Skat forhøjede overskud ud fra bankindsætninger – Landsskatteretten nedsatte beløbet
Kunne SKAT skønsmæssigt forhøje en virksomheds overskud for 2015 og 2016 ud fra indsætninger på ejerens bankkonti? Landsskatteretten nedsatte forhøjelserne fra 187.616 og 137.085 kr. til 68.648 og 73.711 kr.
Sagen
Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed fra 1. november 2013 til 31. marts 2016. Virksomheden var registreret med serviceydelser i forbindelse med husdyravl og med internethandel som bibranche [1]. Sagen startede, da SKAT i maj 2017 modtog en anmeldelse om fakturaer uden CVR-nummer [1]. Årsrapporten for 2015 viste en omsætning på 433.226 kr. Varesalget for 2016 var opgjort til 94.564 kr. [1]. SKAT havde ingen fakturakopier og kunne ikke afstemme omsætningen [1]. SKAT talte derfor indsætningerne på klagerens bankkonti med som omsætning. De var 776.053 kr. i 2015 og 289.561 kr. i 2016 inklusive moms, altså 620.842 kr. og 231.649 kr. uden moms [1]. Det gav forhøjelser på 187.616 kr. og 137.085 kr. [1]. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne også dækkede banklån, overførsler fra forældre, overførsler mellem egne konti, sygedagpenge og MobilePay-beløb for udlæg til veninder [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om SKAT kunne forhøje virksomhedens overskud for 2015 og 2016 skønsmæssigt ud fra indsætninger på klagerens bankkonti. Retten skulle også afgøre, hvor stor forhøjelsen skulle være, når klageren havde dokumenteret en del af indsætningerne som andet end omsætning [1].
Resultatet
Landsskatteretten nedsatte forhøjelserne, så klageren delvist fik medhold. Forhøjelsen blev 68.648 kr. for 2015 og 73.711 kr. for 2016. SKAT havde ansat 187.616 kr. og 137.085 kr., mens klageren havde krævet 31.459 kr. og 28.761 kr. [1]. Rettens egen begrundelse for de to beløb fremgår ikke af den tekst, vi har.
Rettens begrundelse
SKAT begrundede skønnet med, at der ikke var fakturakopier, så omsætningen ikke kunne afstemmes. SKAT henviste til skattekontrollovens § 5, stk. 3 og § 6, stk. 7, og anså resultatet for skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra a og personskattelovens § 3, stk. 1 [1]. Skattestyrelsen mente senere, at kontrolsporet ikke kunne følges, og at klageren hverken havde et fyldestgørende regnskab eller løbende bogføring [1]. Under klagesagen frafaldt Skattestyrelsen dele af opgørelsen. Overførslen på 34.050 kr. fra forældrene skulle ikke med, og det samme gjaldt dokumenterede overførsler mellem egne konti. Skattestyrelsen foreslog også lavere omsætning for begge år [1]. Skattestyrelsen fastholdt dog, at MobilePay-indbetalinger skulle regnes som omsætning, fordi det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at de var private [1]. Den gengivne udgave af Skatteankestyrelsens forslag lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale. Derfor var det ikke dokumenteret, at indsætningerne stammede fra allerede beskattet omsætning [1]. Landsskatterettens egen begrundelse mangler i uddraget. Vi kan derfor kun se, at retten endte med lavere beløb end SKAT men højere end klageren.
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser sagen, at et skøn ud fra bankindsætninger kan stå delvist, når regnskab og fakturaer mangler. Sagen viser også, at skønnet kan blive nedsat, når klageren dokumenterer enkelte poster, fx banklån, overførsler fra forældre og overførsler mellem egne konti [1]. De fremlagte oplysninger tyder på, at dokumenterede pengestrømme havde større vægt end generelle forklaringer, fx om MobilePay-udlæg [1]. Det er dog en forsigtig læsning, fordi rettens begrundelse ikke indgår i uddraget. Dommen siger ikke, hvor stor en del af indsætninger af denne type der generelt kan regnes som privat. Den siger heller ikke, hvordan retten vurderede MobilePay-beløbene enkeltvis. Afgørelsen er bundet til de konkrete konti, de to indkomstår og de dokumenter, klageren fremlagde. Efter analysens vurdering kan den derfor ikke bruges til at forudsige udfaldet i andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om skønsmæssig ansættelse af en selvstændig erhvervsdrivendes overskud. SKAT støttede sig på skattekontrollovens § 5 og § 6, statsskattelovens § 4, litra a og personskattelovens § 3, stk. 1 [1]. Den gengivne § 5 handler om oplysningsskemaer og oplysningspligt [2]. Skattekontrollovens § 6, stk. 3 siger, at told- og skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis den skattepligtige ikke indsender eller opbevarer årsregnskab og regnskabsmateriale efter reglerne [3]. Personskatteloven § 3, stk. 1 siger, at personlig indkomst omfatter alle indkomster i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst [4]. Sagen er afgjort af Landsskatteretten. Skattestyrelsen kom undervejs med flere udtalelser og ændrede sine forslag til omsætningen for begge år [1].
Fra kilderne
Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje virksomhedens overskud i indkomstårene 2015 og 2016 med udgangspunkt i indsætninger på klagerens bankkonti. [1]
Da vi ikke har modtaget fakturakopier, har vi ikke haft mulighed for at afstemme virksomhedens omsætning. [1]
Det er ikke muligt at følge kontrolsporet. [1]
kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. § 74 [3]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 18-0006996: Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed – Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed i 2016 dommen · 4. august 2021
- Skattekontrolloven § 5 lovbestemmelse · 20. december 2017
- Skattekontrolloven § 6 lovbestemmelse · 20. december 2017
- Personskatteloven § 3 lovbestemmelse · 17. juni 2021