Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En kommunal medarbejder ruller en grusvej på landet sammen som et tæppe, mens køer kigger undrende til, og en inspektør fra Vejdirektoratet nikker godkendende.

Nedlæggelse af en privat fællesvej på landet blev opretholdt

VejdirektoratetBolig og naboerLovlig afgørelse om nedlæggelse af privat fællesvej i landzone17. oktober 2025

Spørgsmålet var, om kommunen lovligt kunne nedlægge en del af en privat fællesvej i landzone, og om vejen i stedet var offentlig vej. Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse, så kommunens tilladelse stod ved magt.

Læs hele dommen


Sagen

En ejer af en landbrugsejendom klagede over kommunens afgørelse om at nedlægge omkring 850 m2 af en privat fællesvej på matrikel 301 [1]. Kommunen ejer selv vejarealet, men der er ikke tinglyste vejrettigheder til vejen [1]. Vejen fører til flere markejendomme, og en ejer havde søgt om nedlæggelsen, fordi vejen blev brugt som adgang til en ejendom, der også havde overkørsler fra andre kommuneveje [1]. Klageren mente, at vejen var offentlig vej, at kommunen var inhabil, fordi den selv ejede arealet, og at de 3 meter brede overkørsler ikke duede til moderne landbrugsmaskiner [1]. Kommunen anerkendte senere over for Vejdirektoratet, at 3 meter ikke er nok til dagens landbrugsmaskiner, og at den ville være positivt indstillet på at imødekomme en udvidelse til op til 6 meter [1]. Klageren pegede også på, at den alternative adgang ville give en længere kørsel [1].

Spørgsmålet

Vejdirektoratet skulle tage stilling til, om kommunen havde fulgt privatvejsloven og de almindelige forvaltningsretlige regler, da den godkendte nedlæggelsen. Herunder skulle det vurderes, om vejen var offentlig vej, og om kommunens ejerskab af arealet gjorde kommunen inhabil [1].

Resultatet

Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse som lovlig, så klageren fik ikke medhold [1]. Direktoratet fandt, at vejen kunne administreres som privat fællesvej, og at kommunens ejerskab ikke i sig selv gjorde den inhabil. Direktoratet fandt dog også, at nedlæggelsen var en ulempe for klagerens ejendom, men at kommunen ikke havde lagt afgørende vægt på den [1].

Rettens begrundelse

Vejdirektoratet tog udgangspunkt i, at en vej kun er offentlig, hvis den var optaget i vejregistret før 1972, eller hvis kommunen senere har optaget den som offentlig vej [1]. Vejstykket var hverken optaget i kommunens vejregister som offentlig vej eller indberettet som kommunevej, og direktoratet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, at vejen var privat fællesvej [1]. At kommunen ejer arealet, er ikke til hinder for at administrere vejen efter privatvejsloven, og det medfører ikke i sig selv inhabilitet [1]. Nedlæggelse kræver kommunens godkendelse efter privatvejslovens § 72, hvor kommunen skal undersøge, om vejen er eneste adgangsvej eller af vigtighed for en ejendom [1]. Ved nedlæggelse af private fællesveje på landet kan offentlighedens færdsel ikke tillægges vægt som hensyn mod nedlæggelse, og hensynet til offentlig færdsel til fods og på cykel varetages efter naturbeskyttelsesloven [1]. Direktoratet understregede, at det kun kan prøve de retlige spørgsmål og ikke kommunens lovlige skøn [1]. Klagerens indsigelser om vejsyn blev afvist, fordi kommunen har et relativt frit skøn over, hvordan den undersøger sagen, og et vejsyn ikke må bruges til mægling [1]. Direktoratet fandt endelig, at kommunens begrundelse var tilstrækkelig, selv om den ikke vurderede den længere kørsel konkret [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at kommunens ejerskab af en privat fællesvej ikke i sig selv gør kommunen inhabil, når den træffer afgørelse om nedlæggelse, og at en kommune kan administrere et areal, den ejer, efter privatvejslovens regler [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen ikke længere end de konkrete forhold: vejstykkets status, en skønsmæssig afvejning og en begrundelse i en enkelt sag [1]. Den siger heller ikke, at ejerskabet er uden betydning i alle sammenhænge, for direktoratet vurderede kun nedlæggelsesreglerne [1]. Det fremgår af afgørelsen, at Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til, om der består vejret til vejen, og at det i tilfælde af uenighed kun er domstolene, der kan afgøre det [1]. Efter analysens vurdering afgør afgørelsen heller ikke, hvor meget en vejberettiget kan kræve af alternative adgange [1]. Direktoratet anerkendte, at nedlæggelsen var en ulempe, men opretholdt alligevel kommunens afgørelse; efter analysens vurdering viser det, at direktoratets prøvelse af et skøn er begrænset til det retlige [1]. Afgørelsen indeholder også en bemærkning om offentlighedens færdsel, som direktoratet gengav som sin læsning af privatvejsloven og ikke som en udtrykkelig ordlyd i § 72 [1][2]. Efter analysens vurdering er det en fortolkning, som afgørelsen selv præsenterer som sådan, og den afgør ikke, hvordan skiltning eller færdselsregulering skal ske på private fællesveje [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på privatvejsloven, herunder § 10 om definitionerne, § 12 om nedlæggelse og § 72 om kommunens stillingtagen og om, hvornår vejen skal opretholdes [1][2][4][5]. Afgørelsen henviser også til vejlovens § 15, som handler om kommunalbestyrelsens beslutninger om kommuneveje og optagelse af private fællesveje som kommuneveje, og det er relevant for spørgsmålet om vejens status [1][3]. Om færdselsregulering henviser afgørelsen til færdselsloven §§ 92 og 97. Bestemmelsen i § 92 stk. 4 siger, at vejmyndigheden ikke kan forbyde færdselsarter på private fællesveje uden politiets og grundejernes samtykke [1][6]. Materialet indeholder ingen kilde, der viser, hvordan danske myndigheder har brugt afgørelsen i andre sager.

Fra kilderne

Vejdirektoratet opretholder Kommunes afgørelse. [1]
Private fællesveje på landet skal kun stå til rådighed for de vejberettigedes færdsel. [1]
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om en privat fællesvej skal nedlægges eller omlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det. [2]

Kilder

  1. Lovlig afgørelse om nedlæggelse af privat fællesvej i landzone dommen · 17. oktober 2025
  2. Privatvejsloven § 72 lovbestemmelse · 21. september 2024
  3. Vejloven § 15 lovbestemmelse · 3. maj 2024
  4. Privatvejsloven § 10 lovbestemmelse · 21. september 2024
  5. Privatvejsloven § 12 lovbestemmelse · 21. september 2024
  6. Færdselsloven § 92 lovbestemmelse · 3. december 2024