Naboers brug af overkørsel til privat fællesvej og vejmyndighedens godkendelse
Spørgsmålet var, om vejmyndighedens godkendelse af en adgang gav naboerne ret til at bruge en privat fællesvej. Vejdirektoratet svarede nej: godkendelsen er ikke ensbetydende med vejret, som er et privatretligt spørgsmål.
Sagen
Klageren er ejer af en matrikel, hvor en overkørsel fra en privat fællesvej til kommunevejen Frederiksberg ligger i skellet mod naboens matrikel [1]. Ejerne af den nabo-ejendom Frederiksberg 30 har direkte adgang til kommunevejen, og de kører også ad den private fællesvej over de to matrikler [1]. Klageren klagede over, at Kalundborg Kommune havde givet ejerne lov til at bruge overkørslen, og henviste til en tilladelse fra 1959, der kun gav én ejendom ret til at bruge den [1]. Vejdirektoratet lagde til grund, at en vejmyndighed havde givet tilladelse til adgangen, og henviste til en adgangsfortegnelse fra 1994, der angav adgangen til brug for Frederiksberg 28-34 [1]. Den private fællesvej ligger i landzone, og dens udlæg er ikke noteret i matrikelkortet [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om naboejendommen måtte bruge klagerens overkørsel, og om vejmyndighedens godkendelse af adgangen gav ret til at benytte den private fællesvej [1]. Det var også et spørgsmål, hvilke regler der gælder for brug af en adgang og en privat fællesvej [2][3].
Resultatet
Vejdirektoratet lagde til grund, at vejmyndigheden efter 1994 havde godkendt adgangen til brug for Frederiksberg 28-34 [1]. Godkendelsen gav dog ikke ejerne ret til den private fællesvej, og spørgsmålet om vejret er et privatretligt anliggende mellem vejejeren og den, der vil benytte vejen [1]. Vejdirektoratet foretog sig ikke mere i sagen [1].
Rettens begrundelse
Vejdirektoratet tog udgangspunkt i vejloven § 50, stk. 1, som siger, at eksisterende adgange kun må benyttes af de ejendomme, de er anlagt for, medmindre vejmyndigheden har givet tilladelse til andre [2]. Afgørelsen henviser til, at en tidligere ejer af klagerens matrikel i 1959 fik udvidet overkørslen, og at den kun måtte benyttes af én ejendom, medmindre amtsrådet gav tilladelse dertil [1]. Men adgangsfortegnelsen fra 1994 angav adgangen til brug for Frederiksberg 28-34, og et skilt ved adgangen havde samme tekst [1]. Vejdirektoratet lagde derfor til grund, at en vejmyndighed senere havde givet tilladelse [1]. Om den private fællesvej gælder privatvejsloven. Ifølge lovens definition er vejret den ret, en ejer har over en privat fællesvej til at benytte den som færdselsareal for sin ejendom [3]. Vejret opstår typisk ved privat aftale, og om en grundejer har vejret er som udgangspunkt et spørgsmål om fortolkning af aftaler, som kun domstolene kan afgøre ved uenighed [1]. Privatvejsloven kræver ikke, at vejmyndigheden godkender adgang fra en ejendom til en privat fællesvej på landet, så spørgsmålet er et privatretligt anliggende [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en godkendelse fra vejmyndigheden af en adgang fra en ejendom til en offentlig vej ikke automatisk giver de pågældende ejendomme ret til at færdes ad en privat fællesvej bag adgangen [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen ikke længere end de konkrete oplysninger i sagen, herunder tilladelsen fra 1959, adgangsfortegnelsen fra 1994 og skiltet ved adgangen. Den tager ikke stilling til, hvem der har vejret over den private fællesvej i den konkrete sag, og den afgør ikke, om den tilladelse, der blev givet til Frederiksberg 28-34, var korrekt. Vejdirektoratet lagde tilladelsen til grund og gik ikke ind i de aftaler, der måtte findes mellem vejejerne [1]. Efter analysens vurdering er det et forsigtigt udgangspunkt, at spørgsmål om vejret typisk skal afgøres privatretligt eller af domstolene [1]. Afgørelsen kan ikke bruges til at forudsige udfaldet i andre sager, hvor adgangsforhold, tilladelser eller vejret er anderledes. Den er heller ikke rådgivning til nogen af parterne.
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen bygger på tre kilder i materialet: selve afgørelsen, vejloven § 50 og privatvejsloven § 10 [1][2][3]. Vejloven § 50 regulerer eksisterende adgange til offentlige veje og kræver vejmyndighedens tilladelse, hvis andre ejendomme skal bruge dem [2]. Privatvejsloven definerer blandt andet begreberne privat fællesvej, vejret og overkørsel, og den definerer vejret som den ret, ejeren har til at benytte en privat fællesvej [3]. Afgørelsen henter selv de relevante bestemmelser ind og sætter dem i forhold til tilladelsen fra 1959 og adgangsfortegnelsen fra 1994 [1]. Materialet indeholder ikke oplysninger om, hvordan danske myndigheder har brugt afgørelsen senere. De øvrige kilder i materialet handler om andre forhold og er ikke brugt her.
Fra kilderne
Eksisterende adgange må kun benyttes af de ejendomme, for hvilke de er anlagt, medmindre vejmyndigheden har givet tilladelse til, at andre ejendomme kan benytte dem. [2]
at overkørslen, medmindre amtsrådet giver tilladelse dertil, kun må benyttes af én ejendom og således ikke giver nogen berettigelse til tilslutning af en vej, hvortil flere er adgangsberettigede. [1]
Det forhold, at en vejmyndighed godkender en adgang for en privat fællesvej til en offentlig vej, er ikke ensbetydende med, at vejmyndigheden har tilladt de pågældende ejendomme ret til at benytte den private fællesvej. [1]
Kilder
- Overkørsel (godkendelse af adgang for en privat fællesvej til en offentlig vej) dommen · 6. november 2019
- Vejloven § 50 lovbestemmelse · 30. december 2014
- Privatvejsloven § 10 lovbestemmelse · 11. november 2015