Vognmand skal betale arbejdsudlejeskat af en andel af chaufførernes diæter
Skulle en vognmand betale arbejdsudlejeskat og AM-bidrag af en andel af diæterne til estiske chauffører? Ifølge sagens oversigt blev Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, så diæterne følger samme fordeling som lønnen.
Sagen
Selskabet er en international vognmandsvirksomhed med ca. 300 lastbiler på danske nummerplader. Det har ingen chauffører ansat, men bruger ca. 700 chauffører ansat i et estisk datterselskab. [1] Østre Landsret fastslog i en tidligere sag, at selskabet var indeholdelsespligtigt af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat for chaufførernes kørsel i Danmark. Selskabet angav derefter den 4. oktober 2018 beløb for 2012-2014, men kun af lønnen og uden diæter. [1] Skattestyrelsen forhøjede den 6. februar 2020 grundlaget med en andel af diæterne. Chaufførerne fik i alt 83.225.040 kr. i løn og 100.614.000 kr. i diæter i perioden. Parterne var enige om kørselsandelen i Danmark: 5,54 % i 2012, 5,66 % i 2013 og 5,31 % i 2014. Skattestyrelsen opgjorde diæterne for kørsel i Danmark til 5.531.925 kr., selskabet til 2.561.281 kr. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, hvor stor en andel af de skattefri diæter der skulle indgå i grundlaget for AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. Den skulle også tage stilling til selskabets påstand om, at en del af kravet var forældet. [1]
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for alle tre år. Grundlaget blev dermed forhøjet med i alt 5.531.925 kr. Selskabet fik ikke medhold i sin påstand om en nedsættelse på 2.970.644 kr. [1]
Rettens begrundelse
Den tilgængelige tekst gengiver ikke Landsskatterettens egen begrundelse. Den viser, at Skattestyrelsen indstillede stadfæstelse, og at Skattestyrelsen var enig heri. [1] Skattestyrelsen henviste til, at skatten for arbejdsudleje beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder godtgørelse til rejse og ophold. [4] Det er derfor uden betydning, i hvilken form vederlaget udbetales. Skattestyrelsen fandt, at selskabet ikke kan bruge to forskellige metoder for lønnen og diæterne, og at diæterne skal fordeles som lønnen. [1] Selskabet gjorde gældende, at diæterne hører til hviletid og rådighed, ikke til arbejdstid. Efter selskabet skulle de fordeles ud fra 24 timer og efter, hvor de forbruges. Det mente, at skønnet var forkert, fordi næsten al kørsel er transitkørsel. [1] Om forældelse anførte Skattestyrelsen, at fristen på 3 år var suspenderet, mens sagen om arbejdsudleje verserede for Landsskatteretten og domstolene. Kravet var derfor ikke forældet. [1][2] Selskabet gjorde gældende, at kravet var forældet inden klagen.
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at diæter til udenlandske chauffører kan indgå i grundlaget for arbejdsudlejeskat, når selskabet er indeholdelsespligtigt. Den viser også, at myndighederne kan lægge samme fordeling til grund for diæter som for løn. Det fremgår af sagens oversigt, at Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet. [1] Afgørelsen kan efter analysens vurdering især læses på baggrund af, at parterne var enige om lønandelen. Det gør det vanskeligt at udlede en generel regel om fordeling af diæter. Vi kan ikke se, om retten tog stilling til selskabets argument om 24 timers rådighed eller til de estiske og overenskomstmæssige regler. Den tilgængelige tekst viser heller ikke retsmødet og rettens egen vurdering af forældelse. Afgørelsen angår desuden årene 2012-2014. Fra 2015 valgte de udlejede arbejdstagere at blive beskattet som begrænset skattepligtige lønmodtagere, og selskabet var derfor ikke indeholdelsespligtigt efter arbejdsudlejereglerne. [1] Derfor rækker afgørelsen efter analysens vurdering ikke automatisk til senere år eller andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen bygger på reglerne om arbejdsudleje. Den, for hvem arbejdet udføres, skal indeholde skat ved udbetaling af A-indkomst. [5] Til A-indkomst hører vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed uden hjemting her. [6] Skatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder godtgørelse til rejse og ophold. [4] En anden afgørelse fra Landsskatteretten om samme type forhold fandt, at chaufførfunktionen var en integreret del af selskabets transportvirksomhed. Selskabet var derfor indeholdelsespligtigt for arbejde udført i Danmark. [7] Forældelsesloven fastsætter en frist på 3 år og en tillægsfrist på 1 år efter en retssags endelige afgørelse. [2][3]
Fra kilderne
beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. [4]
Man kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke have to forskellige tilgange til at fastlægge andel af kørsel i Danmark [1]
Diæterne relaterer sig til rådigheden og optjenes efter almindelige transportretlige regler pr. døgn. [1]
indtræder forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse. [2]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 20-0035946: Forhøjelse af beregningsgrundlaget for AM-bidrag og arbejdsudlejeskat vedrørende udbetalte rejsegodtgørelser: 2012… dommen · 20. marts 2026
- Forældelsesloven § 21 lovbestemmelse · 12. november 2015
- Forældelsesloven § 3 lovbestemmelse · 12. november 2015
- Kildeskatteloven § 48 b lovbestemmelse · 17. maj 2024
- Kildeskatteloven § 46 lovbestemmelse · 17. maj 2024
- Kildeskatteloven § 43 lovbestemmelse · 17. maj 2024
- Landsskatteretten, j.nr. 13-0158959: SKAT har pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag fra den 20. september 2012 for den del af arbejdet der er udført her i landet anden afgørelse med lignende indhold · 24. marts 2015