Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En embedsmand deler en skolehave i to med en snor, så en lille gravemaskine venter på den nordlige side, mens grøntsagerne på den sydlige side står fredet under glasklokker, og en snegl kravler midt hen over linjen.

Skolehaver ved en københavnsk park udtages af fredningen i den nordlige ende

Natur- og MiljøklagenævnetBolig og naboerDelafgørelse i sag om fredning af [...] med tilstødende områder - [...]8. juli 2011

Spørgsmålet var, om skolehaver ved en københavnsk park skulle være med i en fredning, og om de kunne bebygges med institutioner. Natur- og Miljøklagenævnet udtog den nordlige del af skolehaverne af fredningen, mens den sydlige del forblev fredet uden mulighed for institutionsbyggeri.

Læs hele dommen


Sagen

Fredningsnævnet for København fredede i 2010 en københavnsk park med tilstødende arealer. Fredningen omfattede også skolehaver i Københavns Kommune. Skolehaverne dyrkes og bruges til pædagogiske formål, er hegnede og ikke offentligt tilgængelige, og de består af to adskilte områder med en offentlig sti imellem [1]. Baggrunden var, at Danmarks Naturfredningsforening ønskede at sikre et rekreativt, grønt område med bedre offentlig adgang og at imødegå en trussel om kommunalt institutionsbyggeri fra tilstødende arealer. Kommunen havde afvist at inddrage skolehaverne i den fælles fredningssag, og foreningen rejste derfor en supplerende sag [1]. Fredningsnævnet fastsatte, at området kan bebygges med offentlig institution, og at det kan holdes hegnet, så længe det bruges til pædagogiske formål [1]. Senere gav nævnet dispensation til en adgangsvej til en børneinstitution. Foreningen og en anden part påklagede dispensationen til Natur- og Miljøklagenævnet [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om de nordlige skolehaver skulle blive i fredningen, og om den sydlige del kunne fredes uden mulighed for institutionsbyggeri. Nævnet skulle også tage stilling til den dispensation, der var meddelt til en adgangsvej [1].

Resultatet

Nævnet udtog de nordlige skolehaver af fredningen og ophævede fredningsnævnets dispensation, fordi det ansøgte herefter ikke krævede dispensation. Den sydlige del blev i fredningen uden mulighed for institutionsbyggeri. Nævnet gav dermed delvist medhold til både kommunen, der ville kunne bruge den nordlige del, og foreningen, der ville have området fredet uden bebyggelse [1].

Rettens begrundelse

Nævnet afvejede fredningsinteresserne i området mod kommunens interesse i at råde over samme område. Det lagde vægt på kommunens oplysning om, at det fortsat har behov for at kunne opfylde offentlige serviceforpligtelser, og på de begrænsede alternative byggemuligheder i området [1]. Nævnet fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at inddrage de nordlige arealer i fredningen. Det fandt heller ikke, at området skulle fredes med en særlig bestemmelse om senere bebyggelse med offentlig institution [1]. Den sydlige del forblev i fredningen uden mulighed for institutionsbyggeri [1]. Om dispensationer fremgår det af naturbeskyttelsesloven, at fredningsnævnet kan give dispensation fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål [2]. Fordi de nordlige arealer blev udtaget, kunne den ansøgte adgangsvej ifølge nævnet ske uden dispensation, og nævnet ophævede derfor den tidligere dispensation [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at nævnet ved en fredning kan afveje fredningens formål mod en kommunes interesse i at bygge til offentlige opgaver. Vurderingen bygger på kommunens oplysning om, at de nordlige arealer var tilstrækkelige til at dække behovet for offentlig service, og på de begrænsede alternative byggemuligheder i området [1]. Afgørelsen rækker efter analysens vurdering ikke længere end de konkrete forhold i denne sag. Den siger ikke generelt, hvordan fredninger skal afgrænses, og den afgør ikke, hvilke bygninger der må opføres i andre områder. Det er desuden en delafgørelse, og der er endnu ikke truffet endelig afgørelse om fredningens afgrænsning og indhold [1]. Kilderne beskriver ikke, hvordan dispensationsreglen har været anvendt i andre sager, og efter analysens vurdering giver afgørelsen ikke grundlag for at forudsige udfaldet af andre fredningssager [2].

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, og den henviser til naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, der giver fredningsnævnet mulighed for at dispensere fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål [2]. En anden afgørelse fra samme nævn om fredning af Grøndalen med tilstødende områder fra 31. januar 2013 omtales i kilderne med, at den nordlige del af Skolehaverne også blev udtaget af fredningen, mens den sydlige del forblev i fredningen [3]. Kilden beskriver ikke den nærmere begrundelse i den sag, så sammenhængen er alene på det konkrete udfald [3].

Fra kilderne

Fredningsnævnet finder imidlertid, at Københavns Kommunes mulighed for anvendelse af området til institutioner bør tilgodeses. [1]
Et enigt Natur- og Miljøklagenævnet finder, at matr.nr. [...2] og matr.nr. [...3]bør udgå af fredningen, hvorimod den sydlige del af [...]ne skal forblive i fredningen uden mulighed for institutionsbyggeri. [1]
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. [2]

Kilder

  1. Delafgørelse i sag om fredning af [...] med tilstødende områder - [...] dommen · 8. juli 2011
  2. Naturbeskyttelsesloven § 50 lovbestemmelse · 3. oktober 2009
  3. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2013 i sagen om fredning af Grøndalen med tilstødende områder i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 31. januar 2013