Taxaselskab indstillet til bøde for at gemme kundeoplysninger for længe
Spørgsmålet er, om et taxaselskab må gemme kunders telefonnumre og taxature i fem år, når navnene slettes efter to år. Datatilsynet indstiller selskabet til en bøde på 1,2 mio. kr., og en eventuel straf skal afgøres af en domstol.
Sagen
Datatilsynet var i efteråret 2018 på tilsyn hos taxaselskabet Taxa 4x35. Selskabet oplyste, at kundernes oplysninger anonymiseres efter to år, fordi der så ikke længere er behov for at identificere kunden [1]. Det var dog kun kundens navn, der blev slettet efter to år, mens telefonnummeret først blev slettet efter fem år [1]. Med telefonnummeret kan taxaturene, herunder opsamlings- og afleveringsadresser, stadig henføres til en fysisk person [1]. På tilsynstidspunktet var der registreret oplysninger om 8.873.333 personhenførbare taxature, som var ældre end to år [1]. Selskabet begrundede opbevaringen med, at telefonnummeret er nøglen til systemets database og er nødvendigt for produkt- og forretningsudvikling [1].
Spørgsmålet
Datatilsynet skulle tage stilling til, om taxaselskabet måtte opbevare kundernes telefonnumre og taxature i fem år, når oplysningerne ikke var nødvendige længere end to år. Datatilsynet skulle også vurdere, om sagen skulle indstilles til en bøde efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) [1].
Resultatet
Datatilsynet indstiller taxaselskabet til en bøde på 1,2 mio. kr. for manglende sletning [1]. Selskabets begrundelse for at beholde telefonnumrene fik ikke medhold hos Datatilsynet [1]. Datatilsynet politianmelder sagen, og politiet skal undersøge, om der er grundlag for en sigtelse; en eventuel bøde afgøres af en domstol [1].
Rettens begrundelse
Datatilsynet vurderede, at telefonnummeret gør taxaturene personhenførbare, og at oplysningerne derfor er personoplysninger omfattet af reglerne [1]. Et grundprincip er, at man kun må behandle de oplysninger, man har brug for, og at oplysninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige, ifølge Datatilsynets direktør [1]. Taxaselskabet anførte, at telefonnummeret er nøglen i databasen og er nødvendigt for produkt- og forretningsudviklingen [1]. Datatilsynet fandt, at en slettefrist ikke kan fastsættes tre år længere end nødvendigt, blot fordi systemet gør det besværligt at efterleve reglerne [1]. Datatilsynets direktør begrundede indstillingen med, at der er tale om meget store mængder personoplysninger, der er blevet gemt uden et sagligt formål [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser teksten, hvordan Datatilsynet ser på sletning af personoplysninger i en virksomheds database [1]. Datatilsynet mener, at en virksomhed ikke uden videre kan beholde oplysninger længere end nødvendigt, blot fordi systemet gør det besværligt at efterleve reglerne [1]. Dette er Datatilsynets synspunkt og ikke en afgørelse fra en domstol, og efter analysens vurdering kan kilde 1 ikke bruges til at sige, hvordan en domstol vil se på det [1]. Kilde 2 gengiver ikke, om retten tog stilling til databasebegrundelsen [2]. Kilden nævner kun, at det ikke var bevist, at oplysningerne blev brugt til produkt- og forretningsudvikling med økonomisk fordel eller undgået tab; det er en konstatering og ikke en begrundelse for afgørelsen [2]. Efter analysens vurdering viser kilde 2, at telefonnumre med opsamlingsadresse kan være personoplysninger, og at der i den konkrete sag blev udmålt en bøde på 100.000 kr. [2]. Efter analysens vurdering rækker det ikke længere end de konkrete forhold, og kilde 2 vedrører overskridelse af slettefrister for telefonnumre [2]. Teksten siger ikke generelt noget om andre taxaselskaber eller andre virksomheder, og den afgør ikke, hvordan den igangværende sag ender hos politi og domstol [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er Datatilsynets beskrivelse af indstillingen og den videre proces, hvor politiet først undersøger sagen, og en eventuel bøde afgøres af en domstol [1]. Kilde 2 synes at handle om samme forhold, med samme antal taxature (8.873.333) og telefonnumre opbevaret i fem år, og beskriver en dom, hvor bøden blev sat til 100.000 kr. efter en nedsættelse på grund af sagens længde [2]. Retten fandt i kilde 2, at bøden normalt skulle udmåles til omkring 300.000 kr. [2]. Kilde 2 nævner ikke Datatilsynets indstilling på 1,2 mio. kr., så forholdet mellem de to afgørelser er ikke beskrevet i kilderne [2].
Fra kilderne
Det er imidlertid kun kundens navn, der slettes efter de to år - men ikke kundens telefonnummer. [1]
Efter Datatilsynets opfattelse kan man imidlertid ikke fastsætte en slettefrist, som er tre år længere end nødvendigt, blot fordi virksomhedens system gør det besværligt at efterleve reglerne i databeskyttelsesforordningen [1]
Telefonnumre, herunder med opsamlingsadresse, er personoplysninger, når de er henførbare til fysiske personer. [2]
Kilder
- Datatilsynet indstiller taxaselskab til bøde på 1,2 mio. kr. dommen · 25. marts 2019
- Tiltale for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv. anden afgørelse med lignende indhold · 6. januar 2023