Udlejer skulle bevise, at huslejen ikke var for høj i en renoveret lejlighed
Skulle udlejeren eller lejeren bevise, om huslejen oversteg lejlighedens værdi? Boligretten pålagde udlejeren bevisbyrden og fastholdt lejenedsættelsen, fordi udlejeren ikke løftede den.
Sagen
Sagen drejede sig om en lejlighed på 44 m² i en ejendom, som andelsboligforeningen A/B Hejren overtog den 1. maj 2021 [1]. Lejeren flyttede ind den 1. november 2011 til en leje på 3.760,15 kr. om måneden. Lejeaftalen indeholdt en trappeleje, der steg med 100 kr. om måneden hvert år frem til 1. januar 2021 [1]. Lejeren indbragte lejens størrelse for huslejenævnet den 31. december 2020 [1]. Ankenævnet for Huslejenævnenes afgørelse af 24. marts 2022 fastslog, at lejemålet var gennemgribende renoveret. Ifølge lejerens påstandsdokument blev lejen nedsat fra 57.645,36 kr. til 35.200 kr. om året [1]. Udlejeren gik til boligretten og ville have den højere leje anerkendt og lejenedsættelsen tilbagebetalt. Lejeren krævede principalt sagen hjemvist til ankenævnet og subsidiært frifindelse [1]. Ingen af parterne fremlagde sammenligningslejemål [1].
Spørgsmålet
Boligretten skulle afgøre, om lejen skulle fastsættes efter reglen for gennemgribende forbedrede lejemål, og om den aftalte leje oversteg det lejedes værdi. Retten skulle også tage stilling til, hvem der havde bevisbyrden for det [1].
Resultatet
Boligretten gav lejeren medhold og frifandt hende. Retten tiltrådte ankenævnets afgørelse, så lejen forblev nedsat, og udlejeren skulle ikke have lejenedsættelsen tilbage [1]. Udlejeren skulle desuden betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen, da lejeren havde fri proces [1].
Rettens begrundelse
Retten lagde til grund, at lejlighedens renovering var gennemført før 2011. Lejemålet havde stået tomt i to måneder i 2008, og forbedringerne fremstod som udført i samme periode. Derfor og på grund af den lange tid, der var gået, fandt retten det utvivlsomt godtgjort, at forbedringerne var udført i tilstrækkeligt omfang inden for to år [1]. Retten fandt også, at forbedringerne var opretholdt, navnlig på baggrund af lejerens egen forklaring, billeder og besigtigelsen. Derfor skulle lejen fastsættes efter reglen for gennemgribende forbedrede lejemål [1].
Derefter kom bevisbyrden til at afgøre sagen, fordi ingen havde fremlagt sammenligningslejemål [1]. Loven pålægger udlejeren at godtgøre, at lejen ikke overstiger det lejedes værdi [5]. Retten bemærkede, at hverken ordlyd eller forarbejder siger, om reglen kun gælder lige efter aftalens indgåelse. Lejen var kun ændret ved de aftalte trappestigninger. Retten fandt derfor, at grundlaget for lejen fortsat var den oprindelige aftale. Udlejeren havde dermed bevisbyrden og løftede den ikke [1]. Udlejeren havde også bevisbyrden for, at sagen ikke var indbragt for huslejenævnet den 31. december 2020, og løftede heller ikke den [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en udlejer kan tabe en sag om huslejens størrelse alene fordi bevisbyrden ligger hos udlejeren, når der ikke er fremlagt sammenligningslejemål. Retten udtalte, at bevisbyrdereglen i lejeloven ikke er udtrykkeligt begrænset til tidspunktet lige efter aftalens indgåelse [1]. Dommen peger efter analysens vurdering på, at reglen også kan række videre, når lejen kun er ændret ved aftalte trappestigninger.
Dommen er afsagt af en boligret og er konkret. Retten formulerede selv sin konklusion forsigtigt med ordene "i hvert fald under disse omstændigheder" [1]. Efter analysens vurdering afgør dommen derfor ikke, hvordan bevisbyrden fordeles, hvis lejen er reguleret på anden måde, for eksempel efter de almindelige regler om lejeregulering. Kilderne viser heller ikke, hvad det lejedes værdi i alle tilfælde svarer til. Retten tog ikke stilling til et konkret værdibeløb, men tiltrådte ankenævnets afgørelse [1]. Om ankenævnets afgørelse er fremlagt i sin helhed, fremgår ikke af kilderne.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen gengiver selv de regler, den bygger på. Lejelovens § 19, stk. 2, siger, at lejen for et gennemgribende forbedret lejemål ved aftalens indgåelse ikke må overstige det lejedes værdi [4]. Lejelovens § 20 kræver, at udlejeren dokumenterer forbedringsudgiften og, at forbedringerne er gennemført inden for to år. Ved indbringelse for boligretten skal udlejeren godtgøre, at den aftalte leje ikke overstiger det lejedes værdi [5]. Retten henviste til forarbejderne, der viser, at bevisbyrden blev lagt på udlejeren, fordi lejere ofte tabte sager på grund af bevismangel [1]. Den tidligere boligreguleringslov indeholdt en tilsvarende regel i § 5, stk. 2 [2]. Boligreguleringslovens § 17, stk. 2, fastsætter en frist på ét år for krav om tilbagebetaling [3]. En anden boretsdom om et § 5, stk. 2-lejemål endte også med, at udlejeren ikke løftede bevisførelsen. Den sag var dog konkret og byggede på besigtigede sammenligningslejemål [6].
Fra kilderne
Ingen af parterne har fremlagt sammenligningslejemål. [1]
Boligretten finder det derfor bevist, at grundlaget for lejefastsættelsen fortsat er parternes aftale ved lejemålets indgåelse. [1]
Ved indbringelse for boligretten påhviler det udlejeren at godtgøre, at den aftalte leje ikke overstiger det lejedes værdi. [5]
Kilder
- Sag om fastsættelse af lejens størrelse efter lejelovens §19, stk. 2 samt bevisbyrde om det lejedes værdi efter lejelovens § 20, stk.1 dommen · 21. maj 2024
- Boligreguleringsloven § 5 lovbestemmelse · 11. september 2019
- Boligreguleringsloven § 17 lovbestemmelse · 11. september 2019
- Lejeloven § 19 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Lejeloven § 20 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Sag om fastsættelse af lejens størrelse for lejemål anden afgørelse med lignende indhold · 13. januar 2023