Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Ikke gældende siden 6. september 2007 LBK nr 945 af 01/09/2006LovbekendtgørelseUdlændinge- og Integrationsministeriet22. september 2006

Gældende udgave: LBK nr 953 af 04/10/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.189 afgørelser

Retsinformation 1.333, Domsdatabasen 814, Landsskatteretten 29, Det finansielle ankenævn 4, Datatilsynet 4, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af udlændingeloven

1)

Herved bekendtgøres udlændingeloven jf. lovbekendtgørelse

nr. 826 af 24. august 2005 med de ændringer der følger af lov nr. 323 af 18.

maj 2005, lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 430 af 6. juni 2005, lov nr.

431

af 6. juni 2005, lov nr. 243 af 27. marts 2006, lov nr. 301 af 19. april 2006

2) , lov

nr. 429 af 10. maj 2006 og lov nr. 532 af 8. juni 2006

3) . Den

bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af lov nr.

523

af 24. juni 2005, lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 554 af 24. juni 2005

og

lov nr. 538 af 6. juni 2006, da lovene endnu ikke er trådt i kraft

4) .

Kapitel 1

Udlændinges indrejse og ophold

§ 1.

Statsborgere i Finland, Island,

Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.

§ 2.

Udlændinge, der er statsborgere i

et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen

om

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i

landet i indtil 3 måneder fra indrejsen eller, såfremt de pågældende er

arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen.

Stk. 2.

Læs alt

Udlændinge, der er omfattet af

de regler, der er nævnt i stk. 4 (EU-reglerne), men som ikke er

statsborgere i et af de i stk. 1 nævnte lande (tredjelandsstatsborgere),

kan indrejse og opholde sig her i landet i samme tidsrum som de i stk. 1

nævnte personer. Tredjelandsstatsborgere skal dog have deres pas eller anden

rejselegitimation viseret før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget

for visum, jf. § 39, stk. 2.

Stk. 3.

De begrænsninger, der følger af

denne lov, finder kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af

EU-reglerne,

i det omfang det er foreneligt med disse regler.

Stk. 4.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse

af

Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse-

og

opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed,

etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser om

opholdstilladelser

efter § 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan

herved fravige bestemmelserne i denne lov, i det omfang det følger af

EU-reglerne.

Stk. 5.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1-3

og

de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser med de nødvendige ændringer

også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har indgået overenskomst

eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af

indrejse- og opholdsbegrænsninger med Den Europæiske Union eller dens

medlemsstater.

§ 2 a.

Ved Schengenkonventionen forstås

i denne lov konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen

af

14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med

senere ændringer.

Stk. 2.

Ved et Schengenland forstås i

denne lov et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Cypern, Estland,

Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn

anses

dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b, stk. 1-3,

§§ 3,

4 og 4 b, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 3 og 4, kapitel

4

a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 38,

stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., §§ 58 f-58 h og

§ 59,

stk. 1, nr. 1.

§ 2 b.

Udlændinge, der har

opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at indrejse og opholde

sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den

første

indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt

opholdstilladelsen. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori

udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet

Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen. Har

udlændingen

opholdstilladelse i et andet nordisk land, fradrages dog ikke den tid, hvori

udlændingen har haft ophold i de andre nordiske lande.

Stk. 2.

Udlændinge, der har visum

gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig her i

landet inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende

ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i

landet må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den

første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages

den

tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet

Schengenland.

Stk. 3.

Udlændinge, der har visum til

ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet

Schengenland, har i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 ret til at

indrejse

og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra visummets oprindelige

gyldighedsdato. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede

varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke

overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i

Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori

udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet Schengenland. Uden

for de i 1. pkt. nævnte tilfælde har udlændinge med visum til ophold af mere

end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland

alene

ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af

Schengenkonventionens artikel 18.

Stk. 4.

Udlændinge, der har

opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet

Schengenland,

har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af

Schengenkonventionens artikel 5, stk. 3.

§ 3.

Udlændinge, der efter regler

fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret

til

at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder i løbet af en

6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i

Schengenlandene.

I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for

6-måneders-perioden har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland.

§ 3 a.

Uanset bestemmelserne i

§§ 1-3 skal udlændinge med indrejseforbud, jf. § 32, have et visum

udstedt

efter § 4 eller § 4 a for at indrejse og opholde sig i Danmark.

Tilsvarende gælder for udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3. De i

1.

og 2. pkt. nævnte udlændinge må ikke opholde sig her i landet ud over det

tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.

§ 4.

Visum udstedes i medfør af

Schengenkonventionens artikel 12, jf. artikel 15, til at gælde indrejse og

ophold i alle Schengenlande. Visum kan gives til en eller flere indrejser

inden

for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sammenhængende ophold eller

den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de

andre

Schengenlande må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen

for

den første indrejse i Schengenlandene.

Stk. 2.

Udstedelse af visum efter

stk. 1 kan betinges af, at den herboende reference stiller økonomisk

sikkerhed

for betaling af et beløb på 50.000 kr.

Stk. 3.

Beløbet nævnt i stk. 2

forfalder til betaling, hvis udlændingen efter indrejsen uden fornøden

tilladelse

opholder sig i Danmark eller i et andet Schengenland ud over det tidsrum, der

er angivet i det udstedte visum, jf. dog 2. pkt. Halvdelen af beløbet nævnt i

stk. 2 forfalder til betaling, og det resterende beløb frigives, hvis

opholdet varer op til en måned ud over det angivne tidsrum. 1. og 2. pkt.

finder ikke anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det

angivne tidsrum skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til

last.

Stk. 4.

Beløbet nævnt i stk. 2

forfalder til betaling, hvis udlændingen efter indrejsen

1)

udvises efter

reglerne i kapitel 4,

2)

indgiver ansøgning om

opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 5, eller

3)

indgiver ansøgning om

asyl i et andet Schengenland.

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i

stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling,

hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for

et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, jf.

§ 9 a, stk. 1, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag,

eller

hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.

Stk. 6.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk

sikkerhed efter stk. 2 skal stilles, og for betaling af beløb, der er

forfaldet til betaling efter stk. 3 og 4. Det i stk. 2 angivne

beløb

er fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med 2005 én gang årligt den 1.

januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 4 a.

Uanset bestemmelserne i

§§ 3-4 kan der i særlige tilfælde udstedes visum, der begrænses til kun

at

gælde indrejse og ophold i Danmark.

§ 4 b.

En udlænding, der har opholdt sig

i Danmark eller et andet Schengenland i medfør af §§ 2-3 a, kan i

særlige

tilfælde få forlænget sin ret til ophold her i landet.

§ 4 c.

En udlænding kan ikke få visum

efter § 4, stk. 1, i en periode på 5 år, hvis der foreligger

sådanne

omstændigheder som nævnt i § 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4.

Perioden udgør 3 år, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i

§ 4, stk. 3, 2. pkt. § 4, stk. 3, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der

foreligger ganske særlige grunde.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, 1.

pkt., jf. § 4, stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis der

foreligger

omstændigheder som nævnt i § 4, stk. 5, eller hvis udlændingen har

indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 9, stk. 1,

nr.

1 eller 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., jf. § 4, stk. 4,

nr.

2 og 3, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 og medvirker til sagens oplysning, jf.

§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af

ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.

§ 5.

Udlændinge, der ikke efter §§ 1-3

a og 4 b har ret til at opholde sig her i landet, må kun opholde sig her i

landet, hvis de har opholdstilladelse.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at børn under 18 år, der

har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for

opholdstilladelse.

§ 6.

Efter ansøgning gives der

opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf.

§ 2,

stk. 4 og 5, jf. dog § 9 a, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og

stk. 5, for så vidt angår arbejdstagere, der er statsborgere i Estland,

Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn.

§ 7.

Efter ansøgning gives der

opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af

flygtningekonventionen

af 28. juli 1951.

Stk. 2.

Efter ansøgning gives der

opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til

sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som

nævnt

i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse

i

et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land,

hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.

§ 8.

Efter ansøgning gives der

opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med

De

Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international

aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf.

§ 7, stk. 1.

Stk. 2.

Ud over de i stk. 1 nævnte

tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der

kommer

hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en

tilbagevenden

til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller

anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7,

stk. 2.

Stk. 3.

Ud over de i stk. 1 og 2

nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge,

der

kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages

at

ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af

udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som

asylansøgere.

Stk. 4.

Ved udvælgelsen af udlændinge,

der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre

særlige

grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i

Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige

forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk,

alder og motivation.

Stk. 5.

Opholdstilladelse efter

stk. 1-3 skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at

udlændingen medvirker til en særlig sundhedsundersøgelse og giver samtykke

til,

at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til

kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt

underskriver en erklæring vedrørende vilkår for genbosætning i Danmark.

Stk. 6.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration bestemmer den overordnede fordeling af de

udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.

§ 9.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til

1)

en udlænding over 24

år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af

længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der

a)

har dansk indfødsret,

b)

har statsborgerskab i

et af de andre nordiske lande,

c)

har opholdstilladelse

efter §§ 7 eller 8 eller

d)

har haft

tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år,

2)

et ugift mindreårigt

barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle,

når

barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast

samlivsforhold

har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person

a)

har dansk indfødsret,

b)

har statsborgerskab i

et af de andre nordiske lande,

c)

har opholdstilladelse

efter §§ 7 eller 8 eller

d)

har tidsubegrænset

opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,

3)

en mindreårig

udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end

forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på

adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler

derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende

person

a)

har dansk indfødsret,

b)

har statsborgerskab i

et af de andre nordiske lande,

c)

har opholdstilladelse

efter §§ 7 eller 8 eller

d)

har tidsubegrænset

opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Stk. 2.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person

underskriver

en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og

eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det

danske samfund.

Stk. 3.

Opholdstilladelse til en

samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person

påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr.

1,

skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,

taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at

forsørge ansøgeren, eller som har påtaget sig at forsørge ansøgeren, godtgør

at

være i stand hertil, jf. stk. 22.

Stk. 4.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende

person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed

for

50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf.

stk. 20. Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes

med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når

udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har

bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse

til

voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved

uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter

1.

pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og

reguleres fra og med 2003 én gang årligt den 1. januar efter

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende

person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i 1 år forud for afgørelsen

om

opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

eller integrationsloven, jf. stk. 23. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i

form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er

direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn

eller pension eller træder i stedet herfor.

Stk. 6.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør

at

råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.

Stk. 7.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk

indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kan, medmindre

ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod,

kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til

Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til

et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra

udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen

har

erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra

fødslen.

Stk. 8.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder

hensynet

til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for

tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter

begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet

etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det,

medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler

derimod,

for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret

efter begge parters eget ønske.

Stk. 9.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at

antage,

at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af

samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.

Stk. 10.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet

til

familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den herboende person inden

for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere

forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt

betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,

der

indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,

der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af

straffelovens §§ 213, 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf.

§§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1,

§§ 237,

244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.

Stk. 11.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er indgivet

samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 16. Dette

gælder

dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos

nærtstående

familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller

hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i øvrigt

taler derimod.

Stk. 12.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af,

at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at

være i stand hertil, jf. stk. 22. Opholdstilladelse efter stk. 1,

nr.

2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den

herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse,

jf.

stk. 24.

Stk. 13.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens

forældre

er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, kun gives, såfremt ansøgeren

har

eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er

grundlag for en vellykket integration her i landet. Dette gælder dog ikke,

hvis

ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende person opfylder

betingelserne i stk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde,

herunder

hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Stk. 14.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft

opholdstilladelse

efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter § 17, kun gives,

såfremt

hensynet til ansøgerens tarv taler derfor.

Stk. 15.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod

ansøgerens

tarv, jf. stk. 25.

Stk. 16.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 2, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet

til

familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende

person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år

inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et

eller

flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget

frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført

en

straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210,

stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 215-219, 222 eller 223,

§§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, eller § 228,

§ 229, stk. 1, §§ 230, 232, 235, 237, 244-246, 250, 260, 261,

§ 262 a, stk. 2, eller § 266.

Stk. 17.

Opholdstilladelse efter

stk. 1, nr. 3, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at

forsørge

ansøgeren og godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 22.

Opholdstilladelse

efter stk. 1, nr. 3, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold

hos barnets nærmeste familie, skal endvidere betinges af, at den herboende

person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf.

stk. 24.

Stk. 18.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning

herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i

landet, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed,

taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold

her

i landet i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2,

eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, kan ansøgning om

opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog indgives, behandles

og

tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.

Stk. 19.

Er en opholdstilladelse betinget

af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren,

og har skullet godtgøre at være i stand hertil og ydes der senere ansøgeren

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal

restanceinddrivelsesmyndigheden pålægge garanten at yde betaling for hjælpen.

Betalingen skal af restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives hos garanten

efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og efter

§§ 15, 15 a og 15 b i opkrævningsloven. 1. og 2. pkt. finder ikke

anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt

tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet

grundlag.

Stk. 20.

Er en opholdstilladelse betinget

af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf.

stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik eller integrationsloven, skal restanceinddrivelsesmyndigheden

tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for

hjælpen. Stk. 19, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration fastsætter i samråd med

skatteministeren

nærmere regler om, hvordan tvangsinddrivelse efter 1. pkt. skal ske.

Stk. 21.

Kommunalbestyrelsen kan uden

samtykke fra den herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til

Udlændingestyrelsen til brug for behandlingen af en sag efter stk. 1 om

de

af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den herboende person og

ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for

afgørelsen

af sagen.

Stk. 22.

Kommunalbestyrelsen afgiver

efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den

herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil,

jf. stk. 3, stk. 12, 1. pkt., og stk. 17, 1. pkt. Ministeren

for

flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår

det kan anses for godtgjort, at den herboende person, som det påhviler at

forsørge ansøgeren, er i stand hertil, jf. stk. 3, stk. 12, 1.

pkt.,

og stk. 17, 1. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

Stk. 23.

Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en

udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person i 1 år forud for

afgørelsen

om opholdstilladelse har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

eller

integrationsloven, jf. stk. 5

.

Stk. 24.

Kommunalbestyrelsen afgiver

efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboende persons

boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen.

Kommunalbestyrelsen

kan uden samtykke fra den herboende person til brug for sin udtalelse efter

1.

pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og

Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af

beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende

adresse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter

nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende

person

råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6,

stk. 12,

2. pkt., og stk. 17, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter

1. pkt.

Stk. 25.

Kommunalbestyrelsen afgiver

efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt meddelelse

af opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod

ansøgerens tarv, jf. stk. 15. Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives

uden

samtykke fra den eller de personer, som udtalelsen angår.

§ 9 a.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige

eller

erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis

udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på

særligt kvalificeret arbejdskraft. For arbejdstagere, der er statsborgere i

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn,

finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende

opholdstilladelse i medfør af stk. 5.

Stk. 2.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9

eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19,

stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er

i

et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere

periode

har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller

erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Stk. 3.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning

herom

ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,

medmindre særlige grunde taler derfor.

Stk. 4.

Ansøgning om opholdstilladelse

efter stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i

landet. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet

endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af

udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke

behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske

særlige grunde taler derfor.

Stk. 5.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland,

Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,

1)

hvis den pågældende

har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer

om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren

gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der

som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening,

som

er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,

2)

hvis den pågældende

på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er

reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået

tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende

arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller

specialist m.v., eller

3)

hvis den pågældende

uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud

om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende

arbejdsgiver

på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 6.

Opholdstilladelse efter

stk. 5 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret

hos

told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.

Udlændingestyrelsen kan indhente oplysning herom fra told- og

skatteforvaltningen.

Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 7.

Opholdstilladelse efter

stk. 5 kan ikke gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er omfattet

af

strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er

kendt

overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Stk. 8.

Opholdstilladelse efter

stk. 5, nr. 3, skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller

det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov

om

arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet nævnte oplysninger.

Stk. 9.

I sager vedrørende

opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende

arbejdsgiver

over for Udlændingestyrelsen erklæring om, hvorvidt løn- og

ansættelsesvilkårene

er sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 8 nævnte oplysninger er

indeholdt

i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

Stk. 10.

Det regionale arbejdsmarkedsråd

afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt de

i

stk. 1, 2, 5 eller 8 angivne betingelser efter det regionale

arbejdsmarkedsråds

opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 11.

Hvis en herværende arbejdsgiver

har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på

lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en

landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1, kan

Udlændingestyrelsen godkende, at arbejdsgiveren ansætter statsborgere fra

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn

til at udføre nærmere angivne arbejdsfunktioner inden for overenskomstens

dækningsområde efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til

Udlændingestyrelsen. Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 12.

Udlændingestyrelsen kan

godkende, at en herværende arbejdsgiver, der har indgået en overenskomst som

nævnt i stk. 11, ansætter statsborgere fra Estland, Letland, Litauen,

Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn i stillinger som omhandlet

i

stk. 5, nr. 2, efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til

Udlændingestyrelsen. Det er en betingelse, at virksomheden har dokumenteret,

at

der er tale om arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede

stillingskategorier. Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 13.

En udlænding, der er statsborger

i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller

Ungarn, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse under

vilkår

som nævnt i stk. 5, nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter

stk. 11 eller 12, opnår ved anmeldelse til Udlændingestyrelsen ret til

ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingestyrelsen har taget stilling til,

om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal mod

forevisning af legitimation afhentes af udlændingen inden 30 dage efter, at

meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt til

udlændingen.

Stk. 14.

En anmeldelse efter stk. 13

skal underskrives af arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger

som

nævnt i stk. 16, nr. 1-5.

Stk. 15.

Udlændingestyrelsen kan inddrage

en godkendelse meddelt efter stk. 11 eller 12, hvis godkendelsen er

opnået

ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede,

eller

hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingestyrelsen kan til

brug for en afgørelse efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra det regionale

arbejdsmarkedsråd. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 16.

Udlændingestyrelsen videregiver

uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter

stk. 5 og 13 til det regionale arbejdsmarkedsråd. Udlændingestyrelsen

kan

i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende

oplysninger:

1)

Lønmodtagerens navn.

2)

Arbejdsgiverens navn

og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.

3)

Lønmodtagerens

arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.

4)

Ansættelsesforholdets

begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om

tidsubestemt

ansættelse.

5)

Den normale daglige

eller ugentlige arbejdstid.

Stk. 17.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at de i stk. 11-16

nævnte regler tillige gælder for arbejdsgivere, der ikke har indgået en

gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden

mindst

er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende

lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1.

Stk. 18.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn

på særlige områder er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som

nævnt i stk. 5.

§ 9 b.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1

og

2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af

humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

Stk. 2.

Ansøgning om opholdstilladelse

efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i

landet, og som er registrerede som asylansøgere efter § 48 e,

stk. 1.

Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration uden ansøgerens

samtykke

indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren

efter § 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet samt indhente

helbredsoplysninger om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren og

Udlændingestyrelsen.

§ 9 c.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder

hensynet til familiens enhed, taler derfor. Medmindre særlige grunde,

herunder

hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter

1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af,

at de i § 9, stk. 2-17, nævnte betingelser er opfyldt.

Bestemmelserne

i § 9, stk. 19-25, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7, hvis

1)

udsendelse af

udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,

2)

udlændingen har

medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og

3)

udsendelse efter de

foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.

Stk. 3.

Der kan gives opholdstilladelse

til:

1)

En uledsaget

udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der efter det, som er oplyst om

udlændingens personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at

udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling.

2)

En uledsaget

udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at

udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil

blive

stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet.

Stk. 4.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning

herom

ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,

medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler

derfor.

§ 9 d.

Efter ansøgning gives der

opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret,

medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A

eller § 8 B i lov om dansk indfødsret.

§ 9 e.

Der kan gives opholdstilladelse

til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der

har

eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig

opholdstilladelse

til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien

(Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse

efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været

registreret

som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt

udlændingen

må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

§ 9 f.

Der kan efter ansøgning gives

opholdstilladelse til

1)

en udlænding, der her

i landet skal virke som religiøs forkynder,

2)

en udlænding, der her

i landet skal virke som missionær, eller

3)

en udlænding, der her

i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.

Stk. 2.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til

folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet.

Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at antallet

af udlændinge med opholdstilladelse efter stk. 1 inden for trossamfundet

står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.

Stk. 3.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have en relevant

baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær

eller inden for et religiøst ordenssamfund.

Stk. 4.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles

opholdstilladelse

som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager

offentlig

hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.

Stk. 5.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at

udlændingen

vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden,

sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter.

Stk. 6.

Opholdstilladelse efter

stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning

herom

ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,

medmindre særlige grunde taler derfor.

§ 10.

En udlænding kan ikke gives

opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, hvis

1)

udlændingen må anses

for en fare for statens sikkerhed,

2)

udlændingen må anses

for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed

eller

3)

udlændingen anses for

omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2.

En udlænding kan uden for de i

stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 6-9

f,

hvis

1)

udlændingen uden for

landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22,

23

eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,

2)

der er alvorlig grund

til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse,

som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,

3)

der i øvrigt

foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i

kapitel

4,

4)

udlændingen ikke er

statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i

medfør

af Schengenkonventionen, eller

5)

udlændingen på grund

af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville

frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Stk. 3.

En udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter

§§ 22-24 eller § 25, kan ikke gives opholdstilladelse efter

§§ 7

og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler

derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i

forbindelse med udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c,

kan

gives opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 eller 2,

medmindre særlige grunde taler derimod.

Stk. 4.

En udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse

efter

§ 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, medmindre ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter

udrejsen.

§ 11.

Opholdstilladelse efter

§§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på

midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 2.

En tidsbegrænset

opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter

ansøgning,

medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.

Stk. 3.

Efter ansøgning meddeles der

tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i

landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft

opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog

stk. 7-9, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen

efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9,

stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset

opholdstilladelse

ved det fyldte 18. år.

Stk. 4.

Uanset at betingelserne i

stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles

tidsubegrænset

opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der

1)

har boet lovligt her

i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft

opholdstilladelse

på det samme grundlag efter §§ 7-9 e,

2)

i de sidste 3 år

forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast

tilknyttet

arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i

landet

og må antages fortsat at være dette,

3)

i de sidste 3 år

forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget

anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end

hjælp

bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke

er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med

løn

eller pension eller træder i stedet herfor, og

4)

har opnået en

væsentlig tilknytning til det danske samfund.

Stk. 5.

Uanset at betingelsen i

stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan der, hvis ganske særlige grunde

taler

derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 4, jf. dog

stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end

de sidste 3 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det

samme

grundlag efter §§ 7-9 e.

Stk. 6.

Uanset at betingelserne i

stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5 ikke er opfyldt, kan der efter

ansøgning

meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende

taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 7-9.

Stk. 7.

En udlænding kan ikke meddeles

tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf

af

mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller

giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af

1)

lov om euforiserende

stoffer, straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået

ved

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,

2)

udlændingelovens

§ 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a eller

3)

bestemmelser i

straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og

2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,

§ 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210,

stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og

225,

jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245, § 245 a, § 246,

§ 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.

Stk. 8.

Medmindre særlige grunde taler

derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte tilfælde her i

landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden

strafferetlig

retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke

meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11

a

nævnte tidsrum.

Stk. 9.

Medmindre særlige grunde taler

derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at

udlændingen

1)

har gennemført et

tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er

tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf.

stk. 11,

2)

har gennemført

fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. stk. 11,

3)

har bestået en af

ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve,

jf. stk. 11,

og

4)

ikke har forfalden

gæld til det offentlige, jf. stk. 11.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen kan uden

samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om de af

kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som

kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om

forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller om meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt

opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende

person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den

herboende

person afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om de af

kommunalbestyrelsen

bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner

vil

være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.

Stk. 11.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af

stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter

integrationslovens § 52. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration fastsætter endvidere efter aftale med beskæftigelsesministeren

nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31

a

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 11 a.

Betinget frihedsstraf er til

hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra

tidspunktet

for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der

er

fastsat i dommen.

Stk. 2.

Ubetinget frihedsstraf er uden

for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:

1)

Ubetinget

frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for løsladelse.

2)

Ubetinget

frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, er til hinder for

meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for

løsladelse.

3)

Ubetinget

frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, er til hinder for

meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for

løsladelse.

4)

Ubetinget

frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse

af

tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.

5)

Ubetinget

frihedsstraf i 2 år eller mere er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løsladelse.

Stk. 3.

Prøveløslades udlændingen,

regnes de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.

Stk. 4.

Anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse,

der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for

de

i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:

1)

Dom til ambulant

behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens

§§ 68

og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2

år

fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens

ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse

om

idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.

2)

Dom til behandling i

hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige

bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet

for

rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.

stk. 5.

3)

Dom til anbringelse i

hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige

bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet

for

rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.

stk. 5.

4)

Dom til forvaring,

jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for

meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for

rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.

Stk. 5.

Ved efterfølgende ændringer af

en af de i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af tidsrummet

ud fra den sidst idømte retsfølge.

Stk. 6.

Dom til ungdomssanktion, jf.

straffelovens § 74 a, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse

i 2 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.

Stk. 7.

Er udlændingen flere gange idømt

betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,

der

indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser,

der

ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4

nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved

bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende

for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.

§ 11 b.

Straf for overtrædelse af

§ 59, stk. 2, er uanset bestemmelsen i § 11 a til hinder for

meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde

i

15 år, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af

endelig

dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af

bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste

udløb

af karenstiden, lægges til grund ved beregningen.

§ 11 c.

Meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet en

integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i

det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.

Underskriver

udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med

integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19,

stk. 1, 2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er

forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil

integrationskontraktens

og erklæringens underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

der

foreligger ganske særlige omstændigheder.

§ 12.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser,

herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om

de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.

Kapitel 2

Arbejde

§ 13.

Udlændinge skal have

arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at

udøve

selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre

tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til

beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i

øvrigt

regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket

omfang

arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller

kontinentalsoklen.

§ 14.

Følgende udlændinge er fritaget

for krav om arbejdstilladelse:

1)

Udlændinge, der er

statsborgere i et andet nordisk land, jf. § 1.

2)

Udlændinge, der er

omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6, dog ikke statsborgere i Estland,

Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

3)

Udlændinge med

tidsubegrænset opholdstilladelse.

4)

Udlændinge med

opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e.

5)

Udlændinge med

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i

umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b.

6)

Udlændinge med

opholdstilladelse efter § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding,

der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.

7)

Udlændinge med

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt

som

følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan bestemme, at andre udlændinge er fritaget for

krav om arbejdstilladelse.

§ 15.

Der kan knyttes betingelser til

en arbejdstilladelse.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om arbejdstilladelser,

herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan

knyttes til en tilladelse.

§ 16.

Arbejdsministeren kan fastsætte

regler om, at en udlænding, som har arbejdstilladelse eller er fritaget for

krav herom, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, og om, at den, der

beskæftiger en udlænding, skal underrette arbejdsformidlingen.

Stk. 2.

Den, der beskæftiger en

udlænding, skal på begæring meddele vedkommende myndighed de nødvendige

oplysninger til konstatering af, om udlændingen arbejder lovligt her i

landet.

Kapitel 3

Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser

og arbejdstilladelser

§ 17.

En opholdstilladelse bortfalder,

når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder

endvidere,

når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden

følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for

varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet,

bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden

for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum

medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i

stedet herfor.

Stk. 2.

Det kan dog efter ansøgning

bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i

stk. 1 nævnte tilfælde.

Stk. 3.

En opholdstilladelse, der er

givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1, når

udlændingen

frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et

tredje land.

§ 17 a.

Uanset bestemmelsen i § 17

bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på

at

tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden

følgende

måneder og har opholdstilladelse efter

1)

§§ 7 eller 8,

2)

§ 9 b,

3)

§ 9 c,

stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9

b,

4)

§ 9 c, når

tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse

efter § 7,

5)

§ 9 e, når

tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,

6)

§ 9 eller

§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en

person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller

7)

et andet grundlag end

nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.

Stk. 2.

Det kan efter ansøgning

bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1

først

skal anses for bortfaldet, når der er forløbet højst 12 måneder efter den i

stk. 1 nævnte periode.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder kun

anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis udlændingen

vender

tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person,

til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet

grundlag for opholdstilladelsen.

Stk. 4.

Uanset bestemmelsen i § 17

bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på

at

tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden

følgende

måneder og har opholdstilladelse efter

1)

§ 9 e, når

tilladelsen er meddelt tidsbegrænset,

2)

§ 9 eller

§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en

person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 5, eller

3)

et andet grundlag end

nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning.

Stk. 5.

Stk. 4 finder kun

anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis udlændingen

vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den

person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har

dannet

grundlag for opholdstilladelsen.

Stk. 6.

En udlænding kan kun én gang

bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1-5.

§ 18.

Retten til ophold her i landet

bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at

en udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal

hjemsendes.

§ 18 a.

En opholdstilladelse bortfalder,

når en udlænding erhverver dansk indfødsret.

Stk. 2.

En udlænding, hvis danske

indfødsret er blevet frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk

indfødsret,

kan generhverve den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1.

Stk. 3.

Generhvervelse efter stk. 2

er betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage den

opholdstilladelse,

der er bortfaldet efter stk. 1, jf. § 19.

§ 19.

En tidsbegrænset

opholdstilladelse kan inddrages:

1)

Når grundlaget for

ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til

stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller

8,

og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en

sådan

måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.

2)

Når udlændingen ikke

har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver

adgang til tilbagerejse til udstederlandet.

3)

Når udlændingen

undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen

eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være

tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at

tilsidesættelse vil medføre inddragelse.

4)

Når

opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at være i

stand til at forsørge udlændingen, jf. § 9, stk. 3, stk. 12,

1.

pkt., og stk. 17, 1. pkt., og den herboende person ikke længere kan

godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 22, finder tilsvarende

anvendelse.

5)

Når

opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at

være

i stand til at forsørge udlændingen, fordi ganske særlige grunde taler

derimod,

jf. § 9, stk. 3, og disse ganske særlige grunde ikke længere

foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at være i stand til at

forsørge udlændingen. Bestemmelserne i § 9, stk. 22, finder

tilsvarende anvendelse.

6)

Når opholdstilladelsen

er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af

rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk. 12, 2. pkt., og

stk. 17, 2. pkt., og den herboende person ikke længere kan godtgøre

dette.

Bestemmelserne i § 9, stk. 24, finder tilsvarende anvendelse.

7)

Når

opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at

råde

over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod,

jf. § 9, stk. 6, stk. 12, 2. pkt., og stk. 17, 2. pkt.,

og

disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke

kan

godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i

§ 9, stk. 24, finder tilsvarende anvendelse.

8)

Når

opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles

opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,

ikke

modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf.

§ 9 f, stk. 4, og udlændingen eller personer, der meddeles

opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,

modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen afgiver efter

anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt udlændingen eller

personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig

tilknytning

til udlændingen, under opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til

forsørgelse.

Stk. 2.

En tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,

1)

når udlændingen har

opnået opholdstilladelsen ved svig,

2)

når der foreligger

oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville

udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, eller

3)

når der foreligger

oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og

2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Stk. 3.

En tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt en udlænding,

der

ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den

Europæiske Union, er indberettet til Schengeninformationssystemet som

uønsket i medfør af Schengenkonventionen på baggrund af omstændigheder, der

her

i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4. Inddragelse efter 1. pkt.

sker i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens

artikel

25 med myndighederne i et andet Schengenland.

Stk. 4.

En tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ

myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den

Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne

medføre

udvisning efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk. 1 eller

stk. 2, nr. 3, eller § 25 c, har truffet endelig afgørelse om

udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller

et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er afgørelsen om udsendelse

truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene

inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det

pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan ikke træffes afgørelse om

inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en

statsborger

i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af sin

ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 5.

En tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 f kan inddrages, såfremt

udlændingen ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af bestemmelser i

straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266

a

eller 266 b. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse efter

1. pkt. kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger til

Udlændingestyrelsen om, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9

f

ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af de i 1. pkt. nævnte

bestemmelser i straffeloven.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1,

nr. 2-8, finder ikke anvendelse på udlændinge, som har opholdstilladelse

efter

§ 6.

Stk. 7.

Ved afgørelser om inddragelse af

opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter

stk. 2, nr. 2, finder bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 8.

Ved afgørelsen om inddragelse af

en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, skal

der

tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som

følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse

efter

§ 9, stk. 1, nr. 1, har været udsat for overgreb, misbrug eller

anden

overlast m.v. her i landet.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen kan uden

samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om de af

kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som

kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag

efter

stk. 1 eller 2. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt

opholdstilladelse

som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan

kommunalbestyrelsen

uden samtykke fra udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til

Udlændingestyrelsen om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende

de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for

afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.

§ 20.

Er der i medfør af §§ 7

eller 8 givet opholdstilladelse til en udlænding, der er kommet hertil som

led

i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages,

såfremt

tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den pågældende

beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart

er bortfaldet.

§ 21.

En arbejdstilladelse bortfalder,

når udlændingens opholdstilladelse bortfalder eller inddrages.

Kapitel 4

Udvisning

§ 22.

En udlænding, som har haft

lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med

opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har

haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis

1)

udlændingen idømmes

ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

2)

udlændingen for flere

strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af

denne varighed,

3)

udlændingen idømmes

ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og

tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af

denne karakter,

4)

udlændingen efter lov

om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når

udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller

straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af

denne karakter,

5)

udlændingen efter

§ 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget

frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført

en

straf af denne karakter,

6)

udlændingen efter

bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens

§ 119, stk. 1 og 2, § 123, § 180, § 181, § 183,

stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186,

stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1,

§ 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216,

§ 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230,

§ 235,

§ 237, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252,

stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf.

§ 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, § 289,

§ 290, stk. 2, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget

frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne karakter, eller

7)

udlændingen efter

straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende

har

tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget

frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført

en straf af denne karakter.

§ 23.

En udlænding, som har haft

lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises

1)

af de grunde, der er

nævnt i § 22,

2)

hvis udlændingen

idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig

retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3)

hvis udlændingen for

flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af

denne varighed, eller

4)

hvis udlændingen

idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig

retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og

tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig

retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 24.

Andre udlændinge kan udvises

1)

af de grunde, der er

nævnt i §§ 22 eller 23, eller

2)

hvis udlændingen

idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en

lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 24 a.

Ved afgørelse om udvisning ved

dom, navnlig efter § 22, nr. 4-7, skal der lægges vægt på, om udvisning

må

anses for særlig påkrævet på grund af

1)

grovheden af den

begåede kriminalitet,

2)

længden af den idømte

frihedsstraf,

3)

den fare, skade eller

krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, eller

4)

tidligere domme for

strafbart forhold.

§ 24 b.

En udlænding kan udvises

betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at

udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at

virke

særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.

Stk. 2.

Ved betinget udvisning skal der

fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunktet for endelig dom i

sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen,

fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse

eller

udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en

sikret

afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket

ved

betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med

mulighed

for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig

dom

i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved

domsafsigelsen,

2 år efter dommens forkyndelse.

Stk. 3.

En udlænding, der er idømt

betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i

prøvetiden

for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give

anledning

til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages

rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke

særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.

Stk. 4.

Udvises en udlænding betinget,

skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede udlændingen om

betydningen heraf.

§ 25.

En udlænding kan udvises, hvis

1)

udlændingen må anses

for en fare for statens sikkerhed, eller

2)

udlændingen må anses

for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

§ 25 a.

En udlænding, som ikke har haft

lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan

endvidere udvises, hvis

1)

udlændingen uden for

de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a,

stk. 7, 2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119,

244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf.

stk. 1,

nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for

politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar

tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, eller

2)

udlændingen er dømt

for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for

politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer,

eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.

Stk. 2.

Efter indrejsen kan en

udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de

sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:

1)

Der efter det, som er

oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil

tage

ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der

er

omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne

grund.

2)

Udlændingen ikke har

de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen.

Udlændinge,

der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af

denne

grund.

3)

Andre hensyn til den

offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at

udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

§ 25 b.

En udlænding kan udvises, hvis

udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.

§ 25 c.

En udlænding med

opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte

tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i

straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266

a

eller 266 b.

§ 26.

Ved afgørelsen om udvisning skal

der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende,

navnlig på grund af

1)

udlændingens

tilknytning til det danske samfund,

2)

udlændingens alder,

helbredstilstand og andre personlige forhold,

3)

udlændingens

tilknytning til herboende personer,

4)

udvisningens

konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i

relation til hensynet til familiens enhed,

5)

udlændingens

manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor

udlændingen

kan ventes at tage ophold, og

6)

risikoen for, at

udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8,

stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre

lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.

Stk. 2.

En udlænding skal udvises efter

§ 22, nr. 4-7, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold

taler afgørende derimod.

§ 27.

De i § 11, stk. 3, 1.

pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og

25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding

til

folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her

i

landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet,

hvor

betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger

efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 2.

For så vidt angår udlændinge,

der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de

i

stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af

opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Beregningen af de i stk. 1

nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder

eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses

opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om

inddragelse,

regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i

stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.

Stk. 4.

Ophold med en opholdstilladelse,

der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.

Stk. 5.

Den tid, hvori en udlænding har

været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået

frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der

indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,

der

ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1

nævnte tidsrum.

§ 27 a.

Til brug for Udlændingestyrelsens

og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelser om

udvisning efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens

samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder

om

sigtelser for strafbare forhold, til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

og

Integration eller Udlændingestyrelsen.

Kapitel 4 a

Fuldbyrdelse af endelige administrative

afgørelser truffet af myndigheder i andre Schengenlande eller i lande, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v.

§ 27 b.

En udlænding kan udsendes af

landet, hvis en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder,

der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4, har truffet endelig

afgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. dog stk. 2 og § 31.

Er

afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan der

alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er dømt

for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af

mindst 1 års fængsel.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse på udlændinge, der

1)

har opholdstilladelse

her i landet,

2)

er statsborgere i et

Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller

3)

er familiemedlemmer

til statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har

gjort brug af deres ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 3.

Har en udlænding som nævnt i

stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland eller i et land, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, træffes afgørelse om udsendelse efter

stk. 1

i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel

25,

stk. 2, med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig

afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med myndighederne i det land,

hvor den pågældende har opholdstilladelse. Inddrages den pågældendes

opholdstilladelse

ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Ved afgørelser om udsendelse

efter stk. 1 finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

§ 27 c.

Når en udlænding, som er omfattet

af § 27 b, stk. 1, udrejser eller udsendes af landet, underretter

Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke det Schengenland eller det

land,

der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der er truffet endelig afgørelse

om udsendelse af den pågældende, herom.

§ 27 d.

Udlændingestyrelsen og politiet

kan uden udlændingens samtykke indhente fortrolige oplysninger, herunder

oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der opholder sig her i

landet, fra en myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, som har truffet endelig afgørelse om

udsendelse af udlændingen, hvis indhentelsen er nødvendig til brug for en

afgørelse efter § 27 b.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen og politiet

kan uden udlændingens samtykke videregive fortrolige oplysninger, herunder

oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der er udvist af landet

efter kapitel 4, til myndigheder i andre Schengenlande eller lande, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, hvis videregivelsen er nødvendig til brug

for

myndighedens afgørelse om udlændingens udsendelse af det pågældende land.

Kapitel 5

Afvisning

§ 28.

En udlænding, der ikke har

opholdstilladelse her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast

bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er

tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende tilfælde:

1)

Hvis udlændingen har

indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf.

§ 3 a, 1. pkt.

2)

Hvis udlændingen ikke

opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er

fastsat efter kapitel 7.

3)

Hvis der efter det,

som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den

pågældende

vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.

Udlændinge,

der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af

denne

grund.

4)

Hvis udlændingen ikke

kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.

Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke

afvises

af denne grund.

5)

Hvis udlændingen ikke

har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det

påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen

til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den

pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at

erhverve

disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2,

kan

dog ikke afvises af denne grund.

6)

Hvis udlændingen ikke

er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den

Europæiske

Union, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i

medfør

af Schengenkonventionen.

7)

Hvis andre hensyn til

Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller

sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør

have

ophold her i landet.

Stk. 2.

Statsborgere i lande, der ikke

er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises

ved

indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter

bestemmelserne

i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6.

Stk. 3.

En udlænding, der ikke har

opholdstilladelse her i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har

fast

bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter

bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. En nordisk

statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den

pågældende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.

Stk. 4.

En udlænding, der ikke er

nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan

afvises ved indrejsen i Danmark, hvis den pågældende kan afvises efter de

regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil den pågældende må

antages

at ville rejse.

Stk. 5.

Afvisning efter stk. 1-4

kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændinge, der er

omfattet

af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter indrejsen kun afvises efter

stk. 1, nr. 1 og 7, og, såfremt det offentlige må bekoste udlændingens

rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5. Har Danmark fremsat

anmodning over for et andet land om overtagelse, tilbagetagelse eller

modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapitel 5 a, regnes fristen i 1.

pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen.

Stk. 6.

Afvisning efter stk. 1-5 må

dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengenkonventionens artikel 5,

stk. 2, har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark. Har

udlændingen efter § 2 b, stk. 3, 4. pkt., ret til at rejse gennem

Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, 2, 6

eller

7, jf. stk. 2-5. Har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til

at

rejse gennem Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2-5.

Stk. 7.

En udlænding, der meddeles

afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 9, kan

uanset bestemmelserne i stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra

indrejsen.

Stk. 8.

En udlænding, der ikke har fast

bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises, såfremt

det

findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.

Stk. 9.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om afvisning og

udsendelse af blindpassagerer.

§ 29.

(Ophævet)

Kapitel 5 a

Overførsel m.v. efter reglerne i

Dublinforordningen

§ 29 a.

En udlænding kan afvises,

overføres eller tilbageføres til et andet EU-land efter reglerne i

Dublinforordningen

eller efter en overenskomst eller et hertil svarende arrangement, som Danmark

har

indgået med et eller flere lande i tilslutning til EF-asylkonventionen.

Stk. 2.

Ved Dublinforordningen forstås i

denne lov Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives af en

tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, med senere ændringer.

Kapitel 6

Forskellige regler om opholdstilladelse,

udvisning og afvisning

§ 30.

En udlænding, der efter reglerne

i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal

udrejse af landet.

Stk. 2.

Udrejser udlændingen ikke

frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Til brug for behandlingen af en

sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen eller

Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i

sagen

om opholdstilladelse efter § 7, til politiet, når der er meddelt

endeligt

afslag på opholdstilladelse efter § 7, eller når udlændingen frafalder

ansøgningen herom.

§ 31.

En udlænding må ikke udsendes til

et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet

tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller

hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

Stk. 2.

En udlænding, der er omfattet af

§ 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende

risikerer

forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A,

nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse

til

et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må

anses

for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom

for

en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog

stk. 1.

§ 32.

En dom, kendelse eller

beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum og

opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må

indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan

tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen

eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra tidspunktet for

udrejsen

eller udsendelsen.

Stk. 2.

Indrejseforbud i forbindelse med

udvisning efter §§ 22-24 meddeles for

1)

3 år, hvis

udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget

frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der

indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,

der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed,

2)

5 år, hvis

udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke

over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført

en straf af denne varighed,

3)

10 år, hvis

udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke

over

2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed

for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf

af denne varighed,

4)

bestandig, hvis

udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneder,

men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller

giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne varighed, medmindre der alene findes grundlag for

at

meddele indrejseforbud for 10 år, eller for

5)

5)

bestandig, hvis

udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse,

for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Stk. 3.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-7, og

udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i

landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog for mindst 5 år.

Stk. 4.

Indrejseforbud i forbindelse med

udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud i

forbindelse

med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 1 år. Indrejseforbud i

forbindelse med udvisning efter § 25 c meddeles for 3 år.

Stk. 5.

Den politimyndighed, som drager

omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftlig og begrundet

meddelelse

om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.

Stk. 6.

Et indrejseforbud bortfalder,

såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævnte

betingelser

meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f.

Stk. 7.

Et indrejseforbud meddelt en

statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet

af

aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk

statsborger

eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,

stk. 2,

kan ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor.

§ 32 a.

Afslag på en ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller

afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal

tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne

ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.

§ 32 b.

En afgørelse om, at en udlænding,

der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7

eller

§ 8, stk. 1 eller 2, ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,

skal

ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til

stede.

§ 33.

Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse

eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse,

beslutning om

inddragelse af opholdstilladelse, beslutning om udvisning efter §§ 25,

25

a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en

frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne

i

stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.

Stk. 2.

Meddeler Udlændingestyrelsen i

medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet afslag på en

ansøgning

om opholdstilladelse efter § 7, pålægges udlændingen at udrejse straks.

Det samme gælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er meddelt

opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, efter at

Udlændingestyrelsen

i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet har meddelt

afslag

på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis der er

meddelt

opsættende virkning i medfør af § 33, stk. 4, og udrejsefristen

først

fastsættes efter, at Flygtningenævnet har meddelt afslag på en ansøgning om

opholdstilladelse

efter § 7. Ved afgørelser om udsendelse efter § 27 b kan

udlændingen

pålægges at udrejse straks. I andre tilfælde må fristen bortset fra

påtrængende

tilfælde ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger

i

et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen

hidtil har haft opholdstilladelse, 1 måned.

Stk. 3.

Påklages en afgørelse efter

stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har

udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt

udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er

statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller

hidtil

har haft opholdstilladelse her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes

der

en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke

hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, og som er omfattet af

EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive

her

i landet, indtil en klage over en beslutning om udvisning efter §§ 25 a

eller 25 b er afgjort. En udlænding, der hidtil har haft en opholdstilladelse

med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kan forlænges

yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret til at blive her i landet,

indtil

en klage over en afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen

er

afgjort.

Stk. 4.

En

ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med

hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives inden 15 dage efter

registreringen som asylansøger efter § 48 e, stk. 1,

eller, såfremt

asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1,

hvis ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af

udrejsefristen

i forbindelse med et afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter

§ 7.

En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere

tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkning

med

hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Stk. 5.

Indbringes en afgørelse truffet

af Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, for Folketingets

Ombudsmand,

har dette ikke opsættende virkning.

Stk. 6.

Indbringes en afgørelse truffet

af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter § 9 b for

Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til

udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller

indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på

opholdstilladelse efter § 9 b.

Stk. 7.

En ansøgning om genoptagelse af

en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættende virkning med

hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet

afgørelsen,

træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en

ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige

grunde taler derfor.

Stk. 8.

En ansøgning om

opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen

vedrører

en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

eller efter § 9 e behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe

afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholdssted. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter

§ 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en

udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

eller efter § 9 e.

Stk. 9.

Er udvisning sket ved dom,

fastsætter politiet udrejsefristen til straks. Udrejsefristen regnes fra

tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er

dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med

mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom

i

sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen,

fra dommens forkyndelse.

Stk. 10.

Ansøgning om opholdstilladelse

efter §§ 9-9 f, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med

indrejseforbud,

har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler

ansøgningen, træffer beslutning herom.

Stk. 11.

Klage over en

afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.

Stk. 12.

Påklager en udlænding fra

Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft

opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til

nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien

(Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse

efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været

registreret

som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en

ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 e eller en beslutning om

inddragelse

af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller

beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her

i

landet, indtil sagen er afgjort.

Stk. 13.

Påklages et afslag på

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter,

at

det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet,

indtil klagen er afgjort.

§ 34.

Indtil der er truffet afgørelse

om, hvorvidt en udlænding skal udvises, afvises, overføres eller tilbageføres

eller udsendes under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at

opholde

sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a, og indtil en afgørelse

herom kan iværksættes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt for at

sikre udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at udlændingen skal:

1)

deponere sit pas,

anden rejselegitimation og billet hos politiet,

2)

stille en af politiet

fastsat sikkerhed,

3)

tage ophold efter

politiets nærmere bestemmelse og

4)

give møde hos

politiet på nærmere angivne tidspunkter.

Stk. 2.

Politiet kan, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til

sagens behandling eller udrejsen, bestemme, at en udlænding skal give møde

hos

politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt

1)

udlændingen indgiver

ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens

oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

2)

udlændingen uden

rimelig grund udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller

politiet,

hvortil den pågældende er indkaldt,

3)

udlændingen har

udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver

med

driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,

der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,

4)

udlændingen ikke

efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage

ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a,

stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt., eller

5)

politiet drager

omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.

§ 40, stk. 4, 1. pkt.

Stk. 3.

Politiet kan bestemme, at en

udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af

landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne

tidspunkter, med henblik på løbende at sikre at politiet har kendskab til

udlændingens opholdssted.

Stk. 4.

Politiet kan bestemme, at en

udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er

varetægtsfængslet efter § 35, skal give møde hos politiet på nærmere

angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af

bestemmelsen om udvisning.

Stk. 5.

Politiet

kan anvende de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, når det må anses for

nødvendigt for at sikre tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i

en

dansk lufthavn med henblik på udsendelse.

§ 35.

En udlænding kan

varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling

for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under

eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes,

og

når:

1)

Udlændingen ikke har

fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har

begået

en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter §§ 22-24.

2)

Udlændingen er

indrejst i strid med et indrejseforbud.

Stk. 2.

En udlænding, som har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er udvist ved

endelig dom efter §§ 22-24, kan varetægtsfængsles med henblik på at

sikre

en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.

Stk. 3.

Retsplejelovens bestemmelser om

varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i

øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid en frist for

varetægtsfængslingens

eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling eller foranstaltning,

der

træder i stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved

endelig dom om udvisning. Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på det

sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.

§ 36.

Såfremt de i § 34 nævnte

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for

afvisning,

for udvisning efter §§ 25, 25 a, 25 b og 25 c, for overførsel eller

tilbageførsel eller for udsendelse af en udlænding, der efter reglerne i

kapitlerne 1 og 3-5 a i øvrigt ikke har ret til at opholde sig her i landet,

kan politiet bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves. Har udlændingen

fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene frihedsberøves for at sikre

muligheden for udvisning efter § 25. En udlænding, hvis ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 forventes eller er udtaget til behandling

efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure, kan efter en konkret,

individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at fastholde

udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen, medmindre de i

§ 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige.

Stk. 2.

En udlænding kan frihedsberøves,

såfremt den pågældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om

at

tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 d,

stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, kan endvidere frihedsberøves, hvis

udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved politiet eller

Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt.

Stk. 3.

En udlænding, som har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er udvist efter

§ 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves med henblik på at sikre en

effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning.

Stk. 4.

Såfremt de i § 34 nævnte

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv behandling

af

asylansøgningen og udsendelse af landet, kan en udlænding, som har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, frihedsberøves under

asylsagens behandling, hvis udlændingen gennem sin adfærd lægger væsentlige

hindringer i vejen for asylsagens oplysning ved

1)

gentagne gange uden

rimelig grund at udeblive fra afhøringer ved politiet eller

Udlændingestyrelsen,

hvortil den pågældende er indkaldt,

2)

ikke at meddele eller

ved at tilsløre oplysninger om sin identitet, nationalitet eller rejserute

eller ved at meddele utvivlsomt urigtige oplysninger herom, jf. § 40,

stk. 1, 1. og 2. pkt., eller

3)

på anden lignende

måde ikke at medvirke til sagens oplysning.

Stk. 5.

Drager politiet omsorg for en

udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. § 40,

stk. 4, 1. pkt., kan udlændingen frihedsberøves med henblik på at sikre,

at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrejsen og medvirker

til

tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og visum og til udrejsen

i

øvrigt.

Stk. 6.

En udlænding, der af Udlændingestyrelsen

i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er meddelt

afslag

på en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og hvor politiet

drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil,

jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan frihedsberøves, såfremt de i

§§ 34 og 42 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 10, nævnte

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændingens medvirken

til

udrejsen.

Stk. 7.

En udlænding, der en eller flere

gange ikke efterkommer politiets bestemmelse efter § 34, stk. 3,

kan

frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået

mulighed for udsendelse, jf. § 32 b.

Stk. 8.

Såfremt de

i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre

tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med

henblik på udsendelse, kan udlændingen frihedsberøves.

§ 37.

En udlænding, der er

frihedsberøvet efter § 36, skal, medmindre den pågældende forinden

løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for

retten, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og

fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat

umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter retsplejelovens kapitel 69,

regnes

fristen fra tidspunktet for anholdelsen. Fremstillingen skal ske for retten

på

det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.

Stk. 2.

Retten beskikker en advokat for

udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens iværksættelse og for

fremstillingen i retten anføres i retsbogen.

Stk. 3.

Rettens afgørelse træffes ved

kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Er

udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens tidspunkt, og findes

frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat

tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4

uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af § 36,

stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne

bestemmelse

i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36,

stk. 1, 3. pkt.

Stk. 4.

Ved frihedsberøvelsens

iværksættelse skal politiet gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne i

stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet skal endvidere gøre udlændingen

bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets

diplomatiske eller konsulære repræsentation eller, såfremt udlændingen søger

opholdstilladelse efter § 7, med en repræsentant for Dansk

Flygtningehjælp.

Stk. 5.

Kæremål har ikke opsættende

virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om afvisning, udvisning,

overførsel eller tilbageførsel eller udsendelse under henvisning til, at

udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i

kapitel 1 og 3-5 a.

Stk. 6.

Retsplejelovens kapitel 43 a

finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

§ 37 a.

Retsplejelovens § 758,

stk. 1, 1.-3. pkt., § 758, stk. 2, og § 759 finder

tilsvarende anvendelse på en udlænding, der frihedsberøves i medfør af

§ 36.

Stk. 2.

Retsplejelovens §§ 773-776

og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse

er

opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.

§ 37 b.

En udlænding, der er

frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er

opretholdt

af retten i medfør af § 37, jf. § 36, er under frihedsberøvelsen

ikke

undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed

og

opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør.

Stk. 2.

Retsplejelovens § 770,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er

frihedsberøvet

i medfør af udlændingelovens § 36, eller hvis frihedsberøvelse er

opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.

§ 37 c.

Retten kan på begæring af

politiet bestemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af

retten i medfør af § 37, jf. § 36, fuldstændig eller delvis skal

udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation), hvis dette er

påkrævet

af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse

af,

om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen

lovligt opholder sig her i landet.

Stk. 2.

Isolation må ikke iværksættes

eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses ved mindre

indgribende

foranstaltninger. Ved afgørelsen om isolation skal der endvidere tages hensyn

til

den særlige belastning, indgrebet kan medføre for den frihedsberøvede på

grund

af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed.

Stk. 3.

Politiets begæring om isolation

indgives til retten på det sted, hvor udlændingen er frihedsberøvet. Retten

beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse,

der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke

opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om isolation.

Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Finder retten, at isolation kan

iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat

isolation. Ved iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets

længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog

højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et

sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.

Stk. 5.

Politiet kan bestemme, at en

udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er

fremstillet

for retten i medfør af § 37, fuldstændig eller delvis skal undergives

isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Udlændingen

kan

kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet beslutning om isolation

forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling

for

retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende

virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 37 d.

En udlænding, der er

frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er

opretholdt

af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan modtage besøg i det

omfang,

opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader det.

Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til

bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om

udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for,

at

politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, modsætte sig, at den

frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under

kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den

beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse

efter § 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en

repræsentant for Dansk Flygtningehjælp.

Stk. 2.

Nægter politiet besøg til en

udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af

§ 37,

jf. § 36, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten

af

hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af,

om

en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt

opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage

omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37 c,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Nægter politiet besøg til en

udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er

fremstillet

for retten i medfør af § 37, skal den frihedsberøvede underrettes herom,

medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er

nødvendige

til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller

om

udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for,

at

politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden

bestemmelse.

Stk. 4.

En udlænding, hvis

frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.

§ 36,

kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af

stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt. har

ikke

opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

En udlænding, der er

frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i

medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg

eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse

i

forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37,

jf.

§ 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37

c,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 37 e.

En udlænding, der er

frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er

opretholdt

af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til at modtage og

afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller

afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene,

medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger,

som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov

kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som

er

nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, eller

til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet.

Stk. 2.

En udlænding, der er frihedsberøvet

i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i

medfør af § 37, jf. § 36, har ret til ukontrolleret brevveksling

med

den beskikkede advokat, ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration,

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om

opholdstilladelse efter § 7, har vedkommende endvidere adgang til

ukontrolleret brevveksling med Dansk Flygtningehjælp. Retsplejelovens

§ 772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Tilbageholdes et brev til eller

fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af

§ 37, jf. § 36, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør

opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes

tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks underrettes, medmindre

retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til

bedømmelse

af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen

lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet

kan

drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37

c,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Tilbageholdes et brev til eller

fra en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er

fremstillet for retten i medfør af § 37, skal afsenderen og adressaten

straks underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af

oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold

til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i

landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for

udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. Afsenderen eller adressaten

kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges retten til

afgørelse

i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37.

En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og

udrejse m.v.

§ 38.

Ved grænsen til et land, der ikke

er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol finde sted i

medfør af Schengenkonventionens artikel 6.

Stk. 2.

Ind- og udrejsekontrol må ikke

finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis ske

kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengenkonventionens artikel 2,

stk. 2.

Stk. 3.

Ind- og udrejse over grænsen til

et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er

fastsat i medfør af Schengenkonventionens artikel 3, stk. 1, 2. pkt.,

alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der er

godkendt af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, og alene

inden for disses åbningstid. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller

lufthavn som grænseovergangssted.

Stk. 4.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om ind- og

udrejsekontrol,

herunder om politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer, udenlandske

besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i landet

af

udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og

luftfartøjschefer.

Stk. 5.

I forbindelse med ind- og udrejsekontrol

efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret til at undersøge

bagagerum og andre lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at

sikre,

at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted.

Stk. 6.

Politiet kan standse et køretøj

inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en

eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet.

Stk. 7.

Politiet kan foretage stempling

af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse

eller

ved afvisning eller udvisning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og

anden

rejselegitimation.

§ 39.

En udlænding skal ved indrejse,

under ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas

eller

andet dokument, der efter ministeren for flygtninge, indvandrere og

integrations bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet

eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller

udrejse

af landet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan

endvidere

fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets

varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.

Stk. 3.

Passet eller rejselegitimationen

skal ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i

landet på begæring forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra

eller

udrejse til et Schengenland skal passet eller rejselegitimationen ikke

forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en

sådan grænse i medfør af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf.

§ 38, stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

kan bestemme, at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden

legitimation under ophold her i landet.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3

gælder ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i

landet, eller som indrejser fra eller udrejser til et andet nordisk land.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fritage andre

udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter regler om udstedelse af særlig

rejselegitimation

til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har

behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller

selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der har

forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til danske

statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige rejselegitimation.

Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som

gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen

er

bortfaldet.

§ 40.

En udlænding skal meddele de

oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold

til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen

opholder

sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse

give

personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til

rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen

skal

oplyses om, at de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger kan videregives til

efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a,

og

at oplysningerne vil kunne danne grundlag for anklagemyndighedens beslutning

om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for

Danmark. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til

brug

for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte

oplysninger.

Stk. 2.

Udgifter som en udlænding måtte

have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for

behandlingen af en sag efter denne lov, kan alene kræves betalt af

udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er

tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.

Stk. 3.

En udlænding skal meddele de

oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af,

om

Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til

udlændingens underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42

a,

stk. 4.

Stk. 4.

Drager politiet omsorg for en

udlændings udrejse, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil

og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og

til

udrejsen i øvrigt. Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes

fornødent med henblik på udsendelse af udlændingen, bestemme, at en

udlænding,

der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et

andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens

behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

Afgiver en person en erklæring

til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan

udlændingemyndighederne

kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 6.

Den, der ved at afgive en

urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til,

at

en udlænding opnår en opholdstilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter,

der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved

udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.

Stk. 7.

Til oplysning i sager, der

henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf.

retsplejelovens

§ 1018.

Stk. 8.

Dokumenter og genstande, der må

antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller

tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes

fornødent.

Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i

retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der

angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Stk. 9.

Udebliver en udlænding, der har

ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, efter at være tilsagt personligt

til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt

forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 7.

Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.

Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke

skal

anses for bortfaldet.

Stk. 10.

Ved behandlingen af en ansøgning

om visum efter § 4 eller § 4 a kan Udlændingestyrelsen tilsige den

herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingestyrelsen eller

politiet og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes identitet.

Udebliver referencen efter at være tilsagt til at møde hos

Udlændingestyrelsen

eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, afvises visumansøgningen.

Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.

Udlændingestyrelsen

kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal afvises.

§ 40 a.

Der optages fingeraftryk af en

udlænding,

1)

som søger om

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, eller

2)

som pågribes i

forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der

ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28.

Stk. 2.

Der kan endvidere optages

fingeraftryk af en udlænding,

1)

som opholder sig

ulovligt her i landet, med henblik på at kontrollere, om udlændingen

tidligere

har indgivet ansøgning om asyl i et andet EU-land,

2)

som ikke søger om

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises,

udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på

baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre

personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil

indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og

2,

3)

hvis dette skønnes

hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, eller

4)

hvis dette skønnes

hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af

rejsedokument

til den pågældende.

Stk. 3.

Fingeraftryk, der optages i

medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der

føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende

registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen

er dataansvarlig myndighed for registret.

Stk. 4.

Fingeraftryk, der modtages fra

udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af

udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 5.

Fingeraftryk, der i medfør af

stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register,

slettes

10 år efter optagelsen af fingeraftrykket i registret.

Stk. 6.

Fingeraftryk, der i medfør af

stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan

til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller

elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens

bestemmelser herom.

Stk. 7.

Fingeraftryk, der er optaget

efter retsplejelovens bestemmelser herom eller sikret som bevis i en

straffesag, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt

eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i

stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 8.

Fingeraftryk, der modtages som

led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk

sammenholdes

med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Oplysninger fra edb-registret kan til brug for besvarelse af en international

efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation

eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen.

Stk. 9.

Politiet og Udlændingestyrelsen

kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive

fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i

stk. 3 nævnte edb-register, til udenlandske udlændingemyndigheder i

forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet kan endvidere med

henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik på udstedelse

eller

fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk, der i medfør af

stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til

hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale

politisamarbejdsorganisationer.

§ 40 b.

Der kan optages personfotografi

af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter § 7.

Stk. 2.

Der kan endvidere optages

personfotografi af en udlænding,

1)

hvis dette skønnes

hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende,

2)

hvis dette skønnes

hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet

legitimationsdokument

til den pågældende, eller

3)

hvis dette skønnes

hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af

rejsedokument

til den pågældende.

Stk. 3.

Personfotografi, der optages i

medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt register, der

føres

af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i

forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen er

dataansvarlig myndighed for registret.

Stk. 4.

Personfotografi, der modtages

fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af

udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte register.

Stk. 5.

Personfotografi, der i medfør af

stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, slettes

10

år efter optagelsen af personfotografiet i registret.

Stk. 6.

Personfotografi, der i medfør af

stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, kan til

brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk

sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser

herom.

Stk. 7.

Personfotografi, der er optaget

efter retsplejelovens bestemmelser herom, kan til brug for efterforskningen

af

et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med

personfotografi,

der er registreret i det i stk. 3 nævnte register.

Stk. 8.

Personfotografi, der modtages

som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk

sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3

nævnte

register. Oplysninger fra registret kan til brug for besvarelse af en

international efterlysning videregives til den internationale

politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt

efterlysningen.

Stk. 9.

Politiet og Udlændingestyrelsen

kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive

personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i

stk. 3 nævnte register, til indenlandske og udenlandske

udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.

Politiet

kan endvidere med henblik på identifikation af udlændingen eller med henblik

på

udstedelse af eller fremskaffelse af rejsedokument videregive

personfotografi,

der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte

register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til

internationale politisamarbejdsorganisationer.

§ 40 c.

Ved behandlingen af en ansøgning

om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan

udlændingemyndighederne

kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den

familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen,

medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den

familiemæssige

tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt

dokumenteret.

§ 41.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn

til

statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde

sig hos en offentlig myndighed.

§ 42.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller

uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for

udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet

underretning om deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid

kunne forevises politiet.

Stk. 2.

Udlændinge skal meddele de

oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1

nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes

udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter

stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om

de

udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre

fortegnelsen.

§ 42 a.

En udlænding, der opholder sig

her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,

får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen,

indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser

eller

udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En udlænding

som

nævnt i 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af

§ 7,

stk. 1 eller 2, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen til og med udgangen af den første hele måned efter

tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen, jf. dog

stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Har en udlænding, der ikke er

omfattet af stk. 1 eller § 43, stk. 1, efter reglerne i

kapitel

1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får udlændingen udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af

udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke:

1)

Hvis udlændingen har

lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2,

eller i medfør af en opholdstilladelse efter § 6 eller §§ 9-9 f.

2)

Hvis udlændingen har

indgået ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde

foreligger.

3)

Hvis udlændingens

opholdssted ikke kendes.

4)

Hvis udlændingen har

ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 1 gælder dog,

uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen kan

bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3,

der

har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin

families

udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at betale udgifterne

til

udlændingens eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige

ydelser, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.

Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en

udlænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal have dækket sine eller sin families

udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke

tilfælde en udlænding som nævnt i 2. pkt. kan pålægges at betale udgifterne

hertil. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for

beregningen

af udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder

fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.

Udlændingestyrelsens pålæg til en udlænding om at betale udgifterne til

underhold

og nødvendige sundhedsmæssige ydelser tillægges udpantningsret.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsen

tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet

af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Dette kan ske i samarbejde med

private

organisationer eller selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt

hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, eller

kommuner

(indkvarteringsoperatører). Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de

enkelte indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om disse organers

kompetence.

Stk. 6.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter regler for kommunernes deltagelse i

finansieringen af tilvejebringelsen og driften af indkvarteringssteder for

udlændinge, der er nævnt i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, herunder om

statens dækning af udgifterne.

Stk. 7.

Udlændingestyrelsen kan

bestemme, at en i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, nævnt udlænding,

uanset

om den pågældende selv har tilstrækkelige midler til sit underhold og

nødvendige sundhedsmæssige ydelser, skal tage ophold efter

Udlændingestyrelsens

nærmere bestemmelse. En sådan udlænding må ikke gennem voldelig eller truende

adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et

indkvarteringssted for udlændinge, eller over for personer, der i øvrigt

opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for udførelsen

af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro

og orden på indkvarteringsstedet.

Stk. 8.

Udlændingestyrelsen bestemmer,

medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er meddelt

afslag

på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,

stk. 1

eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding,

der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er

varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt

indkvarteringssted

for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 9.

Udlændingestyrelsen kan

bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf.

stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b,

stk. 1,

3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.

stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at

udlændingen

alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2,

forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat

forsørgertillæg,

jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på

et

indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning,

såfremt

1)

udlændingen uden

rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller

politiet,

hvortil den pågældende er indkaldt,

2)

udlændingen har

udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver

med

driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,

der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,

3)

udlændingen ikke

efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage

ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 1.

pkt. eller stk. 8, 1. pkt.,

4)

udlændingen ikke

efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning,

5)

udlændingen

tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med

driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller

6)

udlændingen er

efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller

udsendelse.

Stk. 10.

Udlændingestyrelsen skal,

medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der er

omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante

ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en

vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt

grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf.

§ 42

b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3,

6

og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.

stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt

1)

udlændingen indgiver

ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens

oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller

2)

politiet drager

omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.

§ 40, stk. 4, 1. pkt.

Stk. 11.

Udlændingestyrelsen kan til brug

for en afgørelse efter stk. 9 eller 10 uden udlændingens samtykke

indhente

oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf.

stk. 5.

Stk. 12.

For udlændinge omfattet af

stk. 9 og 10, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.

stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, udgør

forsørgertillægget

pr. dag 42,73 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og reguleres fra

og

med 2006 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent.

§ 42 b.

En udlænding, der får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt en

grundydelse, medmindre den pågældende er indkvarteret på et

indkvarteringssted,

jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Grundydelsen forudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen bestemmer ud fra

status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for

udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt

grundydelse, jf. 1. pkt. og stk. 2. Grundydelsen efterreguleres ikke som

følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter

skæringsdatoen.

Grundydelsen kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for kortere

perioder ad gangen.

Stk. 2.

Grundydelsen udgør pr. dag

1)

32,23 kr. for

udlændinge, der samlever i ægteskab eller samlivsforhold,

2)

40,71 kr. for

udlændinge over 18 år, der ikke samlever i ægteskab eller samlivsforhold,

3)

40,71 kr. for

uledsagede udlændinge under 18 år og

4)

40,71 kr. for

udlændinge under 18 år, som uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde ikke

betragtes

som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7.

og 8. pkt.

Stk. 3.

En udlænding, der modtager

grundydelse, jf. stk. 1, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis

udlændingen

har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Tilsvarende gælder for en

udlænding, som ikke modtager grundydelse, fordi den pågældende er

indkvarteret

på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, jf.

stk. 1, jf. dog stk. 12. Der kan kun udbetales ét forsørgertillæg

pr.

barn. Der kan højst udbetales to forsørgertillæg pr. familie. Har udlændingen

forsørgelsespligt over for mere end to børn under 18 år, får udlændingen

udbetalt et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn, jf. dog

stk. 12. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Til en familie

medregnes udlændingen, dennes ægtefælle eller samlever og dennes eller

ægtefællens eller samleverens børn under 18 år. Bor et barn under 18 år ikke

sammen med en af eller begge sine forældre, samlever barnet i ægteskab eller

samlivsforhold, eller har barnet selv forsørgelsespligt over for et barn

under

18 år, betragtes det ikke som hørende til en af eller begge sine forældres

familie.

Stk. 4.

Forsørgertillægget udgør pr. dag

64,46 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, jf. dog stk. 5, og

23,75 kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende

er

indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri

bespisningsordning, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Er udlændingen ikke registreret

som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, udgør forsørgertillægget pr.

dag 47,50 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, og 6,79 kr. for

udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er

indkvarteret

på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt endeligt

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller har

frafaldet

en sådan ansøgning, medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter § 9 b, og denne ansøgning har opsættende

virkning,

jf. § 33, stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om

genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b og denne

ansøgning

har opsættende virkning, jf. § 33, stk. 7.

Stk. 6.

Nedsat forsørgertillæg udgør pr.

dag 33,93 kr. Nedsat forsørgertillæg udbetales ikke til udlændinge, der ikke

modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et

indkvarteringssted,

hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Stk. 7.

Det er en betingelse for

udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at det barn, som

udlændingen

har forsørgelsespligt over for, betragtes som hørende til udlændingens

familie,

jf. stk. 3, 7. og 8. pkt. Bor barnet sammen med begge forældre,

udbetales

forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til barnets moder. Forsørgertillæg

og

nedsat forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen

bestemmer

ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud

for

udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt

forsørgertillæg eller nedsat forsørgertillæg, jf. 1. og 2. pkt. og

stk. 3-6. Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg reguleres ikke som

følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter

skæringsdatoen. Tillægget kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales

for

kortere perioder ad gangen.

Stk. 8.

En udlænding over 18 år, der får

udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som har

overholdt sin kontrakt, jf. § 42 c, får udbetalt en tillægsydelse, jf.

stk. 11, jf. dog stk. 12. Tillægsydelsen bagudbetales hver 14. dag.

Udlændingestyrelsen bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given

skæringsdato

umiddelbart forud for udbetalingsdatoen, efter hvilken sats udlændingen kan

få

udbetalt tillægsydelse, jf. stk. 10 og 11. Tillægsydelsen efterreguleres

ikke som følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter

skæringsdatoen. Tillægsydelsen reguleres endvidere ikke som følge af

ændringer

i udlændingens sagsstatus, der er indtrådt i perioden, der ligger til grund

for

beregningen af tillægsydelsen, eller i perioden frem til skæringsdatoen.

Tillægsydelsen

kan, hvis særlige grunde taler derfor, bagudbetales for kortere perioder ad

gangen.

Stk. 9.

Får en uledsaget udlænding under

18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en

af

eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt.,

udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udlændingen

udbetalt en tillægsydelse, jf. dog stk. 12. Stk. 8, 2.-6. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10.

Tillægsydelsen udgør pr. dag

23,75 kr. Er udlændingen ikke registreret som asylansøger efter § 48 e,

stk. 1, udgør tillægsydelsen pr. dag 6,79 kr. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for en udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning

om

opholdstilladelse efter § 7 eller har frafaldet en sådan ansøgning,

medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 9 b, og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33,

stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om genoptagelse af

en

afgørelse efter § 7 eller § 9 b og denne ansøgning har opsættende

virkning, jf. § 33, stk. 7.

Stk. 11.

Indkvarteringsoperatøren, jf.

§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., udbetaler ydelser, jf. stk. 1, 3, 8

og

9, jf. dog stk. 12. Indkvarteringsoperatøren skal, medmindre særlige

grunde taler derimod, beslutte, at tillægsydelse efter stk. 8 ikke

udbetales,

hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt, jf. § 42 c. Har en

udlænding ikke overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den periode, der

ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2. og 6.

pkt., udbetales der, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke

tillægsydelse

for det antal dage, hvor udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt. Har en

udlænding overholdt sin kontrakt i mindre end halvdelen af den periode, der

ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2. og 6.

pkt., udbetales tillægsydelsen ikke, medmindre særlige grunde taler derimod.

Stk. 12.

En udlænding, der får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der

er en vederlagsfri bespisningsordning, får ikke udbetalt kontante ydelser,

jf.

stk. 1, 3, 8 og 9, såfremt udlændingens ansøgning om opholdstilladelse

efter § 7 som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er

generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland, er udtaget til

behandling efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure. Er en

udlænding

som nævnt i 1. pkt. indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a,

stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, får den pågældende

udbetalt grundydelse, jf. stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. stk. 3

og

7, og nedsat forsørgertillæg, jf. stk. 3, 6 og 7. For udlændinge

omfattet

af 2. pkt. udgør forsørgertillægget pr. dag 40,71 kr.

Stk. 13.

En udlænding, der får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, kan få udleveret

naturalieydelser, herunder i form af tøj- og hygiejnepakker, såfremt den

pågældende har særligt behov herfor. Ministeren for flygtninge, indvandrere

og

integration fastsætter nærmere regler om adgangen til samt indholdet og

omfanget af naturalieydelser.

Stk. 14.

De i stk. 2, 4-6, 10 og 12

angivne beløb er fastsat i 2003-beløb og reguleres fra og med 2004 én gang

årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

§ 42 c.

Indkvarteringsoperatøren, jf.

§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., udarbejder en kontrakt for en udlænding

over

18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Kontrakten indgås mellem

udlændingen og indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2.

pkt.,

på grundlag af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og

forudsætninger. Kontrakten indgås senest en uge efter udlændingens indgivelse

af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7. Kan der ikke opnås

enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af

indkvarteringsoperatøren.

Kontrakten kan løbende revideres.

Stk. 3.

Kontrakten fastlægger omfang og

indhold af

1)

de nødvendige opgaver

i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, som udlændingen har pligt

til at medvirke til udførelsen af, jf. § 42 d, stk. 1,

2)

det

asylansøgerkursus, som udlændingen skal deltage i, jf. § 42 f,

stk. 1,

3)

undervisning, som det

er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf.

§ 42 f, stk. 2-4, og

4)

aktivering, som det

er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf.

§ 42 e, stk. 1-3.

Stk. 4.

Det skal fremgå af kontrakten,

hvilke tiltag der efter lovgivningen kan bringes i anvendelse over for

udlændingen, hvis udlændingen ikke overholder sin kontrakt.

Stk. 5.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om kontraktens

indgåelse, indhold og udformning.

§ 42 d.

En udlænding, der er indkvarteret

på et af de i § 42 a, stk. 5, nævnte indkvarteringssteder, har

pligt

til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med

driften

af indkvarteringsstedet.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen eller

indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan meddele

en

udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et

meddelt

pålæg, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om udførelsen af de i

stk. 1 nævnte opgaver.

§ 42 e.

En udlænding over 17 år, der er

omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan deltage i

aktivering

i form af udførelse af andre end de i § 42 d, stk. 1, nævnte

opgaver

i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirken til

gennemførelsen af den i §§ 42 f og 42 g nævnte undervisning.

Stk. 2.

En udlænding over 17 år, der er

omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er

registreret

som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, kan endvidere deltage i

aktivering i form af en af indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,

stk. 5, 2. pkt., tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, særligt

tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært arbejde eller

andet ulønnet frivilligt arbejde. Dette gælder dog ikke, hvis politiet drager

omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.

§ 40, stk. 4, 1. pkt.

Stk. 3.

En udlænding over 17 år, der er

omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan, hvis ganske

særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, som

ikke er omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Indkvarteringsoperatøren, jf.

§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i

aktivering som nævnt i stk. 1-3.

Stk. 5.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og

omfanget af den i stk. 1-3 nævnte aktivering. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 1.

pkt.

fravige § 46.

§ 42 f.

En udlænding over 18 år, der har

indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er

indkvarteret på et modtagecenter, jf. § 42 a, stk. 5, skal,

medmindre

særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning, der skal give

udlændingen

et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og

samfundsforhold (asylansøgerkursus). Tager udlændingen forinden

asylansøgerkursets gennemførelse ophold på et opholdscenter, jf. § 42 a,

stk. 5, skal kursusforløbet fortsættes og afsluttes på opholdscenteret.

Indkvarteringsoperatøren på modtagecenteret skal oplyse operatøren af

opholdscenteret om, hvorvidt asylansøgerkurset er gennemført på

modtagecenteret

eller skal fortsættes og afsluttes på opholdscenteret.

Stk. 2.

En udlænding over 18 år, der er

omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf.

stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,

stk. 1, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra

tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

i

medfør af § 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i

undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning.

Stk. 3.

En udlænding over 18 år, der er

omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er

registreret

som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, kan deltage i undervisning i

andre fag, i det omfang en indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a,

stk. 5, 2. pkt., tilbyder sådan undervisning.

Stk. 4.

En udlænding over 18 år, der er

omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan, hvis

ganske

særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt undervisning,

som

ikke er omfattet af stk. 1-3 og 6.

Stk. 5.

En 17-årig

udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3,

kan deltage i et asylansøgerkursus, jf. stk. 1, undervisning i engelsk

sprog eller anden undervisning, jf. stk. 2, og undervisning i andre fag,

jf. stk. 3. 17-årige udlændinge kan deltage i asylansøgerkurset og den i

stk. 2 og 3 nævnte undervisning på samme betingelser som udlændinge over

18 år, jf. stk. 1-3. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

En udlænding over 18 år, der er

omfattet af 42 a, stk. 1, 2. pkt., skal, medmindre særlige grunde taler

derimod, deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og

samfundsforhold.

Stk. 7.

Indkvarteringsoperatøren, jf.

§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i

undervisning

som nævnt i stk. 1-6.

Stk. 8.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og

omfanget af det i stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, nævnte

introduktionskursus og om den i stk. 2-4 og stk. 5, jf.

stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan endvidere bestemme, at den i stk. 2-4 og

stk. 5, jf. stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning kan ske i

et

samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under

Beskæftigelsesministeriet,

Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere

og Integration eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration kan desuden bestemme, i hvilket

omfang

gennemførelsen af den i stk. 3 og 4 og stk. 5, jf. stk. 3 og

4,

nævnte undervisning vil være afhængig af, at de i § 42 a, stk. 1 og

2, jf. stk. 3, nævnte udlændinge medvirker hertil som undervisere og

lignende.

Stk. 9.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør

af

stk. 8, kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan ved fastsættelsen af regler i

medfør

af stk. 8 fravige § 46.

§ 42 g.

Børn i den undervisningspligtige

alder, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a,

stk. 1

eller 2, jf. stk. 3, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning

eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves

efter

den særskilt tilrettelagte undervisning. Ministeren for flygtninge,

indvandrere

og integration kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og

aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med

undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage

i

folkeskolens undervisning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af 2. pkt., kun

skal gælde for visse indkvarteringssteder. Ministeren for flygtninge,

indvandrere

og integration kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt. fravige

§ 46.

§ 42 h.

Udlændingestyrelsen og

indkvarteringsoperatørerne, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan uden

udlændingens

samtykke udveksle de oplysninger vedrørende en udlænding, som er omfattet af

§ 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, herunder oplysninger om

udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er

nødvendige for

1)

varetagelse af

administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringssteder, jf.

§ 42 a, stk. 5, 1. pkt.,

2)

indkvarteringsoperatørernes

udbetaling af kontante ydelser, jf. § 42 b, og

3)

varetagelse af

administrationen efter §§ 42 c-42 g.

Stk. 2.

Flytter en udlænding, som er

omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, fra et

indkvarteringssted, som drives af en indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a,

stk. 5, 1. og 2. pkt., til et indkvarteringssted, som drives af en anden

indkvarteringsoperatør, videregiver indkvarteringsoperatøren for det

indkvarteringssted, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke

oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til

indkvarteringsoperatøren

for det indkvarteringssted, hvortil udlændingen flytter.

Stk. 3.

Indkvarteringsoperatøren, jf.

§ 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan efter anmodning fra

Udlændingestyrelsen

uden udlændingens samtykke videregive oplysningerne fra udlændingens

kontrakt,

jf. § 42 c, til Udlændingestyrelsen.

Stk. 4.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udvekslingen af

oplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af oplysningerne i

elektronisk form.

§ 42 i.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om erstatning for skader, som

udlændinge, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a,

stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, forvolder på andre eller andres

ejendele,

og for skader, som påføres de pågældende udlændinge eller disses ejendele.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om

forsikring mod sådanne skader. De hermed forbundne udgifter afholdes af

staten.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren

fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der opholder sig her i

landet

og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, er

omfattet af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. De hermed

forbundne

udgifter afholdes af staten.

§ 42 j.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan efter forhandling med vedkommende kommune

beslutte, at bestemmelserne i lov om planlægning om region-, kommune- og

lokalplaner

samt om tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, ikke finder

anvendelse

på ejendomme, som Udlændingestyrelsen råder over, og som anvendes til

1)

modtagecenter for

nyankomne udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i

medfør

af § 7,

2)

indkvarteringssted

for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge,

3)

faciliteter til brug

for frihedsberøvelse i medfør af § 36 og

4)

faciliteter til brug

for administration i tilknytning til de i nr. 1-3 nævnte funktioner.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan i forbindelse med beslutninger efter

stk. 1

bestemme, at eventuelle region-, kommune- eller lokalplaner suspenderes helt

eller delvis, for så vidt angår de i stk. 1 nævnte ejendomme.

Stk. 3.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan i forbindelse med beslutninger efter

stk. 1

bestemme, at bygningsreglementet af 1995 ikke finder anvendelse ved

genanvendelse af eksisterende bygninger til de i stk. 1 angivne formål.

§ 43.

Politiet kan, såfremt der er et

umiddelbart behov herfor, drage omsorg for indkvartering og underhold af samt

nødvendige sundhedsmæssige ydelser til udlændinge, der opholder sig her i

landet

og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som ikke

er

registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1. Politiet

afholder

udgifterne hertil.

Stk. 2.

Såfremt politiet drager omsorg

for en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for

udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke

tilstrækkelige

midler, afholdes udgifterne foreløbigt af statskassen. Udgifterne afholdes

endeligt af statskassen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 og medvirker til sagens oplysning, jf.

§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af

ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.

3.

pkt. gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 10, eller hvis

ansøgningen som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er

generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland, er behandlet efter

den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure.

Stk. 3.

Føreren og den, der har rådighed

over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet,

samt

dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at

sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, såfremt udlændingen bliver

afvist, overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 eller 5 a. De

har

endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller

agterudsejlede

besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet

eller

luftfartøjet eller udsendelse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt.

nævnte erstatning.

Stk. 4.

Den, der har bistået en

udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den,

der

har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de

udgifter,

der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse.

Stk. 5.

Krav efter stk. 2-4

tillægges udpantningsret.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 3 og

4 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland.

§ 43 a.

Til en udlænding, der opholder

sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 er

taget under behandling, kan der, hvis udlændingen ikke selv har midler

hertil,

ydes hjælp til rejse til et tredjeland, hvor udlændingen efter indrejsen i

Danmark og inden udløbet af en fastsat udrejsefrist har opnået indrejse- og

opholdstilladelse, hvis udlændingen har fået afslag på eller frafalder en

ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Til en udlænding, der opholder

sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,

stk. 1, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7 af

Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, kan der ydes hjælp til

tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis

udlændingen

medvirker til at udrejse uden ugrundet ophold, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Der kan ikke ydes hjælp efter

stk. 1 og 2 til

1)

udlændinge, der har

opholdstilladelse her i landet,

2)

udlændinge, der er

statsborgere i et af de nordiske lande,

3)

udlændinge, der er

statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og

4)

udlændinge, der er

omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 4.

Der kan endvidere ikke ydes

hjælp efter stk. 2 til

1)

udlændinge, som er

meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 af

Udlændingestyrelsen

i medfør af § 53 b, stk. 1, og

2)

udlændinge, der er

omfattet af § 10.

Stk. 5.

Hjælpen efter stk. 1

omfatter

1)

udgifter til billet

til fly, tog m.v.,

2)

nødvendige udgifter

til transport af personlige ejendele,

3)

højst 5.000 kr. pr.

familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller

familiens erhverv i det pågældende tredjeland, og

4)

andre udgifter, der

er forbundet med rejsen.

Stk. 6.

Hjælpen efter stk. 2 udgør

3.000 kr. pr. person over 18 år og 1.500 kr. pr. person under 18 år.

Stk. 7.

En udlænding kan kun modtage

hjælp efter stk. 1 og 2 én gang.

Stk. 8.

Det i stk. 5, nr. 3,

angivne beløb er fastsat i 1995-niveau og reguleres fra og med 1996 én gang

årligt

den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Det i stk. 6 angivne beløb er fastsat i

2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar efter

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 43 b.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan, når særlige repatrieringshensyn taler derfor,

bestemme, at der kan ydes økonomisk støtte til frivillig tilbagevenden til

hjemlandet til grupper af udlændinge, der opholder sig her i landet, og som

har

indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke har

opholdstilladelse her i landet.

§ 44.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler om betaling for ansøgninger

om

visum og for ansøgninger, der indgives her i landet om opholds- og

arbejdstilladelse.

Stk. 2.

For udstedelse af dansk

rejselegitimation til udlændinge betales et beløb svarende til beløbet for

udstedelse af danske pas, jf. paslovens § 4 a.

Stk. 3.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om betaling

for

genudstedelse af opholdskort.

§ 44 a.

Udlændingestyrelsen videregiver

uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor

udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf.

integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet,

oplysninger om,

1)

at udlændingen er

meddelt opholdstilladelse efter §§ 6-9 f eller er fritaget for

opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,

2)

at udlændingen er

meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, eller

3)

at udlændingens

opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der

indeholder personoplysninger om udlændinge, oplysninger om udlændinges ophold

og oplysninger om indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet.

Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og private organisationer

adgang

til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens

eller organisationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller

anden lovgivning.

Stk. 3.

Myndigheder og private

organisationer, der har adgang til Udlændingeinformationsportalen (UIP), kan

uden udlændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som er nødvendige

for

udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet

for

en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter

udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.

Stk. 4.

Meddeles en udlænding, der bor

eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af

§§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en

opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, og som ikke er indkvarteret på et

indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge,

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver Udlændingestyrelsen

uden udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den

kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis

ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt.

bortfalder eller frafaldes.

Stk. 5.

Ministeriet

for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingestyrelsen,

kommunalbestyrelsen,

statsamtet, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 19 og

20,

og politiet kan uden samtykke indhente de oplysninger i indkomstregisteret,

som

er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en

afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.

Stk. 6.

De i stk. 1

og 4 nævnte oplysninger kan videregives gennem Udlændingeinformationsportalen

(UIP).

Stk. 7.

Udlændingestyrelsen kan samkøre

de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysninger fra Det Centrale

Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter

integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har

betydning for lovens administration.

Stk. 8.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan endvidere efter aftale med indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen

registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det Centrale Personregister

(CPR).

§ 44 b.

Visiteres en udlænding, som er

omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til en kommune,

jf.

integrationslovens § 10, stk. 1, videregiver

indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det

indkvarteringssted, hvor udlændingen er indkvarteret, uden udlændingens

samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til

kommunalbestyrelsen for den pågældende kommune.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om videregivelsen af

oplysninger efter stk. 1.

§ 44 c.

Kommunalbestyrelsen underretter

Udlændingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller

begrundet mistanke om, at børn sendes på genopdragelsesrejser eller andre

længerevarende udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og

integration.

§ 45.

Ved aftale med fremmede

regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller ved bestemmelse fastsat

af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der ske lempelse

af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til visse lande og

visse

grupper af udlændinge.

Kapitel 7 a

Udveksling af oplysninger mellem

udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden

m.v.

§ 45 a.

Udlændingestyrelsen, Ministeriet

for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnet og statsamterne,

jf. § 46 c, kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en

sag efter denne lov til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen

kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af

sikkerhedsmæssige opgaver.

Stk. 2.

Efterretningstjenesterne kan

uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlænding til

Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,

Flygtningenævnet og statsamterne, jf. § 46 c, i det omfang

videregivelsen

kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne

lov.

Stk. 3.

Efterretningstjenesterne kan

uden udlændingens samtykke indbyrdes udveksle oplysninger som nævnt i

stk. 1 og 2.

§ 45 b.

Til brug for behandlingen af en

sag efter denne lov vurderer ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration på baggrund af en indstilling fra justitsministeren, om

udlændingen

må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund

ved afgørelsen af sagen.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan på baggrund af en indstilling fra

justitsministeren bestemme, at de oplysninger, der har ført til vurderingen

efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den

udlænding, vurderingen angår. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan endvidere på baggrund af en indstilling fra justitsministeren

bestemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde ikke

kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i

sagen.

§ 45 c.

Udlændingestyrelsen, Ministeriet

for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnet og statsamterne,

jf. § 46 c, kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en

sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens

beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller

uden for Danmark.

Kapitel 8

Kompetence- og klageregler m.v.

§ 46.

Afgørelser i henhold til denne

lov træffes med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 19 og 20,

§§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt.,

§ 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d,

2.

pkt., af Udlændingestyrelsen.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsens afgørelser

kan, bortset fra de i § 32 a, § 33, § 42 a, stk. 7, 1.

pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9,

§ 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b nævnte

afgørelser,

påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsens beslutning

om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til

brug

for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan

ikke påklages.

Stk. 4.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere

regler for Udlændingestyrelsens behandling af de af stk. 1 og 2

omfattede

sager.

§ 46 a.

Afgørelser efter § 9 b og

§ 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge,

indvandrere

og integration. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9

b

træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser

om

tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, til udlændinge

med opholdstilladelse i medfør af § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen

efter, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet

afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til

stede.

§ 46 b.

Udenrigsministeriet bistår

politiet, statsamterne, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og ministeren

for

flygtninge, indvandrere og integration med at indhente nærmere oplysninger

til

brug for behandlingen af sager eller grupper af sager efter denne lov.

§ 46 c.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang

afgørelser vedrørende meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af

opholdstilladelser efter § 6 eller § 9, stk. 1, nr. 3, kan

træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen. Der kan i den

forbindelse

fastsættes bestemmelser om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, og

om, at en afgørelse truffet af den myndighed, hvortil afgørelsen kan

påklages,

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere fastsætte bestemmelser

om,

at den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages, kan fastsætte nærmere

regler

for og træffe bestemmelse om sagernes behandling.

§ 46 d.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at et statsamt

uden

udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller udtalelse efter denne

lov

eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan videregive alle akter, der er

indgået i de af § 46 c omfattede sager, til Udlændingestyrelsen.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere fastsætte

nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug

for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan videregive alle

akter,

der er indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller

udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et

statsamt. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endelig

fastsætte nærmere regler om, at et statsamt til brug for en afgørelse i de af

§ 46 c omfattede sager uden udlændingens samtykke kan videregive alle

akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til et andet

statsamt.

§ 46 e.

Afgørelser efter § 42 b,

stk. 11, 2. pkt., § 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 e,

stk. 4, og § 42 f, stk. 7, træffes af

indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Afgørelser

efter § 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan træffes af

indkvarteringsoperatøren. Forvaltningsloven finder også anvendelse i

forbindelse

med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. og 2. pkt., når

indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab,

jf.

§ 42 a, stk. 5, 2. pkt. Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter

1.

og 2. pkt. kan påklages til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens

afgørelser i sager, der påklages efter 4. pkt., kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 47.

Opholdstilladelse til personer,

som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles

af

udenrigsministeren.

Stk. 2.

Der kan efter aftale mellem

ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og udenrigsministeren

gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet

bemyndigelse

til at udstede visum og opholdstilladelse. Efter aftale med et andet land kan

udenrigsministeren efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration bemyndige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer

i

udlandet til at udstede visum og opholdstilladelse.

§ 47 a.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at

Udlændingestyrelsen

og politiet i særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen her i landet

samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder

sig

her i landet.

§ 47 b.

Udlændingestyrelsens afgørelser

efter § 4, stk. 3-5, kan påklages til ministeren for flygtninge,

indvandrere

og integration. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre særlige grunde

taler derfor.

§ 47 c.

En ansøgning om visum efter

§ 4 eller § 4 a behandles kun, hvis

1)

ansøgeren bor eller

opholder sig lovligt i det land, hvor ansøgningen indgives,

2)

ansøgningen

indeholder de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse heraf, og

3)

de i forbindelse med

ansøgningen fremlagte dokumenter er fuldstændige og ægte.

Stk. 2.

Vedkommende danske diplomatiske

eller konsulære repræsentation skal påse, at ansøgningen opfylder

betingelserne

i stk. 1 og kan afvise ansøgningen, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 3.

Vedkommende danske diplomatiske

eller konsulære repræsentation kan afvise en ansøgning om visum efter

§ 4,

hvis ansøgeren ikke giver samtykke til, at Udlændingestyrelsen og Ministeriet

for Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med behandlingen af

en

sag om et beløbs forfald til betaling efter § 4, stk. 3-5, kan

videregive oplysninger, der indgår i sagen, til den herboende reference, og

til, at Udlændingestyrelsen sender sagens akter til ministeriet ved påklage

af

en afgørelse i en sådan sag. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor danske

diplomatiske eller konsulære repræsentationer udsteder visum på vegne af et

andet Schengenland, som Danmark repræsenterer.

Stk. 4.

Vedkommende danske diplomatiske

eller konsulære repræsentation kan afvise en ansøgning om transitvisum efter

§ 4, hvis ansøgeren ikke har visum eller indrejsetilladelse til

vedkommende

tredjeland, eller hvis rejseruten gennem Schengenområdet ikke kan anses for

velbegrundet.

Stk. 5.

Beslutninger om afvisning efter

stk. 2-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 48.

Afgørelse om afvisning ved

indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, kan træffes af vedkommende

politimester

eller politidirektøren. Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 9,

§ 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og

3,

§ 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 7 og 8, § 40 a,

stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a,

stk. 4-9,

§ 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40

b,

stk. 4-9, og § 43, stk. 2 og 3, kan træffes af

Rigspolitichefen,

vedkommende politimester eller politidirektøren. Afgørelser om ydelse af

hjælp

efter § 43 a kan træffes af Rigspolitichefen. De i 1.-3. pkt. nævnte

afgørelser kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration,

jf. dog 6. og 7. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets

afgørelse

om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan

dog kun påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration,

såfremt

afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter § 37 eller

§§ 37

c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 9, og § 43 a,

stk. 2, kan ikke indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere

og

integration.

§ 48 a.

Påberåber en udlænding sig at

være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt

afgørelse

om afvisning, overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i kapitel 5 a

eller

om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller

§ 28, stk. 2, 3 eller 5, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7,

eller udvisning

efter § 25 eller § 25 b og i givet fald udsendelse. Udsendelse

efter

1. pkt. må dog kun finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk

respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang

til

en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt. må ikke finde sted til

et

land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive

underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant

land.

Stk. 2.

Ansøgning om opholdstilladelse

efter § 7 behandles ikke, før Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse

om

undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og

udsendelse, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Træffer Udlændingestyrelsen

afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller

tilbageførsel

og udsendelse, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at

sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter politiet forud for

Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig her

i

landet, bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk

Flygtningehjælp.

§ 48 b.

Anmoder et andet EU-land Danmark

om at overtage, tilbagetage eller modtage en udlænding efter reglerne i

kapitel

5 a, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse vedrørende

anmodningen.

§ 48 c.

Hvis særlige hensyn af humanitær

karakter taler herfor, kan Udlændingestyrelsen uanset reglerne i §§ 48 a

og 48 b beslutte, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 skal

behandles her i landet, hvis udlændingen ønsker dette.

§ 48 d.

Udlændingestyrelsens afgørelser

efter §§ 48 a-c kan påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere

og

integration. Klage har ikke opsættende virkning.

§ 48 e.

Når Udlændingestyrelsen har

truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af

§ 7, kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling,

registrerer

Udlændingestyrelsen den pågældende som asylansøger.

Stk. 2.

Til brug for

Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 48 a, stk. 1, foretager

politiet en undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet,

nationalitet og rejserute og indhente andre nødvendige oplysninger.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen forestår i

øvrigt sagens oplysning. Udlændingestyrelsen træffer herunder bestemmelse om

udfyldelse af ansøgningsskema og afhøring af udlændingen.

§ 49.

Når en udlænding dømmes for

strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen,

om

den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller

udvises

betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal

dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32,

stk. 1-4.

Stk. 2.

Frafalder anklagemyndigheden

tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning

efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for

tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere

angivet

indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens § 723 finder

tilsvarende

anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning

træffes

ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.

Stk. 3.

I det omfang udlændingen ikke

efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket en forsvarer,

skal

der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning

beskikkes en forsvarer for den pågældende.

§ 49 a.

Forud for udsendelse af en

udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,

stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1,

træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes,

jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse

om,

at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde

afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

§ 49 b.

Udlændingestyrelsen undersøger

hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om der er

grundlag

for at træffe afgørelse efter § 32 b.

§ 50.

Er udvisning efter § 49,

stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er

indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære

spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved

anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6

måneder

og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat.

Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt

fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

Stk. 2.

Straffelovens § 59,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af retten,

såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i

udlændingens

forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer

for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre

udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om

udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes

frihedsberøvelse.

§ 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Rettens afgørelse træffes ved

kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.

§ 50 a.

Er udvisning sket ved dom,

hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt til

forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse

efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer

udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse

af

udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod,

at udsendelse finder sted.

Stk. 2.

Er en udvist udlænding efter

reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte

tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer

frihedsberøvelse,

indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital

spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens

helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver

retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens

afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal

varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for

nødvendigt

for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

§ 50 b.

Er udvisning efter § 49,

stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af

EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen,

indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan forventes

iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten.

Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør

en

reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald

om

forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev

truffet.

Stk. 2.

Straffelovens § 59,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodning en

forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at

sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel

bestemmelse

om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes

frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37

e

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Rettens afgørelse træffes ved

kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.

§ 51.

Overføres strafforfølgningen i en

straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, til et

andet

land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den

pågældende

udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i

§ 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning.

Udvisningen

ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.

Stk. 2.

Er en udlænding i udlandet idømt

straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må antages at skulle have

haft

virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte

betingelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast

bopæl i Danmark, indbringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den

retskreds, hvor den pågældende bor. Sagen kan fremmes uden udlændingens

tilstedeværelse.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse.

§ 52.

Endelige administrative

afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt

udlændingen,

af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har

bopæl,

eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns

byret, hvis afgørelsen går ud på:

1)

nægtelse af

opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1,

nr. 2,

2)

bortfald, inddragelse

eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,

3)

udvisning efter

§ 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,

eller

4)

udvisning efter

§ 25 a af en udlænding, som:

a)

er statsborger i et

andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller

b)

er omfattet af

EU-reglerne, jf. § 2.

Stk. 2.

Sagen indbringes for retten af

Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den

påklagede

afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt

sagens bevisligheder.

Stk. 3.

Retten drager omsorg for sagens

oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner,

om

tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles

mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om

afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal

afvises eller udsættes.

Stk. 4.

Såfremt retten finder det

fornødent og udlændingen opfylder den i retsplejelovens § 330,

stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse, beskikkes der en advokat for

udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.

Stk. 5.

Retten kan, når der er særlig

anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at betale

sagsomkostninger.

Stk. 6.

Sagens indbringelse for retten

har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer bestemmelse herom.

Stk. 7.

Retten afgør ved kendelse, om

sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves.

Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

§ 53.

Flygtningenævnet består af en

formand og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Flygtningenævnets

medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den

beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Retsplejelovens

§§ 49-50 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til Flygtningenævnets

medlemmer.

Stk. 2.

Flygtningenævnets formand skal

være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være

dommere.

De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i

Flygtningenævnets Sekretariat, jf. stk. 11. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter antallet af næstformænd og andre

medlemmer.

Stk. 3.

Flygtningenævnets medlemmer

beskikkes af Flygtningenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter

indstilling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes efter indstilling

fra

Advokatrådet, og de øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra

ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 4.

Flygtningenævnets medlemmer

beskikkes for en periode på 4 år. Et medlem har ret til genbeskikkelse.

Flygtningenævnets medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når

betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt.

Beskikkelsen

ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Stk. 5.

Flygtningenævnets formand vælges

af Flygtningenævnets formandskab.

Stk. 6.

Ved Flygtningenævnets behandling

af en sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem,

der gør tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations

departement, jf. dog stk. 8-10.

Stk. 7.

Drøftelse af spørgsmål om

almindelige retningslinjer for nævnets arbejde m.v. sker i nævnets

koordinationsudvalg,

der sammensættes som nævnt i stk. 6 og så vidt muligt består af faste

medlemmer.

Stk. 8.

Sager, hvor Udlændingestyrelsen

efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse

efter

§ 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke kan indbringes for

Flygtningenævnet, behandles af formanden eller en næstformand alene,

medmindre

der er grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens

afgørelse.

Stk. 9.

Sager, hvor betingelserne for at

opnå asyl åbenbart må anses for at være opfyldt, kan behandles af formanden

eller en næstformand alene.

Stk. 10.

Sager, hvor der er anmodet om

genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet, kan behandles af

formanden eller en næstformand alene, når der ikke er grund til at antage, at

nævnet vil ændre sin afgørelse.

Stk. 11.

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration stiller sekretariatsbistand til rådighed for

Flygtningenævnet.

Stk. 12.

Flygtningenævnets formand kan ad

hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som

den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der

tidligere har deltaget i behandlingen af en sag, forfald, kan formanden

udpege

eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems

sted under sagens fortsatte behandling.

§ 53 a.

For Flygtningenævnet kan

indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om

følgende spørgsmål, jf. dog § 53 b, stk. 1:

1)

Nægtelse af

opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af

§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse udsendelse

efter § 32 a.

2)

Bortfald efter

§§ 17 og 17 a og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en

opholdstilladelse, der er givet efter § 7 eller § 8, stk. 1

eller 2, og i den forbindelse udsendelse efter § 32 a.

3)

Nægtelse af

udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et

sådant

rejsedokument.

4)

Udsendelse efter

§ 32 b og § 49 a.

Stk. 2.

Afslår Udlændingestyrelsen at

give opholdstilladelse efter § 7 til en udlænding, der opholder sig her

i

landet, eller træffer Udlændingestyrelsen efter § 32 b eller § 49 a

afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31, anses

afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en afgørelse som

nævnt

i stk. 1 har opsættende virkning.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsens afgørelser

som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1 og

2.

Stk. 4.

Politiet kan uden udlændingens

samtykke videregive oplysninger om en udlændings strafbare forhold, herunder

om

sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller

Flygtningenævnet,

hvis den pågældende har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7 eller

§ 8, stk. 1 eller 2, eller er omfattet af § 42 a, stk. 2,

jf. stk. 3.

§ 53 b.

Udlændingestyrelsen kan efter

forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om

opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,

når

ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, herunder når

1)

den identitet, som

ansøgeren påberåber sig, åbenbart er urigtig,

2)

de omstændigheder,

som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke kan føre til meddelelse af

opholdstilladelse

efter § 7,

3)

de omstændigheder,

som ansøgeren påberåber sig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke

kan

føre til meddelelse af opholdstilladelse efter § 7,

4)

de omstændigheder,

som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med generelle

baggrundsoplysninger

om forholdene i ansøgerens hjemland eller tidligere opholdsland,

5)

de omstændigheder,

som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med andre konkrete

oplysninger om ansøgerens forhold, eller

6)

de omstændigheder,

som ansøgeren påberåber sig, åbenbart må anses for utroværdige, herunder som

følge af ansøgerens skiftende, modstridende eller usandsynlige forklaringer.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen kan,

medmindre væsentlige hensyn taler derimod, bestemme, at Dansk Flygtningehjælp

samme dag, som Udlændingestyrelsen forelægger en sag for Dansk

Flygtningehjælp

efter stk. 1, skal meddele Udlændingestyrelsen, om Dansk Flygtningehjælp

er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen må anses for

åbenbart

grundløs. Udlændingestyrelsen kan endvidere bestemme, at Udlændingestyrelsens

afhøring af ansøgeren og Dansk Flygtningehjælps samtale med ansøgeren skal

finde sted i lokaler i nær tilknytning til hinanden.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen underretter

Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet,

fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter stk. 1.

Flygtningenævnet

kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet.

§ 54.

Indbringes en afgørelse for

Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sagens akter til nævnet med

oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de

omstændigheder,

der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg

for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og

vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler.

Stk. 2.

Under nævnets behandling af en

klage over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af

næstformændene

beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som

kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under

nævnets behandling af en ansøgning om genoptagelse af en af nævnet truffet

afgørelse kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte,

at

der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet

af

1. pkt. eller kunne være fremlagt under nævnets tidligere behandling af

sagen.

§ 55.

Flygtningenævnet kan om fornødent

beskikke en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en

sådan.

Stk. 2.

Kan det ud fra hensynet til

sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat, som udlændingen

ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den

pågældende

som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en anden advokat

beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende, medmindre

beskikkelse

kan nægtes efter 1. pkt.

Stk. 3.

Udlændingen og dennes advokat

skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i

nævnets behandling, og til at udtale sig herom.

Stk. 4.

Hvis hensynet til statens

sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller hensynet til

tredjemand

undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i

fornødent omfang.

§ 56.

Flygtningenævnets formand eller

den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til behandling efter

§ 53, stk. 6 eller 8-10.

Stk. 2.

Såfremt udlændingen eller den

beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til mundtligt at

forelægge

sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øvrige

behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Sager, der behandles efter

§ 53, stk. 8-10, behandles på skriftligt grundlag.

Stk. 4.

Flygtningenævnets formand eller

den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag, der skal behandles

efter

§ 53, stk. 6, til behandling på skriftligt grundlag, hvis:

1)

klagen må anses for

grundløs,

2)

der er meddelt

opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig

at

være omfattet af § 7, stk. 1, eller der er meddelt

opholdstilladelse

efter § 8, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet

af

§ 8, stk. 1 (statusændringssag),

3)

sagen vedrører

nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller

inddragelse

af et sådant rejsedokument,

4)

sagen vedrører

meddelelse af opholdstilladelse efter § 7 til indrejsende

familiemedlemmer

til en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse efter § 7

(konsekvensstatussag), eller

5)

forholdene i øvrigt

taler for anvendelse af denne behandlingsform.

Stk. 5.

Sager, der er henvist til

behandling på skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til

mundtlig behandling.

Stk. 6.

Flygtningenævnets formand eller

den, formanden bemyndiger dertil, kan beslutte, at en sag eller en bestemt

gruppe af sager, der skal behandles efter § 53, stk. 6, skal

undergives særlig hurtig behandling.

Stk. 7.

Nævnets afgørelser træffes ved

stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er gunstigst

for den pågældende klager, være gældende. Afgørelsen skal ledsages af grunde.

Stk. 8.

Nævnets afgørelser er endelige.

Stk. 9.

Flygtningenævnet fastsætter selv

sin forretningsorden.

§ 56 a.

En uledsaget udlænding under 18

år, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse

i

medfør af § 7, får, medmindre ganske særlige grunde taler derimod,

udpeget

en repræsentant til varetagelse af sine interesser. En organisation, som er

godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration,

indstiller efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en person til hvervet som

repræsentant til varetagelse af barnets interesser. Repræsentanten udpeges af

statsamtet.

Stk. 2.

Er et barn, der er omfattet af

stk. 1, fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse om udpegning af

en repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, finde

en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må

antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. Er

barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i 1. pkt., hvis

barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

Stk. 3.

Statsamtet kan ændre en

afgørelse efter stk. 1, hvis ændringen er bedst for barnet.

Stk. 4.

Statsamtets afgørelser efter

stk. 1 og 3 kan påklages til ministeren for familie- og

forbrugeranliggender.

Stk. 5.

Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om statsamternes behandling

af sager efter stk. 1-4.

Stk. 6.

Hvervet som repræsentant til

varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører, når

1)

barnet er meddelt

opholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig

forældremyndighedsindehaver

efter § 25 i lov om forældremyndighed og samvær,

2)

barnet fylder 18 år,

3)

barnet udrejser af

Danmark,

4)

forældremyndighedsindehaveren

indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve

forældremyndigheden,

5)

barnets ægtefælle

indrejser i Danmark,

6)

barnet indgår

ægteskab, og statsamtet ikke træffer afgørelse efter § 1, 2. pkt., i lov

om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller

7)

statsamtet træffer

beslutning herom efter stk. 3.

Stk. 7.

Forelægger Udlændingestyrelsen

en sag vedrørende opholdstilladelse efter § 7 til et barn, der er

omfattet

af stk. 1, for Dansk Flygtningehjælp, jf. § 53 b, beskikker

Udlændingestyrelsen

samtidig en advokat for barnet, medmindre denne selv har antaget en sådan.

§ 55, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler for

Udlændingestyrelsens beskikkelse af advokater efter 1. pkt.

Stk. 8.

Udlændingestyrelsen iværksætter

med samtykke fra et barn, der er omfattet af stk. 1, en eftersøgning af

forældrene til barnet. Kan samtykke fra barnet ikke opnås, kan

Udlændingestyrelsen

iværksætte en eftersøgning af forældrene til barnet, hvis repræsentanten til

varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, giver samtykke hertil.

Eftersøgningen af forældrene kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors eller

en

anden tilsvarende organisation, som er godkendt hertil af ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration. Udlændingestyrelsen og de i 3. pkt.

nævnte organisationer kan i forbindelse med eftersøgningen af barnets

forældre

efter 1. og 2. pkt. udveksle oplysninger om barnets personlige forhold uden

samtykke fra barnet eller den udpegede repræsentant til varetagelse af

barnets

interesser.

§ 57.

Forinden der af anklagemyndigheden

nedlægges påstand om udvisning af en udlænding, kan der indhentes en

udtalelse

fra Udlændingestyrelsen. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50

af

en beslutning om udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra

Udlændingestyrelsen.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden kan til brug

for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens samtykke videregive

oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for

strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen.

§ 58.

Om salær og godtgørelse for udlæg

til advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37 c,

stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 4, 3. pkt., § 49,

stk. 3,

§ 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3. pkt.,

§ 52,

stk. 4, § 55, stk. 1, og § 56 a, stk. 7, gælder

samme

regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens

kapitel 31.

§ 58 a.

Folketingets Ombudsmands

virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog § 17 i lov om

Folketingets

Ombudsmand.

Kapitel 8 a

Videregivelse af oplysninger i medfør af

reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen og Eurodac-forordningen

m.v.

§ 58 b.

Ved Eurodac-forordningen forstås

i denne lov Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om

oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv

anvendelse af Dublinkonventionen med senere ændringer.

Stk. 2.

Ved den centrale Eurodac-enhed

forstås i denne lov den centrale enhed i Kommissionen, der på vegne af de

lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er ansvarlig for driften af

den

centrale database, der er omhandlet i Eurodacforordningens artikel 1,

stk. 2, litra b.

§ 58 c.

Fortrolige oplysninger, herunder

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, som er modtaget fra et

andet EU-lands myndigheder i medfør af reglerne i Dublinforordningens artikel

21, må kun videregives til de myndigheder, der er nævnt i Dublinforordningens

artikel 21, stk. 7. Oplysningerne må kun anvendes til de formål, der er

nævnt i Dublinforordningens artikel 21, stk. 1.

Stk. 2.

Fortrolige oplysninger, herunder

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, må, i det omfang det

følger af reglerne i Dublinforordningen, videregives til myndighederne i et

andet land, der er tilknyttet Dublinforordningen. Oplysninger som nævnt i 1.

pkt. må, i det omfang det følger af Schengenkonventionen, videregives til

myndighederne i et andet Schengenland.

Stk. 3.

Datatilsynet fører her i landet

tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er modtaget

efter

reglerne i Dublinforordningen.

§ 58 d.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere bestemmelser til

gennemførelse

af reglerne i Schengenkonventionen, Dublinforordningen og

Eurodacforordningen.

Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, at andre end

Rigspolitichefen efter § 58 j, stk. 1 og 2, kan videregive

oplysninger til den centrale Eurodac-enhed.

§ 58 e.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte, at de regler i denne lov, som er

gennemført til opfyldelse af reglerne i Dublinforordningen eller

Eurodac-forordningen,

med de nødvendige ændringer også skal anvendes over for et eller flere

tredjelande, der har indgået overenskomst med Den Europæiske Union om at

tilknytte sig Dublinforordningen eller Eurodac-forordningen eller et hertil

svarende arrangement, eller som på andet grundlag er forpligtet til at

anvende

reglerne i Dublinforordningen eller Eurodac-forordningen.

§ 58 f.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om politiets betaling

for udgifter, som andre Schengenlande eller EU-lande har afholdt i

forbindelse

med udsendelse af udlændinge.

§ 58 g.

Rigspolitichefen indberetter en

udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til

Schengeninformationssystemet,

hvis

1)

udlændingen er udvist

af landet i medfør af §§ 22-24 og meddelt indrejseforbud for mindst 5

år,

2)

udlændingen er udvist

af landet i medfør af § 25,

3)

udlændingen er

meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 10, stk. 1 eller 2, nr.

1

eller 2,

4)

udlændingens

opholdstilladelse er inddraget i medfør af § 19, stk. 2, nr. 2

eller

3, eller

5)

udlændingen har fået

udstedt visum efter § 4 eller § 4 a og er udvist af landet i medfør

af § 25 b efter at have fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse

efter § 7.

§ 58 h.

Udlændingestyrelsen forestår

konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af

Schengenkonventionens artikel 25.

Stk. 2.

Finder Udlændingestyrelsen efter

de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g

indberettet udlænding bør slettes som uønsket i Schengeninformationssystemet,

sletter Rigspolitichefen den pågældende i Schengeninformationssystemet.

§ 58 i.

Rigspolitichefen videregiver

straks fingeraftryk, der er optaget af udlændinge over 14 år i medfør af

§ 40 a, stk. 1, til den centrale Eurodac-enhed. Rigspolitichefen

kan

endvidere videregive fingeraftryk, der er optaget af udlændinge over 14 år i

medfør af § 40 a, stk. 2, nr. 1, til den centrale Eurodac-enhed med

henblik på at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet ansøgning om

asyl i et andet EU-land.

Stk. 2.

Sammen med fingeraftryk optaget

i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, videregiver Rigspolitichefen til

den centrale Eurodac-enhed oplysninger om

1)

sted og dato for

udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,

2)

udlændingens køn,

3)

udlændingens

udlændingenummer eller andet referencenummer og

4)

datoen for optagelsen

af udlændingens fingeraftryk.

Stk. 3.

Sammen med fingeraftryk optaget

i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, videregiver Rigspolitichefen til

den centrale Eurodac-enhed oplysninger om

1)

sted og dato for

pågribelsen af udlændingen og

2)

de i stk. 2, nr.

2-4, nævnte oplysninger.

Stk. 4.

Sammen med fingeraftryk optaget

i medfør af § 40 a, stk. 2, nr. 1, videregiver Rigspolitichefen til

den centrale Eurodac-enhed oplysninger om udlændingens udlændingenummer eller

andet referencenummer.

Stk. 5.

Rigspolitichefen modtager og

kontrollerer oplysninger modtaget fra den centrale Eurodac-enhed.

Stk. 6.

Datatilsynet fører her i landet

tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er videregivet

og

modtaget efter reglerne i Eurodac-forordningen.

§ 58 j.

Såfremt en udlænding, der i

medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, har fået optaget fingeraftryk, der

er videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter § 58 i, stk. 1,

1. pkt., opnår opholdstilladelse her i landet efter § 7, stk. 1,

eller meddeles dansk indfødsret, videregiver Rigspolitichefen oplysning herom

til den centrale Eurodac-enhed. Modtager Rigspolitichefen oplysning om, at en

udlænding, der i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, har fået optaget

fingeraftryk, der er videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter

§ 58

i, stk. 1, 1. pkt., er blevet anerkendt som flygtning i overensstemmelse

med flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller er blevet meddelt

statsborgerskab i et andet EU-land, videregiver Rigspolitichefen oplysning

herom til den centrale Eurodac-enhed. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse,

når

der er forløbet mere end 10 år fra tidspunktet for optagelsen af udlændingens

fingeraftryk.

Stk. 2.

Såfremt en udlænding, der i

medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der

er videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter § 58 i, stk. 1,

1. pkt., opnår opholdstilladelse her i landet eller meddeles dansk

indfødsret,

videregiver Rigspolitichefen oplysning herom til den centrale Eurodac-enhed.

Modtager Rigspolitichefen oplysning om, at en udlænding, der i medfør af

§ 40 a, stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der er

videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter § 58 i, stk. 1, 1.

pkt., har opnået opholdstilladelse eller statsborgerskab i et andet EU-land,

videregiver

Rigspolitichefen oplysning herom til den centrale Eurodac-enhed. Bliver

Rigspolitichefen bekendt med, at en udlænding, der i medfør af § 40 a,

stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til den

centrale Eurodac-enhed efter § 58 i, stk. 1, 1. pkt., har forladt

EU-landenes område, videregiver Rigspolitichefen oplysning herom til den

centrale Eurodac-enhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, når der er

forløbet

mere end 2 år fra tidspunktet for optagelsen af udlændingens fingeraftryk.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 59.

Med bøde eller fængsel indtil 6

måneder straffes den udlænding, som:

1)

Indrejser eller

udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land

eller

uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder

ikke

ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland, medmindre der

undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af

Schengenkonventionens

artikel 2, stk. 2, jf. § 38, stk. 2.

2)

Indrejser her i

landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til

tidligere udlændingelove.

3)

Opholder sig her i

landet uden fornøden tilladelse.

4)

Ved bevidst urigtige

oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem

paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation

eller

tilladelse til ophold eller arbejde her i landet.

Stk. 2.

Med bøde eller fængsel indtil 1

år straffes den udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden

tilladelse.

Stk. 3.

Ved straffens udmåling efter

stk. 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen

ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Stk. 4.

Med bøde eller fængsel indtil 2

år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse

eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Stk. 5.

Ved straffens udmåling efter

stk. 4 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

overtrædelsen

er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen

ikke

har ret til at opholde sig her i landet.

Stk. 6.

Er der ved en overtrædelse af

stk. 4 opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne

i

straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved

udmåling

af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en

opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 7.

Med bøde eller fængsel indtil 2

år straffes den, der

1)

forsætligt bistår en

udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet,

2)

forsætligt bistår en

udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet,

3)

forsætligt bistår en

udlænding med at indrejse her i landet med henblik på herfra at indrejse

ulovligt i et andet land,

4)

forsætligt bistår en

udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet

land,

5)

for vindings skyld

bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land eller

6)

ved at stille husrum

eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den

pågældende

med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.

Stk. 8.

Med bøde straffes den udlænding,

som ikke inden for den i § 9 a, stk. 13, fastsatte frist på 30 dage

afhenter sin opholdstilladelse.

Stk. 9.

Ved straffens udmåling efter

stk. 7, nr. 2, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed,

at

bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at

der

ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt

ophold

her i landet.

Stk.10.

Ved

straffens udmåling efter stk. 7, nr. 6, skal det betragtes som en særlig

skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i

gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af

forsætlig bistand til en udlændings ulovlige arbejde her i landet.

§ 59 a.

Den, der bringer en udlænding her

til landet, straffes med bøde, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse

i

Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden

rejselegitimation og visum, jf. § 39.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland.

§ 60.

Overtrædelse af § 16,

stk. 2, de i medfør af § 34, § 42 a, stk. 7, 1.

pkt.,

§ 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2.

pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og

2. pkt., § 40, stk. 3 og 4, og § 42 a, stk. 7, 2. pkt.,

og

§ 42 a, stk. 8, 2. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser,

der

er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i

medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser

i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 2,

stk. 4

og 5, 12, 15, stk. 2, 16, stk. 1, og 38, stk. 4, kan der

fastsættes straf af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 61.

Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 62.

Sager vedrørende overtrædelse af

lovens § 59, stk. 1, nr. 2, behandles uden medvirken af domsmænd,

uanset om der bliver spørgsmål om højere straf end bøde.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 63.

Loven træder i kraft den 1.

oktober 1983, jf. dog §§ 64 og 65.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om

udlændinges adgang til landet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni

1973.

Stk. 3.

Lovens regler om udvisning på

grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt

i

1. instans ved lovens ikrafttræden.

§ 64.

(Udeladt – overgangsbestemmelse)

§ 65.

(Udeladt – overgangsbestemmelse)

§ 66.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 574 af 19. december 1985 indeholder

følgende

bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

6)

og

finder anvendelse i alle sager, der endnu ikke er afgjort af

Flygtningenævnet.

Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1-10 og nr.

12, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

7) . § 1, nr. 1,

3, 8 og 10, finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der forinden er

indrejst

i landet og har ansøgt om opholdstilladelse efter de hidtidige regler

8) . § 1,

nr. 7, finder alene anvendelse for udlændinge, der er indrejst i landet efter

lovens ikrafttræden

9) .

Stk. 2.

Tidspunktet for ikrafttræden af

§ 1, nr. 11, fastsættes af justitsministeren.

10)

Lov nr. 387 af 6. juni 1991 indeholder følgende

bestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

indenrigsministeren

11) .

§ 3

Lovens regler finder anvendelse i alle sager, hvor

ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 385 af 20. maj 1992 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

oktober 1992.

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 1 og 3-37,

og §§ 2-4 har virkning for sager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke

er rejst tiltale i 1. instans

12) .

Lov nr. 482 af 24. juni 1992 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

13) .

Stk. 2.

§ 1, nr. 2-5, og § 2

finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens vedtagelse har

ansøgt

om opholdstilladelse eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de

hidtidige regler

14) .

Lov nr. 421 af 1. juni 1994 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

1994.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 14, finder

ikke anvendelse på sager, hvor der forinden ikrafttrædelsen er truffet

bestemmelse

om sagens berammelse i Flygtningenævnet

15) .

Lov nr. 382 af 14. juni 1995 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

september 1995.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11,

17, 19 og 20, og § 2, nr. 1, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen

i Lovtidende

16) .

Stk. 3.

Indenrigsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 15, 16 og 18, og § 2, nr.

2

og 3

17) . Indenrigsministeren

kan fastsætte regler om,

ved hvilke grænseovergangssteder § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2, træder

i

kraft.

Stk. 4.

§ 1, nr. 17, 19 og 20,

gælder ikke for sager, hvor der inden disse bestemmelsers ikrafttræden er

truffet bestemmelse om sagens berammelse i Flygtningenævnet

18) .

Stk. 5.

§ 1, nr. 1 og 2, finder

ikke anvendelse for udlændinge, der inden disses bestemmelsers ikrafttræden

har

indgivet ansøgning om opholdstilladelse

19) .

Lov nr. 290 af 24. april 1996 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

20) .

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, finder ikke

anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet

ansøgning

om opholdstilladelse

21) .

Stk. 3.

§ 1, nr. 9, finder alene

anvendelse på personer, der indrejser i landet efter lovens ikrafttræden

22) .

Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets

Ombudsmand

indeholder følgende bestemmelser:

§ 17.

O

mbudsmanden kan af egen drift optage en sag til undersøgelse.

Stk. 2.

Ombudsmanden kan gennemføre

generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

§ 31.

Denne lov træder i kraft den 1.

januar 1997.

§ 32.

(Udeladt)

Stk. 2.

Klager over Flygtningenævnets

afgørelser, der er indgivet til Folketingets Ombudsmand inden lovens

ikrafttræden,

behandles efter de hidtil gældende bestemmelser.

Lov nr. 410 af 10. juni 1997 indeholder følgende

bestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Indenrigsministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden

23) .

Ministeren kan bestemme, at de enkelte

bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter og kun træder

i

kraft ved bestemte grænseovergangssteder.

Stk. 2.

§ 1, nr. 12, 20, 28 og 29,

og § 2, nr. 5, 6, 8 og 10, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen

i Lovtidende

24) .

§ 4

Loven gælder for alle sager, hvor ansøgning om

opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 473 af 1. juli 1998 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2

25) .

Stk. 2.

Udlændingelovens § 9,

stk. 11, og § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., som affattet ved

denne

lovs § 1, nr. 9 og 13, og § 1, nr. 11, 14, 21 og 35, og § 2,

nr.

2, træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 3.

Udlændingelovens § 11,

stk. 2-8, § 27, stk. 1, og § 42 a, stk. 1, 2. pkt.,

som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 21 og 35,

finder ikke anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden

den 1. januar 1999. § 1, nr. 14, har virkning for opholdstilladelser,

der

meddeles fra og med den 1. januar 1999

26) .

Stk. 4.

Udlændingelovens § 7,

stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, § 9,

stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 3, 4 og 7-10, § 19, stk. 1,

nr. 4, 1. pkt., § 42 a, stk. 7, og § 52, stk. 1, nr. 1,

som

affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 2, 4-9, 13, 37 og

48, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har

indgivet

ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. § 1, nr. 3 og 36, har

virkning

for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse fra og med lovens

ikrafttræden

27) .

Stk. 5.

Udlændingelovens § 10,

stk. 1, § 19, stk. 6, §§ 22-26, § 27, stk. 1,

§ 32, stk. 1-4, § 33, stk. 1 og 8, § 35, nr. 1,

§ 36, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 48 a, stk. 1, § 49,

stk. 1, § 50 a, § 51, stk. 2, § 52, stk. 1, nr.

3

og 4, og § 57, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet

henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, 15-20, 22, 25-27, 29-31,

41, 43, 46, 47, 49, 50 og 52, finder alene anvendelse, såfremt det forhold,

der

begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Tilsvarende

gælder

for udlændingelovens § 58 g, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 32,

i

lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven

(Schengenkonventionen

m.v.), som ændret ved denne lovs § 2, nr. 6. Såfremt det forhold, der

begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

Udlændingelovens § 50,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 45, og

udlændingelovens

§ 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 52, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens

ikrafttræden første gang har fremsat begæring om udvisningens ophævelse.

Stk. 7.

For ansøgninger om administrativ

ophævelse af et indrejseforbud, der er indgivet inden lovens ikrafttræden,

finder de hidtil gældende regler i udlændingelovens § 32, stk. 4,

som

affattet ved lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997, fortsat

anvendelse.

Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

28) .

Stk. 2.

Udlændingelovens § 9,

stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 7, stk. 4, 1. og 4. pkt.,

stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8-11, og § 19, stk. 1, nr.

5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs

§ 1, nr. 1-10 og 15, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden

lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt

opholdstilladelse.

Lov nr. 458 af 7. juni 2001 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

august 2001. § 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 1, nr. 10-13, træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 25 a,

stk. 1, nr. 1, § 35, stk. 2, og § 36, stk. 3, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5, finder alene anvendelse,

såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 3.

Udlændingelovens § 36, stk. 4,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse for

udlændinge,

der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse

efter

udlændingelovens § 7.

Lov nr. 362 af 6. juni 2002 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

29) .

Stk. 2.

Udlændingelovens § 10,

stk. 3 og 4, § 22, nr. 4 og 6, § 25, § 25 a, stk. 1,

nr. 1, og § 26, stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved denne

lovs § 1, nr. 1 og 4-8, finder alene anvendelse, såfremt det forhold,

der

begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det

forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2002, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 7,

§§ 9-9 e, § 19, stk. 1, nr. 1, § 19, stk. 1, nr. 5,

og

§ 26, stk. 1, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs

§ 1, nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke anvendelse på udlændinge,

der

inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt

opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 3.

Udlændingelovens §§ 11 og

11 a som affattet henholdsvis indsat ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6,

finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har

indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne

udlændinge

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Udlændingelovens § 26,

stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 29 og 30, finder alene

anvendelse ved afgørelser efter udlændingelovens §§ 22-25 b, såfremt det

forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.

Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået inden lovens

ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

(Udeladt)

Lov nr. 367 af 6. juni 2002 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

§ 1, nr. 1-5, træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

30) . Tidspunktet for

ikrafttræden af § 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration

31) .

Stk. 2.

Udlændingelovens § 33,

stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., som henholdsvis ændret og

indsat

ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, finder alene anvendelse, såfremt det

forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.

Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens

ikrafttræden,

finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Lov nr. 1044 af 17. december 2002 indeholder

følgende

bestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

32) .

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for

personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Lov nr. 60 af 29. januar 2003 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

april 2003.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for

udlændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt opholdstilladelse eller er

registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Lov nr. 425 af 10. juni 2003 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

(Udeladt)

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende

33) .

Stk. 3-4.

(Udeladt)

Stk. 5.

Udlændingelovens § 11 og

§ 11 a, stk. 2 og 4, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3-12,

finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har

indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne

udlændinge finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse.

Lov nr. 1204 af 27. december 2003 indeholder

følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2004.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 9,

stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke

anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet

ansøgning

om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder den hidtil gældende

bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, anvendelse.

Lov nr. 427 af 9. juni 2004 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 9,

stk. 1, nr. 2, og stk. 10, 11, 13, 14 og 16, § 9 f og

§ 19,

stk. 1, nr. 8, som indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1,

6,

9, 20 og 30, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens

ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.

For

sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Udlændingelovens § 19,

stk. 5, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 31, finder tilsvarende

anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden er meddelt

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 som

religiøse

forkyndere eller missionærer m.v.

Stk. 4.

Udlændingelovens § 33,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 4. pkt., som henholdsvis ændret og

indsat

ved denne lovs § 1, nr. 36 og 37, finder ikke anvendelse for udlændinge,

der inden lovens ikrafttræden er meddelt afslag på en ansøgning om

forlængelse

af en opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på midlertidigt ophold,

og

som efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere. For sådanne udlændinge

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Lov nr. 428 af 9. juni 2004 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

34) .

Lov nr. 429 af 9. juni 2004 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

oktober 2004.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 4,

stk. 2-5, og §§ 4 c, 47 b og 47 c som indsat ved denne lovs

§ 1,

nr. 2, 3 og 30, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens

ikrafttræden

har indgivet ansøgning om visum.

Stk. 3.

Udlændingelovens § 22, nr.

6 og 7, og § 26, stk. 2, som henholdsvis ændret og indsat ved denne

lovs § 1, nr. 4-7, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der

begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det

forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Udlændingelovens § 42 b,

stk. 3, 2. og 5. pkt., stk. 8, 1. pkt., stk. 9, 1. pkt., og

stk. 12, som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs § 1, nr.

13,

14, 16, 18 og 22, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens

ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. For

sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Udlændingelovens § 46,

stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 29, finder ikke

anvendelse

for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har påklaget en afgørelse

vedrørende beregningen af kontante ydelser til ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Stk. 6.

Udlændingelovens § 58 g,

nr. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 35, finder alene anvendelse

for

udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udvises i medfør af § 25 b

efter

at have fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.

Lov nr. 323 af 18. maj 2005 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens

ikrafttræden fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration

35) .

Stk. 2.

Udlændingelovens § 29 a,

stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke

anvendelse

for anmodninger om overtagelse, tilbagetagelse eller modtagelse af

udlændinge,

som er fremsat inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Udlændingelovens § 40 a,

stk. 5, § 58 i og § 58 j som ændret eller indsat ved denne

lovs

§ 1, nr. 5 og 9, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udlændingens

fingeraftryk er optaget inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder

de

hidtil gældende regler anvendelse.

Lov nr. 324 af 18. maj 2005 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2005.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 11 a,

stk. 6, § 11 b og § 59, stk. 2 og 3, stk. 7, nr. 6,

og

stk. 9, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, 9, 32, 33 og 34,

finder

anvendelse på lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. For

lovovertrædelser begået indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende

regler

anvendelse.

Stk. 3.

Medlemmer af Flygtningenævnet,

som er beskikket før lovens ikrafttræden, forbliver medlemmer indtil udløbet

af

den periode, de er beskikket for. Udlændingelovens § 53, stk. 4, 4.

pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ikke anvendelse i

denne periode. Udlændingelovens § 53, stk. 4, 2. pkt., som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 23, gælder også for disse medlemmer.

Stk. 4.

Udlændingelovens § 53,

stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, gælder for valg af

formænd efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 402 af 1. juni 2005 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2005.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 9,

stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder ikke

anvendelse

for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller

er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil

gældende

regler anvendelse.

Lov nr. 403 af 1. juni 2005 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 125

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

36) . 2. pkt.

(Udeladt)

Stk. 2.

Loven har virkning fra den 1.

november 2005. 2. pkt. (Udeladt)

Stk. 3.

(Udeladt)

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 70

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

37) .

Stk. 2.

Loven har virkning fra den 1.

november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

(Udeladt)

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 85

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 243 af 27. marts 2006 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

april 2006, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2-5.

(Udeladt)

Stk. 6.

Udlændingelovens § 11,

stk. 9, nr. 2, § 11, stk. 11, og § 11 c som indsat eller

affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-3, finder ikke anvendelse for

udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er

meddelt opholdstilladelse. For udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har

indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse, finder de regler,

der

var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1.

august 2001, anvendelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller

er

meddelt opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, finder de

regler,

der er gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af

24.

august 2005, anvendelse.

Lov nr. 301 af 19. april 2006 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj

2006, jf. dog stk. 2-8.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 42 c,

stk. 3, nr. 2, § 42 e, stk. 2, 2. pkt., § 42 f og

§ 46

e, 1. pkt., som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr.

31-40

og 47, træder i kraft den 1. september 2006.

Stk. 3.

Udlændingelovens § 10,

stk. 4, og § 32, stk. 6 og 7, som ændret henholdsvis affattet

ved denne lovs § 1, nr. 10, 20 og 21, og udlændingelovens § 50 b

som

indsat ved denne lovs § 1, nr. 48, træder i kraft den 30. april 2006.

Stk. 4.

Udlændingelovens § 9,

stk. 16, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke

anvendelse

for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller

er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil

gældende

regler anvendelse. I sager, hvor der inden lovens ikrafttræden er givet

afslag

på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,

stk. 1, nr. 1 eller 2, finder 1. og 2. pkt. alene anvendelse i

forbindelse

med behandlingen af en klage, hvis klagen indgives inden 2 måneder efter

lovens

ikrafttræden. I sager, hvor der efter lovens ikrafttræden gives afslag på en

ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 1 eller 2, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, finder 1. og 2.

pkt.

alene anvendelse i forbindelse med behandlingen af en klage, hvis klagen

indgives inden 2 måneder efter tidspunktet for afgørelsen.

Stk. 5.

Udlændingelovens § 9 b og

§ 33, stk. 4, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 9 og 23, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver

ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 6.

Udlændingelovens § 59 a,

stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 54, finder anvendelse

for

lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser

begået indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7.

Regler om betaling for

genudstedelse af opholdskort fastsat efter udlændingelovens § 44,

stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 41, finder ikke

anvendelse

for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har anmodet om at få genudstedt

opholdskort.

Stk. 8.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

udlændingelovens

§ 2 a, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, og

udlændingelovens § 2 b, stk. 4, § 28, stk. 6, § 38,

stk. 1-3, § 39, stk. 3, og § 59, stk. 1, nr. 1, som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, 18, 26-28, 30 og 49.

Lov nr. 429 af 10. maj 2006 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2006 og finder

anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For

lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Lov nr. 532 af 8. juni 2006 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende

38) , jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Tidspunktet for ikrafttræden af

udlændingelovens § 9 a, stk. 19, som indsat ved denne lovs

§ 1,

nr. 4, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i den forbindelse

bestemme, at alene dele af § 9 a, stk. 5-18, skal finde anvendelse

for statsborgere i Bulgarien og Rumænien.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration, den 1. september 2006

Rikke Hvilshøj

/Oluf Engberg

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2004/38/EF af

29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes

og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-Tidende nr. L 158 af 30.

april 2004, s. 77).

2)

§ 1, nr. 2, i lov nr. 301 af 19. april 2006, som vedrører indsættelse af stk.

3

i § 2 a i udlændingeloven og § 1, nr. 3, 18, 26-28, 30 og 49 i lov nr. 301 af

19. april 2006, som vedrører ændret affattelse af udlændingelovens § 2 b,

stk. 4, § 28, stk. 6, § 38, stk. 1-3, § 39,

stk. 3, og § 59, stk. 1, nr. 1, er endnu ikke trådt i kraft.

Tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration. Ændringerne er derfor ikke medtaget i

lovbekendtgørelsen.

3)

§ 1, nr. 4, i lov nr. 532 af 8. juni 2006 vedrører indsættelse af nye stykker

17-19 i udlændingelovens § 9 a. Stk. 19 er endnu ikke trådt i kraft.

Tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration. Ændringen er derfor ikke medtaget i

lovbekendtgørelsen.

4)

Lov nr. 523 af 24. juni 2005, lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 554 af

24.

juni 2005 og lov nr. 538 af 8. juni 2006 træder først i kraft den 1. januar

2007. Ændringerne er derfor ikke medtaget i lovbekendtgørelsen.

5)

Ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 om ændring af udlændingeloven (Betinget

udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud

m.v.)

blev der indsat et nyt nr. 4 i § 32, stk. 2. Ved en fejl er der ikke

foretaget

konsekvensrettelse. Dette vil ske ved en kommende ændring af udlændingeloven.

For forståelsens skyld er konsekvensrettelsen foretaget i lovbekendtgørelsen.

6)

Lov nr. 574 af 19. december 1985 blev bekendtgjort i Lovtidende den 21.

december 1985 og vedrørte ændrede affattelser af § 46, stk. 2, og § 53,

indsættelse af § 53 a og § 53 b samt en ændret affattelse af § 56.

7)

Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18.

oktober

1986.

8)

§ 1, nr. 1, 3, 8 og 10 i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte ændrede

affattelser af § 7, § 31, stk. 2, § 48, stk. 2, og § 53 a, stk. 1.

9)

§ 1, nr. 7, i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte en ændret affattelse

af

§ 43, stk. 2, 1. pkt.

10)

§ 1, nr. 11, i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte indsættelse af § 59 a

og blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 788 af 14. december 1988.

11)

Lov nr. 387 af 6. juni 1991 (EF-asylkonventionen), som ændret ved § 2 i lov

nr.

382 af 14. juni 1995, § 1, nr. 1, i lov nr. 290 af 24. april 1996 og § 2 i

lov

nr. 410 af 10. juni 1997, blev ved bekendtgørelse nr. 610 af 1. juli 1997 sat

i

kraft den 1. september 1997.

12)

§ 4 i lov nr. 385 af 20. maj 1992 vedrørte en ændret affattelse af

udlændingelovens § 62.

13)

Lov nr. 482 af 24. juni 1992 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni

1992.

14)

§ 1, nr. 2-5, i lov nr. 482 af 24. juni 1992 vedrørte en ændret affattelse af

§

9, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, indsættelse af § 9, stk. 4 og 5, og ændrede

affattelser af § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2. Efter ændringslovens

bemærkninger

finder de i ændringslovens § 4, stk. 2, nævnte bestemmelser ikke anvendelse

for

udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har ansøgt om opholdstilladelse

eller

lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler.

15)

§ 1, nr. 14, i lov nr. 421 af 1. juni 1994 vedrørte en ændret affattelse af §

53.

16)

Lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev bekendtgjort i Lovtidende den 15. juni

1995.

Lovens § 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11, 17, 19 og 20, og § 2, nr. 1, vedrørte

ændret affattelse af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, indsættelse af nyt

stykke 2 i § 27, ændret affattelse af § 34, § 36, stk. 1, § 37, stk. 3, og §

40, stk. 3, indsættelse af § 40 a, ændret affattelse af § 53, stk. 2-6, og §

56, stk. 1-6, og indsættelse af et nyt nr. 10 i § 1 i lov nr. 387 af 6. juni

1991, jf. note 10.

17)

§ 1, nr. 15, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af

§

48, stk. 2, 7. pkt. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 1995 og gælder

for

udlændinge, der fra og med denne dato indgiver ansøgning om asyl i Københavns

lufthavn i Kastrup, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995. § 1,

nr. 16, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte indsættelse af § 48, stk. 3

og

4. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 1996, jf. § 2 i bekendtgørelse nr.

682 af 17. august 1995. § 1, nr. 18, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte

indsættelse af § 54, stk. 2. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 1995 og

gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl fra og med denne dato,

jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995. § 2, nr. 2 og 3, i lov

nr.

382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af 6. juni

1991, jf. note 10. § 2, nr. 2, trådte i kraft den 1. oktober 1995, og § 2,

nr.

3, trådte i kraft den 1. januar 1996, jf. henholdsvis § 1 og § 2 i

bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995.

18)

§ 1, nr. 17, 19 og 20, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte ændrede

affattelser af § 53, stk. 2-5, og § 56.

19)

§ 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse

af § 19, stk. 1, nr. 1, og indsættelse af § 27, stk. 2.

20)

Lov nr. 290 af 24. april 1996 blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april

1996.

21)

§ 1, nr. 3, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret affattelse af

§

27, stk. 2.

22)

§ 1, nr. 9, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret affattelse af

§

42 a, stk. 1, 2. pkt. og indsættelse af § 42 a, stk. 1, 3. pkt.

23)

De ændringer, der følger af lov nr. 410 af 10. juni 1997 blev, bortset fra de

ændringer, der ifølge § 3, stk. 2, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 trådte i

kraft den 12. juni 1997, jf. note 23, ved bekendtgørelse nr. 170 af 13. marts

2001, sat i kraft den 25. marts 2001.

24)

§ 1, nr. 12, 20, 28 og 29 i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte ændrede

affattelser af § 28, stk. 3, § 37, stk. 5 og § 48. § 2, nr. 5, 6, 8 og 10, i

lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af

6.

juni 1991, jf. note 10. Lov nr. 410 af 10. juni 1997 blev bekendtgjort i

Lovtidende den 11. juni 1997.

25)

Lov nr. 473 af 1. juli 1998 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juli 1998.

26)

§ 1, nr. 14, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af § 19, stk.

2.

27)

§ 1, nr. 3 og 36, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af § 9,

stk.

1, nr. 5, og § 42 a, stk. 6, nr. 1.

28)

Lov nr. 424 af 31. maj 2000 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000.

29)

Lov nr. 362 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.

30)

Lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.

31)

§ 1, nr. 6, i lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev ved bekendtgørelse nr. 73 af

27.

januar 2003 sat i kraft den 1. marts 2003 og vedrørte indsættelse af § 59,

stk.

5.

32)

Lov nr. 1044 af 17. december 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18.

december 2002.

33)

Lov nr. 425 af 10. juni 2003 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni

2003.

34)

Lov nr. 428 af 9. juni 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 10. juni 2004.

35)

Lov nr. 323 af 18. maj 2005 blev sat i kraft af ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration ved bekendtgørelse nr. 235 af 17. marts 2006.

36)

Lov nr. 428 af 6. juni 2005 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.

37)

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.

38)

Lov nr. 532 af 8. juni 2006 blev bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2006.

Lignende dokumenter