Spring til indhold

Domsdatabasen

Stadfæstelse af landsretten kendelse om ikke at tillægge kreditor stemmeret i rekonstruktionssag, dog afvises kæremålet for så vidt angår rekontruktør

AfgørelseHøjesteret18. marts 2020

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt onsdag den 18. marts 2020

Sag 31/2019

,

,

(advokat for alle)

og

advokat

(selv)

mod

Gældsstyrelsen (tidligere SKAT)

(advokat Jacob Christian Sølling)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Viborg den 15. juni 2018 (SKS 5-

24/2018) og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 6. september 2018 (B-0305-18).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Henrik

Waaben, Hanne Schmidt og Jørgen Steen Sørensen.

Påstande

Kærebeføjelse

Indkærede, Gældsstyrelsen, har nedlagt påstand om afvisning af kæremålet for så vidt angår

og advokat .

De kærende, , , og advokat

, har nedlagt påstand om afvisning af Gældsstyrelsens påstand om afvisning

for så vidt angår advokat .

Skyldner ApS

Virks. 3 ApS

Person 1

Person 2

Læs alt

Person 2

Skyldner ApSPerson 2

Person 2

Person 2

Skyldner ApSVirks. 3 ApSPerson 1

- 2 -

Stemmeberettigelse for

De kærende har nedlagt påstand om, at Vestre Landsrets kendelse af 6. september 2018 op-

hæves, således at der tillægges stemmeret for den anmeldte fordring på

741.740 kr., og således at sagen hjemvises til Skifteretten i Viborg til fortsat behandling af

rekonstruktionsforslag af 31. maj 2018.

Gældsstyrelsen har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Sagsfremstilling

(nu under konkurs) indgik i en koncern bestående af seks andre sel-

skaber, herunder , og

.

Den 18. maj 2016 sendte et oplæg til frivillig akkord til SKAT (nu Gælds-

styrelsen), som var selskabets største usikrede kreditor. Det fremgik af oplægget bl.a., at sel-

skabet var insolvent. SKAT meddelte den 16. august 2016, at man ikke ønskede at deltage i

en akkord.

Den 2. januar 2018 gav SKAT varsel om konkursbegæring til . SKAT

meddelte, at såfremt selskabets gæld ikke var betalt senest den 12. januar 2018, ville SKAT

begære selskabet konkurs. Herefter anmodede den 8. januar 2018 mundt-

ligt SKAT om en akkordordning. Dette afslog SKAT.

Den 16. januar 2018 indgav anmodning til Skifteretten i Viborg om re-

konstruktionsbehandling. Den 23. januar 2018 besluttede skifteretten at indlede rekonstrukti-

onsbehandling og beskikkede samtidig advokat som rekonstruktør og statsau-

toriseret revisor som uafhængig regnskabskyndig tillidsmand.

I tillidsmandens erklæring af 9. februar 2018 hedder det bl.a.:

”Eventualaktiv

Ved min gennemgang af skyldnerens aktiver har jeg konstateret, at der findes en af-

skrivningsberettiget saldo vedrørende driftsmidler/muligt fremførbart skattemæssigt un-

derskud på ca. kr. 10 mio.

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 3 ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Person 2

Virks. 4 ApSVirks. 5 ApS

Person 3

- 3 -

Det er min vurdering, at en eventuel køber af anparterne i selskabet ikke vil kunne ud-

nytte tab/underskudsfremførsel.

Selskabet har mulighed for at udnytte underskuddet, men kun ved nye overskudsgiven-

de aktiviteter og/eller overskud i andre selskaber i koncernen – og afhængigt af den

skattemæssige situation i koncernen i øvrigt.

Det er min vurdering, at tabet/underskudsfremførslen ikke udgør nogen selvstændig

omsætningsværdi.”

Den 16. marts 2018 blev der i skifteretten afholdt retsmøde i sagen. I retsbogen hedder det

bl.a.:

”Det fremgår af forslaget, at den samlede gæld er ca. 2 mio. kr. SKAT’s tilgodehavende

er 767.711,00 kr. har et tilgodehavende på 741.740,00 kr.

forklarede, at selskabet er uden aktivitet. Akkorden skal finansieres ved,

at han indskyder 200.000 kr. til dividende til kreditorerne. Selskabet har tidligere indtil

2009 drevet virksomhed med opstilling til messer og udstillinger. Men denne del af

virksomheden blev solgt fra. Derefter har selskabet drevet virksomhed med udlejning af

materiel og biler, men det lykkedes aldrig at få det i gang. I 2012 mistede selskabet sin

bankforbindelse. Hvis selskabet går konkurs, så vil han have vanskeligt ved at finde en

bank i det hele taget, også til hans andre selskaber. Han ejer 4-5 andre selskaber, der

blandt andet beskæftiger sig med ejendomsudvikling. Formålet med rekonstruktionen er

tillige at lægge ny drift ind i selskabet.

Advokat oplyste, at han har fuldmagt fra .

Om dette selskab forklarede , at den oprindelige kreditor for dette tilgode-

havende var , der er et af hans selskaber. Fordringen er over-

draget til den 15. januar 2018 for 35.000 kr. Salget blev foretaget efter

SKAT varslede en konkursbegæring.

Skifteretten bemærkede, at rekonstruktøren findes at burde have oplyst om disse forhold

i rekonstruktionsplanen.

SKAT stemte imod rekonstruktionsplanen. og Beierholm stemte for

forslaget.

Et flertal af de mødende, opgjort efter beløb, stemte således for forslaget.

Rekonstruktionsplanen var herefter vedtaget, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 2.”

Den 15. juni 2018 blev der afholdt nyt retsmøde i skifteretten. Af retsbogen fremgår bl.a.:

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApSPerson 2

Person 1

Person 1

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApS

Virks. 6 ApS

- 4 -

”SKAT ved advokat Lise Skals oplyste, at størrelsen på mellemværende med koncern-

forbundne selskaber i seneste regnskab er oplyst til ca. 656.000 kr. Heri indgår beløb til

samtlige ikke-stemmeberettigede kreditorer, jf. kreditorlisten. SKAT forespurgte til en

nærmere redegørelse for den stigning, der således må have været af mellemregninger

med koncernforbundne selskaber, idet den fordring, der nu ejes af , er

medtaget med ca. 741.000 kr.

Rekonstruktøren og tillidsmanden oplyste, at det ikke er muligt uden videre at redegøre

udførligt for dette. Tillidsmanden oplyste, at han har gennemgået mellemregningskonto-

en, og stigningen udgør udgifter, som koncernforbundne selskaber har betalt for selska-

bet. Blandt andet har der været en bil i selskabet, som er betalt af koncernforbundne sel-

skaber.

SKAT ved bemærkede, at der ses at være afholdt lønudgifter i sel-

skabet i 2016/2017. Rekonstruktøren oplyste hertil, at driften i selskabet er ophørt for 2

år siden, men at der har været afholdt løn til , og at der er betalt A-

skat. En del af mellemregningen med koncernforbundne selskaber er givetvis, at denne

løn er betalt af andre selskaber.

Rekonstruktøren oplyste endvidere, at størstedelen af mellemværende mellem selskabet

og koncernforbundne selskaber vedrører indfrielse af selskabets kassekredit i en bank.

forklarede, at han og kommer i de samme rød-

vinskredse. I den forbindelse købte han fordringen mod selskabet. Det var at betragte

som en lottokupon, og fra hans side en kynisk vurdering af, at øv-

rige selskaber ville bakke op. Han købte fordringen til kurs 5.

forklarede supplerende til sin forklaring i retsbog af 16. marts

2018, at det var en bedre forretning af sælge fordringen mod selskabet til

for 35.000 kr., end at kreditorerne intet fik i forbindelse med en konkurs. Hvis han

havde kunnet sælge SKAT’s fordring, så havde han også gjort det. Salget er ikke sket

for at kunne udnytte stemmeretten. Nu får SKAT dog mindre i dividende, end hvad han

tidligere har tilbudt forligsmæssigt.

SKAT oplyste, at der i selskabet ligger et uudnyttet skattemæssigt underskud på 10 mio.

kr., der fremover vil kunne udnyttes i forbindelse med ny aktivitet i selskabet.

Vedrørende stemmeret

Statsautoriseret revisor, , oplyste, at Beierholm med en fordring på

401.311 kr. stemmer for rekonstruktionsforslaget.

SKAT oplyste, at de med en fordring på 573.360 kr. stemmer imod rekonstruktionsfor-

slaget.

Der er samlet anmeldt fordringer for 2.013.090,93 kr.

har herefter den bestemmende indflydelse på, om rekonstruktionsfor-

slaget vedtages. fordring udgør 741.740 kr.

SKAT nedlagde påstand om, at ikke har stemmeret. SKAT anførte til

Person 1

Person 1

Person 1's

Person 1

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApS'

Virks. 1 ApS

Person 5

Person 6

Person 4

- 5 -

støtte herfor, at fordringen oprindeligt har tilhørt en nærstående, som ikke havde stem-

meret for fordringen, og at overdragelse af fordringen til må antages at

være sket med henblik på at kunne stemme rekonstruktionen hjem. Der er intet i over-

dragelsen af fordringen, der tyder på, at den er båret af et forretningsmæssigt aspekt.

Rekonstruktionen tænkes derfor begrundet i, at man efter en rekonstruktion ønsker at

udnytte det skattemæssige underskud, der er i selskabet, uden at betale SKAT’s krav.

Endvidere har SKAT en mistanke om, at der kan være tilsagt nogen en fordel ved re-

konstruktionen, som ikke er kommet frem.

ved har nedlagt påstand om, at tillæg-

ges stemmeret, idet han ikke i forbindelse med købet af fordringen har tænkt i stemme-

retsbaner. Han stemmer for rekonstruktionsforslaget.

Statsautoriseret revisor nedlagde påstand om, at der tillægges

stemmeret, idet han bemærker, at det forretningsmæssige aspekt i sagen har

været, at ikke ønsker at gå konkurs.

Rekonstruktøren har nedlagt påstand om, at der tillægges stemmeret,

idet han henviste til afgørelse i Fuldmægtigen 1991, side 136, hvor der blev tillagt

stemmeret til en fordring, der var overtaget fra en nærstående kreditor.

Skifteretten afsagde følgende

Kendelse:

Det er ubestridt, at fordringen, den oprindelige ejer af fordringen stor 741.740 kr. var en

nærstående, der ikke ville have haft stemmeret i sagen, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 3.

Skifteretten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at fordringen umiddelbart efter

SKAT’s varsling om konkurs blev overdraget til til kurs 5, svarende til

35.000 kr.

Skifteretten finder, at overdragelsen er sket under sådanne konkrete forhold, at der er en

sådan risiko for, at overdragelsen ikke er sket ud fra forretningsmæssige overvejelser fra

side, men med henblik på at kunne stemme for en rekonstruktion, at

der er tale om omgåelse af konkurslovens § 13 d, stk. 3. Skifteretten finder på denne

baggrund ikke, at skal stilles bedre end overdrageren, hvorfor

ikke tillægges stemmeret, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 3. Derfor

bestemmes:

fordring på 740.740 kr. tillægges ikke stemmeret.

Skifteretten konkluderede herefter, at et flertal af de mødte fordringshavere har stemt

imod forslaget, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 1.

Da rekonstruktionsforslaget herefter ikke er vedtaget, afsiges der konkursdekret …”

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at er eneejer af

(i skifterettens retsbøger også omtalt som ” ”).

Person 1

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApSVirks. 1 ApS

Virks. 1 ApS

Virk

s. 1

ApS

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApS

Virk

s. 1

ApS

Virks. 1 ApS'

Virks. 1 ApS

Virks. 1 ApS'

Virks. 1 ApS

Virks. 2 ApS

Person 5

Person 5

Person 4

- 6 -

De kærende kærede skifterettens kendelse til Vestre Landsret.

For landsretten fremlagde de kærende tre overdragelsesdokumenter af 15. januar 2018 vedrø-

rende salg til af fordringer mod . Sælgerne af fordringerne

var ifølge dokumenterne henholdsvis , og

. Fordringerne udgjorde ifølge dokumenterne henholdsvis 210.688 kr., 153.750 kr.

og 307.302 kr. (sidstnævnte beløb er rettet i hånden til 377.302 kr.). Fordringerne blev ifølge

dokumenterne solgt for henholdsvis 10.534,40 kr., 7.687,50 kr. og 15.365,10 kr. (sidstnævnte

beløb er rettet i hånden til 18.865,10 kr.).

Alle overdragelsesdokumenter er underskrevet af for de sælgende sel-

skaber og af for .

Vestre Landsret afsagde kendelse den 6. september 2018. I kendelsen hedder det bl.a.:

”Kendelsen er kæret af med påstand om, at der tillægges

stemmeret for den anmeldte fordring på 741.740 kr., samt at sagen hjem-

vises til Skifteretten i Viborg til fortsat behandling af det fremsatte rekonstruktionsfor-

slag af 31. maj 2018. Det fremgår af kæreskriftet, at den omstridte fordring ejedes af

og ikke , og at beløbet rettelig er 741.740 kr. Kendelsen er

endvidere kæret på vegne af og samt af

rekonstruktøren .

…

Landsretten afsagde

Kendelse:

Det kan efter det oplyste lægges til grund, at der i en periode forud for indledningen af

rekonstruktionsbehandling ikke havde været erhvervsmæssig aktivitet i

. Det kan endvidere lægges til grund, at SKAT, der havde varslet indgivelse af

konkursbegæring, kort tid før anmodningen til skifteretten om indledning af rekonstruk-

tionsbehandling havde afslået at medvirke til en akkord. Endelig kan det lægges til

grund, at og var gode bekendte, og at

købte fordringen på 741.740 kr. for 35.000 kr. umiddelbart før anmodningen om

rekonstruktionsbehandling.

På denne baggrund finder landsretten, at det er , der skal godt-

gøre, at overdragelsen af fordringen til var en sædvanlig forretnings-

mæssig disposition, der ikke alene fandt sted for at kunne kontrollere rekonstruktionens

udfald og dermed omgå konkurslovens § 13 d, stk. 3, og dette har

ikke godtgjort.

Virks. 2 ApS

Virk

s. 2

ApS

Virks. 2 ApSVirks. 1 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 3 ApS

Virks. 3 ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Person 1

Person 2

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Virks. 4 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 5 ApS

Virks. 2 ApS

Person 1

Person 1

Person 5

Person 5

- 7 -

Med disse bemærkninger, og idet skifteretten på mødet den 15. juni 2018 har været be-

rettiget til at tage stilling til stemmeretten for , og i øvrigt af de grun-

de, som skifteretten har anført, tiltrædes det, at fordringen tilhørende

ikke blev tillagt stemmeret. Landsretten stadfæster derfor kendelsen.”

Kurator for under konkurs (ved advokat Lisa Skalts) har for Højesteret

oplyst, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i kæresagen, og at boet ikke har udøvet parts-

beføjelser i sagen.

Retsgrundlag

Konkurslovens § 2 og § 13 d lyder således:

”§ 2. Ved nærstående forstås i denne lov

…

3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærstående direkte eller indirekte ejer en væ-

sentlig del af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig del af begge selska-

bers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes

nærstående personer eller selskaber,

4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefælles-

skab som under nr. 2 eller 3 angivet.

§ 13 d. Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af de fordringshave-

re, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod.

Stk. 2. Der stemmes efter fordringernes beløb. §§ 120 og 121 og § 123, stk. 3, finder til-

svarende anvendelse. De fordringshavere, hvis fordring er bestridt, deltager foreløbig i

afstemningen om rekonstruktionsforslaget. Viser afstemningen, at disse stemmer vil væ-

re afgørende for udfaldet, bestemmer skifteretten, hvilke af dem der giver stemmeret og

for hvilke beløb.

Stk. 3. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærstående, giver ikke stemmeret.

…”.

Bestemmelsen i § 13 d, stk. 3, kan føres tilbage til § 106 i Lov nr. 51 af 25. marts 1872 om

Konkurs samt om nogle Forandringer i de gjældende Bestemmelser om Pant og Execution.

Denne bestemmelse havde følgende ordlyd:

”§ 106. Fra Afstemningen om Akkordspørgsmaalet udelukkes Fordringshavere, som ere

Skyldnerens Ægtefælle, Beslægtede i op- og nedstigende Linie, Søskende eller ligesaa

nær Besvogrede, ligesaavel som Fordringshavere, der have faaet de Fordringer, for

hvilke de optræde i Boet, tiltransporterede efter Konkursens Begyndelse.”

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Skyldner ApS

- 8 -

I forarbejderne til bestemmelsen anføres bl.a. (Rigsdagstidende 1871-72, tillæg A, Forslag til

Lov om Konkurs mv., sp. 1900 f.):

”I § 105 [lovens § 106] nævnes forskjellige Personer, som staa Skyldneren saa nær, at

de rettest synes at burde udelukkes fra Afstemning om Akkorden.

I § 105 nævnes derhos som udelukkede fra Afstemning alle Fordringshavere, der have

faaet deres Fordringer tiltransporterede efter Konkursens Begyndelse. Denne Regel er

for en Del en nødvendig Følge af Bestemmelsen i § 107 Nr. 1, at der til Akkordens An-

tagelse kræves et vist Flertal, ikke blot i Henseeende til Fordringernes Størrelse, men

ogsaa i Henseende til Fordringshavernes Antal. Thi denne Regel vilde tildels blive be-

tydningsløs, hvis det tillodes den, der havde flere Fordringer, at borttransportere nogle

af dem til forskellige Personer for derved at opnaa en større Indflydelse på Afstemnin-

gen. Man har imidlertid ikke indskrænket sig til at foreskrive, at der ved Afstemningsre-

sultatets Udfindelse skal forholdes, som om de efter Konkursens Udbrud foregaaede

Transporter af Fordringer ikke havde fundet Sted eller desl., men man har trot ubetinget

at maatte negte de vedkommende Fordringshavere Stemme. Det maa anses for ønske-

ligt, at Afstemningen bliver et saa naturligt Udtryk for Fordringshavernes Mening som

muligt, men det lader sig ikke negte, at en slig Transport oftest vil have havt sin Grund i

Bestræbelser for enten at tilveiebringe eller forhindre en Akkord, og det maa derfor an-

ses for rettest, at der ubetinget frakjendes Erhververen Stemmeret.”

Lov nr. 225 af 14. april 1905 om Tvangsakkord uden for Konkurs og om Udvidelse af Ad-

gangen til Tvangsakkord under Konkurs indeholdt i § 11 følgende bestemmelse:

”§ 11. Fra Afstemningen om Akkordspørgsmaalet udelukkes Fordringshavere, som ere

Skyldnerens Ægtefælle, beslægtede i op- og nedstigende Linie, Søskende eller lige saa

nær besvogrede, lige saa vel som Fordringshavere, der have faaet deres Fordringer til-

transporterede efter at være blevne bekendt med, at Skyldneren har tilkaldt Tillidsmænd

efter § 1 Nr. 6 eller har standset sine Betalinger.”

I forarbejderne til denne bestemmelse anføres bl.a. (Rigsdagstidende 1903-04, tillæg A, For-

slag til Lov om Tvangsakkord uden for Konkurs, sp. 3473):

”Bestemmelsen i denne Paragraf er optagen efter Konkurslovens § 106; men medens det

i Konkursloven hedder, at Fordringshavere, der have faaet de Fordringer, for hvilke de

optræde i Boet, tiltransporterede efter Konkursens Begyndelse, ere udelukkede fra Af-

stemningen om Akkordspørgsmålet, har man i Udkastet udelukket Fordringshavere, der

have faaet deres Fordringer tiltransporterede efter at være blevne bekendte med, at

Skyldneren har tilkaldt Tillidsmænd efter § 1 Nr. 6 eller har standset sine Betalinger.

Da de kritiske Tidspunkter for en Fordrings Erhvervelse saaledes ere forskellige i Udka-

stets § 11 og Konkurslovens § 106, vil Følgen kunne blive, at en Fordring som ifølge

- 9 -

Udkastets § 11 er udelukket fra at give Stemmeret, er stemmeretgivende, ifald Akkord-

forhandlingen mislykkes, og Debitor søger Akkord under Konkurs.”

Konkursloven af 1977 (lov nr. 298 af 8. juni 1977) afløste konkursloven af 1872 og tvangsak-

kordloven af 1905. Loven indeholdt i § 174, stk. 3, følgende bestemmelse om stemmeret ved

tvangsakkord:

”Stk. 3. Skyldnerens nærstående har ikke stemmeret.”

Det fremgår af lovens forarbejder (Folketingstidende 1976-77, 2. samling, tillæg A, forslag til

konkurslov, sp. 403), at den nævnte bestemmelse svarer til § 169, stk. 3, i lovudkastet i be-

tænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord. I dette udkasts bemærkninger til § 169,

stk. 3, hedder det bl.a. (s. 250):

”Stk. 3 træder i stedet for tvangsakkordlovens § 11. Denne bestemmelses afgrænsning

af nære slægtninge, som ikke skal kunne stemme om akkorden, er for så vidt videre end

begrebet nærstående efter udkastets § 2, idet også besvogrede medtages. Om disse skal

tages med, vil efter udkastet afhænge af, om de står skyldneren lige så nær som de i be-

stemmelsen nævnte beslægtede. Derimod betegner udkastet en vigtig udvidelse ved, at

der medtages personer og selskaber, som har et særligt økonomisk fællesskab med

skyldneren. …”

I betænkningens bemærkninger til lovudkastets § 170 om afstemning om akkordforslag anfø-

res bl.a. (s. 250):

”Efter tvangsakkordlovens § 11 udelukkes fra afstemningen om akkordspørgsmålet kre-

ditorer, hvis fordringer er blevet dem tiltransporteret efter betalingsstandsning eller til-

kaldelse af tillidsmænd. Denne regel hindrer dels, at en fordringshaver skaffer flere

stemmer for eller mod akkorden ved at opdele sin fordring på flere hænder, hvilket hen-

syn i udkastet varetages ved henvisningen i § 170 til § 119, stk. 1, 2. punktum, dels

modvirker den stemmekøb. Det kan ikke altid bevises, at en fordringshaver har modta-

get særlige fordele (overpris), som kan begrunde nægtelse af stadfæstelse, jfr. § 175, nr.

1, hvorimod det sædvanligvis er lettere at fastslå, hvornår fordringen er gået over til en

anden. Da udelukkelsen af overdragne fordringer imidlertid altid vil kunne omgås ved,

at den hidtidige ejer af fordringen giver den, som skulle overtage den, fuldmagt til at

stemme på fordringsejerens vegne, har udvalget ikke ment at burde foreslå opretholdel-

se af reglen, der også rammer loyale overdragelser, der sker, fordi fordringsejeren ikke

har økonomisk mulighed for at vente på sine penge.”

- 10 -

Betænkningens lovudkast indeholdt i § 119 bl.a. en bestemmelse om, at overdragelse af en

fordring efter fristdagen ikke kunne medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede for-

dringshavere. I bemærkningerne til denne bestemmelse anføres bl.a. (s. 214):

”Efter konkurslovens § 106 og tvangsakkordlovens § 11 kan fordringshavere, der har

fået deres fordringer tiltransporterede efter konkursens begyndelse, henholdsvis skyld-

nerens betalingsstandsning, ikke stemme om et akkordforslag. Som det fremgår af be-

mærkningerne til udkastets § 170 har udvalget ikke ment, at denne regel burde opret-

holdes. Dog bør en kreditor ikke kunne forøge stemmerne for eller imod akkorden ved

at opdele sin fordring på flere hænder, og det samme synspunkt må anvendes også på

afstemning om, hvorvidt kreditorudvalg skal nedsættes, og på valg til kreditorudvalg.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., tager ikke stilling til, hvorledes stemmeretten skal udøves

i det – bortset fra stemmeretsspekulation – næppe særlig praktiske tilfælde, at en for-

dring efter fristdagen er overdraget til to personer, jfr. stk. 2. Stemmes efter fordringer-

nes størrelse, er der intet i vejen for, at hver stemmer på sin del af den oprindelige for-

dring; herved sker jo ingen forøgelse af stemmerne.”

De gældende regler om rekonstruktion blev indsat i konkursloven ved lov nr. 718 af 25. juni

2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love. I forarbejderne til bestemmelsen

i § 13 d hedder det bl.a. (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 199, s. 125):

”Stk. 3 fastslår, at skyldnerens nærstående ikke har stemmeret. Bestemmelsen svarer

indholdsmæssigt til den gældende § 174, stk. 3, om tvangsakkord. Konkurslovens § 2

(som ikke foreslås ændret) fastlægger, hvad der skal forstås ved nærstående.”

Anbringender

Kærebeføjelse

De kærende har for så vidt angår anført navnlig, at selskabet har ret-

lig interesse i kæremålet, da beslutningen om at tage det under konkursbehandling indeholder

en afgørelse over for selskabet, jf. retsplejelovens § 393, stk. 1. Hvis en konkursramt sel-

skabsskyldner alene kan påkære et konkursdekret med kurators tiltrædelse, vil kærebeføjelsen

være illusorisk.

For så vidt angår advokat gælder, at han i sin egenskab af rekonstruktør har

retlig interesse i sagen og derfor er kæreberettiget. Gældsstyrelsens påstand om afvisning af

kæremålet for hans vedkommende bør i øvrigt afvises efter en analogi af retsplejelovens §

383, stk. 1, da påstanden ikke var nedlagt for landsretten.

Skyldner ApS

Person 2

- 11 -

Gældsstyrelsen har for så vidt angår anført navnlig, at kæremålet skal af-

vises, jf. retsplejelovens § 258, stk. 2, da selskabet på tidspunktet for iværksættelsen af kære-

målet var erklæret konkurs og dermed uden processuel partsevne. Der er ikke tale om kære af

en kendelse om konkursdekret, men om en kreditors stemmeret i spørgsmål om rekonstrukti-

on.

For så vidt angår advokat gælder, at han i sin egenskab af rekonstruktør ikke

har retlig interesse i sagen. Påstanden om afvisning har ikke kunnet nedlægges tidligere, idet

det først for Højesteret er kommet frem, at har kæret i denne egenskab.

Stemmeberettigelse for

De kærende har anført navnlig, at i kraft af sin fordring på 741.740 kr. mod

har stemmeret i sagen om rekonstruktion af dette selskab.

er således ikke nærstående til , og fordringerne er ikke overdraget pro

forma. Købesummen er betalt, og ejendomsretten er overgået. Overdragelsesdokumenterne

blev i øvrigt fremlagt allerede på skifterettens møde den 16. marts 2018, og det beror på skif-

terettens forhold, at dette ikke er noteret i retsbogen.

Der er ikke tale om omgåelse af konkurslovens § 13 d, stk. 3. Det bestrides ikke, at de selska-

ber, der overdrog deres fordringer til , er nærstående til , men

der er ikke noget forbud mod, at sådanne selskaber overdrager deres fordringer til et selskab,

der ikke er nærstående. Den eneste begrænsning i stemmeretten er, at den pågældende kredi-

tor ikke selv må være nærstående til skyldneren. Hvis det havde været lovgivningsmagtens

hensigt at afskære stemmeret for fordringer, der på et tidspunkt har tilhørt skyldners nærstå-

ende, eller fordringer, der måtte være erhvervet kort tid før fristdagen, ville de relevante be-

stemmelser have været formuleret anderledes. Dette synspunkt ligger også til grund for Vestre

Landsrets kendelse af 14. marts 1991 (FM 1991.136/1).

Det bestrides, at de kærende har bevisbyrden for, at erhvervelse af fordringerne

udgør en loyal og sædvanlig forretningsmæssig disposition. Motiverne for erhvervelse af for-

dringen er stemmeretten uvedkommende. Det skal alene kunne dokumenteres, at fordringen

faktisk er overdraget, således at skyldneren ikke har indflydelse på erhververens dispositioner,

herunder hvordan erhververen vil stemme i en eventuel rekonstruktionssag.

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Person 2

Person 2

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS'

- 12 -

Der forelå i øvrigt legitime begrundelser hos parterne. havde en spekulati-

onsmæssig begrundelse for køb af fordringen, og havde fordel i en kon-

tant indtægt på 35.000 kr. for salg af en fordring uden værdi.

Hertil kommer, at i skifteretten forklarede, at det er hans hensigt at læg-

ge overskudsgivende aktiviteter ind i selskabet. En forudsætning for dette er imidlertid, at

selskabet rekonstrueres. Selskabet har tidligere været erhvervsaktivt, og det skattemæssige

underskud er opstået som følge af finansiering af tabsgivende aktiviteter. Det skattemæssige

aktiv vil alene kunne udnyttes, hvis selskabet bliver rekonstrueret.

Gældsstyrelsen har anført navnlig, at der ikke skal tillægges stemmeret i rekon-

struktionssagen, idet overdragelsen af fordringerne ikke var begrundet i loyale og forret-

ningsmæssige hensyn, men i et ønske om omgåelse af konkurslovens § 13 d, stk. 3. Forløbet

for skifteretten og landsretten skaber en sådan tvivl om fordringernes eksistens og overdragel-

sen af dem til , at det må påhvile de kærende at godtgøre, at der var tale om reelle

og korrekt opgjorte fordringer, som blev overdraget ud fra forretningsmæssigt begrundede

hensyn og ikke alene for at påvirke afstemningens udfald. Dette har de kærende ikke godt-

gjort.

Under hele rekonstruktionsforløbet i skifteretten og i kæreskriftet til landsretten har de kæren-

de oplyst, at der var tale om overdragelse af én fordring på 741.740 kr. fra

til for 35.000 kr., og først i et processkrift for landsretten kom det

frem, at det var tre andre selskaber, der overdrog deres fordringer. Overdragelserne fandt sted

umiddelbart efter, at Gældsstyrelsen havde varslet indgivelse af konkursbegæring og på ny

givet afslag på frivillig akkord, og dagen inden rekonstruktionsbegæringen blev indgivet.

Fordringerne blev endvidere overdraget til kurs 4,71. Det er ikke oplyst, på hvilken baggrund

denne kurs blev fastsat, ligesom der efter det oplyste ikke var andre salgsbestræbelser.

Det følger af formålet med – og forhistoren til – bestemmelsen i konkurslovens § 13 d, stk. 3,

at en fordring, som er overdraget kort før fristdagen, og som ellers ville være afskåret fra at

give stemmeret, kun kan tillægges stemmeret, hvis der ikke er tale om omgåelse.

Det har således ikke været lovgivningsmagtens sigte, at det skulle være muligt illoyalt at op-

købe ikke-stemmeberettigede fordringer til underkurs med henblik på at stemme rekonstrukti-

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Person 1

Person 1

Virks. 6 ApS

Person 5

- 13 -

oner igennem i strid med kreditorfællesskabets interesser. Accepteres en konstruktion som

den foreliggende, vil bestemmelsen let kunne omgås, og dens formål vil blive udhulet. Vestre

Landsrets kendelse af 14. marts 1991 (FM 1991.136/1) kan ikke føre til andet resultat.

De kærende har heller ikke redegjort for eller dokumenteret de underliggende fordringers rea-

litet eller opgørelse, og fordringerne kan ikke anses for reelle. Først for Højesteret har de kæ-

rende fremlagt udskrifter af bogholderi, og uden underliggende bilagsma-

teriale dokumenterer bogholderiet ikke fordringernes eksistens og størrelse.

Det kan endvidere ikke afvises, at der er tilsagt nogen en fordel uden for rekonstruktionen,

idet der ikke foreligger en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen, og idet

ikke driver professionel handel med fordringer.

Højesterets begrundelse og resultat

Kærebeføjelse

Højesteret finder, at skifterettens kendelse af 15. juni 2018 – der udover afvisning af stemme-

ret for bl.a. indebar afsigelse af konkursdekret over

– indeholder en afgørelse over for . Selskabet må derfor anses for

kæreberettiget, jf. retsplejelovens § 393, stk. 1.

Advokat har for Højesteret oplyst, at han – udover at repræsentere de øvrige

kærende – selv har kæret som rekonstruktør for . Han kan ikke i denne

egenskab anses for kæreberettiget, og Højesteret afviser derfor kæresagen for hans vedkom-

mende.

Stemmeberettigelse for

Det er ubestridt, at , og

– der ifølge overdragelsesdokumenterne af 15. januar 2018 solgte de omhandlede for-

dringer til – er nærstående til , jf. konkurslovens § 2.

Det er også ubestridt, at ikke er nærstående til .

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 3 ApS

Skyldner ApS'

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Person 2

Virks. 4 ApSVirks. 5 ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

- 14 -

Spørgsmålet er, om konkurslovens § 13 d, stk. 3 – hvorefter fordringer, der tilhører skyldne-

rens nærstående, ikke giver stemmeret – afskærer fra stemmeret vedrørende det

fremlagte rekonstruktionsforslag.

Efter bestemmelsen i § 106 i konkursloven fra 1872 var bl.a. fordringshavere, som havde fået

de pågældende fordringer tiltransporteret efter konkursens begyndelse, udelukket fra afstem-

ning om akkordspørgsmålet. Efter § 11 i loven om tvangsakkord fra 1905 gjaldt det samme

bl.a. fordringshavere, som havde fået deres fordring tiltransporteret efter at være blevet be-

kendt med, at skyldneren havde tilkaldt tillidsmænd, jf. lovens § 1, nr. 6, eller standset sine

betalinger.

Ved konkursloven af 1977 blev det i § 174, stk. 3 – der nu er videreført i § 13 d, stk. 3 – alene

bestemt, at skyldnerens nærstående ikke havde stemmeret. Det fremgår af den betænkning,

der lå til grund for forslaget til loven, at man lagde vægt på, at udelukkelse af overdragne for-

dringer fra stemmeret ville kunne omgås ved fuldmagtsordninger, og at bestemmelsen i

tvangsakkordlovens § 11 også ramte loyale overdragelser, der skete, fordi fordringsejeren

ikke havde økonomisk mulighed for at vente på sine penge.

Et selskab, der ikke selv er nærstående til skyldneren, har således i dag som almindelig regel

stemmeret på grundlag af fordringer, der er erhvervet fra nærstående, uanset på hvilket tids-

punkt overdragelsen er sket. Højesteret finder imidlertid, at det med ændringen i 1977 ikke

har været lovgivningsmagtens hensigt at åbne for enhver overdragelse af fordringer med

stemmeret til følge, herunder i tilfælde, hvor formålet må antages at være at sikre en nærstå-

ende kreditor indvirkning på afstemningen om rekonstruktion.

Overdragelsen af fordringerne til skete efter det oplyste den 15. januar 2018,

dvs. få dage efter, at SKAT havde varslet konkursbegæring og på ny afslået

anmodning om en frivillig ordning, og dagen inden, anmodning om rekonstruktionsbe-

handling blev indgivet til skifteretten. Fordringerne angav at være på samlet ca. 740.000 kr.,

men blev efter det oplyste solgt for ca. 37.000 kr. Som anført af landsretten må det endvidere

lægges til grund, at der i en periode forud for indledningen af rekonstruktionsbehandling ikke

havde været erhvervsmæssig aktivitet i , og at og

var gode bekendte.

Skyldner ApS

Virks. 2 ApS

Virks. 2 ApS

Person 1

Person 5

Per

son

5

Skyldner ApS'

- 15 -

Under disse omstændigheder finder Højesteret, at overdragelserne ikke kan anses for at være

sket loyalt, men med det formål at sikre , og

indvirkning på afstemningen om rekonstruktion af .

har allerede derfor ikke stemmeret med hensyn til rekonstruktionsforslaget.

Konklusion

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, dog således at kæremålet afvises for så vidt angår

advokat .

Thi bestemmes:

Kæresagen afvises for så vidt angår advokat .

I øvrigt stadfæstes landsrettens kendelse.

I kæremålsomkostninger for landsret og Højesteret skal ,

, og advokat solidarisk betale i alt 25.000

kr. til Gældsstyrelsen. Beløbet skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse og

forrentes efter rentelovens § 8 a.

--oo0oo--

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Højesteret, den 18. marts 2020.

Virks. 3 ApS

Person 2

Virks. 3 ApS

Person 1Person 2

Virks. 3 ApS

Skyldner ApS

Skyldner ApS

Person 2

Virks. 4 ApS

Virks. 5 ApS

Virks. 2 ApS

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter