Vikarbureau frifundet for daglig telefonisk sygemelding
Spørgsmålet var, om JKS’ krav om daglig telefonisk sygemelding for vikarer var misbrug af ledelsesretten. Arbejdsretten frifandt JKS, fordi det ikke var godtgjort, at ordningen blev administreret utilbørligt over for medarbejderne.
Sagen
JKS A/S er et vikarbureau med mange lokalafdelinger og kunder. I 2009 indførte virksomheden en sygefraværspolitik, som krævede, at tilknyttede vikarer meldte sygdom telefonisk til en central sygemeldingslinje inden for bestemte tidsrum. Sygemelding måtte ikke ske via SMS, mail eller til lokalafdelingen. En lønmodtager indgik i 2016 en tilknytningsaftale med JKS og forklarede, at vedkommende ved sygdom skulle ringe både til kundevirksomheden og JKS. JKS forklarede, at ordningen skulle give overblik over, hvilke vikarer der var syge, så virksomheden kunne finde erstatningsvikarer og undgå dobbeltbookning. JKS oplyste også, at kravet blev administreret konkret, så en vikar ikke skulle melde sig dagligt, hvis det var klart, at sygdommen ville vare længere tid. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om JKS’ retningslinje om telefonisk daglig sygemelding for tilknyttede vikarer udgjorde misbrug af ledelsesretten i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 1. [1]
Resultatet
Arbejdsretten frifandt Dansk Arbejdsgiverforening for DI for JKS A/S. Klageren fik dermed ikke medhold i påstandene om anerkendelse af misbrug og bod. Klageren skulle betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten. [1]
Rettens begrundelse
Arbejdsretten lagde til grund, at ledelsesretten efter arbejdsretlig praksis skal udøves sagligt, driftsmæssigt velbegrundet og proportionalt. Retten fandt det ikke godtgjort, at JKS indførte retningslinjen for at presse vikarer til at møde op syge. Retten henviste til en tidligere dom, hvor det blev fastslået, at det ved sygefravær i almindelighed må anses for tilstrækkeligt, at medarbejderen sygemelder sig på første sygedag og meddeler, hvornår vedkommende forventer at kunne møde igen. Efter bevisførelsen lagde retten imidlertid til grund, at JKS’ ordning i praksis i alt væsentligt blev håndhævet sådan, at daglig sygemelding ikke blev krævet, når det fra starten var klart, at medarbejderen ville være syg i flere dage. Ordningen var derfor reelt rettet mod tilfælde, hvor det var uklart, om vikaren ville være rask næste dag. I disse tilfælde fandt retten, at JKS havde et særligt planlægningsmæssigt behov for sikker og tidlig afklaring på grund af dialogen med kundevirksomhederne. Retten fandt også, at telefonisk kontakt var egnet til at forebygge misforståelser og undgå opklarende henvendelser. På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at JKS havde handlet utilbørligt og dermed misbrugt ledelsesretten. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at et vikarbureau kan have et særligt planlægningsbehov, når det er uklart, om en vikar bliver rask næste dag. Dommen bygger på, at JKS’ ordning i praksis i alt væsentligt blev håndhævet sådan, at daglig sygemelding ikke blev krævet, når det fra starten var klart, at medarbejderen ville være syg i flere dage. Den rækker derfor ikke til at godkende enhver ordning om daglig sygemelding. Den afgør ikke, om en ordning uden konkret skøn eller med hård håndhævelse ville være lovlig. Den afgør heller ikke generelt, om sygemelding kan kræves telefonisk frem for via SMS eller mail, eller om andre brancher kan have samme behov. Retten tager ikke udtrykkeligt stilling til, hvem der bærer bevisbyrden, men konstaterer, at det ikke er godtgjort, at JKS har misbrugt ledelsesretten. Dommen siger derfor mest om grænsen for ledelsesretten i den konkrete vikarsituation, ikke om en almindelig regel for alle arbejdspladser. Det er ikke rådgivning. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Kilden er Arbejdsrettens dom. Sagen drejer sig om Hovedaftalens § 4, stk. 1, som retten gengiver. Retten anvender også en tidligere Arbejdsretsdom om sygemelding, hvor udgangspunktet var første sygedag og besked om forventet tilbagevenden. Dommen viser, hvordan retten først fastlægger formålet med JKS’ retningslinje og derefter ser på, hvordan retningslinjen faktisk blev administreret. Det er den konkrete administration og det konkrete planlægningsbehov, der fører til frifindelse. Kilden indeholder ikke oplysninger om, at danske myndigheder senere har brugt dommen, og der er ikke andre kilder at sammenholde med. [1]
Fra kilderne
Ledelsesretten skal efter arbejdsretlig praksis udøves sagligt, driftsmæssigt velbegrundet og proportionalt. [1]
Det er ikke godtgjort, at retningslinjen om telefonisk daglig sygemelding er blevet indført for at presse vikarer til at møde op hos kundevirksomheder, selv om de er syge. [1]
På den anførte baggrund finder Arbejdsretten det ikke godtgjort, at JKS ved retningslinjen om telefonisk daglig sygemelding, således som den er blevet administreret, har handlet utilbørligt over for medarbejderne og dermed misbrugt sin ledelsesret. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 24. maj 2019 i sag AR2018.0071 dommen · 24. maj 2019