Spring til indhold

Domsdatabasen

Sag om, hvorvidt sagsbehandlingen af den respektive sag kan gå om

AfgørelseØstre Landsret6. marts 2007

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 6. marts 2007 aføstre Landsrets 23. afdeling

(landsdommeme Vagn Joensen, Steen Mejer Hansen og Søren Hafstrøm (kstj).

23. afd. nr. W34&06:

1)

(advokat Anders Christian Jensen, besk.)

2)

(advokat Anders Christian Jensen, besk.)

mod

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

(Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær Christensen)

Under denne sag, som er anlagt den 3 i . januar 2006 har sagsøgeme,

og

, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ministeriet

for Flygtninge, Indvandrere og Integrations, afgørelse af27. juli 2005 ophæves og sagen

hjemvises til fornyet behandling.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling:

Part 1

Part 1

Part 2

Part 2

-2-

Sagsøger 1,

, der er irakisk statsborger og født i 1935, er

mor til sagsøger 2,

Læs alt

, der ligeledes er irakisk statsborger og

siden den 15. december 2000 har opholdt sig i Danmark, hvor han er meddelt ophoidstilla

delse som de facto flygtning.

I forbindelse med udfyldelsen af et asylansøgningsskema den I I . januar 2001 oplyste

blandt andet:

Jeg er en mand, som forsørger min mor, min mor er oppe i årene, hun har ikke andre

der kan hjælpe hende, derfor gørjeg hvadjeg kan for at hjælpe min mor og ikke

myndighederne.

Af en udtalelse af 10. september 2001 fra Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Univer

sitetshospital fremgår blandt andet:

er enebarn. Hans far døde, da han var 2 år gammel. Han beskriver et

nærmest symbiotisk forhold til sin mor, som han, sammen med sin kone og 3 bom,

har boet hos.

har siden den 20. april 1995 været gift med

, med hvem han nu har 4 børn.

ansøgte i juni måned 2002 i

Amman, Jordan, om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenfønng for

sig og de dengang tre fællesbøm. Hun blev meddelt opholdstilladelse i marts 2003 og ind-

rejste herefter til Danmark fra Damaskus, Syrien, hvor hun havde ophold.

ansøgte den 28. maj 2003 i Damaskus, Syrien, om op-

hoidstilladelse i Danmark med henblik på “Family Reunification to son”

Den

I 7. august 2004 meddelte Udlændingestyrelsen

afslag

på hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

Part 2

Part 1

Part 2

Part 2

Part 2

Vidne 1

Vidne 1

Part 1

Part 1

Afgorelse

UdIændingestyrelsen kan ikke give dig opholdstilladelse, da det efter styrelsens vur

dering ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige forhold, at der er

grundlag for at meddele dig opholdstilladelse.

Afgørelsen er truffet i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. I.

Begrundelse

Styrelsen har efter en gennemgang af sagen ikke fundet, at der foreligger oplysninger

om sådanne ganske særlige forhold, at der er grundlag for at meddele dig opholdstil

ladelse efter § 9 c, stk. i.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at

fik ophoidstilla

delse allerede i september 2001 , og du først indgav ansøgning om opholdstilladelse i

maj 2003.

Det forhold, at

har støttet dig økonomisk med 300 US

dollar om måneden, finder styrelsen ikke kan føre til en anden afgørelse.

Styrelsen finder ej heller det forhold, at du ifølge den vedlagte lægeerklæring har be

hov for en operation af din ryg, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.’

Styrelsen finder således ikke på baggrund af de fremlagte heibredsoplysninger, at du

lider af en så alvorlig sygdom, at det vil være humanitært uforsvarligt ikke at medde

le dig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9C, stk. i.

Styrelsen har ved afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven § 9C, stk.

, er opfyldt.

Udlændingestyrelsens afgørelse blev påklaget til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

og Integration. Af ministeriets afgørelse af 27. juli 2005 sendt til sagsøgemes daværende

advokat fremgår blandt andet:

Part 2

Part 2

Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Deres

klient kan således ikke gives opholdstilladelse i Danmark, da der ikke foreligger gan

ske særlige grunde.

Retsregler

Efter udlændingelovens § 9 c, stk.

, I . pkt., kan der efter ansøgning gives opho1ds.

tilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami1i

ens enhed, taler derfor.

Af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, I . pkt. (lovforslag nr. L i 52

fremsat den 28. februar 2002, side 65-66) er nævnt følgende eksempler på situatio.

ner, hvor der vil kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9c,

stk. 1, 1. pkt.:

‘1Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gæl

dende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk.

, men hvor det som følge afDanmarks in

ternationale forpligtelser — herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

artikel 8 .-- er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gældende praksis kan der

endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse

til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenfønng ikke er mulig efter de gælden-

de bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. i.

Der kan på denne baggrund feks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde,

hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller hvor der er tale

om en ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset ophoidstilla

deIse i mere end de sidste tre år, feks. hvor den herboende har opholdstilladelse som udsen-

delseshindret. ...

Der kan endvidere f.eks. meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicappet udlæn

ding over 18 år risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået

opholdstilladelse her i landet, og den pågældende har været afhængig af familiens pleje og

forsørgelse, eller hvor der er tale om et særligt kvalificeret søskendeforhold normalt i form

af, at en væsentlig ældre herboende søskende i en årrække forinden indrejsen i Danmark har

fungeret som forælder og forsørger for en mindreång søskende.”

Det er en forudsætning for anvendelsen af § 9 c, stk. I, i . pkt. i forbindelse med op

hoidstilladelse som følge af familiemæssig eller lignende tilknytning, at tilknytnin

gen går ud over, hvad selve slægtsforholdet normalt medfører, og at der kan anføres

vægtige grunde for, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand. Afgørelsen

heraf beror på en skønsmæssig præget vurdering, og opholdstilladelse gives efter

praksis kun, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Udlændingelovens § 9 c, stk. i , i . pkt. vil herudover for eksempel kunne finde an

vendelse, hvis der er tale om en udlænding, som er født i Danmark og tidligere har

haft et langvarigt ophold her i landet, eller såfremt der foreligger væsentlige hel

bredsmæssige eller humanitære omstændigheder, der gør, at der bør gives ophoidstil

ladelse her i landet.

Det forhold, at en ansøger ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. i,

kan ikke i sig selv begrunde, at der gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, I . pkt.

faktiske omstændigheder afbetydningfor sagens afgørelse

Vurdering

Ministeriet finder, at Deres klient ikke kan gives opholdstilladelse i medfør af ud-

lændingelovens § 9 c, stk.

, i . pkt.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at der ikke ses at foreligger en helt særlig til-

bytning mellem Deres klient og Deres khents søn, der ligger udover, hvad der føl-

ger af slægtskabet i sig selv.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at Deres klients søn indrejste i Danmark den i 5.

december 2000, at han fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2,

den 28. september 200!, og at Deres klient først den 28. maj 2003 indgav ansøgning

om opholdstilladelse i Danmark.

Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at Deres klient ikke har andre

børn end sin herboende søn, at Deres klients ægtefælle er død, og at Deres klients søn

hver måned sender penge til Deres klient og har telefonisk kontakt til hende. Ministe

net finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet udfald af sagen, da ministeriet

ikke derved finder, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem Deres klient og

hendes herboende søn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.

Ministeriet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om Deres klients per-

sonlige forhold, herunder heibredsmæssige forhold, der kan begrunde, at Deres klient

gives opholdstilladelse.

Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at Deres klient har for højt

blodtryk, at hun er plaget af gigt, og at hun har problemer med sin ryg, som hun skal

opereres for. Ministeriet finder ligeledes ikke, at dette kan føre til et andet udfald af

sagen, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at Deres klient lider af en alvorlig

sygdom eller handicap, som kan begrunde opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Forklaringer:

Der er i landsretten afgivet forklaring af

og

.

har forklaret, at han og hans mor indtil hans flugt fra Irak

altid har boet sammen. Indtil 1993 levede de som beduiner og holdt fir, som de levede af

at sælge. Han mor blev gammel og kunne ikke magte arbejdet med fårene mere. I I 993

flyttede de derfor ind i et hus, som han selv havde opført, i byen Al-Nasirieh i provinsen

Hay Arido. I I 995 blev han gift, og hans kone flyttede ind hos ham og moderen. Han og

konen fik indtil hans flugt 3 børn. Han forsørgede sin familie og sin mor ved at sælge tøj

på et marked. Efter at han var kommet til Danmark, sendte han penge til sin familie. Hans

kone flyttede først fra Irak til Amman og søgte om familiesammenføring, og tog derefter

videre til Damaskus. Hans mor blev tilbage i huset, idet hun havde vanskeligt ved at kom-.

me ud af Irak, da hun ikke kunne få et pas. I 2003 kom hans mor til Syrien, hvor hun boede

sammen med hans kone og børn i en lejlighed indtil deres afrejse til Danmark. Han sender

stadig penge til sin mor. Han har forsørget sin mor, siden han fik arbejde, og han har pligt

til at forsørge hende. Han mener, at hans mor kom til Syrien i januar 2003, så der er mulig-.

vis en oversættelsesfejl i erklæringen fra “The Council of Iraqi Tribes”. Hans kone og børn

Part 2

Part 2

Vidne 1

kom til Jordan omkring maj 2002, men det tog flere måneder, før hans mor kunne rejse

efter dem. Han er sikker på, at hans mor kom til Syrien, før hans kone og børn rejste til

Damnark.

har forklaret, at hun blev gift med

i

1995. De boede sammen i Al-Nasirieh. Hendes mand boede i sit hus sammen med sin mor,

da hun flyttede ind. Hendes svigermor havde ikke længere arbejde, men havde tidligere

passet fk Hun havde ikke selv arbejde. Hendes mand flygtede i 2000, fordi han havde

problemer med politiet. Hun blev boende i huset med sine børn og sin svigermor. Da hen-

des mand nåede til Danmark, begyndte han at sende penge til dem. Hun havde svært ved at

få pas til sig selv og børnene, men fik det til sidst og rejste til Jordan i maj 2002. Hun søgte

familiesammenføring fra Amman og rejste til Damaskus i juli 2002, da hun havde fået en

lejlighed der. Hendes svigermor blev boende alene i hak, men nogle naboer hjalp hende.

Det var svært for hendes svigermor at

f pas. Til sidst lykkedes det hendes svigermor at

komme til Syrien via grænsen mod det nordlige hak. Vidnet kom til Danmark den 29.

marts 2003. Hun mener, at hendes svigermor kom til Syrien 8 måneder efter hende. De

boede kun sammen i Damaskus i et kortere stykke tid.

Sagsogerne har i det væsentligste procederet sagen i overensstemmelse med følgende an-

bringender anført i sagsøgemes påstandsdokument af23. januar 2007:

Anbringender:

Lovgrundlaget: Sagforholdet er korrekt af sagsøgte henført til udlændinge-

lovens § 9e, stk. i . Det er også korrekt af sagsøgte anført, at bestemmelsen

viderefører den ældre § 9, stk. 2, nr.

1.

Den afgørende betingelse er efter om der foreligger en nær familiemæssig

eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

Det er et retsligt spørgsmål, hvad der skal forstås ved “nær familiemæssig

eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person”. Det er såle

des undergivet domstolenes prøvelse, både i henseende til den generelle for-

ståelse og i henseende til om de forhold, som konkret foreligger i sagen, kan

henføres hertil,jf. U2006.1149H.

Efter bevisførelsen for landsretten skal det i sagen lægges til grund, at part I

gennem længere tid har boet i husstand med part 2. Først således at part 2 i

hans barndom og ungdom boende hos part i . Dernæst således, at part I , da

part 2 fik arbejde og senere blev gift, boede i part 2’s husstand og der fik

forsørgelse. Part

I deltog selvsagt i arbejdet med at passe børn og hushold

Part 2

Vidne 1

-8-

ning

Dette fortsatte

efter

part

2’sflugt

til

Danmark

i

december

2000.

Part

1,

hustruen

og

de

3

børn

flygtede

til

Syrien

og

samlevede

der,

som

en

fælles

husstand.

Der

foreligger

herefter

den

højst

tænkelige

grad

afnær

familiemæssig

til

knytning.

Det

er

uklart

efter

afgørelsen,

om

sagsøgte

har

lagt

til grund, at

der

er

nær

familiemæssig

tilknytning

mellem

mor

og

søn.I

begrundelsen

nævnes

ale

ne,

at

sønnen

indrejste

i

Danmark

den

15.12.2000, og

at

moderen først

den

28.05.2003

indgav

ansøgning om

opholdstilladelse.

Imidlertid

anfører

sag-

søgte

i

processkrifi

A,

at

part

I

ikke

opfylder

kriteriet

om

“nær

familiemæs

sig

eller

lignende

tilknytning”.

Sagsøgte

har

således lagt

en

forkert

retsanvendelse

til

grund.

Spørgsmålet

er

afvæsentlig

betydning.

Derfor

skal

afgørelsen

ophæves

og

sagen

hjemvises.

Retten

til

et

familieliv,

artikel

8.

Det

gøres

gældende,

at

der

foreligger

et

familieliv,

der

er

omfattet

af

artikel

8

i

Den

Europæiske

Menneskerettig

hedskonvention.

Det

følger

af,

at

sagsøgeme er nært

beslægtede,

at

de

i

lang

tid

har

levet

i

samme

husstand og

at

part

2

forsørger

part

i.

Gennem

afslaget

krænker

Danmark

sin

forpligtelse,

da

familielivet

kun

kan

udfoldes

i

Danmark

det

af

sagsøgte

givne

afslag

indebærer

således,

at

fami

ilen

for

stedse

må

leve

splittet. Det

fælles

hjemland

er

frak.

Sønnen er

aner-

kendt

som

flygtning

derfra

og

vil

alene

kunne sendes

tilbage

til

Trak,

såfremt

der

foreligger

de

i

5

i

-konventionen

nævnte

ophørsgrunde. Det

er langt

fra

at

være

tilfældet.

Syrien

er

ikke

en

mulighed, da

ingen

af

sagsøgeme

har

eller

kan

få

opholdsret

i

dette

land.

7,

Sagsøgte

har

i

det

væsentligste

procederet

sagen

i

overensstemmelse med

følgende

anbrin

gender

anført

i

sagsøgtes påstandsdokument

af

24.

januar

2007:

7’

Til

støtte

for

påstanden om

frifindelse

gøres

det

gældende,

at

Integrations

ministeriets

afgørelse

af

27.

juli

2005, som

stadfæstede

Udlændingestyrel

sens

(nu

Udlændingeservices)

afgørelse

af

i

7.

august2004,

om

afslag

på

opholdstilladelse

er lovlig,

korrekt

og

har hjemmel

i

udlændingelovens

§

9

c,

stk.

,

ligesom

Ïntegrationsministeriets

afgørelse

er

i

overensstemmelse

med

retspraksis og

administrativ

praksis.

Videre

gøres

det gældende,

at

de faktiske

oplysninger,

somministeriet

har

lagt

til

grund

for

afgørelsen

af27.

juli

2005

er korrekte

og

i

overensstem

melse

med de

oplysninger, som sagsøgeme

har

oplyst

i

Udlændingestyrel

sens

spørgeskema.

Endelig

gøres

det

gældende,

at

Integrationsministenets

praksis

er

i

overens-

stemmelse med

EMRK

artikel

8,

og

at

Iandsrettens

prøvelse

ikke

omfatter

en

prøvelse

af

selve

det

administrative

skøn.

Ad

udlændingelovens

§

9

c,

stk.

I.

Udlændingelovens

§

9

c,

stk.

i ,

er

en

fakultativ

besteimnelse,

dvs.

en

be

stemmelse,

som

alene

finder

anvendelse,

hvis

myndighederne

efter en

kon

kret

og

individuel vurdering

finder,

at

betingelserne

i

henhold

til

praksis

er

opfyldt.

Dette indebærer,

at

forvaitningsmyndigheden

har

et

vidt skøn

ved

den

konkrete vurdering.

Formålet

med

§

9

c,

stk.

i ,

er

at

give

opholdstilladelse

til

udlændinge,

der

ikke

kan

få

familiesammenfønng efter

§

9,

stk.

i,

og

hvor

der

foreligger

ganske

særlige

omstændigheder.

Bestemmelsens

formål

skal

for

det

første

bedømmes

i

lyset

af,

at

der

siden

gennemførelsen

af

udlændingeloven

i

1983

har

været

et

indvandringsstop

i

Danmark,

og

bestemmelserne

om fakultative

ophoidstilladelser

er

derfor

undtagelser

til

hovedreglen

om,

at

udlændinge

ikke

kan

få

opholdstilladelse

i

Danmark.

Dette

indebærer,

at

bestemmelserne

skal

fortolkes snævert og

indskrænkende, og

at

den

ikke

kan

undergives

nogen

form

for

dynamisk

fortoikning.

For

det

andet

skal

formålet

bedømmes

i

lyset

af,

at

bestemmelserne

om

fa

kultativ opholdstilladelse

efter

deres

ordlyd

og

placering

i

udlændingeloven

er

givet

et

indhold,

der

indebærer, at

Integrationsministeriet

har

den

fulde

skønsmæssige

beføjelse

til

konkret

og

individueltat

vurdere,

hvorvidt

be

tingelseme

for

opholdstilladelse efter

den

dagældende

udlændingelovs

§

9

c,

stk.

1,

er

opfyldt.

For det tredje

skal

formålet

bedømmes

i

lyset

af,

at

bestemmelsen

i

den

dagældende udlændingelovs

§

9,

stk.

2,

nr.

i

,

var

tiltænkt

et snævert

anven

delsesområde. Dette

kan udledes

af

forarbejdeme

og

bestemmelsens

place-.

ring efter

den

dagældende

§

9,

stk.

I

,

som giver

retskrav på

familiesammen

føring.

Herved har

lovgiver

ved selve

lovens opbygning

og

systematik defineret, at

der

uden

for

de

tilfælde,

der

er

nævnt

§

9

c,

stk.

1 ,

skal foreligge

ganske

særlige omstændigheder,

før

der kan

meddeles opholdstilladelse.

Ad

Integrationsministeriets praksis

efter

§

9 c,

stk.

1F

det

gøres gældende,

at

Integrationsministeriets afgørelse er

i

overensstem

melse

med den

mangeårige administrative

praksis, der

er

udviklet

på bag-

grund

afden

tidligere bestemmelse

i

udlændingelovens

§

9, stk.

2,

nr.

I.

Ministeriets praksis baserer

sig

på

de

nævnte fortolkningsbidrag, navnlig

b-

vens forarbejder, ordlyd

og

systematik. Hovedanvendelsesområdet

for

§

9

c,

stk.

,

er

i

henhold

til

praksis adoptions- og plejeforhold.

Integrationsministeriets fortoikning og anvendelse

af

bestemmelsen er

be

handlet

i

Højesterets dom

i

UfR

1996,

side

529 H,

hvorafdet

fremgår, at

Folketingets Ombudsmand kunne tiltræde, udlændingemyndighedemes for-

-

10-

tolkning og anvendelse afbestemmelsen, og at Højesteret ikke fandt grund-

lag for at kritisere Integrationsministeriets fortoikning og anvendelse afbe

stemmelsen.

Afgørende efter Integrationsministeriets praksis er alene, hvorvidt der består

en sådan nær familiemæssig tilknytning, som går ud over, hvad selve slægt-

skabet normalt medfører, og hvorvidt der foreligger særligt vægtige grunde

for, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand.

Anvendelsen af kriteriet “ganske særlige omstændigheder” forudsætter, at

den pågældende situation har karakter afat være et absolut undtagelsestil

fælde, hvilket da også er udtrykkeligt angivet i forarbejdeme til bestemmel

sen.

Ad den konkrete subsumption

Det gøres gældende, at sagsøgte med rette har foretaget en vurdering af,

hvorvidt sagsøger

1 var omfattet afbestemmelsen i udlændingelovens § 9 e,

stk.

i , og at sagsøgte med rette har fundet, at betingelserne for at meddele

opholdstilladelse ikke var opfyldt.

Sagsøgte har således i afgørelsen af27. juli 2005 udtrykkeligt redegjort for

de tilfælde, hvor der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. i , og udtømmende redegjort for, hvilke kriterier, der kan tillægges

vægt ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en “nær familiemæssig el-

ler lignende tilknytning”.

Det er på denne baggrund på ingen måde uklart, hvorvidt sagsøgte har hen-

ført sagsfaktum vedrørende sagsøgeren til kriteriet “nær familiemæssig eller

lignende tilknytning”.

Videre gøres det gældende, at adskillelsen mellem sagsøger i og 2 i sig selv

anskueliggør, at tilknytningen mellem dem ikke var så ekstraordinær, at den

ikke kunne bringes til ophør efter sagsøgerens egne ønsker, og at der således

ikke var tale om en ekstraordinær tilknytning. Dette bestyrkes af at der gik

Ca. to et halvt år mellem tidspunktet for sagsøger 2’s udrejse af hak og sag-

søger I ‘s anmodning om familiesammenføring, jf. bilag 2.

Ad retspraksis

Det gøres gældende, at sagsøgtes praksis i denne sag er i overensstemmelse

med retspraksis på området.

Højesterets dom i “ Sende-sagen” UfR 2006, side i 149 H kan ikke anven

des som præjudikat for, at sagsøgeme skal have medhold i denne sag. Det er

der to gode grunde til:

For det første vedrørte “Sonde-sagen” en ganske særlig situation, der ikke

kan sammenlignes med denne sag.

For det andet var Integrationsministeriets afgørelse i “Sonde-sagen” efter

Højesterets opfattelse alene begrundet med henvisning til længden af perio

den mellem Kouabo Blagdons indrejse og Natasha Sondes ansøgning om

opholdstilladelse. Højesteret fandt denne begrundelse utilstrækkelig.

ii

I

denne

sag

har

Integrationsministenet derimod

lagt

vægt

på

samtlige

re1e

vante

hensyn

og

kriterier,

og

disse

hensyn

og

kriterier

er

udtrykkeligt

anført

i

begrundelsen

for

afgørelsen.

Integrationsministeriet har

således

inddraget

en

lang række

hensyn

og

på

denne

baggrund

foretaget

en

konkrete skønsmæssig.

Der

er

imidlertid

ingen

holdepunkter

for

at

antage,

at

denne

afvejning er

udøvet ulovsmæssigt, eller

at

begrundelsen

ikke

opfylder forvaltningslovens

krav

til

en

korrekt og

fyl

destgørende

begrundelse,

jf.

forvaitningslovens

§

22 og

24.

Såfremt

landsretten

desuagtet måtte

finde,

at

den

manglende

henvisning

til

baggrunden

for

den lange

periode

mellem

sagsøger

2’s

indrejse

og

sagsøger

i

‘s

ansøgning

udgør

en

begrundelsesmangel, gøres

det

gældende,

at

denne

mangel

er

konkret

uvæsentlig

og

dermed

uden

betydning

for

afgørelsens

materielle

rigtighed.

Ad

EMRK

artikel

8

Det gøres

gældende,

at

Integrationsministeriets

afgørelse

ikke

er

i

strid

med

EMRK

artikel

8.

Til

støtte

herfor

gøres

det

for

det

første

gældende,

at

der

ikke

består

et

fa

milieliv

omfattet

afEMRK

artikel

8

mellem

sagsøger

I

og

sagsøger

2,

idet

bestemmelsen

kun

omfatter

kemefamilien,

og

da

sagsøger

2

ermyndig

og

har

hele

sin

kemefamilie

i

Danmark.

Der

henvises

til

bemærkningerne

i

Den

Europæiske

MenneskerettighedskonventionafPeer

Lorenzen

m.fl.,

2.

udga

ve,

2003,

side

400.

For det

andet

gøres

det

gældende,

at

bestemmelsen

i

udlændingelovens

§

9

i;

stk.

I

,

udgør

en

lovlig

del

af

den

danske

stats adgang

til

at

kontrollere

ud-

lændinges

adgang

til

og

ophold

i

staten.

Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)

har

udtrykkeligt

aner-

kendt

de

enkelte

staters ret

til

at

kontrollere

udlændinges adgang

til

og

op-

hold

i

staten, ligesom EMD

udtrykkeligt

har fastslået,

at

artikel

8

ikke

på-

lægger

de

kontraherede stater en generel

forpligtelse

til

at

tillade familie-

sammenføring på

statens område.

Dette

blev

bLa.

fastslået

i

EMD’s

dom

af

i

9.

febmar

i 996

i

sagen

Gül

mod

Schweiz,

præmis

38,

EMD’s domaf

26.

oktober

1996

i

sagen

Ahinut

mod

Holland,

præmis

67

og

EDM’s dom

af2l.

december

2001

i

sagen

Sen

mod

Holland,

præmis

36.

Da EMD som nævnt anerkender

medlemsstatemes ret

til

at

kontrollere

ud-

lændinge

adgang

til

og

ophold

i

staten, skal

der noget særligt

til,

før et

af

slag på

familiesammenføring medfører,

at

der foreligger

et

indgreb

i

en

be

skyttet

rettighed

efter artikel

8,

stk. I.

Ved

afgørelsen

afom

en

afgørelse

om

afslag på opholdstilladelse udgør

en

krænkelse

af

EMRK

artikel

8,

er

der således overladt stateme

et skøn,

jf.

Højesterets dom

af6.

april 2004 trykt

i

UfR 2004, side

1765.

-

12

-

Det

gøres

på

denne

baggrund

for

det

tredje

gældende,

at

afslaget

på

fami

liesammenføring

er

omfattet

afdenne

skønsmargen.

og

at

afslaget således

ikke

afskærer

sagsøgeme

fra

at

realisere deres

familieliv

i

en

anden

stat.

Äf

gørende

er

nemlig

ikke,

om

de

pågældende

ved

afgørelsen

om

afslag

på

fa

miliesammenføring

hindres

i

at

udøve

deres

familieliv,

der

hvor

de

selv

måtte

ønske

at

udøve

det,

men

om

de

afskæres

fra

i

det

hele

taget

at

udøve

deres

familieliv.

Det

kan

være

tilfældet, hvis det

ikke

er

muligt

for

de

på-

gældende

at

optage

familielivet

i

et

andet

land,

feks.

hvis

de

dër

risikerer

at

blive

udsat

for

overgreb

eller

forfølgelse,

som

kan

begmnde

meddelelse af

asyl

i

medfør afudlændingelovens

§

7.

Der

henvises

til

præmis

39

i

EMD’s

ovennævnte

dom

i

sagen

Gll

mod

Schweiz

og

præmis

71i

sagen

Ahmut

mod

Holland.

Endvidere

henvises

til

bemærkningerne

i

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention

af

Peer

Lorenzsen

mit,

2.

udgave,

2003,

side

417-419.

For

så

vidt

angår

sagsøgemes henvisning

til

EMD’s

dom

i

sagen Sezen

mod

Holland

vedrørende afvejningen

efler

EMRK artikel

8,

stk.

2,

gøres

det

gældende,

at

Sezen-sagen

ikke

kan

finde

anvendelse

på

nærværende

retssag,

idet

der

er

tale

om

helt

andre

faktiske

forhold end

i

Sezen-sagen.

Hvorvidt

afslaget

på

opholdstilladelse

er

berettiget

efter

EMRK artikel

8,

stk.

2,

bliver

alene

relevant, såfremt

der

reelt

foreligger

en

krænkelse

af

ret-

ten til

familieliv

i

henhold

til

EMRk artikel

8,

stk.

i .

Det

er

ikke

tilfældet

i

denne

sag.

Såfremt landsretten desuagtet måtte

finde,

at

der

foreligger

et

indgreb

efter

EMRK

artikel

8,

stk.

1,

gøres

det

for det

fjerde

gældende,

at

dette

indgreb

er

lovligt

og

proportionalt,

jf.

EMRK

artikel

8,

stk.

2.

Afgørende

i

henhold

til

Menneskerettighedsdomstolens praksis

er,

hvorvidt

indgrebet

er

nødven

digt

i

et

demokratisk

samfund.

Selvom

der

måttet foreligge

et

indgreb

i

strid

med

EMRK

artikel

8,

stk.

1 ,

er

et

sådant indgreb lovligt

i

medfør

af

artikel

8,

stk.

2,

da det

har

hjemmel

i

udlændingeloven

og

forfølger

et

åbenbart lovligt

formål,

nemlig

at

kontrol-

lere

indvandringen

til

Danmark,

og

da det

udgør

et proportionalt

indgreb.

Ad

domstolsprovelse

af

skonsmæssige

afgørelser

Domstolenes

mulighed

for

at

efterprøve

skønsmæssige

afgørelser,

er

be

gTænset

til

en

prøvelse

af, om

de

formelle

regler —

sagsbehandlingsregleme

—

er

overholdt,

og

om

afgørelsen

indholdsmæssigt

er

lovlig,

dvs. om

afgø

relsen

har

hjemmel,

og om

det lovpligtige skøn er

udøvet

under

overholdel

se

af

de

almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Domstolene

kan

derimod ikke nærmere

efterprøve

den måde,

hvorved

skønnet er udøvet,

dvs.

vægtningen

af

de lovlige kriterier.

Der

er ingen holdepunkter

for

at antage, at

grundlaget

for

skønnet

i

den

fo

religgende

sag har været utilstrækkeligt, eller

at

der

ved

udøvelsen

af

skøn-

net

er varetaget usaglige hensyn eller

tilsidesat formelle regler.

Da det

efter udlændingeloven tilkommer udlændingemyndighedeme

at

ud-

øve det

konkrete skøn over, om der forelå sådanne ganske

særlige

omstæn

-

13 -

digheder,

at

sagsøger

i

skulle

meddeles

opholdstilladelse,

og da

der

ikke

er

noget

grundlag

for

at

tilsidesætte

dette

skøn,

gøres det

gældende,

at

Integra

tionsministeriets

afgørelse

i

det hele

er

lovlig, korrekt

og

har

hjemmel

i

ud-

lændingelovens

§

9

c,

stk.

I.

Landsrettens

begrundelse

og

afgørelse:

Ved

lov

nr.

367

af

6.

juni

2002

om

ændring

afudlændingeloven

m.fl.,

der

efter

lovens

overskrift

bl.a.

havde

til

formål

at

gennemføre

“stramning

afbetingelseme

for

familie-

sammenføring

m.v.”,

blev

opholdstilladelse

til

forældre

til

herboende

(forældresammenfø

ring) ved

lovens

§

9c,

stk.

1,I .

pkt.,

gjort

betinget

af

at

“ganske særlige

grunde

taler

der-

for”.

Lovmotiveme

til

bestemmelsen indeholder

en

generel

udtalelse

vedrørende

familiesam

menføring

om,

at

opholdstilladelse

skal

meddeles

i

alle

tilfælde,

hvor

nægtelse

af

familie-

sammenføring

ville

være

i

strid

med

Danmarks

internationale forpligtelser,

og

hvor

op-

hoidstilladelse

ikke

kan

opnås

efter

andre

bestemmelser

i

loven.

Lovmotiveme

indeholder

endvidere med

hensyn

til

ægtefæller,

hvor

begge

parter

ikke

er

fyldt

24

år,

og

mindreårige

børn

eksempler

på

tilfælde,

hvor

særlige

forhold

gør

sig

gældende,

herunder

for

så

vidt

angår

ægtefæller,

“hvis

det på

grund

afalvorlig

sygdom eller

alvorligt

handicap

vil

være

humanitært

uforsvarligt at henvise

den

herboende

ægtefælle

til

at

tage

ophold

i

et

andet

land,

hvor den

pågældende

ikke

kan

tilbydes

pasnings-

eller

behandlingsmuligheder”.

Der-

imod

indeholder

lovmotiveme

ikke særlige

bemærkninger

vedrørende

forældresammenfø

ring.

Sagsøgte

har

i

sin afgørelse

af

27.

juli

2005

redegjort

for

de

faktiske omstændigheder,

man

har

lagt

til

grund,

og

redegjort for lovgrundlaget for

afgørelsen

samt

for

ministeriets

admi

nistrative

praksis

og

vurderet, at

ganske særlige grunde

ikke

taler

for

at

imødekomme sag-

søgemes ansøgning

om

forældresammenføring.

Der

er ikke for

landsretten fremkommet

væsentligt nye oplysninger

i

forhold

til

grundlaget

for sagsøgtes afgørelse.

Efter

den

foreliggende praksis vedrørende rækkevidden

af

art.

8i

Den Europæiske

Menne

skerettighedskonvention

med

hensyn

til

retten til

at

retablere familieliv

i

et

andet land,

har

landsretten ikke grundlag

for

at fastslå,

at

det

er

i

strid

med

konventionsbestemmelsen at

nægte

,

der,

mens hun delte husstand

med sin søn,

efter det

oplyste ikke var egentlig plejekrævende, opholdstilladelse

i

Danmark.

Part 1

I4

Da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at sagsøgtes afgørelse er åbenbart ung

tig, flifindes sagsøgte for sagsøgemes påstand.

Sagsøgeme har fri proces.

Under hensyn til sagens udfald og det med sagen forbundne arbejde betaler statskassen

sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt.

Thi kendes for

ret

Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, frifindes.

I sagsomkostninger betaler statskassen inden 14 dage I 5.000 kr. til sagsøgte.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter