Har en bankkunde ret til at kende navnene på ansatte, der har set hans kundeoplysninger?
Spørgsmålet var, om en registreret efter databeskyttelsesforordningen kan få at vide, hvilke ansatte i banken der har tilgået hans kundeoplysninger. Generaladvokaten foreslog, at bestemmelsen ikke giver ret til at få identiteten på ansatte, der har handlet under bankens instruks.
Sagen
Klageren var både kunde og ansat i en bank. I 2014 fandt han ud af, at hans kundeoplysninger var blevet tilgået i perioden fra november til december 2013. Banken havde i forbindelse med en intern undersøgelse af en anden kundes forhold, der kunne give anledning til en interessekonflikt med klageren, undersøgt hans oplysninger. Banken afskedigede klageren, og han bad i 2018 banken om at oplyse navnene på de ansatte, der havde tilgået oplysningerne, samt formålet med behandlingen. Banken oplyste formålet, men afviste at oplyse navnene. Den mente, at retten til indsigt ikke omfatter daglige fortegnelser eller interne protokoller over medarbejdernes adgang til kundesystemet [1]. Klageren klagede til datatilsynet, som afviste hans anmodning. Sagen endte ved den finske forvaltningsdomstol, som forelagde spørgsmål for EU-Domstolen [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, har ret til at få at vide, hvilke ansatte i banken der har behandlet hans personoplysninger. Den forelæggende ret spurgte også, om det har betydning, at banken er en reguleret virksomhed, og at klageren både var ansat og kunde [1].
Resultatet
Generaladvokaten foreslog, at artikel 15 finder anvendelse på anmodninger indgivet efter den 25. maj 2018, men at bestemmelsen ikke giver den registrerede ret til at få kendskab til identiteten på de ansatte, der har tilgået hans oplysninger under den dataansvarliges myndighed og efter instruks [1]. Forslaget går imod klagerens krav om at kende navnene. Det peger dog på, at tilsynsmyndigheden kan vurdere sagen som mægler mellem de modstridende interesser [1]. Kilden er et forslag til afgørelse, ikke en endelig dom, og den danske stat var ikke part [1].
Rettens begrundelse
Generaladvokaten skelnede mellem de personoplysninger, den registrerede har ret til at få adgang til, og den information om behandlingen, som artikel 15, stk. 1, litra a) til h), giver ret til. Den information skal ifølge forslaget “ikke forveksles med dennes personoplysninger som omhandlet i samme forordnings artikel 4, nr. 1)” [1]. Identiteten på de ansatte blev derfor ikke anset for en personoplysning om klageren [1]. Herefter vurderede generaladvokaten, om de ansatte var modtagere efter artikel 4, nr. 9, og dermed omfattet af artikel 15, stk. 1, litra c). Han svarede nej for ansatte, der handler under den dataansvarliges ansvar og instrukser, og begrundede det med, at de ikke er “modtagere” [1]. Efter forslaget kan en illoyal medarbejder, der handler på eget initiativ, derimod betragtes som modtager [1]. Generaladvokaten henviste til, at registrerede kan henvende sig til databeskyttelsesrådgiveren eller tilsynsmyndigheden, og at forordningen ikke kræver, at ansattes identitet stilles til rådighed for kunden [1]. Fortegnelser over behandlingsaktiviteter efter artikel 30 er ikke nævnt i artikel 15, og deres formål er primært tilsyn [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser forslaget, at en registreret efter databeskyttelsesforordningen ikke uden videre kan få navnene på de medarbejdere, der har set hans kundeoplysninger. Retten i artikel 15 handler om oplysninger om behandlingen, såsom formål, kategorier og klagemuligheder, og ikke om identiteten på de personer i organisationen, der har arbejdet under den dataansvarliges instrukser [1]. Efter analysens vurdering rækker synspunktet kun så langt, at det gælder ansatte, der handler på bankens vegne. Hvis en medarbejder handler på eget initiativ og ulovligt, kan udfaldet efter analysens vurdering blive et andet, da generaladvokaten selv peger på den mulighed [1]. Forslaget er ikke bindende, og kilderne viser ikke, at Domstolen har fulgt det. Kilderne viser heller ikke, hvordan en senere afgørelse om logoplysninger forholder sig til denne sag [3][5]. Vurderingen gælder den situation, der er beskrevet i sagen, og den siger ikke noget om andre sektorer, hvor særlige regler kan gælde.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er generaladvokatens forslag til afgørelse, og kilde 2 er samme tekst. Kilden drejer sig om artikel 15, stk. 1, artikel 4, nr. 1 og 9, artikel 29 og artikel 30 i databeskyttelsesforordningen [1][2]. Kilde 3 og 5 handler om indsigt i logs. Kilde 3 siger, at logoplysninger om adgang til personoplysninger er omfattet af retten til indsigt, herunder datoer og formål for søgninger [3]. Kilde 5 nævner en afgørelse fra EU-Domstolen den 22. juni 2023 om indsigt i logs [5]. Kilderne nævner ikke sagsnummer og siger ikke, om det er samme sag. Kilde 4 handler om, at Datatilsynet kritiserede et pengeinstituts håndtering af en anmodning om indsigt i logfiler [4]. Kilderne viser ikke, om Domstolen fulgte generaladvokatens forslag.
Fra kilderne
Den information, der skal meddeles den registrerede i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a)-h), må følgelig ikke forveksles med dennes personoplysninger som omhandlet i samme forordnings artikel 4, nr. 1). [1]
begrebet modtager ikke omfatter ansatte hos en juridisk person, som ved at benytte dennes IT-system tilgår en kundes personoplysninger på vegne af dennes ledelsesorganer. [1]
logoplysninger om adgang til personoplysninger er omfattet af retten til indsigt, herunder datoer og formål for søgninger [3]
Kilder
- Forslag til afgørelse i sag C-579/21: Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 15. december 2022. — Sag anlagt af J.M. dommen · 15. december 2022
- Forslag til afgørelse i sag C-579/21: Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 15. december 2022. — Sag anlagt af J.M. generaladvokatens forslag til afgørelse · 15. december 2022
- Den juridiske vejledning A.A.6.3.1: A.A.6.3.1 Indsigtsretten dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 1. juli 2026
- Pengeinstitut får kritik for håndtering af indsigtsanmodning dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 28. maj 2026
- Hvad gælder for indsigt i logfiler? dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 6. juni 2024