Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: I et kommunekontor drypper det fra loftet flere steder, og en omhyggelig medarbejder har fanget hver dråbe i hver sin beholder, mens en venlig inspektør holder en stor, samlet spand frem.

Tilsyn med, hvordan en kommune anmelder brud på persondatasikkerheden

DatatilsynetPersondata og overvågningTilsyn med anmeldelse af brud på persondatasikkerheden: Aalborg Kommune8. december 2020

Spørgsmålet var, om Aalborg Kommune anmeldte brud på persondatasikkerheden og dokumenterede dem, som databeskyttelsesforordningens artikel 33 kræver. Datatilsynet svarede, at kommunen overordnet set levede op til reglerne, men opfordrede den til at føre en samlet oversigt over brud.

Læs hele dommen


Sagen

Aalborg Kommune var blandt de offentlige myndigheder, som Datatilsynet i foråret 2019 valgte at føre tilsyn med efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven [1]. Tilsynet var skriftligt og fokuserede på, om kommunen anmelder brud på persondatasikkerheden efter artikel 33, stk. 1, og om den dokumenterer alle brud efter artikel 33, stk. 5 [1]. Kommunen sendte dokumentation for alle informationssikkerhedshændelser fra 25. maj 2018 til 8. marts 2019. I perioden var 189 hændelser registreret. Otte blev vurderet som rene sikkerhedshændelser, mens 181 blev betegnet som brud. Kommunen havde anmeldt 11 af bruddene til Datatilsynet og vurderede, at der ikke var pligt til at anmelde de øvrige 170 [1]. Kommunen redegjorde også for, hvordan den uddanner medarbejdere i håndteringen af brud [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om Aalborg Kommune havde anmeldt de brud på persondatasikkerheden, der skulle anmeldes, efter artikel 33, stk. 1 [1]. Datatilsynet skulle også vurdere, om kommunen dokumenterede alle brud efter artikel 33, stk. 5, og om uddannelsen af medarbejdere var passende [1].

Resultatet

Datatilsynet fandt, at Aalborg Kommunes behandling af personoplysninger overordnet set var i overensstemmelse med artikel 33 [1]. Tilsynet mente, at kommunen havde levet op til kravene om anmeldelse og dokumentation, og at uddannelsesaktiviteterne var passende [1]. Afgørelsen indeholder ingen sanktion. I stedet fik kommunen en henstilling om at føre en samlet, struktureret oversigt over alle brud [1].

Rettens begrundelse

Datatilsynet tog udgangspunkt i definitionen af et brud på persondatasikkerheden i artikel 4, nr. 12. Det er et sikkerhedsbrud, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger [1]. Efter artikel 33, stk. 1, skal den dataansvarlige anmelde brud til tilsynsmyndigheden uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer. Det gælder dog ikke, hvis det er usandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder [1]. Tilsynet tilsluttede sig kommunens vurdering af de otte hændelser, der ikke var brud. Det gjaldt også et repræsentativt udsnit af de 170 ikke-anmeldte brud, hvor risikoen fandtes usandsynlig [1]. Derfor fandt tilsynet ikke grundlag for at konkludere, at der var brud, der burde have været anmeldt [1].

Om dokumentation viste afgørelsen til artikel 33, stk. 5. Den kræver dokumentation af de faktiske omstændigheder, virkninger og afhjælpende foranstaltninger [1]. Der stilles ingen specifikke formkrav, men Datatilsynet nævnte en række punkter, som dokumentationen skal kunne vise, herunder begrundelsen for ikke at anmelde et brud [1]. Tilsynet vurderede, at kommunens dokumentation var tilstrækkelig. Om uddannelse henviste afgørelsen til artikel 32, stk. 1, og fandt, at kommunen havde gennemført passende aktiviteter, selv om tilsynet ikke havde set hele uddannelsesmaterialet [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan Datatilsynet i en konkret tilsynssag vurderede en kommunes håndtering af brud på persondatasikkerheden [1]. Den tyder på, at en myndighed kan have mange registrerede hændelser uden at skulle anmelde dem alle, når det er usandsynligt, at bruddene indebærer en risiko for personers rettigheder [1]. Afgørelsen er dog et tilsyn med én kommune i en bestemt periode. Den er ikke en domstols afgørelse af et søgsmål. Efter analysens vurdering siger den ikke generelt, hvor grænsen for risiko præcist går, og den afgør ikke, hvordan andre dataansvarlige skal indrette deres registrering. Den kan derimod ses som et eksempel på de forventninger, Datatilsynet stillede, særligt om en struktureret oversigt over alle brud [1]. Tilsynets konklusioner bygger på en stikprøve og på kommunens egen dokumentation, hvilket afgørelsen selv fremhæver [1]. Den tager ikke stilling til, hvordan lignende forhold vil blive vurderet i andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen er Datatilsynets egen afgørelse i tilsynssagen mod Aalborg Kommune. Den gengiver selv definitionen i artikel 4, nr. 12, og bestemmelserne i artikel 32, stk. 1, og artikel 33, stk. 1 og 5 [1]. En anden sag, som kilderne omtaler, handlede om, at Guldborgsund Kommune var tiltalt for at have undladt at anmelde et brud på persondatasikkerheden og ikke at have underrettet den registrerede korrekt. Kommunen erkendte sig skyldig i hovedforholdet, og retten fastsatte en bøde på 50.000 kr. [2]. Den sag er en straffesag mod en anden kommune med et andet forløb, og den siger intet om Aalborg Kommunes forhold. Sammenligningen viser kun, at en manglende anmeldelse i andre sager har haft andre konsekvenser [2].

Fra kilderne

Aalborg Kommunes behandling af personoplysninger overordnet set er tilrettelagt og udført i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 33. [1]
Foretages anmeldelsen til tilsynsmyndigheden ikke inden for 72 timer, skal den ledsages af en begrundelse for forsinkelsen. [1]
at kommunen fremadrettet er langt mere opmærksom på fordelen ved at have en samlet struktureret oversigt over alle brud på persondatasikkerheden og eventuelle informationssikkerhedshændelser [1]

Kilder

  1. Tilsyn med anmeldelse af brud på persondatasikkerheden: Aalborg Kommune dommen · 8. december 2020
  2. Tiltale for som dataansvarlig at have undladt at anmelde et brud på persondatasikkerheden jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 33, jf. databeskyttelseslovens § 41, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. stk. 6, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 4, litra a, jf. stk. 9. Påstand om erstatning anden afgørelse med lignende indhold · 8. april 2022