Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En tv-vært sidder på en bunke penge og viser en EU-embedsmand en godkendelse, mens et taxameter på studiekameraet bliver ved med at tælle renter op.

Ulovlig støtte til TV2 udløser renter, selv om den senere blev godkendt

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-445/1924. november 2020

Skal TV2 betale renter af statsstøtte, der blev udbetalt uden anmeldelse, når Kommissionen senere godkendte den som public service-kompensation? Ja, og rentepligten omfatter også midler, der blev videreført til regionalstationerne og reklameindtægter fra en offentlig virksomhed [1].

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

TV2 er et dansk radio- og tv-selskab med en public service-opgave. Det skal tilvejebringe og sprede landsdækkende og regionale fjernsynsprogrammer [1]. Fra 1995 til 2002 fik TV2 licensmidler og andre fordele fra staten [1]. Danmark anmeldte ikke finansieringen til Europa-Kommissionen [2]. I 2011 fastslog Kommissionen, at foranstaltningerne var statsstøtte. Støtten var ulovligt iværksat i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF, men forenelig med det indre marked efter artikel 106, stk. 2, TEUF [1][3]. EU-domstolene stadfæstede afgørelsen endeligt i 2017 [1]. Støtten omfattede blandt andet licensmidler, som TV2 videreførte til sine regionalstationer. Den omfattede også reklameindtægter, som det statsejede TV 2 Reklame A/S overførte til TV2 via TV2-Fonden [1][2]. Konkurrenten Viasat anlagde derefter sag ved Østre Landsret. Viasat krævede, at TV2 skulle betale renter for perioden fra 1995 til 2011 [1]. Ifølge generaladvokatens forslag lød kravet på i alt ca. 1,75 mia. kr. [2]. Landsretten forelagde sagen for EU-Domstolen [1].

Spørgsmålet

Domstolen skulle afgøre, om nationale domstole skal pålægge en støttemodtager at betale ulovlighedsrenter, når støtten senere er godkendt som kompensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse efter artikel 106, stk. 2, TEUF [1]. Ulovlighedsrenter er renter for den periode, hvor støtten var udbetalt uden godkendelse. Domstolen skulle også afgøre, om renterne skal beregnes af beløb, som TV2 videreførte til tilknyttede virksomheder, og af midler fra en offentligt kontrolleret virksomhed [1].

Resultatet

Domstolen (Store Afdeling) svarede ja til alle tre spørgsmål [1]. Rentepligten gælder også, når Kommissionen har erklæret støtten forenelig efter artikel 106, stk. 2, TEUF [1]. Den gælder også støtte, som modtageren har overført til tilknyttede virksomheder, og støtte, som en offentligt kontrolleret virksomhed har overført til modtageren [1]. Svaret går dermed Viasat i møde. Det er dog Østre Landsret, der skal afgøre selve sagen [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i, at medlemsstaterne skal anmelde ny støtte og ikke må gennemføre den, før Kommissionen har truffet endelig afgørelse [1]. En senere godkendelse lovliggør ikke en støtte, der blev gennemført i strid med dette forbud. Ellers ville bestemmelsen miste sin effektive virkning [1]. Domstolen skelnede mellem tilbagesøgning og renter. Når støtten er forenelig, har den nationale domstol ikke pligt til at pålægge tilbagesøgning af støtten. Den skal derimod pålægge modtageren at betale renter for den periode, hvor støtten var ulovlig [1]. Begrundelsen er, at modtageren har fået en utilbørlig fordel. Modtageren har sparet de renter, den ville have betalt ved at låne beløbet på markedet. Samtidig har den forbedret sin konkurrencestilling i perioden [1]. Domstolen afviste, at artikel 106, stk. 2, TEUF ændrer dette. Medlemsstaterne har et vidt skøn til at tilrettelægge public service-opgaver, men skal overholde EU-retten [1]. Kommissionen skal først kunne kontrollere, om der er tale om støtte. Det forudsætter en forudgående anmeldelse [1]. Undtagelser fra anmeldelsespligten skal være udtrykkeligt fastsat, fx i gruppefritagelsesforordninger [1]. En støttemodtager kan heller ikke have en berettiget forventning om, at ikke-anmeldt støtte er lovlig [1]. Midlerne til regionalstationerne og reklameindtægterne var endeligt fastslået som støtte til TV2. Derfor skal de også indgå i renteberegningen [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering præciserer dommen, at rentepligten fra CELF-dommen ikke afhænger af, hvorfor Kommissionen godkender en støtte [1]. Det afgørende er tilsidesættelsen af anmeldelsespligten. Det gælder også for public service-virksomheder, som ellers har en særlig stilling i traktaten [1]. Dommen tyder på, at medlemsstater og støttemodtagere ikke kan regne med, at en senere godkendelse fjerner de økonomiske følger af en manglende anmeldelse [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen formentlig også til andre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse end radio og tv. Domstolen formulerer nemlig rentepligten generelt for virksomheder omfattet af artikel 106, stk. 2, TEUF [1]. Dommen afgør dog ikke, hvor stort rentebeløbet skal være, eller hvilken rentesats der skal bruges. Den tager heller ikke stilling til TV2's argument om, at virksomheden reelt ikke fik nogen fordel, ud over at fastslå, at fordelen består i sparede renter og en forbedret konkurrencestilling [1][2]. Disse spørgsmål ligger hos den nationale domstol. Dommen omhandler kun støtte, der ikke er dækket af en udtrykkelig undtagelse fra anmeldelsespligten [1]. Det er efter analysens vurdering også værd at bemærke, at dommen kun siger, at der ikke er pligt til at pålægge tilbagesøgning af forenelig støtte. Den siger ikke, at det er forbudt [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om artikel 108, stk. 3, TEUF om anmeldelse og stand still-pligt, set i sammenhæng med artikel 106, stk. 2, TEUF om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse [1]. Generaladvokat Kokott foreslog, at rentepligten skulle gælde al ulovlig, men forenelig støtte, uanset grundlaget for godkendelsen. Hun afviste den danske og den nederlandske regerings indsigelser [2]. Hun fremhævede, at procedurefejlen består uafhængigt af foreneligheden. Hun pegede også på, at en anden løsning ville flytte kompetence fra de nationale domstole til Kommissionen [2]. Domstolen fulgte forslaget og henviste udtrykkeligt til flere af hendes punkter, også om beløbene i det andet og tredje spørgsmål [1]. Grundlaget for sagen var Kommissionens afgørelse 2011/839, som godkendte støtten til TV2 for 1995-2002 [1][3].

Fra kilderne

Denne procedurefejl foreligger i tilfælde af manglende overholdelse af notifikations- og stand still-forpligtelsen, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt støtten er forenelig med det indre marked eller ej. [2]
Udførelsen af de opgaver, som er betroet en virksomhed, der skal udføre en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, kan derfor ikke som sådan begrunde en undtagelse til den pligt til forudgående underretning, som er fastsat i den nævnte bestemmelse. [1]
Den nationale domstol har følgelig ikke pligt til at pålægge tilbagesøgning af den nævnte støtte [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-445/19: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. november 2020. — Viasat Broadcasting UK Ltd mod TV2/Danmark A/S og Kongeriget Danmark. dommen · 24. november 2020
  2. Forslag til afgørelse i sag C-445/19: Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 3. september 2020. — Viasat Broadcasting UK Ltd mod TV2/Danmark A/S og Kongeriget Danmark. generaladvokatens forslag til afgørelse · 3. september 2020
  3. KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) anden afgørelse med lignende indhold · 20. april 2011