Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En taxavognmand tæller en kæmpe bunke pengesedler op i hånden på en rolig chauffør ved taxaens vindue, mens to nævnsmedlemmer med mapper nikker på fortovet.

Sygemeldt chauffør opsagt efter stress: afskedigelsen var usaglig

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstAfskedigelsesnævnets kendelse i sag nr. 202503764. november 2025

Spørgsmålet var, om en taxavirksomhed sagligt kunne opsige en chauffør efter 109 sygedage med stress. Nævnet fandt opsigelsen usaglig og tilkendte chaufføren 40.000 kr. i godtgørelse.

Læs hele dommen


Sagen

Sagen drejede sig om en chauffør, der kørte flextrafik for Terndrup Taxa og Turistbusser A/S. Hun var ansat på en 0-timers kontrakt, så hun havde ikke et garanteret ugentligt timetal. [1] Ifølge lønsedlerne arbejdede hun i perioden april til september 2024 i vidt omfang langt over 37 timer om ugen og op til ca. 51 timer. [1] Hun blev sygemeldt den 1. oktober 2024 med stress, efter at en passager kastede op på hende. [1] Under to møder med jobcenteret sagde hun, at hun havde brug for fast arbejdstid på 37 timer uden variabel kørsel. Virksomheden kunne ikke garantere det. Ifølge mødenotatet fra den 14. januar 2025 tilbød virksomheden hende sin gamle stilling. [1] Hun kunne ikke vende tilbage på de vilkår og blev opsagt den 17. januar 2025 på grund af sit sygefravær. Hun havde da 109 sygedage. [1] 3F Transportgruppen krævede godtgørelse på hendes vegne. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle afgøre, om opsigelsen af den sygemeldte chauffør var sagligt begrundet. Hvis ikke, skulle det afgøre, om hun havde krav på godtgørelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3. [1]

Resultatet

Nævnets formand, der traf afgørelsen som opmand, fandt opsigelsen usaglig. Chaufføren fik medhold og tilkendtes 40.000 kr. i godtgørelse med procesrente. Virksomheden skulle også betale opmandens honorar. [1]

Rettens begrundelse

Opmanden lagde til grund, at sygemeldingen skyldtes stress. Den var udløst af, at chaufføren gennem det sidste halve år havde haft betydeligt arbejde ud over 37 timer om ugen, og af episoden med passageren. [1] Efter mødenotaterne og opsigelsesbrevet tilbød virksomheden alene hendes tidligere stilling. Den stilling havde medført betydeligt merarbejde. Det var ikke bevist, at hun blot kunne afslå variabel kørsel, fordi det ifølge direktørens forklaring krævede disponentens samtykke. Arbejdstiden kunne derfor også fremover overstige 37 timer. [1] Virksomheden havde ikke godtgjort, at driften forhindrede en tilbagevenden med fast arbejdstid på 37 timer eller mindre. Med ca. 300 ansatte måtte der være betydelig fleksibilitet. Hensynet til passagerernes tryghed ændrede ikke dette. Chaufførens stilling var under sygemeldingen blevet passet af en chauffør, der kun kørte den faste kørsel på ca. 37 timer, og det var ikke vist, at ordningen ikke kunne fortsætte. [1] Opmanden vurderede, at sygemeldingen var forårsaget af forholdene på arbejdet. Opsigelsen var derfor ikke saglig. Godtgørelsen blev fastsat efter anciennitet, ugeløn og sagens omstændigheder. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser kendelsen, at en virksomhed kan have svært ved at begrunde en opsigelse på grund af sygefravær, når sygdommen ser ud til at være forårsaget af arbejdsforholdene, og når virksomheden ikke har godtgjort, at den ikke kunne tilbyde mildere vilkår. [1] Kendelsen lægger vægt på, at virksomheden ikke havde bevist, at driften udelukkede en fast arbejdstid på 37 timer eller mindre. Efter analysens vurdering ser bevisbyrden her ud til at have ligget hos virksomheden på dette punkt. [1] Kendelsen afgør ikke, hvornår et sygefravær i almindelighed er så langt eller forstyrrende, at en opsigelse er saglig. Den afgør heller ikke, hvor langt en arbejdsgiver skal gå for at tilpasse arbejdet. Vurderingen byggede på de konkrete oplysninger om chaufførens arbejdstid, om hendes erstatter og om virksomhedens størrelse. [1] Det er en kendelse truffet af formanden som opmand, fordi organisationernes medlemmer ikke kunne nå til enighed. [1] Efter analysens vurdering kan den derfor ikke uden videre overføres til andre sager med andre faktiske forhold.

Sådan hænger kilderne sammen

Der er kun kendelsen at bygge på. De øvrige kilder handler om andre emner og er ikke brugt. Sagen drejede sig om Hovedaftalens § 4, stk. 3, som kendelsen bruger som grundlag for godtgørelse ved usaglig afskedigelse. [1] Klageren gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsgiverens forsømmelse af arbejdsmiljøet, og at der var skærpende omstændigheder. Virksomheden gjorde gældende, at fraværet på 109 dage forstyrrede driften, og at den havde tilbudt mindst 25 timer om ugen. [1] Sagen gik først gennem lokalforhandling og et mæglingsmøde, hvor parterne ikke blev enige. Derefter blev den mundtligt forhandlet for nævnet den 20. oktober 2025, og kendelsen er dateret den 4. november 2025. [1]

Fra kilderne

Terndrup findes ikke at have godtgjort, at hensynet til virksomhedens drift ikke gav mulighed for [1]
findes Terndrups beslutning om at opsige hende ikke at være saglig [1]
skal inden 14 dage efter denne kendelse betale en godtgørelse [1]

Kilder

  1. Afskedigelsesnævnets kendelse i sag nr. 20250376 dommen · 4. november 2025