Fagforening varslede konflikt for at få overenskomst på to mælkebrug
Spørgsmålet var, om 3F’s hovedkonflikter og sympatikonflikter mod to mælkeproducenter uden overenskomst var lovlige. Retten fandt, at konflikterne mod den ene klager var ulovlige, mens 3F blev frifundet i forhold til den anden.
Sagen
To landmænd driver store malkekvægsbedrifter som enkeltmandsvirksomheder og er andelshavere i mejeriet Arla. De har ingen overenskomst. Fagforbundet 3F ønskede overenskomst og varslede i oktober og november 2016 strejke, blokade og sympatikonflikter. Varslerne nævnte ikke, hvilke ansatte der ville blive ramt. Den ene klager havde 12 ansatte, og 3F havde tre medlemmer blandt dem [1]. Hovedkonflikten blev iværksat i november 2016. Senere trak 3F konflikten mod den anden klager tilbage og erstattede den med en blokade. Sympatikonflikterne skulle blandt andet ramme mejerier og leverandører. Klagerne mente, at konflikterne var ulovlige. 3F bestred dette. Arbejdsretten skulle afgøre, om konflikterne var lovlige. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om 3F’s hovedkonflikter og varslede sympatikonflikter mod de to klagere var berettigede skridt til at få overenskomst for arbejdet på bedrifterne. [1]
Resultatet
Retten fandt, at hovedkonflikten og de varslede sympatikonflikter mod den ene klager var ulovlige, og 3F skulle anerkende det. Retten frifandt 3F i forhold til den anden klager, så konflikten mod denne var lovlig. Ingen af parterne fik sagsomkostninger. [1]
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at et strejkevarsel mod en virksomhed uden overenskomstmæssig relation, ifølge arbejdsretlig praksis som retten henviste til, skal iværksættes ved opsigelse af de individuelle ansættelsesforhold med angivelse af navnene på de omfattede personer [1]. Det måtte efter bevisførelsen lægges til grund, at 3F havde tre medlemmer blandt de 12 ansatte hos den ene klager, men 3F havde ikke oplyst navne eller sagt, at ingen ville blive omfattet. Retten fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at ingen ansatte ville blive ramt, eller at en navneangivelse ville være uden reel driftsmæssig betydning. Retten fandt heller ikke godtgjort, at 3F havde reel grund til at frygte misbrug af oplysningerne. Hovedkonfliktvarslerne var derfor ikke lovlige, og sympatikonfliktvarslerne mod samme klager var heller ikke lovlige. Retten tog ikke stilling til de øvrige indsigelser [1]. For den anden klager var konflikten ændret til en blokade, hvor ingen ansatte ville blive omfattet. Retten fandt, at landbrugsarbejdet lå inden for 3F’s faglige interesseområde, og at 3F havde den fornødne styrke og aktualitet i sin interesse, selv om 3F ikke havde medlemmer hos den klager [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en fagforening, der ikke har overenskomst med en virksomhed, skal angive konkret, hvilke ansatte der rammes, når den varsler en strejke. [1] Afgørelsen bygger på, at varslerne i denne sag hverken navngav ansatte eller oplyste, at ingen ville blive ramt. Efter analysens vurdering siger dommen derfor ikke, at et varsel altid skal indeholde navne i alle situationer. Dommen rækker mest direkte til sager med tilsvarende varsler. Dommen siger også noget om blokade. Retten fandt, at 3F kunne iværksætte en blokade mod den anden klager, selv uden medlemmer på virksomheden, fordi arbejdet lå inden for 3F’s faglige område og forbundet havde en interesse i overenskomst. [1] Efter analysens vurdering vægtede retten størrelsen og driften af bedriften samt forbundets position højt, men dommen fastlægger ikke en generel grænse for, hvor stor en virksomhed der skal være. Dommen afgør ikke, om en sympatikonflikt i andre sager er lovlig. Den vurderer heller ikke proportionalitet, fordi retten ikke tog stilling til de øvrige indsigelser mod den varslede konflikt. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Der er kun én kilde, nemlig dommen. Den gengiver de regler, sagen drejede sig om. Et strejkevarsel i en situation uden overenskomstmæssig relation skal ifølge den arbejdsretlige praksis, som dommen henviser til, angive navnene på de omfattede personer [1]. Parterne drøftede desuden, om en sympatikonflikt kunne være lovlig, når hovedkonflikten er lovlig, og om konflikterne var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet [1]. Dommen oplyser ikke, om danske myndigheder har brugt den. Parterne nævnte også et LO-protokollat om dyrevelfærd, men retten tog ikke stilling til det.
Fra kilderne
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at 3F har tre medlemmer blandt de 12 ansatte på B [1]
På denne baggrund er hovedkonfliktvarslerne ikke lovlige. [1]
Arbejdsretten finder, at 3F’s faglige interesse i at opnå overenskomst også under hensyn til forbundets position og medlemstal har den fornødne styrke og aktualitet [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 31. marts 2017 i sag AR2016.0633 dommen · 31. marts 2017