Udlejer mistede retten til vedligeholdelsesbeløb, fordi planen for de næste ti år manglede
Kunne en udlejer fortsat opkræve vedligeholdelsesbeløb, når planen for de næste ti år reelt manglede, og kunne beboerrepræsentationen klage? Nævnet svarede nej til begge dele: udlejeren mistede retten til beløbene, men det var lejerne selv, der kunne klage.
Sagen
Beboerrepræsentationen i en udlejningsejendom indbragte den 1. juli 2017 sagen for Huslejenævnet. Den klagede over, at udlejeren ikke havde indkaldt den til møde om ejendommens vedligeholdelsesplan [1]. Udlejeren sendte en plan den 14. juli 2017, og et møde blev holdt den 11. september 2017 [1]. Beboerrepræsentationen gjorde gældende, at planen var indholdsløs og ikke kunne kaldes en vedligeholdelsesplan. Den pegede blandt andet på, at udlejeren havde trukket planen om at udskifte vinduerne tilbage i ubestemt tid [1]. Principalt krævede den, at lejerne fik beløb efter §§ 18 og 18 b tilbage fra 1. juli 2017. Subsidiært krævede den tilbagebetaling for juli, august og september [1]. Da nævnet spurgte om hjemlen til klagen, erkendte beboerrepræsentationen, at der kunne være tvivl. Fem lejere indbragte derefter sagen den 24. oktober 2017 [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om udlejerens plan opfyldte kravet om en vedligeholdelsesplan for de kommende ti år, og om udlejeren i så fald mistede retten til at opkræve beløb efter §§ 18 og 18 b. Nævnet skulle også tage stilling til, om beboerrepræsentationen kunne indbringe sagen på lejernes vegne [1].
Resultatet
Nævnet afviste beboerrepræsentationens klage, men imødekom lejernes klage af 24. oktober 2017. Udlejeren mistede retten til at opkræve beløb efter §§ 18 og 18 b fra 24. oktober 2017, indtil en plan var udarbejdet og udleveret. Udlejeren skulle senest 1. marts 2018 betale beløbene tilbage med renter [1].
Rettens begrundelse
Nævnet byggede på boligreguleringslovens § 18 a. Efter stk. 1 skal udlejeren hvert år inden 1. juli udarbejde en plan for de næste ti års vedligeholdelse. I ejendomme med beboerrepræsentation skal udlejeren indkalde den til møde om planen [2]. Efter stk. 2 mister udlejeren retten til at opkræve beløb efter §§ 18 og 18 b, hvis der ikke er en plan, og lejerne har indbragt sagen for huslejenævnet [2]. Uenighed om vedligeholdelsesplaner afgøres af huslejenævnet [7].
Nævnet fandt, at udlejerens plan reelt ikke indeholdt en plan for ejendommens vedligeholdelse i de kommende ti år. Planen var en rullende ti-årsplan frem til 2018, og nævnet fandt den ikke fyldestgørende efter vejledningens punkt 8.2 [1]. Nævnet bemærkede også, at det kendte til et behov for vedligeholdelse af vinduer [1]. Derfor mistede udlejeren retten til beløbene fra 24. oktober 2017, indtil en plan var udarbejdet og udleveret til lejerne. Beløbene skulle betales tilbage med renter efter § 17, stk. 3 [1][5].
Om klageretten fandt nævnet ikke hjemmel til, at beboerrepræsentationen kunne klage. Nævnet pegede på, at § 18 b, bekendtgørelsen og vejledningen taler om ‘lejerne’ som dem, der kan indbringe en sag [1]. Lejernes egen klage af 24. oktober 2017 blev derfor imødekommet [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en plan, der ser ud som en ti-årsplan, kan blive anset for ikke at være en plan, hvis den ikke indeholder en egentlig plan for de kommende ti år [1]. Nævnet lagde vægt på vejledningens krav, men afgørelsen gengiver ikke kravene i detaljer. Den siger derfor efter analysens vurdering kun lidt om, hvor grænsen for en fyldestgørende plan ligger [1].
Afgørelsen tyder efter analysens vurdering også på, at tidspunktet for lejernes egen indbringelse af sagen kan få betydning. Beboerrepræsentationen klagede 1. juli 2017, men tilbagebetalingen regnes fra 24. oktober 2017 [1]. Det passer med lovens ordlyd om, at udlejeren ikke kan opkræve beløbene fra lejernes indbringelse af sagen [2].
Afgørelsen er truffet af ét huslejenævn og kunne indbringes for boligretten [1]. Den omtaler ikke, om en beboerrepræsentation kan klage med fuldmagt fra lejerne, og den omtaler ikke den subsidiære påstand om månederne juli til september [1]. Den kan ikke i sig selv bruges til at forudsige udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om flere bestemmelser i boligreguleringsloven. Udlejeren skal afsætte beløb til vedligeholdelse efter § 18. I ejendomme taget i brug før 1970 med mere end to beboelseslejligheder skal der yderligere afsættes beløb efter § 18 b [3][4]. Efter § 18 a skal der være en ti-årig vedligeholdelsesplan, og mangler den, mister udlejeren retten til at opkræve disse beløb [2]. Tilbagebetalingskrav forrentes efter § 17, stk. 3 [5]. Tvister om planerne afgøres af huslejenævnet efter § 22 [7]. Nævnet henviste desuden til en bekendtgørelse og en vejledning om vedligeholdelsesplaner [1]. Ved fristen for tilbagebetaling henviste nævnet til lejelovens § 113 a [1]. Den bestemmelse handler om at frakende ejere retten til at administrere udlejningsejendomme [6]. Kilderne viser ikke, hvordan den hænger sammen med fristen.
Fra kilderne
Huslejenævnet finder ikke, at denne plan er fyldestgørende jf. ovennævnte vejledning pkt. 8.2. [1]
Huslejenævnet finder ikke, at der er hjemmel til at Beboerrepræsentationen kan klage. [1]
Udlejeren mister retten til at opkræve beløb efter §§ 18 og 18 b, hvis udlejeren ikke har udarbejdet en vedligeholdelsesplan for ejendommen i overensstemmelse med stk. 1 og lejerne har indbragt sag herom for huslejenævnet. [2]
Kilder
- Huslejenævnet, sag 27.667: Manglende efterlevelse af Huslejenævnets afgørelse — Aalborg Kommune dommen · 9. januar 2018
- Boligreguleringsloven § 18 a lovbestemmelse · 3. juli 2015
- Boligreguleringsloven § 18 b lovbestemmelse · 3. juli 2015
- Boligreguleringsloven § 18 lovbestemmelse · 3. juli 2015
- Boligreguleringsloven § 17 lovbestemmelse · 3. juli 2015
- Lejeloven § 113 a lovbestemmelse · 15. marts 2016
- Boligreguleringsloven § 22 lovbestemmelse · 3. juli 2015