Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En udlejer med flyverbriller ankommer i en hjemmelavet tidsmaskine med baglæns snurrende urvisere og rækker en lejer en kuvert, mens kalenderbladene flyver baglæns af væggen.

Tilbagevirkende lejeforhøjelse for stigende skatter og afgifter i en udlejet ejendom

Huslejenævnet, Gentofte KommuneBolig og naboerHuslejenævnet, sag EMN-2023-0449821. marts 2025

Spørgsmålet var, om udlejer kunne opkræve en forøgelse af ejendommens skatter og afgifter med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Nævnet godkendte opkrævningen, fordi varslingen var sendt inden for fristen i lejelovens § 46, stk. 3.

Læs hele dommen


Sagen

Ejendommen i Gentofte Kommune består af en boligbygning med 18 helårsboliger og en garagebygning. Udlejer varslede i et brev af 28. april 2023 en lejeforhøjelse som følge af stigende skatter og afgifter. Forhøjelsen skulle træde i kraft 1. september 2023 og have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 [1]. Beboerrepræsentationen gjorde på lejernes vegne indsigelse mod den tilbagevirkende del, fordi den ikke var varslet på noget tidspunkt [1]. Udlejer svarede, at systemet hviler på, at skatter og afgifter kan varsles tilbagevirkende, og at ejendommens ejer først kender årets tal et stykke inde i året [1]. Da beboerrepræsentationen fastholdt indsigelsen, indbragte udlejer sagen for huslejenævnet den 5. juli 2023 [1]. Beboerrepræsentationen blev hørt, men fremkom ikke med bemærkninger [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om udlejer kunne opkræve den varslede skatte- og afgiftsforhøjelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 [1]. Spørgsmålet var også, om varslingen opfyldte lovens krav, og om fristerne for indsigelse og indbringelse var overholdt [1].

Resultatet

Nævnet godkendte udlejers opkrævning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 og opkrævningen pr. 1. september 2023 [1]. Udlejer fik dermed medhold, og beboerrepræsentationens indsigelse førte ikke til, at forhøjelsen blev underkendt [1].

Rettens begrundelse

Nævnet fandt, at udlejers varsling opfyldte gyldighedsbetingelserne i lejelovens § 46, stk. 4. Kravet var skriftligt, indeholdt en beregning af lejens ændring og oplyste lejerens adgang til at gøre indsigelse [1][2]. Nævnet lagde til grund, at indsigelsen alene angik tidspunktet for opkrævningen, og at selve udgiftsberegningen og stigningen ikke var omtvistet [1]. Hjemlen til tilbagevirkende kraft fulgte af lejelovens § 46, stk. 3, 2. pkt., hvorefter udlejer kan kræve forhøjelsen fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet fremsættes senest fem måneder efter [1][2]. Da varslingen var sendt og modtaget 28. april 2023, lå den inden for fristen [1]. Den almindelige varselsfrist på tre måneder i § 46, stk. 3, 1. pkt., var overholdt for opkrævningen pr. 1. september 2023 [1]. Nævnet fremhævede, at den særskilte hjemmel til tilbagevirkende kraft ikke forudsætter anden varsling end det, bestemmelsen selv fastsætter [1]. Nævnet kontrollerede også af egen drift, at indsigelsen og sagens indbringelse var rettidige efter § 46, stk. 5 [1][2].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan lejelovens § 46, stk. 3, anvendes ved skatte- og afgiftsforhøjelser i udlejede boliger. Den tilbagevirkende ret til at kræve forhøjelsen er knyttet til, at kravet fremsættes senest fem måneder efter det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen [1][2]. Afgørelsen tyder på, at en varsling, der er sendt inden for denne frist, kan opkræves med tilbagevirkende kraft, selv om lejerne ikke er varslet om den tilbagevirkende del på et tidligere tidspunkt [1]. Det er dog analysens vurdering, at afgørelsen primært rækker til den konkrete situation: en ejendom med beboerrepræsentation, en varsling i april og en indsigelse, der alene angik tidspunktet. Nævnet tog ikke stilling til, om udgiftsposterne var korrekte, fordi det ikke var omtvistet [1]. Afgørelsen siger heller ikke noget om, hvordan forhøjelsen skal fordeles mellem lejemålene, da fordelingsreglerne i § 46, stk. 2, ikke er behandlet i sagen [1][2]. Nævnets afgørelse kan indbringes for boligretten, men kilderne oplyser ikke, om en sådan sag er anlagt [1][5].

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er i kilderne en afgørelse fra huslejenævnet, ikke fra en domstol, og den gengiver lejelovens regler om skatte- og afgiftsforhøjelser [1]. Kilde 2 er lejelovens § 46, som nævnet anvendte, og kilde 3 viser, at de samme regler også gælder for nye eller forøgede afgifter til blandt andet vand, el og renovation samt visse bidrag til det offentlige [2][3]. Kilde 4 angiver, at uenighed om lejeregulering afgøres af huslejenævnet [4]. Kilde 5 indeholder fristen på fire uger for at indbringe nævnets afgørelse for boligretten [5]. Kilderne indeholder ikke oplysninger om, hvordan danske myndigheder har brugt afgørelsen i senere sager.

Fra kilderne

Nævnet bemærker, at den særskilte lovhjemmel til opkrævningen med tilbagevirkende kraft ikke forudsætter anden varsling end hvad, der følger af bestemmelsen. [1]
Lejeforhøjelsen kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt. [2]
Hjemlen til opkrævning med tilbagevirkende kraft følger direkte af lejelovens § 46, stk. 3, 2. pkt., hvorefter udlejer kan kræve skatte- og afgiftsforhøjelsen med virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen. [1]

Kilder

  1. Huslejenævnet, sag EMN-2023-04498: Skatter, afgifter, lejeforhold mv. i private boliger — Gentofte Kommune dommen · 21. marts 2025
  2. Lejeloven § 46 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  3. Lejeloven § 47 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  4. Lejeloven § 52 lovbestemmelse · 23. marts 2022
  5. Lov om boligforhold § 88 lovbestemmelse · 23. marts 2022