Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En vikar-opvasker står ved en vask præcis på grænsen mellem et køkken og et lager, mens en gaffeltruck leverer en palle beskidte tallerkener, og to mænd med tykke mapper prøver at afgøre, hvilken side vasken står på.

Vikar havde ikke krav på løn efter Lageroverenskomsten for cateringarbejde

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstArbejdsrettens dom af 29. september 2026 i sag nr. 2025 - 43029. september 2026

Spørgsmålet var, om et vikarbureau skulle have lønnet en vikar i cateringarbejde efter Lageroverenskomsten, som 3F mente gjaldt i brugervirksomheden. Arbejdsretten fandt ikke en sådan pligt bevist og frifandt arbejdsgiversiden.

Læs hele dommen


Sagen

Lønmodtageren var fra november 2023 til april 2024 udsendt som vikar af Instaservice ApS til Newrest Danmark A/S [1]. Han udførte cateringarbejde, primært som opvasker, og fik løn efter Kantineoverenskomsten [1]. Newrest, tidligere Inflight Media og Inflight Logistics, havde siden 2001 arbejdet under transportoverenskomster, oprindeligt for avishåndtering i Kastrup Lufthavn [1]. I 2018 overtog virksomheden nogle få cateringmedarbejdere fra LSG. Et mæglingsprotokollat af 9. februar 2018 sikrede dem deres tidligere lønvilkår og indplacering på virksomhedens egen lønskala [1]. 3F mente, at dette betød, at alt cateringarbejde siden var omfattet af Lageroverenskomsten [1]. Instaservices direktør og en tidligere produktionsmanager i Newrest, der senere blev ansat i Instaservice, forklarede, at det var produktionsmanageren, der pegede på Kantineoverenskomsten [1]. Retten tog ikke stilling til denne del af forklaringerne [1]. Fagbevægelsens Hovedorganisation krævede 76.876 kr. i efterbetaling [1].

Spørgsmålet

Arbejdsretten skulle afgøre, om Newrest var kollektivretligt forpligtet til at anvende Lageroverenskomsten på cateringarbejde. I så fald skulle Instaservice efter vikarlovens § 3 have lønnet vikaren efter den overenskomst [1].

Resultatet

Arbejdsretten fandt ikke, at Newrest var forpligtet til at bruge Lageroverenskomsten på cateringarbejde [1]. Derfor havde Instaservice heller ikke pligt til at lønne vikaren efter den, hverken efter vikarloven eller ansættelseskontrakten [1]. Dansk Arbejdsgiverforening blev frifundet, og Fagbevægelsens Hovedorganisation skulle betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].

Rettens begrundelse

Retten lagde vægt på, at det var ubestridt, at Lageroverenskomstens dækningsområde ikke omfatter cateringarbejde [1]. Det var også ubestridt, at der ikke fandtes en udtrykkelig aftale eller anerkendelse af, at Newrest skulle bruge overenskomsten på cateringarbejde [1]. En sådan forpligtelse skulle derfor kunne udledes af sagens skriftlige materiale [1]. Retten bemærkede, at parterne ikke havde skaffet oplysninger fra Newrest om virksomhedens egen vurdering og praksis. Bevisbyrden, altså pligten til at godtgøre forpligtelsen, lå hos fagbevægelsen som klagende part [1]. Protokollatet fra februar 2018 angik en konkret tvist om virksomhedsoverdragelse af ganske få medarbejdere og nævnte ikke Lageroverenskomsten [1]. Det kunne derfor ikke bære en generel forpligtelse [1]. Protokollatet fra august 2018 angik samme sag. Newrests mail af 30. januar 2024 kunne efter sin ordlyd ikke forstås som en forpligtelse, og heller ikke referatet af tilpasningsforhandlingerne i 2024 viste en sådan pligt [1]. Da overenskomsten i brugervirksomheden ikke kunne fastslås at være Lageroverenskomsten, gav hverken vikarlovens § 3, stk. 1 eller 5, eller vikaroverenskomstens henvisning til brugervirksomhedens overenskomst grundlag for kravet [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at det kan være svært at få medhold i, at en virksomhed har påtaget sig at bruge en overenskomst uden for dens dækningsområde, når der ikke findes en udtrykkelig aftale [1]. Retten krævede, at forpligtelsen kunne udledes af det skriftlige materiale, og lagde bevisbyrden på den klagende organisation [1]. Mundtlige forklaringer om, hvad parterne havde ment med et protokollat, synes ikke at have vejet tungt over for protokollatets ordlyd og konkrete anledning [1]. For vikarbureauer peger dommen efter analysens vurdering på, at vikarlovens § 3 knytter lønkravet til den overenskomst, brugervirksomheden faktisk er forpligtet af [1]. Dommen afgør ikke, hvilken overenskomst Instaservice i øvrigt burde have anvendt. Arbejdsgiversiden anførte selv, at HORESTA-vikaroverenskomsten burde være brugt, men retten tog ikke stilling hertil [1]. Dommen tager heller ikke stilling til, hvilke vilkår Newrests egne ansatte reelt havde, da retten netop manglede oplysninger herom [1]. Resultatet hviler i høj grad på bevisførelsen i den konkrete sag og kan derfor efter analysens vurdering ikke uden videre overføres til andre forhold [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om vikarlovens § 3, stk. 1 og 5, som efter dommens gengivelse knytter vikarens løn til de vilkår, der gælder i brugervirksomheden [1]. Fagbevægelsen henviste også til Arbejdsrettens dom af 3. november 2025 (Randstad) om kompenserende fordele [1]. Rettens præmisser nævner ikke den dom [1]. Desuden indgik Dansk Erhverv-vikaroverenskomstens § 3, der for løn og arbejdstid henviser til den overenskomst, der gælder i virksomheden [1]. De øvrige kilder handler om skattefri støtte og beskikkelse til Regionsudvalget og har ingen sammenhæng med sagen, så de er ikke brugt [2][3].

Fra kilderne

Det er ubestridt, at Lageroverenskomstens dækningsområde ikke omfatter cateringarbejde, [1]
Arbejdsretten finder, at det påhviler FH som klagende organisation at påvise, at [1]
Arbejdsretten tager herefter Dansk Arbejdsgiverforenings påstand om frifindelse til følge. [1]

Kilder

  1. Arbejdsrettens dom af 29. september 2026 i sag nr. 2025 - 430 dommen · 29. september 2026
  2. Den juridiske vejledning C.A.2.5.2.1.22: C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde anden afgørelse med lignende indhold · 1. juli 2026
  3. RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1558 af 29. juni 2026 om beskikkelse af syv medlemmer af og otte suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark anden afgørelse med lignende indhold · 29. juni 2026