Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: I et sommerhusområde er kommunale arbejdere gået i gang med at grave et nyt vandløb, men en venlig nævnsmand løfter skovlen væk og peger på en tom sparegris ved siden af projekttegningen, mens en and svømmer i den halvfærdige kanal.

Vandløbsprojekt i sommerhusområde ophævet, fordi økonomien ikke var afgjort først

Natur- og MiljøklagenævnetBolig og naboerAfgørelse i sag om Sønderborg Kommunes tilladelse til regulering af vandløb i Skovmose21. december 2016

Spørgsmålet var, om kommunens tilladelse til regulering af vandløb i et sommerhusområde kunne stå, når de økonomiske spørgsmål endnu ikke var endeligt afgjort. Nævnet fandt, at tilladelsen var truffet for tidligt, og ophævede den, så sagen går tilbage til kommunen.

Læs hele dommen


Sagen

Et landvindingslag søgte Sønderborg Kommune om tilladelse til at regulere vandløb og anlægge grøfter, volde og et bassin for at beskytte et sommerhusområde mod oversvømmelser. Området var ramt af oversvømmelser i 2011, 2013, 2015 og 2016, og ved hændelsen i 2015 blev der registreret skader på 20 sommerhuse for omkring 2 mio. kr. [1] Kommunen gav tilladelse den 18. marts 2016, med en samlet projektudgift på 6,1 mio. kr. ex. moms. Kommunen forsøgte uden held at indgå forlig om økonomien, og den økonomiske del blev påklaget til taksationskommissionen, som afventede nævnets afgørelse. Klageren, der klagede på vegne af yderligere ni grundejere, gjorde navnlig gældende, at projektet var overflødigt og overdimensioneret, og at reguleringsbekendtgørelsens krav ikke var overholdt. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om kommunens tilladelse efter vandløbsloven var gyldig, herunder om den kunne træffes, før de økonomiske spørgsmål var endeligt afgjort. Nævnet skulle også vurdere de øvrige klagepunkter, blandt andet om habitatforhold, afvanding, proportionalitet og sagens oplysning. [1]

Resultatet

Nævnet ophævede Sønderborg Kommunes afgørelse af 18. marts 2016 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Klageren fik dermed medhold i den væsentlige procesmangel. Nævnet gav ikke medhold i de øvrige klagepunkter, blandt andet ikke om proportionalitet. [1]

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i vandløbslovens regler om tilladelse til at bortlede vand, regulere vandløb og anlægge nye vandløb. [4][3][5] Efter reguleringsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal en godkendelse indeholde endelig afgørelse om økonomiske spørgsmål. Da forlig ikke var muligt, skulle spørgsmålet afgøres af taksationskommissionen, men kommunen traf afgørelse parallelt med, at økonomien blev indbragt dér. Nævnet fandt, at dette var en væsentlig mangel, der gjorde afgørelsen ugyldig. [1] Nævnet fandt også, at kommunen ikke havde vurderet bilag IV-arter tilstrækkeligt, men at manglen ikke var så væsentlig, at den skulle føre til ugyldighed. [1] Nævnet accepterede kommunens væsentlighedsvurdering for Natura 2000-området. [1] Nævnet fandt desuden, at projektet ville reducere oversvømmelsesrisikoen, og at de samlede omkostninger ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. [1] Nævnet bemærkede, at afgørelsen manglede bestemmelser om tilsyn og indberetning efter reguleringsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, og at den skulle hjemles også i vandløbslovens § 21 og § 6, stk. 2. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en vandløbstilladelse kan være ugyldig, selv om de fysiske forhold i projektet ellers er beskrevet, hvis den meddeles, før de økonomiske spørgsmål er endeligt afgjort. [1] Efter analysens vurdering rækker afgørelsen primært til sager, hvor forlig ikke er opnået, og hvor en tilladelse meddeles parallelt med en sag hos taksationskommissionen. Den afgør ikke, om projektet i sig selv var lovligt, og nævnet tog ikke stilling til de konkrete udgiftsfordelinger. [1] Nævnet understregede, at fordeling af udgifter ligger hos taksationskommissionen, og at spørgsmålet om, hvorvidt projektet skulle have ventet på et kommende vådområdeprojekt, ikke var et spørgsmål nævnet kunne prøve. [1] Afgørelsen siger heller ikke noget generelt om, hvordan andre sager skal afgøres. Forhold i andre sager, herunder andre kommuner, kan være anderledes, og vurderingen her er ikke et udfald for andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen henviser til naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter visse vandløb og naturtyper, og nævnet bemærkede, at Landkanalen og G-kanalen er omfattet af bestemmelsen. [2] Vandløbsloven § 17 fastslår, at vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. [3] Lovens § 6, stk. 2, og § 21 om nye vandløb blev også nævnt i afgørelsen. [4][5] Vandløbslovens § 22 fastslår, hvem der betaler for anlæg af nye vandløb, og om taksationsmyndighederne. [6] Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17 bestemmer, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning. [7] Dommen henviser også til vandløbslovens § 24 om regulering, som ikke er gengivet i de øvrige kilder.

Fra kilderne

Dette er i strid med reguleringsbekendtgørelsens § 19, stk. 2. [1]
Nævnet finder, at dette er en væsentlig mangel i forbindelse med kommunens sagsbehandling, som medfører afgørelsens ugyldighed. [1]
Vandløb må kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. [3]
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke kompetence til at gå ind i spørgsmål om fordeling af udgifterne ved regulering eller nyanlæg af vandløb. [1]

Kilder

  1. Afgørelse i sag om Sønderborg Kommunes tilladelse til regulering af vandløb i Skovmose dommen · 21. december 2016
  2. Naturbeskyttelsesloven § 3 lovbestemmelse · 1. oktober 2016
  3. Vandløbsloven § 17 lovbestemmelse · 1. oktober 2016
  4. Vandløbsloven § 6 lovbestemmelse · 1. oktober 2016
  5. Vandløbsloven § 21 lovbestemmelse · 1. oktober 2016
  6. Vandløbsloven § 22 lovbestemmelse · 1. oktober 2016
  7. Lov om natur- og miljøklagenævnet § 17 lovbestemmelse · 30. september 2016