Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En chef i et mødelokale tilbyder høfligt kaffe til en lille krøllet lægeerklæring, der sidder alene på medarbejderens stol, mens en due kigger ind ad vinduet.

Sygemeldt medarbejder bortvist for at udeblive fra samtale om mulighedserklæring

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstAfskedigelsesnævnets kendelse i sag 201603923. oktober 2016

Spørgsmålet var, om en arbejdsgiver lovligt kunne bortvise en sygemeldt lønmodtager, der ikke mødte op til en samtale om en mulighedserklæring, fordi lægeerklæringen var utilstrækkelig. Nævnets opmand fandt, at bortvisningen var berettiget, og frifandt virksomheden.

Læs hele dommen


Sagen

Lønmodtageren var fra januar 2014 ansat som fagligt ansvarlig blikkenslager hos Feldam VVS ApS. Virksomheden opsagde ham i marts 2016 med overenskomstmæssigt varsel til 30. juni 2016 og begrundede det med mangelfuldt udført arbejde [1]. Lønmodtageren havde den 25. februar 2016 meddelt, at han ikke kunne møde, fordi han skulle passe fælles børn, og han sygemeldte sig i slutningen af februar eller starten af marts [1]. Arbejdsgiveren indkaldte ham til en samtale om en mulighedserklæring den 7. marts 2016. Lønmodtageren meldte samme dag, at sygdommen forhindrede ham i at møde op [1]. Efter flere henvendelser sendte han en lægeerklæring, der kun angav sygemeldingens start og en forventet varighed til 30. juni 2016. Arbejdsgiveren accepterede ikke erklæringen og krævede en fyldestgørende erklæring, men den blev ikke fremsendt. Virksomheden bortviste lønmodtageren den 27. april 2016 [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om lønmodtageren havde dokumenteret lovligt forfald på grund af sygdom, da han ikke mødte op til samtalen om en mulighedserklæring. Derfra skulle det afgøres, om bortvisningen var berettiget [1].

Resultatet

Nævnets opmand fandt, at lønmodtageren havde misligholdt sine forpligtelser i ansættelsesforholdet, og at bortvisningen den 27. april 2016 var berettiget [1]. Klagerens påstande om løn i opsigelsesperioden og godtgørelse blev ikke taget til følge. Indklagede, Feldam VVS ApS, fik medhold i sin påstand om frifindelse [1].

Rettens begrundelse

Opmanden tog udgangspunkt i sygedagpengelovens § 36 a [2]. Her fremgår det, at en arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring ved kortvarigt, gentaget og langvarigt sygefravær, og at lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen [2]. En mulighedserklæring er en lægeerklæring, som udfyldes i to dele, hvor første del laves af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab. Hvis sygdommen forhindrer fremmøde, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det [2]. Opmanden fandt, at en arbejdsgiver, der får besked om, at medarbejderen ikke kan møde på grund af sygdom, kan forlange en lægeerklæring, der angiver dette [1]. Den erklæring, lønmodtageren fremlagde, angav kun sygemeldingens start og den forventede varighed. Opmanden fandt, at den helt åbenbart ikke opfyldte de krav, arbejdsgiveren kunne stille, og at arbejdsgiveren derfor med rette afviste den [1]. Arbejdsgiveren fastholdt kravet om en fyldestgørende erklæring og advarede om mulig bortvisning, hvis den ikke kom [1]. Lønmodtageren efterkom ikke kravet, men foreslog et møde med sin fagforening den 2. maj 2016 [1]. Opmanden fandt herefter, at lønmodtageren havde misligholdt sine forpligtelser på en måde, der gjorde bortvisningen berettiget. At lægen senere mente, at erklæringen indeholdt de nødvendige oplysninger, ændrede ikke resultatet [1].

Hvad dommen betyder

Afgørelsen viser, hvordan et nævn vurderede en lægeerklæring i forbindelse med en samtale om en mulighedserklæring. Den blev truffet af én opmand, fordi nævnets medlemmer ikke kunne nå til flertal, og parterne accepterede, at sagen blev afgjort uden kendelse [1]. Efter analysens vurdering er rækkevidden begrænset til de konkrete forhold. Dommen siger, at en arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, der angiver, at medarbejderen ikke kan møde op, men den afgør ikke, hvordan alle lægeerklæringer skal se ud. Efter analysens vurdering er den del, der kan have størst betydning ud over sagen, opmandens udtalelse om, hvad en arbejdsgiver kan kræve i en sådan situation. Den er dog knyttet til omstændighederne, herunder at lønmodtageren selv havde meldt, at han ikke kunne møde, og at lægeerklæringen var fremsendt efter flere henvendelser [1]. Det fremgår ikke af afgørelsen, hvordan sagen ville have været vurderet, hvis sygdommen var dokumenteret på en anden måde, eller hvis fristerne havde været anderledes. Afgørelsen er ikke rådgivning, og den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejer sig om sygedagpengelovens § 36 a, som er gengivet i kilde 2 [2]. Bestemmelsen fastslår, at lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen, og at samtalen kan holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det [2]. Hvis lønmodtageren ikke deltager, kan retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalde, medmindre der er en rimelig grund [2]. Afgørelsen anvender disse regler som grundlag for vurderingen af, om fraværet var lovligt forfald [1]. Materialet indeholder ingen andre afgørelser om samme spørgsmål, og det fremgår ikke, hvordan myndigheder har brugt afgørelsen i praksis.

Fra kilderne

Denne erklæring opfyldte helt åbenbart ikke de krav, arbejdsgiveren kunne stille [1]
Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. [2]
Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. [2]

Kilder

  1. Afskedigelsesnævnets kendelse i sag 20160392 dommen · 3. oktober 2016
  2. Sygedagpengeloven § 36 a lovbestemmelse · 2. juli 2016