Udgift til fjernaflæsning af målere kunne ikke tages med i varmeregnskab
Spørgsmålet var, om et påstået varmetab og en udgift på 2.375 kr. til ForsynOmeter kunne godkendes i et varmeregnskab. Nævnet fandt intet grundlag for at tilsidesætte regnskabet, men udgiften skulle udgå og tilbagebetales til lejerne.
Sagen
Ejendommen i København havde et fjernvarmeregnskab for perioden 1. marts 2022 til 28. februar 2023 [1]. Regnskabet blev omdelt i ejendommen i april 2023, og beboerrepræsentationen gjorde indsigelse mod det [1]. Beboerrepræsentationen mente, at der måtte være et varmetab, fordi ejendommens samlede varmeforbrug var faldet, mens det målte radiatorforbrug var steget. Den pegede desuden på et tidligere tomgangslejemål som en mulig årsag [1]. Indsigelsen gjaldt også en udgift på 2.375,00 kr. til ForsynOmeter, som indgik i regnskabet [1]. Udlejer, et selskab, indbragte sagen for Huslejenævnet [1]. Målerfirmaet ISTA forklarede beregningen, og udlejeren oplyste, at ForsynOmeter er en udgift i forbindelse med fjernaflæsning af målere og energistyring [1].
Spørgsmålet
Skulle huslejenævnet tilsidesætte varmeregnskabet på grund af et påstået varmetab? Og kunne udgiften til ForsynOmeter medtages i regnskabet [1][2]?
Resultatet
Huslejenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet i øvrigt [1]. Nævnets flertal fandt, at udgiften på 2.375,00 kr. til ForsynOmeter ikke kunne medtages, og at udlejer skulle tilbagebetale de opkrævede beløb til lejerne inden for tre måneder [1]. Lejerne fik dermed medhold i denne post, mens udlejer fik medhold i resten af regnskabet [1]. Afgørelsen blev truffet med stemmeflertal, og et nævnsmedlem ville ikke have pålagt tilbagebetaling [1].
Rettens begrundelse
Nævnet behandlede sagen efter lejelovens kapitel 7 og fandt, at fristerne i §§ 75 og 77 og formalia i § 73 var overholdt [1][4][5]. Efter § 77 skal en indsigelse angive, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes [2]. Nævnet gennemgik regnskabet og fandt, at udgifterne var dokumenteret, og at målerfirmaet havde eftergået regnskabet uden at finde fejl [1]. Der var ikke grundlag for at antage, at ejendommen havde et varmetab, der kunne begrunde at tilsidesætte regnskabet [1]. Tomgangslejemålet havde deltaget i varmeudgifterne på linje med de øvrige lejemål, så nævnet fandt ikke, at det øgede de andre lejeres udgifter [1]. Om ForsynOmeter lagde flertallet vægt på, at der ikke er hjemmel til opkrævningen i lejeloven. Flertallet henviste til lejelovens § 72, stk. 3-5, modsætningsvist [1][6]. Et nævnsmedlem mente, at udgiften kunne medtages [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan et huslejenævn kan vurdere en enkelt post i et varmeregnskab. Den tager udgangspunkt i, at lejeloven skal give hjemmel til en udgift, før den kan indgå i et forbrugsregnskab [1][6]. Afgørelsen rækker efter analysens vurdering kun til den konkrete ejendom, den konkrete udgift og de konkrete oplysninger, som nævnet havde. Den er truffet med stemmeflertal, og et medlem var uenig [1]. Efter analysens vurdering afgør den ikke, hvordan andre fjernaflæsnings- eller energistyringssystemer skal behandles i andre sager, fordi det afhænger af den konkrete vurdering. Afgørelsen kan indbringes for ankenævnet inden for fire uger, så den er ikke nødvendigvis endelig [1]. Den afgør heller ikke spørgsmålet om varmetab endeligt, fordi nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at antage et varmetab, men det var en vurdering af de foreliggende oplysninger [1]. Læserne bør derfor ikke tage afgørelsen som en generel regel for andre ejendomme.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er selve afgørelsen fra Huslejenævnet, og den gengiver de bestemmelser, den bygger på. Lejeloven § 77 giver lejeren ret til at gøre indsigelse mod et forbrugsregnskab inden for en frist, og den skal angive, hvilke punkter der er indsigelse mod [2]. Lejelovens § 75 og § 73 handler om fristen for at sende regnskabet og om oplysninger, der skal stå i det [4][5]. Lejelovens § 72 fastlægger, hvilke udgifter der må indgå i varmeregnskabet [6]. Lejelovens § 194 pålægger udlejeren at give skriftlig meddelelse til beboerrepræsentationen inden for to uger, når en afgørelse giver en lejer medhold [3]. Andre kilder i materialet om andre emner er ikke medtaget.
Fra kilderne
Der ses i sagen ikke grundlag for at antage, at ejendommen er behæftet med et varmetab, der kan begrunde en tilsidesættelse af regnskabet. [1]
Nævnets flertal har lagt vægt på, at der ikke er hjemmel til opkrævning heraf i henhold til lejeloven [1]
Indsigelsen skal indeholde oplysning om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. [2]
Kilder
- Huslejenævnet, sag 2023-0263894: Lejens størrelse - indeksfinansieret boligbyggeri — Københavns Kommune dommen · 25. marts 2025
- Lejeloven § 77 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Lejeloven § 194 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Lejeloven § 75 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Lejeloven § 73 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Lejeloven § 72 lovbestemmelse · 23. marts 2022