Sag om, hvorvidt sagsbehandlingen af den respektive sag kan gå om
Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 6. marts 2007 aføstre Landsrets 23. afdeling
(landsdommeme Vagn Joensen, Steen Mejer Hansen og Søren Hafstrøm (kstj).
23. afd. nr. W34&06:
1)
(advokat Anders Christian Jensen, besk.)
2)
(advokat Anders Christian Jensen, besk.)
mod
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration
(Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær Christensen)
Under denne sag, som er anlagt den 3 i . januar 2006 har sagsøgeme,
og
, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integrations, afgørelse af27. juli 2005 ophæves og sagen
hjemvises til fornyet behandling.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling:
Part 1
Part 1
Part 2
Part 2
-2-
Sagsøger 1,
, der er irakisk statsborger og født i 1935, er
mor til sagsøger 2,
Læs alt
, der ligeledes er irakisk statsborger og
siden den 15. december 2000 har opholdt sig i Danmark, hvor han er meddelt ophoidstilla
delse som de facto flygtning.
I forbindelse med udfyldelsen af et asylansøgningsskema den I I . januar 2001 oplyste
blandt andet:
Jeg er en mand, som forsørger min mor, min mor er oppe i årene, hun har ikke andre
der kan hjælpe hende, derfor gørjeg hvadjeg kan for at hjælpe min mor og ikke
myndighederne.
Af en udtalelse af 10. september 2001 fra Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Univer
sitetshospital fremgår blandt andet:
er enebarn. Hans far døde, da han var 2 år gammel. Han beskriver et
nærmest symbiotisk forhold til sin mor, som han, sammen med sin kone og 3 bom,
har boet hos.
har siden den 20. april 1995 været gift med
, med hvem han nu har 4 børn.
ansøgte i juni måned 2002 i
Amman, Jordan, om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenfønng for
sig og de dengang tre fællesbøm. Hun blev meddelt opholdstilladelse i marts 2003 og ind-
rejste herefter til Danmark fra Damaskus, Syrien, hvor hun havde ophold.
ansøgte den 28. maj 2003 i Damaskus, Syrien, om op-
hoidstilladelse i Danmark med henblik på “Family Reunification to son”
Den
I 7. august 2004 meddelte Udlændingestyrelsen
afslag
på hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
Part 2
Part 1
Part 2
Part 2
Part 2
Vidne 1
Vidne 1
Part 1
Part 1
Afgorelse
UdIændingestyrelsen kan ikke give dig opholdstilladelse, da det efter styrelsens vur
dering ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige forhold, at der er
grundlag for at meddele dig opholdstilladelse.
Afgørelsen er truffet i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. I.
Begrundelse
Styrelsen har efter en gennemgang af sagen ikke fundet, at der foreligger oplysninger
om sådanne ganske særlige forhold, at der er grundlag for at meddele dig opholdstil
ladelse efter § 9 c, stk. i.
Styrelsen har herved lagt vægt på, at
fik ophoidstilla
delse allerede i september 2001 , og du først indgav ansøgning om opholdstilladelse i
maj 2003.
Det forhold, at
har støttet dig økonomisk med 300 US
dollar om måneden, finder styrelsen ikke kan føre til en anden afgørelse.
Styrelsen finder ej heller det forhold, at du ifølge den vedlagte lægeerklæring har be
hov for en operation af din ryg, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.’
Styrelsen finder således ikke på baggrund af de fremlagte heibredsoplysninger, at du
lider af en så alvorlig sygdom, at det vil være humanitært uforsvarligt ikke at medde
le dig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9C, stk. i.
Styrelsen har ved afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven § 9C, stk.
, er opfyldt.
Udlændingestyrelsens afgørelse blev påklaget til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration. Af ministeriets afgørelse af 27. juli 2005 sendt til sagsøgemes daværende
advokat fremgår blandt andet:
Part 2
Part 2
Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Deres
klient kan således ikke gives opholdstilladelse i Danmark, da der ikke foreligger gan
ske særlige grunde.
Retsregler
Efter udlændingelovens § 9 c, stk.
, I . pkt., kan der efter ansøgning gives opho1ds.
tilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami1i
ens enhed, taler derfor.
Af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, I . pkt. (lovforslag nr. L i 52
fremsat den 28. februar 2002, side 65-66) er nævnt følgende eksempler på situatio.
ner, hvor der vil kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9c,
stk. 1, 1. pkt.:
‘1Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gæl
dende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk.
, men hvor det som følge afDanmarks in
ternationale forpligtelser — herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 8 .-- er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gældende praksis kan der
endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse
til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenfønng ikke er mulig efter de gælden-
de bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. i.
Der kan på denne baggrund feks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde,
hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller hvor der er tale
om en ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset ophoidstilla
deIse i mere end de sidste tre år, feks. hvor den herboende har opholdstilladelse som udsen-
delseshindret. ...
Der kan endvidere f.eks. meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicappet udlæn
ding over 18 år risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået
opholdstilladelse her i landet, og den pågældende har været afhængig af familiens pleje og
forsørgelse, eller hvor der er tale om et særligt kvalificeret søskendeforhold normalt i form
af, at en væsentlig ældre herboende søskende i en årrække forinden indrejsen i Danmark har
fungeret som forælder og forsørger for en mindreång søskende.”
Det er en forudsætning for anvendelsen af § 9 c, stk. I, i . pkt. i forbindelse med op
hoidstilladelse som følge af familiemæssig eller lignende tilknytning, at tilknytnin
gen går ud over, hvad selve slægtsforholdet normalt medfører, og at der kan anføres
vægtige grunde for, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand. Afgørelsen
heraf beror på en skønsmæssig præget vurdering, og opholdstilladelse gives efter
praksis kun, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Udlændingelovens § 9 c, stk. i , i . pkt. vil herudover for eksempel kunne finde an
vendelse, hvis der er tale om en udlænding, som er født i Danmark og tidligere har
haft et langvarigt ophold her i landet, eller såfremt der foreligger væsentlige hel
bredsmæssige eller humanitære omstændigheder, der gør, at der bør gives ophoidstil
ladelse her i landet.
Det forhold, at en ansøger ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. i,
kan ikke i sig selv begrunde, at der gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, I . pkt.
faktiske omstændigheder afbetydningfor sagens afgørelse
Vurdering
Ministeriet finder, at Deres klient ikke kan gives opholdstilladelse i medfør af ud-
lændingelovens § 9 c, stk.
, i . pkt.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at der ikke ses at foreligger en helt særlig til-
bytning mellem Deres klient og Deres khents søn, der ligger udover, hvad der føl-
ger af slægtskabet i sig selv.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at Deres klients søn indrejste i Danmark den i 5.
december 2000, at han fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2,
den 28. september 200!, og at Deres klient først den 28. maj 2003 indgav ansøgning
om opholdstilladelse i Danmark.
Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at Deres klient ikke har andre
børn end sin herboende søn, at Deres klients ægtefælle er død, og at Deres klients søn
hver måned sender penge til Deres klient og har telefonisk kontakt til hende. Ministe
net finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet udfald af sagen, da ministeriet
ikke derved finder, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem Deres klient og
hendes herboende søn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Ministeriet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om Deres klients per-
sonlige forhold, herunder heibredsmæssige forhold, der kan begrunde, at Deres klient
gives opholdstilladelse.
Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at Deres klient har for højt
blodtryk, at hun er plaget af gigt, og at hun har problemer med sin ryg, som hun skal
opereres for. Ministeriet finder ligeledes ikke, at dette kan føre til et andet udfald af
sagen, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at Deres klient lider af en alvorlig
sygdom eller handicap, som kan begrunde opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Forklaringer:
Der er i landsretten afgivet forklaring af
og
.
har forklaret, at han og hans mor indtil hans flugt fra Irak
altid har boet sammen. Indtil 1993 levede de som beduiner og holdt fir, som de levede af
at sælge. Han mor blev gammel og kunne ikke magte arbejdet med fårene mere. I I 993
flyttede de derfor ind i et hus, som han selv havde opført, i byen Al-Nasirieh i provinsen
Hay Arido. I I 995 blev han gift, og hans kone flyttede ind hos ham og moderen. Han og
konen fik indtil hans flugt 3 børn. Han forsørgede sin familie og sin mor ved at sælge tøj
på et marked. Efter at han var kommet til Danmark, sendte han penge til sin familie. Hans
kone flyttede først fra Irak til Amman og søgte om familiesammenføring, og tog derefter
videre til Damaskus. Hans mor blev tilbage i huset, idet hun havde vanskeligt ved at kom-.
me ud af Irak, da hun ikke kunne få et pas. I 2003 kom hans mor til Syrien, hvor hun boede
sammen med hans kone og børn i en lejlighed indtil deres afrejse til Danmark. Han sender
stadig penge til sin mor. Han har forsørget sin mor, siden han fik arbejde, og han har pligt
til at forsørge hende. Han mener, at hans mor kom til Syrien i januar 2003, så der er mulig-.
vis en oversættelsesfejl i erklæringen fra “The Council of Iraqi Tribes”. Hans kone og børn
Part 2
Part 2
Vidne 1
kom til Jordan omkring maj 2002, men det tog flere måneder, før hans mor kunne rejse
efter dem. Han er sikker på, at hans mor kom til Syrien, før hans kone og børn rejste til
Damnark.
har forklaret, at hun blev gift med
i
1995. De boede sammen i Al-Nasirieh. Hendes mand boede i sit hus sammen med sin mor,
da hun flyttede ind. Hendes svigermor havde ikke længere arbejde, men havde tidligere
passet fk Hun havde ikke selv arbejde. Hendes mand flygtede i 2000, fordi han havde
problemer med politiet. Hun blev boende i huset med sine børn og sin svigermor. Da hen-
des mand nåede til Danmark, begyndte han at sende penge til dem. Hun havde svært ved at
få pas til sig selv og børnene, men fik det til sidst og rejste til Jordan i maj 2002. Hun søgte
familiesammenføring fra Amman og rejste til Damaskus i juli 2002, da hun havde fået en
lejlighed der. Hendes svigermor blev boende alene i hak, men nogle naboer hjalp hende.
Det var svært for hendes svigermor at
f pas. Til sidst lykkedes det hendes svigermor at
komme til Syrien via grænsen mod det nordlige hak. Vidnet kom til Danmark den 29.
marts 2003. Hun mener, at hendes svigermor kom til Syrien 8 måneder efter hende. De
boede kun sammen i Damaskus i et kortere stykke tid.
Sagsogerne har i det væsentligste procederet sagen i overensstemmelse med følgende an-
bringender anført i sagsøgemes påstandsdokument af23. januar 2007:
Anbringender:
Lovgrundlaget: Sagforholdet er korrekt af sagsøgte henført til udlændinge-
lovens § 9e, stk. i . Det er også korrekt af sagsøgte anført, at bestemmelsen
viderefører den ældre § 9, stk. 2, nr.
1.
Den afgørende betingelse er efter om der foreligger en nær familiemæssig
eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.
Det er et retsligt spørgsmål, hvad der skal forstås ved “nær familiemæssig
eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person”. Det er såle
des undergivet domstolenes prøvelse, både i henseende til den generelle for-
ståelse og i henseende til om de forhold, som konkret foreligger i sagen, kan
henføres hertil,jf. U2006.1149H.
Efter bevisførelsen for landsretten skal det i sagen lægges til grund, at part I
gennem længere tid har boet i husstand med part 2. Først således at part 2 i
hans barndom og ungdom boende hos part i . Dernæst således, at part I , da
part 2 fik arbejde og senere blev gift, boede i part 2’s husstand og der fik
forsørgelse. Part
I deltog selvsagt i arbejdet med at passe børn og hushold
Part 2
Vidne 1
-8-
ning
Dette fortsatte
efter
part
2’sflugt
til
Danmark
i
december
2000.
Part
1,
hustruen
og
de
3
børn
flygtede
til
Syrien
og
samlevede
der,
som
en
fælles
husstand.
Der
foreligger
herefter
den
højst
tænkelige
grad
afnær
familiemæssig
til
knytning.
Det
er
uklart
efter
afgørelsen,
om
sagsøgte
har
lagt
til grund, at
der
er
nær
familiemæssig
tilknytning
mellem
mor
og
søn.I
begrundelsen
nævnes
ale
ne,
at
sønnen
indrejste
i
Danmark
den
15.12.2000, og
at
moderen først
den
28.05.2003
indgav
ansøgning om
opholdstilladelse.
Imidlertid
anfører
sag-
søgte
i
processkrifi
A,
at
part
I
ikke
opfylder
kriteriet
om
“nær
familiemæs
sig
eller
lignende
tilknytning”.
Sagsøgte
har
således lagt
en
forkert
retsanvendelse
til
grund.
Spørgsmålet
er
afvæsentlig
betydning.
Derfor
skal
afgørelsen
ophæves
og
sagen
hjemvises.
Retten
til
et
familieliv,
artikel
8.
Det
gøres
gældende,
at
der
foreligger
et
familieliv,
der
er
omfattet
af
artikel
8
i
Den
Europæiske
Menneskerettig
hedskonvention.
Det
følger
af,
at
sagsøgeme er nært
beslægtede,
at
de
i
lang
tid
har
levet
i
samme
husstand og
at
part
2
forsørger
part
i.
Gennem
afslaget
krænker
Danmark
sin
forpligtelse,
da
familielivet
kun
kan
udfoldes
i
Danmark
det
af
sagsøgte
givne
afslag
indebærer
således,
at
fami
ilen
for
stedse
må
leve
splittet. Det
fælles
hjemland
er
frak.
Sønnen er
aner-
kendt
som
flygtning
derfra
og
vil
alene
kunne sendes
tilbage
til
Trak,
såfremt
der
foreligger
de
i
5
i
-konventionen
nævnte
ophørsgrunde. Det
er langt
fra
at
være
tilfældet.
Syrien
er
ikke
en
mulighed, da
ingen
af
sagsøgeme
har
eller
kan
få
opholdsret
i
dette
land.
7,
Sagsøgte
har
i
det
væsentligste
procederet
sagen
i
overensstemmelse med
følgende
anbrin
gender
anført
i
sagsøgtes påstandsdokument
af
24.
januar
2007:
7’
Til
støtte
for
påstanden om
frifindelse
gøres
det
gældende,
at
Integrations
ministeriets
afgørelse
af
27.
juli
2005, som
stadfæstede
Udlændingestyrel
sens
(nu
Udlændingeservices)
afgørelse
af
i
7.
august2004,
om
afslag
på
opholdstilladelse
er lovlig,
korrekt
og
har hjemmel
i
udlændingelovens
§
9
c,
stk.
,
ligesom
Ïntegrationsministeriets
afgørelse
er
i
overensstemmelse
med
retspraksis og
administrativ
praksis.
Videre
gøres
det gældende,
at
de faktiske
oplysninger,
somministeriet
har
lagt
til
grund
for
afgørelsen
af27.
juli
2005
er korrekte
og
i
overensstem
melse
med de
oplysninger, som sagsøgeme
har
oplyst
i
Udlændingestyrel
sens
spørgeskema.
Endelig
gøres
det
gældende,
at
Integrationsministenets
praksis
er
i
overens-
stemmelse med
EMRK
artikel
8,
og
at
Iandsrettens
prøvelse
ikke
omfatter
en
prøvelse
af
selve
det
administrative
skøn.
Ad
udlændingelovens
§
9
c,
stk.
I.
Udlændingelovens
§
9
c,
stk.
i ,
er
en
fakultativ
besteimnelse,
dvs.
en
be
stemmelse,
som
alene
finder
anvendelse,
hvis
myndighederne
efter en
kon
kret
og
individuel vurdering
finder,
at
betingelserne
i
henhold
til
praksis
er
opfyldt.
Dette indebærer,
at
forvaitningsmyndigheden
har
et
vidt skøn
ved
den
konkrete vurdering.
Formålet
med
§
9
c,
stk.
i ,
er
at
give
opholdstilladelse
til
udlændinge,
der
ikke
kan
få
familiesammenfønng efter
§
9,
stk.
i,
og
hvor
der
foreligger
ganske
særlige
omstændigheder.
Bestemmelsens
formål
skal
for
det
første
bedømmes
i
lyset
af,
at
der
siden
gennemførelsen
af
udlændingeloven
i
1983
har
været
et
indvandringsstop
i
Danmark,
og
bestemmelserne
om fakultative
ophoidstilladelser
er
derfor
undtagelser
til
hovedreglen
om,
at
udlændinge
ikke
kan
få
opholdstilladelse
i
Danmark.
Dette
indebærer,
at
bestemmelserne
skal
fortolkes snævert og
indskrænkende, og
at
den
ikke
kan
undergives
nogen
form
for
dynamisk
fortoikning.
For
det
andet
skal
formålet
bedømmes
i
lyset
af,
at
bestemmelserne
om
fa
kultativ opholdstilladelse
efter
deres
ordlyd
og
placering
i
udlændingeloven
er
givet
et
indhold,
der
indebærer, at
Integrationsministeriet
har
den
fulde
skønsmæssige
beføjelse
til
konkret
og
individueltat
vurdere,
hvorvidt
be
tingelseme
for
opholdstilladelse efter
den
dagældende
udlændingelovs
§
9
c,
stk.
1,
er
opfyldt.
For det tredje
skal
formålet
bedømmes
i
lyset
af,
at
bestemmelsen
i
den
dagældende udlændingelovs
§
9,
stk.
2,
nr.
i
,
var
tiltænkt
et snævert
anven
delsesområde. Dette
kan udledes
af
forarbejdeme
og
bestemmelsens
place-.
ring efter
den
dagældende
§
9,
stk.
I
,
som giver
retskrav på
familiesammen
føring.
Herved har
lovgiver
ved selve
lovens opbygning
og
systematik defineret, at
der
uden
for
de
tilfælde,
der
er
nævnt
§
9
c,
stk.
1 ,
skal foreligge
ganske
særlige omstændigheder,
før
der kan
meddeles opholdstilladelse.
Ad
Integrationsministeriets praksis
efter
§
9 c,
stk.
1F
det
gøres gældende,
at
Integrationsministeriets afgørelse er
i
overensstem
melse
med den
mangeårige administrative
praksis, der
er
udviklet
på bag-
grund
afden
tidligere bestemmelse
i
udlændingelovens
§
9, stk.
2,
nr.
I.
Ministeriets praksis baserer
sig
på
de
nævnte fortolkningsbidrag, navnlig
b-
vens forarbejder, ordlyd
og
systematik. Hovedanvendelsesområdet
for
§
9
c,
stk.
,
er
i
henhold
til
praksis adoptions- og plejeforhold.
Integrationsministeriets fortoikning og anvendelse
af
bestemmelsen er
be
handlet
i
Højesterets dom
i
UfR
1996,
side
529 H,
hvorafdet
fremgår, at
Folketingets Ombudsmand kunne tiltræde, udlændingemyndighedemes for-
-
10-
tolkning og anvendelse afbestemmelsen, og at Højesteret ikke fandt grund-
lag for at kritisere Integrationsministeriets fortoikning og anvendelse afbe
stemmelsen.
Afgørende efter Integrationsministeriets praksis er alene, hvorvidt der består
en sådan nær familiemæssig tilknytning, som går ud over, hvad selve slægt-
skabet normalt medfører, og hvorvidt der foreligger særligt vægtige grunde
for, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand.
Anvendelsen af kriteriet “ganske særlige omstændigheder” forudsætter, at
den pågældende situation har karakter afat være et absolut undtagelsestil
fælde, hvilket da også er udtrykkeligt angivet i forarbejdeme til bestemmel
sen.
Ad den konkrete subsumption
Det gøres gældende, at sagsøgte med rette har foretaget en vurdering af,
hvorvidt sagsøger
1 var omfattet afbestemmelsen i udlændingelovens § 9 e,
stk.
i , og at sagsøgte med rette har fundet, at betingelserne for at meddele
opholdstilladelse ikke var opfyldt.
Sagsøgte har således i afgørelsen af27. juli 2005 udtrykkeligt redegjort for
de tilfælde, hvor der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. i , og udtømmende redegjort for, hvilke kriterier, der kan tillægges
vægt ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en “nær familiemæssig el-
ler lignende tilknytning”.
Det er på denne baggrund på ingen måde uklart, hvorvidt sagsøgte har hen-
ført sagsfaktum vedrørende sagsøgeren til kriteriet “nær familiemæssig eller
lignende tilknytning”.
Videre gøres det gældende, at adskillelsen mellem sagsøger i og 2 i sig selv
anskueliggør, at tilknytningen mellem dem ikke var så ekstraordinær, at den
ikke kunne bringes til ophør efter sagsøgerens egne ønsker, og at der således
ikke var tale om en ekstraordinær tilknytning. Dette bestyrkes af at der gik
Ca. to et halvt år mellem tidspunktet for sagsøger 2’s udrejse af hak og sag-
søger I ‘s anmodning om familiesammenføring, jf. bilag 2.
Ad retspraksis
Det gøres gældende, at sagsøgtes praksis i denne sag er i overensstemmelse
med retspraksis på området.
Højesterets dom i “ Sende-sagen” UfR 2006, side i 149 H kan ikke anven
des som præjudikat for, at sagsøgeme skal have medhold i denne sag. Det er
der to gode grunde til:
For det første vedrørte “Sonde-sagen” en ganske særlig situation, der ikke
kan sammenlignes med denne sag.
For det andet var Integrationsministeriets afgørelse i “Sonde-sagen” efter
Højesterets opfattelse alene begrundet med henvisning til længden af perio
den mellem Kouabo Blagdons indrejse og Natasha Sondes ansøgning om
opholdstilladelse. Højesteret fandt denne begrundelse utilstrækkelig.
ii
I
denne
sag
har
Integrationsministenet derimod
lagt
vægt
på
samtlige
re1e
vante
hensyn
og
kriterier,
og
disse
hensyn
og
kriterier
er
udtrykkeligt
anført
i
begrundelsen
for
afgørelsen.
Integrationsministeriet har
således
inddraget
en
lang række
hensyn
og
på
denne
baggrund
foretaget
en
konkrete skønsmæssig.
Der
er
imidlertid
ingen
holdepunkter
for
at
antage,
at
denne
afvejning er
udøvet ulovsmæssigt, eller
at
begrundelsen
ikke
opfylder forvaltningslovens
krav
til
en
korrekt og
fyl
destgørende
begrundelse,
jf.
forvaitningslovens
§
22 og
24.
Såfremt
landsretten
desuagtet måtte
finde,
at
den
manglende
henvisning
til
baggrunden
for
den lange
periode
mellem
sagsøger
2’s
indrejse
og
sagsøger
i
‘s
ansøgning
udgør
en
begrundelsesmangel, gøres
det
gældende,
at
denne
mangel
er
konkret
uvæsentlig
og
dermed
uden
betydning
for
afgørelsens
materielle
rigtighed.
Ad
EMRK
artikel
8
Det gøres
gældende,
at
Integrationsministeriets
afgørelse
ikke
er
i
strid
med
EMRK
artikel
8.
Til
støtte
herfor
gøres
det
for
det
første
gældende,
at
der
ikke
består
et
fa
milieliv
omfattet
afEMRK
artikel
8
mellem
sagsøger
I
og
sagsøger
2,
idet
bestemmelsen
kun
omfatter
kemefamilien,
og
da
sagsøger
2
ermyndig
og
har
hele
sin
kemefamilie
i
Danmark.
Der
henvises
til
bemærkningerne
i
Den
Europæiske
MenneskerettighedskonventionafPeer
Lorenzen
m.fl.,
2.
udga
ve,
2003,
side
400.
For det
andet
gøres
det
gældende,
at
bestemmelsen
i
udlændingelovens
§
9
i;
stk.
I
,
udgør
en
lovlig
del
af
den
danske
stats adgang
til
at
kontrollere
ud-
lændinges
adgang
til
og
ophold
i
staten.
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
har
udtrykkeligt
aner-
kendt
de
enkelte
staters ret
til
at
kontrollere
udlændinges adgang
til
og
op-
hold
i
staten, ligesom EMD
udtrykkeligt
har fastslået,
at
artikel
8
ikke
på-
lægger
de
kontraherede stater en generel
forpligtelse
til
at
tillade familie-
sammenføring på
statens område.
Dette
blev
bLa.
fastslået
i
EMD’s
dom
af
i
9.
febmar
i 996
i
sagen
Gül
mod
Schweiz,
præmis
38,
EMD’s domaf
26.
oktober
1996
i
sagen
Ahinut
mod
Holland,
præmis
67
og
EDM’s dom
af2l.
december
2001
i
sagen
Sen
mod
Holland,
præmis
36.
Da EMD som nævnt anerkender
medlemsstatemes ret
til
at
kontrollere
ud-
lændinge
adgang
til
og
ophold
i
staten, skal
der noget særligt
til,
før et
af
slag på
familiesammenføring medfører,
at
der foreligger
et
indgreb
i
en
be
skyttet
rettighed
efter artikel
8,
stk. I.
Ved
afgørelsen
afom
en
afgørelse
om
afslag på opholdstilladelse udgør
en
krænkelse
af
EMRK
artikel
8,
er
der således overladt stateme
et skøn,
jf.
Højesterets dom
af6.
april 2004 trykt
i
UfR 2004, side
1765.
-
12
-
Det
gøres
på
denne
baggrund
for
det
tredje
gældende,
at
afslaget
på
fami
liesammenføring
er
omfattet
afdenne
skønsmargen.
og
at
afslaget således
ikke
afskærer
sagsøgeme
fra
at
realisere deres
familieliv
i
en
anden
stat.
Äf
gørende
er
nemlig
ikke,
om
de
pågældende
ved
afgørelsen
om
afslag
på
fa
miliesammenføring
hindres
i
at
udøve
deres
familieliv,
der
hvor
de
selv
måtte
ønske
at
udøve
det,
men
om
de
afskæres
fra
i
det
hele
taget
at
udøve
deres
familieliv.
Det
kan
være
tilfældet, hvis det
ikke
er
muligt
for
de
på-
gældende
at
optage
familielivet
i
et
andet
land,
feks.
hvis
de
dër
risikerer
at
blive
udsat
for
overgreb
eller
forfølgelse,
som
kan
begmnde
meddelelse af
asyl
i
medfør afudlændingelovens
§
7.
Der
henvises
til
præmis
39
i
EMD’s
ovennævnte
dom
i
sagen
Gll
mod
Schweiz
og
præmis
71i
sagen
Ahmut
mod
Holland.
Endvidere
henvises
til
bemærkningerne
i
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention
af
Peer
Lorenzsen
mit,
2.
udgave,
2003,
side
417-419.
For
så
vidt
angår
sagsøgemes henvisning
til
EMD’s
dom
i
sagen Sezen
mod
Holland
vedrørende afvejningen
efler
EMRK artikel
8,
stk.
2,
gøres
det
gældende,
at
Sezen-sagen
ikke
kan
finde
anvendelse
på
nærværende
retssag,
idet
der
er
tale
om
helt
andre
faktiske
forhold end
i
Sezen-sagen.
Hvorvidt
afslaget
på
opholdstilladelse
er
berettiget
efter
EMRK artikel
8,
stk.
2,
bliver
alene
relevant, såfremt
der
reelt
foreligger
en
krænkelse
af
ret-
ten til
familieliv
i
henhold
til
EMRk artikel
8,
stk.
i .
Det
er
ikke
tilfældet
i
denne
sag.
Såfremt landsretten desuagtet måtte
finde,
at
der
foreligger
et
indgreb
efter
EMRK
artikel
8,
stk.
1,
gøres
det
for det
fjerde
gældende,
at
dette
indgreb
er
lovligt
og
proportionalt,
jf.
EMRK
artikel
8,
stk.
2.
Afgørende
i
henhold
til
Menneskerettighedsdomstolens praksis
er,
hvorvidt
indgrebet
er
nødven
digt
i
et
demokratisk
samfund.
Selvom
der
måttet foreligge
et
indgreb
i
strid
med
EMRK
artikel
8,
stk.
1 ,
er
et
sådant indgreb lovligt
i
medfør
af
artikel
8,
stk.
2,
da det
har
hjemmel
i
udlændingeloven
og
forfølger
et
åbenbart lovligt
formål,
nemlig
at
kontrol-
lere
indvandringen
til
Danmark,
og
da det
udgør
et proportionalt
indgreb.
Ad
domstolsprovelse
af
skonsmæssige
afgørelser
Domstolenes
mulighed
for
at
efterprøve
skønsmæssige
afgørelser,
er
be
gTænset
til
en
prøvelse
af, om
de
formelle
regler —
sagsbehandlingsregleme
—
er
overholdt,
og
om
afgørelsen
indholdsmæssigt
er
lovlig,
dvs. om
afgø
relsen
har
hjemmel,
og om
det lovpligtige skøn er
udøvet
under
overholdel
se
af
de
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Domstolene
kan
derimod ikke nærmere
efterprøve
den måde,
hvorved
skønnet er udøvet,
dvs.
vægtningen
af
de lovlige kriterier.
Der
er ingen holdepunkter
for
at antage, at
grundlaget
for
skønnet
i
den
fo
religgende
sag har været utilstrækkeligt, eller
at
der
ved
udøvelsen
af
skøn-
net
er varetaget usaglige hensyn eller
tilsidesat formelle regler.
Da det
efter udlændingeloven tilkommer udlændingemyndighedeme
at
ud-
øve det
konkrete skøn over, om der forelå sådanne ganske
særlige
omstæn
-
13 -
digheder,
at
sagsøger
i
skulle
meddeles
opholdstilladelse,
og da
der
ikke
er
noget
grundlag
for
at
tilsidesætte
dette
skøn,
gøres det
gældende,
at
Integra
tionsministeriets
afgørelse
i
det hele
er
lovlig, korrekt
og
har
hjemmel
i
ud-
lændingelovens
§
9
c,
stk.
I.
Landsrettens
begrundelse
og
afgørelse:
Ved
lov
nr.
367
af
6.
juni
2002
om
ændring
afudlændingeloven
m.fl.,
der
efter
lovens
overskrift
bl.a.
havde
til
formål
at
gennemføre
“stramning
afbetingelseme
for
familie-
sammenføring
m.v.”,
blev
opholdstilladelse
til
forældre
til
herboende
(forældresammenfø
ring) ved
lovens
§
9c,
stk.
1,I .
pkt.,
gjort
betinget
af
at
“ganske særlige
grunde
taler
der-
for”.
Lovmotiveme
til
bestemmelsen indeholder
en
generel
udtalelse
vedrørende
familiesam
menføring
om,
at
opholdstilladelse
skal
meddeles
i
alle
tilfælde,
hvor
nægtelse
af
familie-
sammenføring
ville
være
i
strid
med
Danmarks
internationale forpligtelser,
og
hvor
op-
hoidstilladelse
ikke
kan
opnås
efter
andre
bestemmelser
i
loven.
Lovmotiveme
indeholder
endvidere med
hensyn
til
ægtefæller,
hvor
begge
parter
ikke
er
fyldt
24
år,
og
mindreårige
børn
eksempler
på
tilfælde,
hvor
særlige
forhold
gør
sig
gældende,
herunder
for
så
vidt
angår
ægtefæller,
“hvis
det på
grund
afalvorlig
sygdom eller
alvorligt
handicap
vil
være
humanitært
uforsvarligt at henvise
den
herboende
ægtefælle
til
at
tage
ophold
i
et
andet
land,
hvor den
pågældende
ikke
kan
tilbydes
pasnings-
eller
behandlingsmuligheder”.
Der-
imod
indeholder
lovmotiveme
ikke særlige
bemærkninger
vedrørende
forældresammenfø
ring.
Sagsøgte
har
i
sin afgørelse
af
27.
juli
2005
redegjort
for
de
faktiske omstændigheder,
man
har
lagt
til
grund,
og
redegjort for lovgrundlaget for
afgørelsen
samt
for
ministeriets
admi
nistrative
praksis
og
vurderet, at
ganske særlige grunde
ikke
taler
for
at
imødekomme sag-
søgemes ansøgning
om
forældresammenføring.
Der
er ikke for
landsretten fremkommet
væsentligt nye oplysninger
i
forhold
til
grundlaget
for sagsøgtes afgørelse.
Efter
den
foreliggende praksis vedrørende rækkevidden
af
art.
8i
Den Europæiske
Menne
skerettighedskonvention
med
hensyn
til
retten til
at
retablere familieliv
i
et
andet land,
har
landsretten ikke grundlag
for
at fastslå,
at
det
er
i
strid
med
konventionsbestemmelsen at
nægte
,
der,
mens hun delte husstand
med sin søn,
efter det
oplyste ikke var egentlig plejekrævende, opholdstilladelse
i
Danmark.
Part 1
I4
Da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at sagsøgtes afgørelse er åbenbart ung
tig, flifindes sagsøgte for sagsøgemes påstand.
Sagsøgeme har fri proces.
Under hensyn til sagens udfald og det med sagen forbundne arbejde betaler statskassen
sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt.
Thi kendes for
ret
Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, frifindes.
I sagsomkostninger betaler statskassen inden 14 dage I 5.000 kr. til sagsøgte.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Udlændingenævnets afgørelse af 21. september 2017 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold Retsinformation · 8. februar 2018
- Udlændingenævnets afgørelse af 27. oktober 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold Retsinformation · 12. marts 2015
- Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold Retsinformation · 9. februar 2016
- Udlændingenævnets afgørelse af 11. februar 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold Retsinformation · 19. november 2014
- Udlændingenævnets afgørelse af 27. august 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold Retsinformation · 27. januar 2016
- Udlændingenævnets afgørelse af 5. oktober 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om lovligt ophold Retsinformation · 19. januar 2016
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag om, hvorvidt sagsbehandlingen af den respektive sag kan tages op igen Domsdatabasen · 26. marts 2007
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse om at nægte sagsøgerne ægtefællesammenføring skal ophæves. Påstand om erstatning Domsdatabasen · 22. marts 2010
- Landsrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 29. august 2008
- Sag om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse i sag om opholdstilladelse Domsdatabasen · 17. september 2007
- integrationsministeriet.dk, udlændingeservice.dk (sag 2009-0151, 2009-0152) Klagenævnet for Domænenavne · 13. november 2009