Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En ung kvinde sidder roligt ved et køkkenbord med en fødselsdagskage med tallet 22, et rødt pas, et åbnet brev og et timeglas, mens EU-Domstolens bygninger i Luxembourg anes gennem vinduet.

Tab af dansk statsborgerskab ved 22 år kræver frist, underretning og individuel prøvelse

EU-DomstolenUdlændinge og statsborgerskabDom i sag C-689/215. september 2023

Sagen drejede sig om, hvorvidt EU-retten tillader, at danske statsborgere født i udlandet automatisk mister statsborgerskabet som 22-årige. Domstolen sagde ja, men kun hvis de får en rimelig frist efter de 22 år, bliver underrettet og kan få en individuel prøvelse [1].

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Sagsøgeren blev født i USA som barn af en dansk mor og en amerikansk far. Hun havde fra fødslen både dansk og amerikansk statsborgerskab [1]. Hun havde aldrig boet i Danmark og havde ingen forældre eller søskende i landet [1]. Kort efter sin 22-årsdag søgte hun Udlændinge- og Integrationsministeriet om at bevare sit danske statsborgerskab [1]. Ministeriet lagde til grund, at hun højst havde opholdt sig 44 uger i Danmark før det fyldte 22. år [1]. Ministeriet afgjorde, at hun havde mistet statsborgerskabet efter indfødsretslovens § 8, stk. 1. Ministeriet kunne ikke give dispensation, fordi ansøgningen kom efter det fyldte 22. år [1]. Sagsøgeren anlagde sag ved Københavns Byret, som henviste sagen til Østre Landsret [1]. Landsretten spurgte EU-Domstolen, om ordningen var forenelig med EU-retten. Den pegede blandt andet på, at et tabt statsborgerskab efter de 22 år kun kan generhverves ved naturalisation, altså ved at søge om indfødsret på en række betingelser, herunder et længere uafbrudt ophold i Danmark. Landsretten fremhævede dog, at kravet til opholdets længde i nogen grad kan lempes for tidligere statsborgere [1].

Spørgsmålet

Domstolen skulle afgøre, om artikel 20 TEUF om unionsborgerskab, sammenholdt med chartrets artikel 7 om retten til privatliv og familieliv, er til hinder for en ordning, hvor statsborgere født i udlandet uden reel tilknytning automatisk mister statsborgerskabet ved det fyldte 22. år [1]. For personer uden andet EU-statsborgerskab betyder det også, at de mister deres status som unionsborgere [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at EU-retten i princippet ikke er til hinder for en sådan ordning [1]. Det forudsætter dog, at den berørte inden for en rimelig frist kan søge om at bevare eller generhverve statsborgerskabet med virkning bagud (ex tunc), og at myndighederne da prøver, om tabet er proportionalt [1]. Fristen skal række en rimelig periode ud over 22-årsdagen. Den begynder først at løbe, når personen er behørigt underrettet. Ellers skal prøvelsen kunne ske som et bispørgsmål, fx når personen søger om pas [1]. Det er op til Østre Landsret at foretage eller sikre prøvelsen i sagsøgerens sag [1].

Rettens begrundelse

Domstolen anerkendte, at medlemsstaterne selv fastlægger reglerne om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab. De skal dog overholde EU-retten, når tabet også fjerner unionsborgerskabet [1]. Det er lovligt at kræve en reel tilknytning til landet og at lade statsborgerskabet bortfalde, hvis tilknytningen mangler [1]. Danmark må også vurdere tilknytningen ud fra fødested, bopæl og ophold og begrænse vurderingen til tiden indtil det fyldte 22. år [1]. Ifølge Domstolen er automatisk fortabelse dog i strid med proportionalitetsprincippet, hvis reglerne aldrig giver mulighed for en individuel prøvelse af følgerne [1]. Medlemsstaterne må fastsætte rimelige frister af hensyn til retssikkerheden. Fristerne må dog ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve EU-rettighederne. Det kaldes effektivitetsprincippet [1]. Ifølge de oplysninger, Domstolen rådede over, løb den danske frist på et år mellem det 21. og 22. år, selv om personen ikke var blevet behørigt underrettet. Fristen sluttede samtidig med, at kravene til tilknytning skulle være opfyldt [1]. Personen skal derfor kunne fremlægge oplysninger efter det fyldte 22. år [1]. Prøvelsen skal se på personens og familiens individuelle situation og tage udgangspunkt i 22-årsdagen [1]. Muligheden for naturalisation kan ikke erstatte prøvelsen, fordi rettighederne i mellemtiden ville være tabt uden mulighed for at genoprette dem for den periode [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering bekræfter dommen, at Danmark fortsat kan lade statsborgerskabet bortfalde ved det fyldte 22. år for personer uden reel tilknytning til landet [1]. Dommen stiller dog efter analysens vurdering klare processuelle krav. Der skal være en rimelig frist efter 22-årsdagen, personen skal underrettes, og der skal ske en individuel prøvelse med mulighed for generhvervelse med virkning bagud [1]. Dommen synes særligt at have betydning for personer, der som sagsøgeren kun har ét EU-statsborgerskab, fordi det er tabet af unionsborgerskabet, der bringer sagen ind under EU-retten [1]. Dommen fastsætter ikke, hvor lang en rimelig frist skal være. Det overlades til medlemsstaterne inden for effektivitetsprincippet [1]. Dommen afgør heller ikke, om sagsøgeren skal have sit statsborgerskab tilbage. Det beror på den konkrete prøvelse ved landsretten eller myndighederne [1]. Domstolen lod det også stå åbent, om tilknytningskriterier, der ikke skelner mellem ophold i andre EU-lande og ophold i tredjelande, er lovlige. Sagsøgeren havde nemlig kun opholdt sig få uger i en anden medlemsstat [1]. Efter analysens vurdering kan dommen give anledning til, at myndighederne skal se på flere sager om tidligere statsborgere. Det danske lovforslag om netop sådan en vurdering peger i den retning [3]. Dette er ikke rådgivning i konkrete sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om artikel 20 TEUF, chartrets artikel 7 og indfødsretslovens § 8, stk. 1 [1]. Generaladvokat Szpunar beskrev sagen som en videreførelse af Domstolens tidligere praksis om tab af unionsborgerskab [2]. Domstolen henviste flere steder til hans forslag. Det gjaldt blandt andet argumentet om, at naturalisation ikke kan genoprette rettighederne for den periode, hvor de var tabt [1]. I en senere sag om tysk lovgivning foreslog samme generaladvokat lignende krav om frist, underretning og prøvelse som bispørgsmål [4]. Domstolen lagde sig i den sag på samme linje [5]. I Danmark er der fremsat et lovforslag om ændring af indfødsretsloven. Det giver tidligere danske statsborgere, der har mistet indfødsretten, mulighed for at få tabet vurderet i forhold til EU-retten [3].

Fra kilderne

Fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat vil være uforeneligt med proportionalitetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser ikke på noget tidspunkt giver mulighed for en individuel prøvelse af de følger [1]
Denne frist skal således strække sig ud over en rimelig periode efter den dato, hvor den nævnte person når denne alder. [1]
ikke kan afhjælpes ved muligheden for naturalisation, uanset de eventuelt gunstige betingelser, hvorunder statsborgerskab ved naturalisation kan opnås. [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-689/21: Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. september 2023. — X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. dommen · 5. september 2023
  2. Forslag til afgørelse i sag C-689/21: Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 26. januar 2023. — X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. generaladvokatens forslag til afgørelse · 26. januar 2023
  3. 2024/1 LSF 136: Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og æn dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 7. februar 2025
  4. Forslag til afgørelse i sag C-684/22: Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 14. december 2023. — S.Ö. m.fl. mod Stadt Duisburg m.fl. anden afgørelse med lignende indhold · 14. december 2023
  5. Dom i sag C-684/22: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 25. april 2024. — S.Ö. m.fl. mod Stadt Duisburg m.fl. anden afgørelse med lignende indhold · 25. april 2024