Sygeplejerskers fortsatte strejker: ingen højere bod end 86 kr. i timen
Kunne Arbejdsretten pålægge sygeplejersker en højere bod end 86 kr. i timen for ulovlige strejker, der fortsatte efter gentagne pålæg? Nej, retten fastholdt den sædvanlige skærpede bod på 86 kr.
Sagen
Efter et lovindgreb blev overenskomsterne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd fornyet, og fredspligten genindtrådte. Alligevel nedlagde sygeplejersker fra 30. august 2021 arbejdet i op til en time ad gangen på hospitaler i alle fem regioner [1]. Arbejdsretten pålagde gentagne gange medarbejderne at genoptage arbejdet. Den pålagde først en bod på 56 kr. i timen og siden en skærpet bod på 86 kr. i timen. Der var givet pålæg den 9., 16., 23. og 30. september samt den 7. og 14. oktober [1]. Strejkerne fortsatte alligevel. Regionernes Lønnings- og Takstnævn varslede den 7. oktober en yderligere skærpelse og krævede 152 kr. i timen for strejker fra 8. oktober til 3. november 2021. Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterede sygeplejerskerne, kunne kun anerkende 86 kr. i timen [1]. Sagen angik strejkerne i denne periode, bl.a. på hospitaler i Nykøbing Falster, Køge og Odense [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om sygeplejersker, der fortsatte med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter gentagne pålæg i Arbejdsretten, skulle betale en særlig skærpet timebod på 152 kr. eller et andet beløb over 86 kr. Eller om den sædvanlige skærpede bod på 86 kr. skulle bruges [1].
Resultatet
Arbejdsretten gav Fagbevægelsens Hovedorganisation medhold. De sygeplejersker, der deltog i strejkerne fra 8. oktober til 3. november 2021, skulle hver betale 86 kr. for hver time, de havde strejket. Regionernes Lønnings- og Takstnævn skulle betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].
Rettens begrundelse
Arbejdsretten pegede først på, at gentagne pålæg og gentagen skærpet bod på 86 kr. i timen ikke havde fået strejkerne til at ophøre [1]. Retten beskrev derefter det gældende system. Der er faste takster: en almindelig timebod på 56 kr. for faglærte og en skærpet timebod på 86 kr., som bruges ved fortsat arbejdsnedlæggelse efter pålæg. Taksterne er sat ud fra en sammenhæng mellem lønniveau og bodsbeløb, og de gør systemet forudsigeligt og let at administrere [1]. Der er ikke fastsat en særlig takst for strejker, der fortsætter efter gentagne pålæg. Retten kunne ikke finde eksempler i tidligere praksis på, at antallet af pålæg har ført til en højere bod. Den henviste til to tidligere domme, hvor kravet om en særlig skærpet bod heller ikke var fulgt [1]. Retten fandt, at strejkernes betydelige omfang og systematiske karakter ikke var nok til at fravige udgangspunktet. Bøder til tjenestemænd kunne ikke bruges som vejledning, fordi tjenestemænd har særlige rettigheder og pligter. Og at hospitalerne er et følsomt område, hvor regionerne ikke har andre retlige skridt, kunne ikke føre til en højere bod end på andre områder [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten holder fast i de faste bodstakster, selv når strejkerne er omfattende, planlagte og fortsætter efter mange pålæg. Retten fandt udtrykkeligt, at der ikke var eksempler i tidligere praksis på en bodsskærpelse ud over de sædvanlige takster [1]. Efter analysens vurdering lægger dommen vægt på forudsigelighed og ensartet behandling af overenskomstansatte, uanset om de arbejder på et følsomt område. Retten afviste både sammenligningen med tjenestemænd og argumentet om, at arbejdsgiverne ikke har andre retlige skridt [1]. Dommen afgør ikke, om en særlig skærpet bod i andre situationer kan komme på tale. Retten udtalte sig kun om, at der ikke i denne sag var tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet, og den tog ikke stilling til, om en højere takst kunne fastsættes for fremtiden [1]. Den afgør heller ikke, hvordan eventuelle senere strejker skal sanktioneres. Det er en vurdering af dommens rækkevidde, og den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Der er kun denne dom, som handler om sagen. Dommen gengiver selv de regler, den bygger på. Arbejdsretten bruger faste takster for bod ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Den almindelige timebod er for tiden 56 kr. for faglærte, og den skærpede timebod er 86 kr. og bruges ved fortsat arbejdsnedlæggelse efter pålæg i Arbejdsretten [1]. Retten henviste til to tidligere domme fra 1989 og 2000. I dem blev et krav om en særlig skærpet bod ved gentagne strejker heller ikke fulgt [1]. Parterne gjorde gældende, at taksterne var reguleret efter lønudviklingen, senest ved en aftale mellem DA og LO, nu FH [1]. De øvrige kilder i materialet handler om andre emner og indgår ikke her.
Fra kilderne
I hidtidig arbejdsretspraksis er der ikke eksempler på, at Arbejdsretten under henvisning til antallet af forudgående pålæg har fundet grundlag for bodsskærpelse ud over, hvad der følger af de sædvanlige takster. [1]
De faste takster sikrer, at systemet er forudsigeligt og let at administrere. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 14. december 2021 i sag 2021-1104 dommen · 14. december 2021