Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Naboer i gummistøvler peger med store fjernbetjeninger og trykker pause mod otte vindmøller ved en fjord, mens møllerne roligt bliver ved med at dreje, og en strikhue blæser af.

Naboers klage over vindmøller ved Rødby Fjord fik ikke opsættende virkning

Miljø- og FødevareklagenævnetBolig og naboerAfgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet Afslag på opsættende virkning i sag om VVM-redegørelse og VVM-tilladelse til opstilling af otte vindmøller ved Rødby Fjord i Lolland Kommune7. maj 2018

Spørgsmålet var, om klagen over VVM-tilladelsen til otte vindmøller skulle have opsættende virkning, så tilladelsen ikke måtte udnyttes under sagen. Nævnet sagde nej, da det ikke på et foreløbigt grundlag kunne konkluderes, at en væsentlig lovovertrædelse var overvejende sandsynlig.

Læs hele dommen


Sagen

Ansøgeren ville opstille otte vindmøller ved Rødby Fjord i Lolland Kommune. Møllerne skulle erstatte ti eksisterende møller og kunne blive op til 150 meter høje. Det oprindelige forslag havde 16 møller, men kommunen ønskede færre. Kommunen vedtog et kommuneplantillæg i september 2016 og en lokalplan i juni 2017 og meddelte den 23. juni 2017 VVM-tilladelse. To omboende klagede i juli 2017. Klagerne mente blandt andet, at støjen ikke var vurderet korrekt, at der var brugt forkert kildestøj, at bortpumpet drænvand ikke var beskrevet, og at adgangsvejen via Askøvej ikke var undersøgt. En af klagerne bad om opsættende virkning. Kommunen svarede, at bortpumpning af grundvand og adgangsveje var beskrevet, og at støjberegningerne skulle justeres, når en endelig vindmølle var valgt [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om klagen over VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen skulle tillægges opsættende virkning, så tilladelsen ikke måtte udnyttes, mens klagen blev behandlet. Nævnet skulle især vurdere, om der var særlige forhold, der kunne begrunde at fravige hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning [1].

Resultatet

Nævnet gav afslag på anmodningen om opsættende virkning. Nævnet fandt ikke forhold, der kunne begrunde at fravige hovedreglen, og kunne ikke på et foreløbigt grundlag konkludere, at en væsentlig overtrædelse var overvejende sandsynlig [1]. Lolland Kommune og ansøgeren fik dermed foreløbigt medhold, idet tilladelsen ikke blev sat i bero [1].

Rettens begrundelse

Planloven var udgangspunktet, at en klage ikke havde opsættende virkning. Nævnet kunne dog bestemme, at en tilladelse ikke måtte udnyttes. Ifølge lovmotiverne skulle det vurderes, om en væsentlig overtrædelse af loven var overvejende sandsynlig, og hvor stor risikoen var for, at udnyttelsen ville gøre en senere fysisk lovliggørelse vanskelig [1]. Nævnet fandt, at der skulle foreligge særlige forhold for at fravige hovedreglen [1]. Klageren gjorde gældende, at afgørelserne var ugyldige efter EU-domstolens dom i sag C-379/15, fordi vindmøllebekendtgørelsen ikke havde været underlagt en SMV-procedure efter direktiv 2001/42 [1]. Nævnet drøftede selv dommen i sag C-290/15 om Vallonien. Efter nævnets opfattelse skulle den forstås i lyset af, at de vallonske lokaliteter aldrig havde været genstand for en strategisk miljøvurdering, og at direktivet var omgået [1]. Nævnet fandt, at dommen ikke uden videre kunne overføres, fordi dansk lov kræver SMV-screening før kommuneplantillæg, og fordi placeringen ved Rødby Fjord allerede havde været underlagt en strategisk miljøvurdering i forbindelse med kommuneplantillægget [1]. Nævnet vurderede derfor foreløbigt, at der ikke forelå en væsentlig overtrædelse af EU-retten, og at der ikke ville ske uoprettelig skade [1]. Nævnet tog ikke stilling til C-379/15 [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan nævnet i en sag om opsættende virkning vurderede en EU-retlig indvending mod vindmøllebekendtgørelsen i Vallonien. Afgørelsen er foreløbig og bygger på de oplysninger, der var umiddelbart tilgængelige, og den afgør ikke, om VVM-tilladelsen i sidste ende er lovlig [1]. Efter analysens vurdering er det også vigtigt, at nævnet skrev, at afgørelsen om opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve den påklagede afgørelse [1]. Nævnet sagde desuden, at ansøgeren, der udnytter tilladelsen mens klagen verserer, selv bærer risikoen [1]. Det fremgår altså, at klagen i denne sag ikke i sig selv standsede udnyttelsen af tilladelsen, og at nævnet fandt, at hovedreglen ikke skulle fraviges. Efter analysens vurdering er det mindre klart, hvor langt argumentet om, at en strategisk miljøvurdering af den overordnede plan kan dække den konkrete lokalitet, rækker i andre sager. Nævnet tog ikke stilling til de egentlige VVM-spørgsmål om støj, drænvand og adgangsveje, og afgørelsen siger ikke noget endeligt om, hvordan EU-domstolen vil forstå SMV-direktivet i andre situationer [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på EU-domstolens dom i sag C-290/15 om Vallonien, som nævnet gengiver ud fra flere præmisser, og klagerne henviste til sag C-379/15 og direktiv 2001/42 [1]. Kilderne indeholder ikke oplysninger om generaladvokatens forslag i sagen. Planloven § 58 c og § 60 er i kilderne angivet som ophævede, men afgørelsen anvendte dem, fordi sagen var behandlet efter den dagældende planlov [1][2][3]. Planloven § 62 fastsætter en søgsmålsfrist på seks måneder [4]. Et kort resumé i kilde 9 beskriver en afgørelse fra nævnet om samme projekt, hvor klagen ikke fik medhold og VVM-tilladelsen blev stadfæstet. Resuméet oplyser ikke, hvornår afgørelsen blev truffet, eller om den byggede på de samme EU-argumenter [5].

Fra kilderne

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der skal foreligge særlige forhold, der berettiger, at nævnet på et foreløbigt grundlag fraviger lovens hovedregel. [1]
Ifølge lovmotiverne vil vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning i første række bero på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. [1]
Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareklagenævnets foreløbige vurdering, at der ikke foreligger en væsentlig overtrædelse af EU-retten, idet der allerede er foretaget en strategisk miljøvurdering af den plan, der ligger til grund for vindmølleprojektet i denne sag. [1]

Kilder

  1. Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet Afslag på opsættende virkning i sag om VVM-redegørelse og VVM-tilladelse til opstilling af otte vindmøller ved Rødby Fjord i Lolland Kommune dommen · 7. maj 2018
  2. Planloven § 58 c lovbestemmelse · 21. april 2018
  3. Planloven § 60 lovbestemmelse · 21. april 2018
  4. Planloven § 62 lovbestemmelse · 21. april 2018
  5. Stadfæstelse af VVM-tilladelse til opstilling af vindmøller i Lolland Kommune Ikke medhold i klage over VVM-redegørelse for projekt om Vindmøller ved Rødby Fjord III anden afgørelse med lignende indhold · 19. november 2020