Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En mand i sommertøj kommer cyklende til en lugeåbning med en klage over et sommerhus og et billede af en helt anden sag, mens en sagsbehandler trækker rullegardinet ned ved siden af et timeglas, der er løbet ud.

Nævnet genoptog ikke en klage afvist for sen, selv med henvisning til en ny afgørelse

PlanklagenævnetMyndigheder og klagerAfgørelse i klagesag om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af sommerhus og garage på [vejnavn1], Ranum, sagsnr. NMK-31-0248217. september 2019

Spørgsmålet var, om Planklagenævnet skulle genoptage en klage om et sommerhus, som blev afvist, fordi den kom for sent. Nævnet svarede nej, fordi den nye afgørelse vedrørte en anden sag, der ikke handlede om fristoverskridelse.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren ønskede at klage over en landzonetilladelse til opførelse af et sommerhus og en garage i Vesthimmerland Kommune.[1] Planklagenævnet afviste klagen i august 2018, fordi den var indgivet to dage for sent. Afgørelsen var offentliggjort den 6. juni 2018 og sendt til klageren samme dag, og fristen var fire uger.[1] Klageren var klar over, at klagen var for sen, og bad om, at fristoverskridelsen blev set bort fra. Nævnet fandt ingen undskyldende omstændigheder, blandt andet fordi kommunen havde vejledt korrekt om fristen og om klageportalen.[1] I april 2019 traf nævnet en afgørelse om et andet sommerhus, hvor en udvidelse fra 60 til 170 kvadratmeter blev afslået.[1] I juli 2019 bad klageren om, at den første sag blev genoptaget på grund af den nye afgørelse.[1]

Spørgsmålet

Skulle nævnet genoptage den afviste klage, fordi klageren henviste til en nyere afgørelse om et andet sommerhus?[1] Nævnet skulle også vurdere, om der forelå nye faktiske oplysninger, sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold, der kunne begrunde genoptagelse.[1]

Resultatet

Nævnet afslog anmodningen om genoptagelse, så den oprindelige afvisning står fast.[1] Det var nævnet, der fik medhold, mens klageren ikke fik medhold. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt.[1]

Rettens begrundelse

Nævnet har pligt til at vurdere en genoptagelsesanmodning, når en part beder om det.[1] Nævnet skal genoptage en sag, hvis der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at et andet resultat er sandsynligt. Det gælder også ved væsentlige sagsbehandlingsfejl i den tidligere behandling og ved væsentlige nye retlige forhold, for eksempel hvis domstolene i en tilsvarende sag har underkendt nævnets fortolkning.[1] Nævnet fandt ingen af disse forhold til stede. Der var ikke kommet nye faktiske oplysninger. Den anden sag var blevet realitetsbehandlet, mens den oprindelige sag var en afvisning for fristoverskridelse.[1] Nævnet lagde også vægt på, at det for en fristsag er uden betydning, om klageren ville få medhold, hvis klagen blev realitetsbehandlet.[1] Derfor kunne den anden sag ikke begrunde en genoptagelse.[1] Afgørelsen om afslag er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder.[3] Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne.[1] Klagegebyret blev heller ikke tilbagebetalt, fordi nævnet ikke genoptog sagen.[1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en ny afgørelse i en anden sag ikke i sig selv giver grundlag for at genoptage en afvist klage.[1] Det, der tæller, er, om den nye sag rummer nye faktiske oplysninger, sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold i den konkrete sag. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen ikke længere end til sager, hvor en klage er afvist for fristoverskridelse, og hvor genoptagelse begrundes med en anden sags resultat.[1] Den afgør ikke, om en sen klage kan realitetsbehandles i andre tilfælde, og den tager ikke stilling til, om landzonetilladelsen til sommerhuset var lovlig.[1] Den siger heller ikke noget om, hvordan andre sager om sommerhusudvidelser skal afgøres. Det er en vurdering og ikke rådgivning, og udfaldet i andre sager kan ikke forudsiges ud fra denne afgørelse.[1]

Sådan hænger kilderne sammen

Planloven definerer sommerhusområder som områder, der i en bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse, mens landzoner er de områder, der ikke er omfattet af by- eller sommerhusområder.[2] Den anden sag i 2019 drejede sig om netop denne sondring, og nævnet fandt, at området ikke var et sommerhusområde i planlovens § 34's forstand.[1] Lov om Planklagenævnet fastslår, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og at de kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.[3] Kilderne indeholder ikke oplysninger om, hvordan myndighederne har brugt afgørelsen senere.

Fra kilderne

Planklagenævnet finder ikke, at der er baggrund for at genoptage sagen. [1]
Det er desuden uden betydning for en sag om fristoverskridelse, om klageren vil kunne få medhold i sagen, hvis den realitetsbehandles. [1]
Nævnets afgørelse i den anden sag kan derfor ikke begrunde en genoptagelse. [1]

Kilder

  1. Afgørelse i klagesag om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af sommerhus og garage på [vejnavn1], Ranum, sagsnr. NMK-31-02482 dommen · 17. september 2019
  2. Planloven § 34 lovbestemmelse · 21. april 2018
  3. Lov om planklagenævnet § 3 lovbestemmelse · 21. december 2016