvoraf staten betaler 4,7 mia.
kr. og Landsbyggefonden bidrager med knap 1,6 mia. kr.
Med henblik på en styrket renoverings- og ghettoindsats foreslås
det at ændre reglerne for indbetalingerne til Landsbyggefonden for afdelinger
med tilsagn før 1999, så en større del af midlerne fordeles via
Landsbyggefonden.
1/3 af midlerne indbetales herefter til dispositionsfonden, og 2/3 indbetales
til Landsbyggefonden. Dette vil indebære en harmonisering af de i dag
forskellige regelsæt.
Dispositionsfondsmidlerne i de lokale dispositionsfonde kan
inddrages aktivt og udnyttes effektivt i renoveringen af den almene sektor.
Derfor vil socialministeren udnytte den gældende bemyndigelse i
almenboligloven
til at fastsætte regler om, at dispositionsfondsstøtte til opretning,
udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning m.v. kan ydes som løbende
støtte til realkreditlån, der optages af afdelingen. Støtten vil kunne ydes
på
samme måde som ydelsesstøtte til nybyggeri. Det foreslås også, at kommunen
kan
stille garanti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 80 pct.
Dispositionsfonden
kan således dække ydelsesbetalingen på det realkreditlån, afdelingen optager,
og til gengæld kan afdelingen opkræve en løbende betaling med en anden
profil,
som evt. er lavere i begyndelsen. Af loven fremgår også, at
boligorganisationen
af midlerne i dispositionsfonden skal dække afdelingsudgifter til tab som
følge
af ledige boliger, der ikke dækkes af kommunen. Alt i alt gode tiltag, der
kan
sætte huslejen ned i afdelingen, hvilket Dansk Folkeparti er glade for, at
der
nu gives en mulighed for med loven.
Der afsættes i perioden 2007-2010 en årlig pulje på 5 mio. kr.
til innovation, hvis formål bl.a. er at fremme kvaliteten og effektiviteten i
dansk byggeri samt fortsat at skabe forbedringer af byggeriets og boligernes
standard, herunder med hensyn til fejl og skader.
Der har været en stigende interesse for at indgå lokalt eller
landsdækkende samarbejde enten i form af administrative fællesskaber eller
ved
egentlige sammenlægninger. Derfor ændres beslutningsstrukturen ved
sammenlægning af boligorganisationer, så øverste myndighed tillægges
kompetence
til at beslutte opløsning i forbindelse med sammenlægning, uden at forslaget
skal forelægges samtlige afdelinger i den eller de boligorganisationer, der
nedlægges.
Som led i boligaftalen af 4. november 2005 blev det besluttet at
afsætte midler i Landsbyggefonden til etablering af
en landsdækkende
internetbaseret boligportal. Boligorganisationernes indbere
tning af data
til portalen bliver med loven nu gjort obligatorisk.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget stiller sig fuldt bag
lovforslaget, der udmønter boligaftalen om den almene sektors midler indgået
5.
november 2006 med regeringen og Dansk Folkeparti. Boligaftalen betyder et
historisk løft til renovering og modernisering af de eksisterende almene
boliger
og boligområder. Sammenlignet med boligaftalen, som et bredt flertal i
Folketinget
indgik i 2002, er der tale om et årligt løft på næsten 1 mia. kr. Samtidig
sættes der 400 mio. kr. årligt af til sociale foranstaltninger til gavn for
problemramte boligområder.
Boligaftalen betyder samtidig, at Landsbyggefondens bidrag til
nybyggeri nedbringes markant. Hvor Landsbyggefonden i 2002 medfinansierede 71
pct.
af statens udgifter til ydelsesstøtte, falder Landsbyggefondens bidrag nu til
25 pct. Dette markante fald var en betingelse for Det Radikale Venstres
opbakning til boligaftalen. Det var helt nødvendigt for at skabe luft til de
nødvendige ekstra investeringer i de eksisterende almene boliger og
boligområder.
For Det Radikale Venstre er det afgørende at fastslå, at hver
eneste krone, der fremover indbetales til Landsbyggefonden, vil komme den
almene boligsektor til gavn. Vi har fastholdt princippet om, at
Landsbyggefonden også kan bidrage til nybyggeri – helt i
overensstemmelse med
det formål, der blev formuleret, da fonden blev oprettet i 1967. Dette
princip
har der været bred politisk tilslutning til. Det gjaldt også under
SR-regeringen, der i 1999 gennemførte en finansieringsreform med henblik på
at
styrke sektorens selvfinansiering. Heri indgik bl.a., at man oprettede en
nybyggerifond netop med det ene formål at støtte nyt alment byggeri.
Det Radikale Venstre stiller sig på den baggrund stærkt undrende
over for, at navnlig Socialdemokratiets medlemmer nu pludselig lægger afstand
til dette princip. Vi savner endnu en gyldig begrundelse, der kan forklare
det
pludselige dramatiske kursskifte.
Det Radikale Venstre er enige i sigtet om at bekæmpe uligheden
på boligmarkedet. Men skattestoppet, som også Socialdemokratiet støtter, er
uden sidestykke det, der bidrager mest til den voksende ulighed på
boligmarkedet. Også derfor ønsker vi at gøre op med skattestoppet. Vil
Socialdemokratiet
med troværdighed gøre op med denne voksende ulighed, burde partiet derfor
revidere sin støtte til skattestoppet.
Det Radikale Venstre har lagt afgørende vægt på, at der med
boligaftalen bliver lagt op til en langsigtet reform af den almene
boligsektor.
Vi ønsker at styrke den almene boligsektors handlefrihed og
konkurrencedygtighed – med kommunerne som det naturlige
omdrejningspunkt. Vi
ønsker en boligsektor, der får langt bedre mulighed end i dag for at indrette
sig lokalt og finansiere sig som et konkurrencedygtigt alternativ til andre
boligformer. Vi glæder os over, at der allerede nu tegner sig bred opbakning
til det, der bør blive en historisk reform.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at regeringen
i 2002 indførte et fuldstændig nyt princip i dansk politik, som indebærer, at
de, der bor til leje, skal betale ydelsesstøtte med henblik på opførelse af
nye
almene boliger. Dette lovforslag indebærer en massiv overførsel af lejernes
penge fra Landsbyggefonden til aflastning af statsfinanserne, og det er på
sigt
ganske enkelt uholdbart tillige med et skattestop og nye finansieringsformer,
der i den grad favoriserer husejerne. Lovforslaget øger uligheden i Danmark
på
en for Socialdemokratiet ganske uhørt måde.
På den konto har regeringen og Dansk Folkeparti trukket over 8
mia. kr. af lejernes penge. Tager man den pengemaskine med, som
finansministeren har opfundet her, forstået på den måde, at man ikke
finansierer til markedsrenten, men til en overrente – så nærmer det sig
stærkt
10 mia. kr.
Hovedparten af de boliger, der bliver opført med ydelsesstøtte, er
ældreboliger og plejeboliger. Socialdemokratiet synes, det er helt i orden,
at vi får gode og ordentlige boliger til vores ældre og til mennesker, der
har et handicap, men Socialdemokratiet mener, at det burde være en
samfundsmæssig forpligtelse, præcis som formanden for Ældreboligrådet, den
tidligere konservative finansminister Palle Simonsen, har udtalt, at det
burde alle skatteborgere være med til at betale for. Det betyder, at der ikke
er penge nok til at finansiere og sætte den fornødne renovering i gang, sætte
huslejerne ned og løfte den boligsociale indsats. Regeringens eget
ghettoudvalg med Jørgen Nue Møller i spidsen har jo været ude med et
fremragende forslag om, at hvis man skal lave en udtynding i ghettoområderne
eller de socialt udsatte boligområder, så skal man sætte huslejen ned. Det
kan Socialdemokratiet fuldt ud tilslutte sig.
Socialdemokratiet har gennem et langt forhandlingsforløb i 2005 samt
igen her i 2006 prøvet at få stoppet dette tyveri af lejernes penge til
at fylde huller i statskassen op med. Det er ikke lykkedes, og derfor siger
Socialdemokratiet nu: Stop dette, og lad Danmarks lejere i den almene
sektor få glæde af opsvinget.
Socialdemokratiet foreslår på denne baggrund følgende:
For det første skal huslejen ned. Det er urimeligt, at lejerne
ikke får de samme muligheder som ejerne. Og med en lavere husleje vil flere
–
også de ressourcestærke – vælge at bo alment. Derfor foreslår
Socialdemokratiet
en finansieringsreform, der skal sikre mulighed for omlægning til nye lån med
lavere rente, længere løbetid eller ligefrem afdragsfrihed i perioder, så
huslejen kan sænkes. I de allerdyreste lejligheder skal huslejen sænkes med
op
til 25 pct. om måneden. Huslejen i andre boliger skal sænkes mindre – og
i
nogle slet ikke, fordi de i forvejen er meget billige. Socialdemokratiet
forestiller sig, at huslejerne i den almene sektor i gennemsnit sænkes med 10
pct.
Ud over finansieringsreformen vil Socialdemokratiet bruge 4 mia.
kr. af Landsbyggefondens midler til at give huslejenedsættelserne en
kickstart.
Huslejenedsættelser i den størrelse, Socialdemokratiet foreslår, vil være et
stort skridt på vejen til at bremse den voksende sociale og økonomiske
ulighed
i Danmark. Ligesom det vil styrke den almene sektors konkurrenceevne og
dermed
modvirke ghettodannelsen.
Pengene i Landsbyggefonden er den almene sektors egne. Og det er
efter Socialdemokratiets opfattelse kun rimeligt, at de bruges til fordel for
dem, der selv har sparet op. Socialdemokratiet vender sig derfor på det
kraftigste imod regeringens planer om at konfiskere store dele af lejernes
penge fra Landsbyggefonden. I regeringens finanslovforslag lægges der således
op til at trække hele yderligere 1,6 mia. kr. ud af
Landsbyggefonden til at aflaste statens finanser.
For det andet skal der ske en markant og effektiv indsats mod
ghettoiseringen på boligmarkedet. Det er økonomisk helt uholdbart, og det
truer
sammenhængskraften i samfundet, at der er store boligområder, hvor under
halvdelen af beboerne i den arbejdsdygtige alder går på arbejde. En
investering
i mindre ghettoisering er en investering i fremtiden. Over de næste fire år
vil
Socialdemokratiet derfor bruge 4 mia. kr. til en bred ghettoindsats, som både
skal rette op på de belastede områder og hindre, at yderligere områder
udvikler
sig i negativ retning.
For det tredje mener Socialdemokratiet, at der er brug for langt
flere almene boliger til en pris, almindelige familier kan betale. Det er
efterhånden ved at blive sådan, at helt almindelige lønmodtagergrupper ikke
har
råd til at bo i storbyerne. Socialdemokratiet finder det fuldstændig
uholdbart,
at vigtige samfundsborgere som social- og sundhedsassistenter og
rengøringspersonale udelukkes fra at bo i nærheden af deres arbejde. Faktisk
er
boligmarkedet i dag så skævvredet, at der heller ikke er boliger i storbyerne
til folk i mellemindkomstgruppen som f.eks. lærere, sygeplejersker og
politibetjente. Flere og billigere boliger er derfor helt nødvendige, hvis
samfundet skal hænge ordentligt sammen.
Enhedslistens medlem af
udvalget tager på det kraftigste afstand fra, at regeringen fortsætter
tyveriet
af lejernes penge. Det skaber større ulighed i samfundet, at regeringen,
Dansk
Folkeparti
og Det Radikale Venstre
fremsætter lovforslag om, at det igen udelukkende er lejerne, der skal betale
for almene boliger, og ikke os alle sammen over skatten.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Marion Pedersen (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Kurt Kirkegaard (V)
Hanne Severinsen (V)
Søren Pind (V)
Anita Knakkergaard (DF)
Mia Falkenberg (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Lissa Mathiasen (S)
fmd.
Vibeke Grave (S)
Jytte Andersen (S)
Hüseyin Arac (S)
René Skau Björnsson (S)
Charlotte Fischer (RV)
Morten Homann (SF)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 81
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra socialministeren
2
Vedr. førstebehandlingen af lovforslaget
3
Høringsnotat, fra socialministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Supplerende høringssvar fra socialministeren
6
Henvendelse af 31/10-06, udtalelse fra Stormøde blandt
almene boligfolk i Esbjerg
7
Henvendelse af 28/10-06 fra Arbejdernes Andels
Boligforening
8
Materiale udleveret til Boligudvalgets møde den 28/11-06
fra Boligselskabet Samvirke
9
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
10
Henvendelse af 28/11-06 Jette Skov, formand for afd. 15,
Haderslev Andels Boligforening
11
Henvendelse fra Kaj Erik Andersen, Haderslev
12
Henvendelse af 4/12-06 fra Haderslev Andels Boligforening
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 81
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af den 31/10-06 fra
almene boligfolk i Esbjerg, til socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/10-06 fra
Arbejdernes Andels Boligforening, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
3
Spm. om, hvor mange penge der er i Landsbyggefonden, og
hvor pengene kommer fra, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om finansieringen af et evt. underskud i
Landsbyggefonden, både for finansieringsmetode og evt. lån og tilskud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvornår Landsbyggefonden bliver solvent, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvor mange penge der er brugt fra
Landsbyggefonden til ydelsesstøtte til nybyggeri, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm., om midlerne fra Landsbyggefonden skal bruges til at
finansiere nybyggeri, til socialministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om baggrunden for, at almene boligorganisationer
ikke kan lånefinansiere som andre aktører på boligmarkedet, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorfor regeringen og aftalepartierne først nu
inddrager de lokale dispositionsfonde i finansieringen af boligaftalen, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan ordlyden »at mulighederne for anden
finansiering, herunder finansiering via dispositionsfonden, skal udnyttes i
forsvarligt omfang« fra boligaftalen skal forstås, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
11
Spm. om, hvor mange statslige midler der er tilført
Landsbyggefonden, til socialministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvor meget man vil kunne nedsætte huslejen hos
de enkelte beboere ved renovering, når det nu bliver muligt at inddrage de
lokale dispositionsfonde, til socialministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorfor det er beboerne i den almene sektor, der
skal betale innovation af byggeriet, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
14
Spm. om fordelingen af nyt alment boligbyggeri med
ydelsesstøtte for årene 2002-2009, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm. om de midler, der bruges til ydelsesstøtte, kunne
være brugt til andre formål til gavn for beboerne i den almene sektor, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om den anslåede ramme på 1,5 mia. kr. kan blive
større ved et større byggeri end det af ministeren estimerede i loven, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden til alment
boligbyggeri har nogen indflydelse på antallet af nybyggede almene boliger,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvordan inddragelse af parterne skal foregå i
udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvordan bemyndigelserne omkring anvendelse af
midlerne i de lokale dispositionsfonde tænkes udmøntet, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
20
Spm., om det er korrekt, at Landsbyggefonden har aflastet
statskassen med knap 10 mia. kr. ved udløbet af 2009, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm., om det er økonomisk ansvarligt at inddrage
dispositionsfondsmidler i finansieringen af ydelsesstøtte i Landsbyggefonden,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren kan oplyse, om det er korrekt
forstået, at lejerne i almene boliger - fremover ved større renoveringer af
deres boliger - ikke kan få direkte støtte fra dispositionsfonden m.v., til
socialministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/11-06 fra Jette
Skov, formand for afd. 15, Haderslev Andels Boligforening, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
24
Spm. om kommentar til henvendelse fra Kaj Erik Andersen,
Haderslev, til socialministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-06 fra
Haderslev Andels Boligforening, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (15. november 2006) - L 81 Retsinformation · 15. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) Retsinformation · 24. januar 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal) Retsinformation · 15. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) (Styring og finansiering af den almene boligsektor) Retsinformation · 24. september 2009
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) Retsinformation · 23. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Byggeskadefondsdækning af renovering af almene boliger m.v.) Retsinformation · 22. januar 2011