Tv-optagelser hos eksterne producenter og ophavsret
Sagen gjaldt, om tv-foretagenders optagelser hos eksterne producenter var omfattet af undtagelsen for efemere optagelser. Domstolen svarede, at tredjemands midler kan være omfattet, hvis tredjemand handler på foretagendets vegne eller under dets ansvar.
In English · En français · Auf Deutsch
Sagen
DR og TV2 Danmark er danske radio- og fjernsynsforetagender, og NCB er et copyrightselskab, der administrerer rettigheder til musikværker [1]. Tvisten drejede sig om optagelser, som DR og TV2 havde bestilt hos eksterne og retligt uafhængige tv-produktionsselskaber med henblik på førstegangsudsendelse [1]. Spørgsmålet var, om undtagelsen for efemere optagelser også omfattede disse optagelser, når de ikke blev foretaget af foretagendet selv [1]. DR og TV2 gjorde gældende, at det ikke burde have betydning, om optagelsen blev foretaget af egne ansatte på eget udstyr eller af en ekstern producent [1]. NCB gjorde derimod gældende, at optagelsen skulle være foretaget »ved hjælp af egne midler«, og at tredjemand skulle handle på foretagendets vegne og under dets ansvar [1].
Spørgsmålet
Retten skulle især afklare, om udtrykket »ved hjælp af egne midler« skal fortolkes efter dansk ret eller EU-retten [1]. Den skulle også tage stilling til, om tredjemand skal handle både på radio- og fjernsynsforetagendets vegne og under dets ansvar, eller om ét af forholdene er nok [1]. Endelig skulle retten opstille kriterier for, hvornår en optagelse hos en ekstern producent er omfattet af undtagelsen [1].
Resultatet
Domstolen fastslog, at »ved hjælp af egne midler« skal fortolkes selvstændigt og ensartet efter EU-retten [1]. Et radio- og fjernsynsforetagendes egne midler omfatter midler tilhørende enhver tredjemand, der handler på foretagendets vegne eller under dets ansvar [1]. Den nationale ret skal konkret vurdere, om tredjemand handlede på vegne af foretagendet eller i det mindste under dets ansvar [1]. Ved ansvarsvurderingen er det afgørende, at foretagendet over for tredjemand, herunder ophavsmænd, skal erstatte skade fra tredjemands handlinger og undladelser [1].
Rettens begrundelse
Domstolen tog udgangspunkt i, at ophavsmænd efter artikel 2 som udgangspunkt har eneret til reproduktion, mens artikel 5, stk. 2, litra d), giver medlemsstaterne en valgmulighed for efemere optagelser [1]. Bestemmelsen er inspireret af Bernerkonventionens artikel 11 bis, stk. 3, og EU-lovgiver har præciseret rækkevidden i 41. betragtning [1]. Fordi direktivet ikke henviser til national ret, skal »ved hjælp af egne midler« fortolkes selvstændigt og ensartet i EU [1]. Formålet er at harmonisere og undgå forskelle mellem medlemsstaterne [1]. Sprogversionerne af 41. betragtning er uenige om »og« eller »eller«, men en enkelt sprogversion kan ikke være afgørende [1]. Derfor må bestemmelsen læses i kontekst og efter formål [1]. Undtagelsen skal forbeholdes radio- og fjernsynsforetagender, og der skal være en tæt forbindelse til tredjemand [1]. Domstolen fandt, at de to forhold – at handle på foretagendets vegne eller under dets ansvar – er ligestillede alternativer [1]. »På vegne« dækker en direkte forbindelse uden selvstændig beføjelse, mens »under ansvar« dækker en mere indirekte forbindelse, hvor foretagendet er endeligt ansvarligt over for tredjemand [1]. Det er ikke afgørende, hvem der har den sidste kunstneriske eller redaktionelle beslutning [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering præciserer dommen, at undtagelsen for efemere optagelser ikke nødvendigvis kræver, at radio- og fjernsynsforetagendet selv fysisk foretager optagelsen [1]. Dommen gør det klart, at tredjemands midler kan sidestilles med foretagendets egne midler, hvis tredjemand handler på foretagendets vegne eller under dets ansvar [1]. Den rækker dermed et stykke ind i aftaleforhold, hvor produktion er outsourcet, men den afgør ikke den konkrete sag [1]. Det er den nationale ret, der skal vurdere, om den eksterne producent konkret handlede på vegne af eller under ansvar af radio- og fjernsynsforetagendet [1]. Dommen fastslår ikke, at alle optagelser hos eksterne producenter er omfattet [1]. Den siger heller ikke, at økonomiske eller redaktionelle forhold alene afgør spørgsmålet [1]. Efter analysens vurdering er det især ansvaret over for ophavsmænd og andre tredjemand, der bliver centralt, mens den kunstneriske kontrol ikke i sig selv er afgørende [1]. Dommen bør derfor læses som en fortolkningsramme, ikke som en færdig løsning for alle producentaftaler [1]. Den siger ikke noget om andre undtagelser eller om erstatningens størrelse [1]. Det er ikke rådgivning.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er selve dommen, og kilde 2 er generaladvokatens forslag til afgørelse i samme sag [1][2]. Forslaget gengiver de samme præjudicielle spørgsmål og beskriver, at den danske ophavsretslovs § 31 ikke udtrykkeligt gentager betingelsen om »egne midler« [2]. Det fremgår af det gengivne uddrag, at den danske lovgiver ved gennemførelsen gik ud fra, at § 31 allerede dækkede undtagelsen, og at der ikke blev taget stilling til 41. betragtning [2]. Dommen bygger på artikel 5, stk. 2, litra d), og 41. betragtning i direktiv 2001/29 samt på Bernerkonventionens artikel 11 bis, stk. 3 [1]. Domstolen henviser udtrykkeligt til generaladvokatens punkt 87 og tilslutter sig, at den endelige kunstneriske eller redaktionelle beslutning ikke er afgørende [1]. Det gengivne uddrag af forslaget viser ikke den fulde endelige anbefaling, så kilderne belyser ikke alle detaljer i generaladvokatens forslag [2]. Kilderne viser heller ikke, hvordan danske myndigheder senere har brugt dommen [1][2].
Fra kilderne
efemere optagelser af værker foretaget af radio- og fjernsynsforetagender ved hjælp af egne midler og til egne udsendelser [1]
et radio- og fjernsynsforetagendes egne midler omfatter midler tilhørende enhver tredjemand, der handler på radio- og fjernsynsforetagendets vegne eller under dette foretagendes ansvar. [1]
er det afgørende, at radio- og fjernsynsforetagendet over for tredjemand, herunder ophavsmænd, hvis rettigheder kan krænkes af en ulovlig optagelse af deres værk, er forpligtet til at erstatte enhver skade [1]
Derimod er det ikke afgørende, således som generaladvokaten har anført i punkt 87 i forslaget til afgørelse, hvem der har truffet den endelige kunstneriske eller redaktionelle beslutning [1]
Kilder
- Dom i sag C-510/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. april 2012. — DR og TV2 Danmark A/S mod NCB - Nordisk Copyright Bureau. dommen · 26. april 2012
- Forslag til afgørelse i sag C-510/10: Forslag til afgørelse fra generaladvokat V. Trstenjak fremsat den 17. januar 2012. — DR og TV2 Danmark A/S mod NCB - Nordisk Copyright Bureau. generaladvokatens forslag til afgørelse · 17. januar 2012