Underskud fra et stutteri kunne ikke fradrages, fordi driften ikke var erhvervsmæssig
Spørgsmålet var, om klagerens personligt drevne stutteri i indkomståret 2007 var erhvervsmæssigt drevet, så underskuddet kunne fradrages. Landsskatteretten stadfæstede med stemmeflertal, at fradraget ikke kunne godkendes.
Sagen
Klageren drev et stutteri på en landbrugsejendom fra 1985 til 2007. Driften omfattede salg af heste, bedækning, salg af sædstrå og hestepension [1]. Ifølge en oversigt fra SKAT havde stutteriet underskud før renter i de fleste år fra 2000 til 2007, og kun 2004 og 2005 gav små overskud [1]. Klageren var også eneanpartshaver i et selskab på samme adresse, som købte heste og sædstrå fra stutteriet med henblik på videresalg [1]. SKAT behandlede selskabets og det personlige stutteris resultater samlet. I sagen om selskabet blev der afholdt syn og skøn, men selskabet blev opløst, og Landsskatteretten traf ingen afgørelse i den sag [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om klagerens stutteri i 2007 var erhvervsmæssigt drevet, så underskuddet kunne fradrages. Nævnet skulle især vurdere, om der var udsigt til et resultat omkring 0 kr. eller et overskud efter driftsmæssige afskrivninger [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, så fradraget ikke blev godkendt. Klageren fik dermed ikke medhold. To retsmedlemmer fandt, at stutteriet ikke var erhvervsmæssigt drevet, mens ét retsmedlem ville godkende fradraget [1].
Rettens begrundelse
Landsskatteretten tog udgangspunkt i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge afgørelsen er underskud ved drift af en landbrugsejendom fradragsberettigt, hvis driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter et rimeligt driftsresultat [1]. Afgørelsen henviser til en Højesteretsdom fra 1994 som grundlag for denne vurdering [1]. Ved vurderingen af et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til et resultat omkring 0 kr. eller til at blive overskudsgivende [1]. Nævnet fandt, at to retsmedlemmer, herunder retsformanden, lagde vægt på underskud i stutteriet i perioden 2000-2007, bortset fra små overskud i 2004 og 2005. De lagde også vægt på, at der ikke var en klar opdeling mellem stutteriet og selskabet [1]. Syns- og skønserklæringen om selskabet kunne derfor ikke tillægges betydning, fordi kun det personligt drevne stutteri skulle vurderes [1]. Retsmedlemmerne fandt, at der ikke var udsigt til et overskud eller et resultat omkring 0 kr. i 2007 [1]. Ét retsmedlem mente, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan Landsskatteretten vurderer, om et stutteri med underskud over flere år er erhvervsmæssigt drevet [1]. Afgørelsen bygger på en konkret vurdering af det personligt drevne stutteri, og den blev truffet med stemmeflertal, hvor ét retsmedlem stemte for at godkende fradraget [1]. Efter analysens vurdering synes afgørelsen at vise, at historiske underskud kan veje tungt over for en forventning om fremtidig rentabilitet [1]. Afgørelsen siger ikke, hvilken betydning en syns- og skønserklæring har i andre sager, ud over at den i denne sag ikke blev tillagt betydning [1]. Den afgør heller ikke generelt, hvordan sammenhængen mellem et selskab og en personlig virksomhed skal vurderes, da retten netop fandt, at grænsen ikke var klar [1]. Endelig tager afgørelsen ikke stilling til, hvad der ville have fulgt, hvis de efterspurgte købsaftaler og regnskaber var blevet modtaget, da de ikke forelå i sagen [1]. Det er analysens vurdering og ikke en vurdering af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen indgår i en række sager om stutterier, der er behandlet af Landsskatteretten. En anden afgørelse fra Landsskatteretten (j.nr. 12-0189164) fandt, at et stutteri ikke var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2006-2008, og at skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud derfor blev stadfæstet [2]. Begge sager drejer sig om, om et stutteri var erhvervsmæssigt drevet, så underskud kunne fradrages [1][2]. Kilde 2 er kun et kort resumé, så der kan ikke udledes flere detaljer af den [2].
Fra kilderne
Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat [1]
Da den fremlagte syns- og skønserklæring vedrører [virksomhed2] ApS, kan denne ikke tillægges betydning i den foreliggende sag, hvor alene den erhvervsmæssige karakter af den personligt drevne stutterivirksomhed skal vurderes. [1]
Retsmedlemmerne finder herefter, at der ikke har været udsigt til, at klageren kunne opnå et overskudsgivende resultat eller et resultat på omkring 0 kr. i det påklagede indkomstår [1]
Der træffes afgørelser efter stemmeflertallet, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 13-0103414: Ikke godkendt fradrag for underskud af stutterivirksomhed dommen · 7. januar 2014
- Landsskatteretten, j.nr. 12-0189164: At klagerens stutterivirksomhed er ikke anset for erhvervsmæssigt drevet anden afgørelse med lignende indhold · 18. december 2012