Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En dommer med paryk i en retssal i Nuuk rækker en medarbejder tre lønkuverter og skubber samtidig en æske lommetørklæder væk, mens farverige huse og et isbjerg ses gennem vinduet.

Uberettiget bortvisning fra et departement i Grønland: løn ja, tortgodtgørelse nej

Retten i GrønlandArbejde og overenskomstSag om godtgørelse for uberettiget bortvisning fra arbejdsplads samt godtgørelse for tort 4. juni 2026

Spørgsmålet var, om et departement i Grønland uberettiget bortviste en medarbejder, og om medarbejderen havde ret til godtgørelse for tort. Retten fandt bortvisningen uberettiget og tilkendte tre måneders bruttoløn, men ingen tortgodtgørelse.

Læs hele dommen


Sagen

Lønmodtageren var ansat i et departement under Grønlands Selvstyre. Han kom for sent til en flyafgang i marts 2025 og gik hjem fra arbejde den 3. april 2025, efter et møde med sin chef, som han ifølge egen forklaring havde opfattet som et pres [1]. Han bad HR om hjælp og mediering, men parterne var uenige om, om et tilbud om mediering fra HR den 7. april 2025 nåede frem til ham, fordi det var sendt via et internt system [1]. Departementet bortviste ham den 22. april 2025 og opkrævede en halv månedsløn. Lønmodtageren krævede løn i 12 måneder og 50.000 kr. i godtgørelse for tort [1].

Spørgsmålet

Retten skulle tage stilling til, om bortvisningen var berettiget, og om lønmodtageren havde krav på løn i opsigelsesperioden eller på godtgørelse efter funktionærloven. Retten skulle også vurdere, om forløbet kunne give ret til tortgodtgørelse [1].

Resultatet

Retten fandt, at bortvisningen var uberettiget. Departementet skal betale 98.662,20 kr., svarende til tre måneders bruttoløn, med procesrente fra 8. maj 2025 [1]. Lønmodtageren fik ikke medhold i godtgørelse efter funktionærloven eller i tortgodtgørelse, og Departementet blev frifundet for tortkravet [1].

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at lønmodtageren ved mails af 6. og 7. april 2025 til HR havde bedt om hjælp til mediering og givet meddelelse om sin udeblivelse og årsagen hertil [1]. Herefter fandt retten, at han ikke ved at tage hjem den 3. april og ved manglende fremmøde den 4. og 7. april 2025 groft havde misligholdt sine pligter, og bortvisningen var derfor uberettiget [1]. Retten fandt, at tilbuddet om mediering ikke kunne føre til et andet resultat, fordi lønmodtageren selv skulle kontakte den leder, mediationen skulle ske med, samme dag [1].

Om godtgørelse efter funktionærloven lagde retten vægt på, at anciennitet ikke bevares ved stillingsskift, medmindre der er en særlig aftale. Aftalen om lønanciennitet fra 1. juli 2024 blev ikke anset for en aftale om ansættelsesanciennitet, så anciennitet blev regnet fra 1. november 2024 [1]. Da lønmodtageren ikke havde været ansat i mindst et år, var han ikke berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3. Han havde dog krav på løn i opsigelsesperioden, som retten fastsatte til tre måneder [1].

Om tort fandt retten, at forløbet fra 31. marts til 22. april 2025 og belastningen ved den uberettigede bortvisning ikke var en krænkelse, der kunne begrunde tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1 [1][3].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en bortvisning kan blive underkendt, selv når medarbejderen har udeblevet fra arbejde i flere dage, hvis retten finder, at medarbejderen har givet meddelelse om årsagen [1]. Retten lagde vægt på hele forløbet, herunder medarbejderens henvendelser til HR og det tilbudte mediationsmøde, og ikke kun på fraværet som sådant [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen dog ikke videre end den konkrete sag, og den er truffet af én dommer.

Dommen tager ikke udtrykkeligt stilling til påstanden om sagsbehandlingsfejl ved partshøringen, da begrundelsen ikke drøfter den [1]. Retten fastsatte løn til tre måneder, men dommen angiver ikke en generel regel om, at tre måneder er et loft, og den afgør ikke gyldigheden af et kontraktligt loft, som departementet havde gjort gældende [1]. Efter analysens vurdering viser dommen også, at en belastning ved selve bortvisningen ikke uden videre giver ret til tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven, men det afhænger af en samlet vurdering af forløbet [1][3].

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen gengiver funktionærlovens § 4, stk. 1 og 3, om godtgørelse ved uberettiget bortvisning, og erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, om godtgørelse for tort [1]. Lovteksten i funktionærloven § 4 handler om funktionærens uberettigede fratræden og arbejdsgiverens ret til erstatning, og den indeholder en regel om mindst en halv måneds løn ved ulovlig udeblivelse [2]. Departementets bortvisning byggede på ulovlig udeblivelse og krævede en halv månedsløn [1][2], men dommen drøfter ikke den halve månedsløn i sin begrundelse. Erstatningsansvarslovens § 26 [3] er den bestemmelse, retten brugte til at afvise tortkravet [1].

Fra kilderne

Den omstændighed, at Departementet ved mail af 7. april 2025 kl. 13.07 tilbød mediering, kan ikke føre til et andet resultat [1]
Sagsøger havde således den 22. april 2025 ikke været ansat i mindst 1 år og er derfor ikke berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3. [1]
I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn. [2]
Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort. [3]

Kilder

  1. Sag om godtgørelse for uberettiget bortvisning fra arbejdsplads samt godtgørelse for tort dommen · 4. juni 2026
  2. Funktionærloven § 4 lovbestemmelse · 30. august 2017
  3. Erstatningsansvarsloven § 26 lovbestemmelse · 5. september 2025