Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Et stille, solbeskinnet køkken i en dansk havneby med en bunke officielle papirer og en pen på bordet, en barnetegning af et hus på køleskabet og både i havnen uden for vinduet.

Fælles forældremyndighed ophævet, da faren var dømt for overgreb mod barnets søster

Retten i SvendborgFamilie og arvSag om ophævelse af forældremyndighed over fælles barn19. januar 2022

Spørgsmålet var, om den fælles forældremyndighed over et barn på 9 år skulle ophæves, da faren var idømt ubetinget fængsel for forhold mod barnets søster. Retten fandt, at det ikke var bedst for barnet at fravige forældreansvarslovens § 4a, og moren fik forældremyndigheden alene.

Læs hele dommen


Sagen

Parterne havde fælles forældremyndighed over deres barn på 9 år [1]. Faren blev anholdt, varetægtsfængslet og senere dømt for overgreb på barnets storesøster, og parterne ophævede samlivet [1]. Ved ankedom den 4. november 2021 blev han idømt fængsel i 2 år for flere forhold, som blandt andet var omfattet af straffelovens § 210 og 24. kapitel [1]. Barnet bor hos moren, og han har ikke været i skole i over et halvt år [1]. Moren nedlagde påstand om, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at hun får forældremyndigheden alene [1]. Faren påstod frifindelse for så vidt angik morens påstand [1]. Kommunen oplyste, at familiebehandling var startet op, men at moren havde aflyst flere besøg [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om den fælles forældremyndighed over barnet skulle ophæves, og om moren skulle have forældremyndigheden alene [1]. Spørgsmålet var, om forældreansvarslovens § 4a satte dette til side, fordi faren var idømt ubetinget fængsel for de nævnte forhold [1].

Resultatet

Retten ophævede den fælles forældremyndighed og tillagde moren forældremyndigheden alene [1]. Morens påstand fik dermed medhold, mens farens påstand om frifindelse ikke blev taget til følge [1]. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger [1].

Rettens begrundelse

Retten tog udgangspunkt i forældreansvarslovens § 4a, stk. 1 [1]. Efter bestemmelsen kan en forælder, der er idømt ubetinget straf for visse overtrædelser, ikke have del i forældremyndigheden, medmindre det er bedst for barnet [1]. Retten lagde til grund, at faren var idømt 2 års ubetinget fængsel for flere forhold i straffelovens kapitel 24, begået over for barnets søster over en længere periode [1]. Retten fandt ikke, at det var bedst for barnet, at faren havde del i forældremyndigheden. Det blev blandt andet lagt vægt på, at farens prøveløsladelse var usikker, og at parterne havde ophævet samlivet, da han blev varetægtsfængslet. Barnet havde desuden ikke ønsket kontakt med faren under fængslingen [1]. Retten anerkendte, at barnet var i alvorlig mistrivsel, og at det var meget bekymrende, at han ikke havde været i skole i mere end et halvt år [1]. Retten fandt dog intet i sagen, der tydede på, at det ville være bedst for barnet at fravige udgangspunktet i § 4a [1]. Den fælles forældremyndighed blev derfor ophævet efter forældreansvarslovens § 11, jf. § 4a [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, hvordan forældreansvarslovens § 4a kan føre til, at en forælder mister del i forældremyndigheden, når han er idømt ubetinget fængsel for de nævnte forhold [1]. Retten lagde vægt på, at der ikke var noget i sagen, der pegede på, at det var bedst for barnet at fravige reglen, selv om barnet havde alvorlige trivselsproblemer [1]. Efter analysens vurdering betyder det, at barnets konkrete trivsel alene ikke var nok til at fravige bestemmelsen i denne sag. Dommen afgør ikke, hvordan § 4a skal anvendes i andre sager, hvor forholdene eller tidsforløbet er anderledes, eller hvor farens situation ændrer sig, fx ved en prøveløsladelse [1]. Bestemmelsen omfatter også bopæl og samvær, men denne sag drejede sig alene om forældremyndighed [2]. Dommen siger derfor ikke noget om, hvordan kontakt eller samvær skal fastsættes i andre sager. Det er en vurdering, og den er ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen gengiver forældreansvarslovens § 4a, som siger, at en part idømt ubetinget fængsel for visse forhold ikke kan få forældremyndighed, bopæl eller samvær, medmindre det er bedst for barnet [2]. Bestemmelsen nævner blandt andet incest efter straffelovens § 210 og seksualforbrydelser i 24. kapitel [2]. Straffelovens § 210 omfatter samleje og andet seksuelt forhold mellem nærtstående slægtninge, herunder søskende [3]. Dommen henviser også til forældreansvarslovens § 11, som siger, at den fælles forældremyndighed kun kan ophæves, hvis der er holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, men at dette ikke gælder i sager omfattet af § 4 a [4]. Kilderne ud over dommen er lovtekster, og de viser ikke, hvordan myndighederne har brugt dommen.

Fra kilderne

en forælder, der er idømt ubetinget straf for overtrædelse af blandt andet disse bestemmelser ikke kan have del i forældremyndigheden, medmindre det er bedst for barnet [1]
Der er imidlertid intet i sagen, der tyder på, at det vil være bedst for Barn at fravige udgangspunktet i forældreansvarslovens § 4a. [1]
Derfor konkluderes det, at den fælles forældremyndighed over Barn ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4a, og tillægges moren alene. [1]

Kilder

  1. Sag om ophævelse af forældremyndighed over fælles barn dommen · 19. januar 2022
  2. Forældreansvarsloven § 4 a lovbestemmelse · 3. december 2020
  3. Straffeloven § 210 lovbestemmelse · 28. september 2021
  4. Forældreansvarsloven § 11 lovbestemmelse · 3. december 2020