Landsretten stadfæster dom om læk af borgeres personoplysninger i Gladsaxe Kommune
Spørgsmålet var, om Gladsaxe Kommune skulle betale godtgørelse til borgere, efter at computere med deres personoplysninger blev stjålet. Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Sagen
Seks borgere krævede mellem 10.000 og 30.000 kr. i godtgørelse af Gladsaxe Kommune. Baggrunden var et tyveri af fire computere fra rådhuset i weekenden fra den 30. november 2018 til den 3. december 2018. [1] Et regneark med personoplysninger var tilgængeligt. Det indeholdt navne, adresser og CPR-numre, og for nogle også helbredsoplysninger. [1] Kommunen oplyste, at låsen til en indvendig dør var defekt, at de ydre døre var låst, og at der ikke var tegn på indbrud. [1] Kommunen oplyste også, at den ikke havde fået kendskab til, at oplysningerne var kommet til tredjemands kundskab. [1] Borgerne forklarede om bekymring, dårlig søvn og mistillid til kommunen. En af dem forklarede om misbrug af sin bankkonto og sit nøglekort. [1] Retten i Glostrup afsagde dom den 11. maj 2021. Borgerne ankede til Østre Landsret, og kommunen påstod stadfæstelse. [1]
Spørgsmålet
Landsretten skulle afgøre, om kommunen skulle betale godtgørelse for immateriel skade efter databeskyttelsesforordningens artikel 82. Det indebar spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde overtrådt reglerne om behandlingssikkerhed, og om borgerne havde godtgjort en skade. [1]
Resultatet
Landsretten stadfæstede byrettens dom. [1] Kommunen havde påstået stadfæstelse, og borgernes anke førte dermed ikke til de krævede beløb. Den foreliggende tekst af dommen indeholder ikke landsrettens egen begrundelse eller de enkelte konklusioner. [1]
Rettens begrundelse
Landsrettens egen begrundelse indgår ikke i den foreliggende tekst. Dommen gengiver dog de EU-retlige regler og den EU-retspraksis, som sagen blev ført efter. [1] For artikel 32 gælder, at passende sikkerhedsforanstaltninger vurderes konkret. En uautoriseret adgang til oplysninger er ikke i sig selv nok til at fastslå, at foranstaltningerne ikke var passende. [1] Den dataansvarlige bærer bevisbyrden for, at foranstaltningerne er passende. [1] For artikel 82 er der tre kumulative betingelser: skade, en overtrædelse af forordningen og årsagsforbindelse mellem de to. [1] Der gælder ingen bagatelgrænse for immateriel skade. [1] Frygt for misbrug kan i sig selv være en immateriel skade. Den registrerede skal dog godtgøre, at vedkommende faktisk har lidt skaden. Domstolen anfører, at den nationale ret skal efterprøve, om frygten kan anses for velbegrundet under de specifikke omstændigheder og i forhold til den registrerede. [1] Kommunen fremlagde i landsretten e-mails og notater om retningslinjer for, hvor medarbejdere måtte gemme filer. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering kan man ikke læse rettens begrundelse ud af den tekst, vi har. Den afbryder, før landsrettens præmisser og konklusion kommer. Det, der står fast, er stadfæstelsen. [1] Dommen gengiver EU-Domstolens linje om, at en sikkerhedsbrist ikke i sig selv er nok, og at frygt kun giver ret til erstatning, hvis den og dens negative følger er bevist. [1] Efter analysens vurdering viser den gengivne praksis, at kravet om at godtgøre en skade kan få stor betydning i sager af denne type. Vi kan dog ikke se, om landsretten afgjorde sagen på manglende overtrædelse, manglende skade eller begge dele. Dommen siger derfor efter analysens vurdering ikke noget sikkert om, hvor grænsen for en velbegrundet frygt går. Den kan heller ikke bruges til at forudsige udfaldet i andre sager om datalæk. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på databeskyttelsesforordningens artikel 5, 32 og 82 og på EU-Domstolens afgørelser om dem. [1] Borgerne henviste desuden til persondatalovens § 7 om følsomme oplysninger og § 11 om CPR-numre. [3][4] De pegede også på erstatningsansvarslovens § 26 og persondatalovens § 69 som baggrund for spørgsmålet om ikke-økonomisk skade. [2][5][1] Kilde 6 beskriver en Højesteretsafgørelse om fire borgere, der krævede godtgørelse af Gladsaxe Kommune efter tyveri af en computer fra rådhuset. Højesteret fandt, at borgerne ikke havde godtgjort en immateriel skade. [6] Kilden viser ikke, at det er den samme sag. Vi trækker derfor ikke noget fra den ind i vurderingen af landsrettens dom.
Fra kilderne
Den blotte overtrædelse af denne forordnings bestemmelser er nemlig ikke tilstrækkelig til at give ret til erstatning [1]
skal den nationale ret, hvor sagen anlægges, navnlig efterprøve, om denne frygt kan anses for at være velbegrundet under de pågældende specifikke omstændigheder og i forhold til den registrerede [1]
kommunen fortsat ikke har modtaget oplysninger om, at oplysningerne i regnearket er kommet til tredjemands kundskab [1]
Kilder
- Landsretten stadfæster byrettens dom om brud på datasikkerheden og læk af personoplysninger dommen · 19. november 2024
- Erstatningsansvarsloven § 26 lovbestemmelse · 29. august 2018
- Persondataloven § 7 lovbestemmelse · 2. juni 2000
- Persondataloven § 11 lovbestemmelse · 2. juni 2000
- Persondataloven § 69 lovbestemmelse · 2. juni 2000
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, hvorved kommune frifindes for rejste godtgørelseskrav for databrud anden afgørelse med lignende indhold · 19. december 2025