Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En mand ved en bærbar computer ser forbløffet til, mens en ivrig kukkerfugl springer ud af skærmen med et lille hus, en telefon og et navnekort, og en venlig inspektør holder fuglens næb lukket.

Webshop måtte stoppe automatisk udfyldning af kundeoplysninger ud fra en e-mailadresse

DatatilsynetPersondata og overvågningDatatilsynet udtaler kritik af automatisk udfyldning af oplysninger ved køb på hjemmeside13. december 2021

Spørgsmålet var, om en webshop må udfylde kundens navn, adresse og telefonnummer automatisk ud fra en kendt e-mailadresse. Datatilsynet fandt, at løsningen ikke lever op til sikkerhedskravene, og gav påbud om at stoppe funktionen.

Læs hele dommen


Sagen

Rito ApS driver webshoppen www.rito.dk. Når en kunde indtaster en e-mailadresse, som webshoppen allerede kender, udfyldes felterne for navn, adresse og telefonnummer automatisk. Oplysningerne er tidligere brugt sammen med e-mailadressen. Brugeren behøver hverken at logge ind eller identificere sig på anden måde. [1] En klager gjorde gældende, at man alene ved at indtaste en kundes e-mailadresse kan få oplysninger om den pågældende. [1] Rito ApS svarede, at metoden er en almindelig branchestandard, og at man kun kan foretage ti opslag fra samme ip-adresse inden for 24 timer. Under sagen tilføjede virksomheden en forhåndsafkrydset tjekboks, hvor nye kunder kan fravælge funktionen. Rito ApS beholdt løsningen, men med en ændring, så kunden skal acceptere, at oplysningerne gemmes. [1]

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om Rito ApS ved den automatiske udfyldning havde sikret et passende sikkerhedsniveau efter databeskyttelsesforordningens artikel 32. [1] Datatilsynet skulle også vurdere, om kundernes accept kunne ændre vurderingen. [1]

Resultatet

Datatilsynet fandt, at Rito ApS’ behandling af personoplysninger ikke var sket i overensstemmelse med artikel 32, og udtalte kritik. [1] Tilsynet meddelte påbud om at ophøre med den beskrevne autoudfyldningsfunktion, uanset om kunderne havde accepteret den eller ej. [1] Kritikken og påbuddet var dermed medhold for den sag, der var rejst mod virksomhedens løsning.

Rettens begrundelse

Datatilsynet tog udgangspunkt i artikel 32, stk. 1, der kræver passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, og litra b om vedvarende fortrolighed. [1] Tilsynet lagde til grund, at funktionen ikke er tilsigtet at give adgang til andres oplysninger, og at virksomheden havde indført visse begrænsninger og overvågning. [1] Det fandt dog, at en virksomhed ved automatisk udfyldning har pligt til at sikre fortroligheden af kundeoplysninger, uanset om der er tale om særlige kategorier af oplysninger. [1] Tilsynet pegede på, at uvedkommende kunne få adgang til oplysninger om personer med navne- og adressebeskyttelse, og at oplysningerne kunne bruges til målrettet phishing. [1] Om kundens accept fandt tilsynet, at en registreret ikke kan give afkald på den fornødne sikkerhed, og at accepten ikke øger sikkerheden. [1] Tilsynet mente endvidere, at accepten kan øge opmærksomheden på den manglende sikkerhed. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Datatilsynet ikke accepterer, at kravet om passende sikkerhed kan fraviges ved kundens samtykke. [1] Datatilsynets umiddelbare vurdering er, at autoudfyldning efter et forudgående log-in eller anden entydig identifikation vil kunne leve op til artikel 32. [1] Tilsynet kan ikke udelukke andre løsninger uden log-in, men den dataansvarlige skal kunne påvise og dokumentere, at sikkerheden er tilstrækkelig. [1] Afgørelsen er en konkret vurdering af én webshops løsning, og efter analysens vurdering giver den et klart signal om, hvordan tilsynet ser på e-mailbaseret autoudfyldning. Den afgør ikke, hvordan andre konkrete løsninger skal vurderes, og den forudsiger ikke udfaldet af andre sager. Den tager heller ikke stilling til de øvrige sikkerhedsforanstaltninger i andre sammenhænge.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er den eneste kilde, der direkte handler om autoudfyldning af kundeoplysninger, og den gengiver artikel 32 i databeskyttelsesforordningen samt artikel 58, stk. 2, litra d, som hjemmel for påbuddet. [1] Afgørelsen henviser til, at overtrædelse af et påbud kan være strafbart efter databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 5. [1] En anden afgørelse anvender også artikel 32, stk. 1, men på en region, hvor en kendt sårbarhed i et system gav uvedkommende adgang til helbredsoplysninger, og der blev givet en bøde. [2] Den sag er konkret, og den viser blot, at artikel 32 anvendes på forskellige typer af sikkerhedsbrud.

Fra kilderne

Det er Datatilsynets opfattelse, at det følger af kravet om passende sikkerhed, jf. artikel 32, at en virksomhed ved anvendelsen af en automatisk udfyldningsfunktionalitet har pligt til at sikre fortroligheden af kundeoplysninger [1]
Efter tilsynets opfattelse kan en registreret ikke give afkald på, at en behandling foregår med den fornødne sikkerhed [1]
vil kunne leve op til kravene om sikkerhed i databeskyttelsesforordningens artikel 32 [1]

Kilder

  1. Datatilsynet udtaler kritik af automatisk udfyldning af oplysninger ved køb på hjemmeside dommen · 13. december 2021
  2. Landsretten stadfæster byrettens dom, dog således at den idømte bøde nedsættes anden afgørelse med lignende indhold · 23. marts 2026