Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En husejer måler sin indkørsel op med et målebånd, mens en venlig kommunal medarbejder læner sig mod en lysmast midt i den planlagte udvidelse, og en lille bil folder sidespejlene ind for at se smal ud.

Vejdirektoratet stadfæstede afslag på udvidet indkørsel, fordi en lysmast stod i vejen

VejdirektoratetBolig og naboerKlage over afslag på udvidelse af eksisterende overkørsel til offentlig vej22. juli 2025

Spørgsmålet var, om kommunens afslag på at udvide en indkørsel til D-vej var retligt lovligt. Vejdirektoratet fandt, at afslaget var lovligt, og opretholdt det.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren udvidede i efteråret 2024 sin indkørsel, så der var plads til to biler, og bad i januar 2025 kommunen om at flytte en lysmast på fortovet [1]. Vejdirektoratet lagde til grund, at udvidelsen var sket uden tilladelse [1]. Kommunen afslog ansøgningen den 22. april 2025 [1]. Den mente, at masten skulle flyttes mindst to meter, at en flytning ville skabe en asymmetri i lysfordelingen, og at et nærliggende træ kunne give en øget driftsforpligtelse [1]. Klageren mente, at 1,3 meter ville være nok, og at der allerede findes lysmaster tæt på rampene og tæt på træer [1]. Kommunen fastholdt i en supplerende udtalelse 1. juni 2025, at 1,3 meter ikke var nok [1]. Klageren påklagede afgørelsen til Vejdirektoratet den 19. maj 2025 [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om kommunens afslag på udvidelse af adgangen var retligt lovligt. Vejdirektoratet skulle også tage stilling til, om det kunne prøve kommunens vejtekniske skøn, og om kommunen skulle rette op på eksisterende lysmaster og træer [1].

Resultatet

Vejdirektoratet opretholdt K Kommunes afgørelse af 22. april 2025 og fandt den retligt lovlig [1]. Klageren fik ikke medhold. Vejdirektoratet kunne ikke tage stilling til kommunens skøn eller til de eksisterende forhold på vejen, fordi det falder uden for dets kompetence [1][2].

Rettens begrundelse

Vejdirektoratet tog udgangspunkt i, at nye eller udvidede adgange til offentlige veje kræver vejmyndighedens tilladelse efter vejlovens § 49, stk. 1 [3]. Vejmyndigheden, her kommunen, kan efter § 49, stk. 4, stille krav til placering og udformning, når det skønnes påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde [3]. Kommunen lagde særlig vægt på færdselssikkerhedsmæssige og vejtekniske, belysningsmæssige hensyn, herunder de konkrete fysiske forhold i området [1]. Trafiksikkerhed er et sagligt hensyn efter vejloven, og Vejdirektoratet fandt ikke grund til at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn [1]. Efter vejlovens § 132, stk. 1, kan Vejdirektoratet kun prøve retlige spørgsmål, og det kunne derfor ikke tage stilling til kommunens skøn, når det holdt sig inden for saglige rammer [1][2]. Vejdirektoratet fandt også, at kommunen havde overholdt forvaltningslovens §§ 19, 22 og 24 om partshøring, begrundelse og begrundelsens indhold [1][5][6][7]. Klageren gjorde gældende, at kommunen burde rette op på eksisterende lysmaster og træer. Vejdirektoratet henviste til vejlovens § 8 og fandt, at etablering og ændring af lysmaster og vejtræer er faktisk forvaltningsvirksomhed, som falder uden for afgørelsesbegrebet [1]. Uenighed med kommunens vurdering ændrede ikke på dette [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan en klagemyndighed prøver en afgørelse om adgang til en offentlig vej. Prøvelsen er begrænset til de retlige spørgsmål, så et vejteknisk skøn om lysmaster, belysning og træer kan ikke overprøves, når det holder sig inden for saglige rammer [1][2]. Efter analysens vurdering viser sagen også, at trafiksikkerhed og belysning kan bruges som saglige hensyn, når en vejmyndighed afslår en udvidelse efter vejloven [1][3]. Afgørelsen rækker dog ikke længere end den konkrete sag. Den siger ikke, at kommunen altid kan afslå en udvidelse, og den siger intet om, hvordan lysmaster og træer skal placeres på andre veje. Efter analysens vurdering viser den også, at klager over den faktiske forvaltning af lysmaster og vejtræer ikke bliver behandlet som afgørelser i samme forstand [1]. Sagen rummer ikke en prøvelse af, om kommunen i fremtiden skal rette op på de eksisterende forhold, fordi Vejdirektoratet ikke tog stilling til det [1]. Søgsmål til domstolene skal efter vejloven være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen [1][2].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er Vejdirektoratets afgørelse, og den gengiver selv de regler, den bygger på: vejlovens § 49, § 132, § 136 og § 8 samt forvaltningslovens §§ 19, 22 og 24 [1]. Kilde 2 til 7 indeholder lovteksterne. Vejlovens § 132 regulerer klageadgang, klagefrist og søgsmålsfrist, § 49 regulerer adgange til offentlige veje, og § 136 regulerer lovliggørelse af en retsstridig tilstand [2][3][4]. Forvaltningslovens §§ 19, 22 og 24 om partshøring og begrundelse er gengivet i kilde 5, 6 og 7 [5][6][7]. Vejlovens § 8 er ikke med i kilderne. Kilderne indeholder heller ikke oplysninger om, hvordan danske myndigheder senere har brugt afgørelsen [1].

Fra kilderne

Nye adgange og udvidelse af eksisterende adgange til offentlige veje og stier må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse. [3]
Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. [1]
Trafiksikkerhed er netop udtryk for et sagligt hensyn at varetage med vejloven [1]
Faktisk forvaltningsvirksomhed omfatter udførelsen af de praktiske opgaver, kommunen skal varetage. [1]

Kilder

  1. Klage over afslag på udvidelse af eksisterende overkørsel til offentlig vej dommen · 22. juli 2025
  2. Vejloven § 132 lovbestemmelse · 3. maj 2024
  3. Vejloven § 49 lovbestemmelse · 3. maj 2024
  4. Vejloven § 136 lovbestemmelse · 3. maj 2024
  5. Forvaltningsloven § 19 lovbestemmelse · 3. maj 2014
  6. Forvaltningsloven § 22 lovbestemmelse · 3. maj 2014
  7. Forvaltningsloven § 24 lovbestemmelse · 3. maj 2014