Staten måtte bruge data fra adgangskort til at tjekke mødetider ved begrundet mistanke
Spørgsmålet var, om Forsvaret brød aftalen om kontrolforanstaltninger ved uden varsel at bruge data fra en ansats adgangskort til at kontrollere hendes mødetider. Arbejdsretten fandt, at der forelå begrundet mistanke om misligholdelse, og frifandt Forsvaret.
Sagen
Lønmodtageren gjorde rent i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og skulle møde kl. 05.30 [1]. Hendes nye serviceleder observerede, at hun mødte for sent, og påtalte det [1]. Lønmodtageren afviste det og sagde, at servicelederen løj [1]. Kasernemesteren bad derfor sikkerhedsofficeren om at trække hendes ind- og udtjekningstider fra adgangskortet [1]. Kortene bruges af sikkerhedsmæssige årsager og ikke normalt til tidsregistrering [1]. Oplysningerne viste, at hun dagligt mødte senere og gik tidligere, end hun skrev på sine håndskrevne timesedler, hvor hun altid angav 05.30 til 12.54 [1]. Hun blev afskediget [1]. Fagbevægelsens Hovedorganisation for Offentligt Ansattes Organisationer for Fagligt Fælles Forbund indbragte sagen for Arbejdsretten [1]. Klageren mente, at brugen af kortdata uden forudgående varsel brød aftalen om kontrolforanstaltninger [1]. Klageren påstod, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse skulle betale en bod fastsat efter Arbejdsrettens skøn, og nævnte i sin argumentation 50.000 kr. som et passende beløb [1].
Spørgsmålet
Arbejdsretten skulle først afgøre, om brugen af data fra en medarbejders personalekort til at kontrollere hendes komme- og gåtider var omfattet af aftalen om kontrolforanstaltninger [1]. Hvis ja, skulle retten afgøre, om brugen kunne ske uden forudgående underretning, og om der i givet fald skulle betales bod [1].
Resultatet
Arbejdsretten fandt, at der var tale om en ny kontrolforanstaltning omfattet af aftalen [1]. Men fordi der forelå begrundet mistanke om misligholdelse, måtte oplysningerne bruges uden varsel [1]. Forsvarsministeriets Personalestyrelse blev frifundet, og klageren skal betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i aftalens § 3. Arbejdsgiveren kan iværksætte kontrolforanstaltninger i medfør af ledelsesretten [1]. Kontrollen skal være sagligt begrundet, proportional og må ikke være krænkende eller påføre de ansatte tab eller nævneværdige ulemper [1]. Parternes fælles bemærkning til § 3 nævner elektroniske nøglekort som eksempel på omfattet sikkerhedsudstyr [1]. Retten lagde til grund, at personalekortet i det væsentlige svarer til et elektronisk nøglekort, og at det giver mulighed for at overvåge de ansatte [1]. Brugen af kortdata til at kontrollere arbejdstid var derfor omfattet af aftalen [1]. Retten fandt også, at den konkrete brug var en ny kontrolforanstaltning, som udløste pligten i § 4, stk. 1, til at informere seks uger i forvejen [1]. Bemærkningen til § 4 tillader dog, at oplysninger om den enkelte ansatte fra sikkerhedsudstyr bruges, når der er begrundet mistanke om misligholdelse eller strafbare forhold [1]. Retten fandt, at hændelsesforløbet og lønmodtagerens adfærd gav begrundet mistanke [1]. Den bemærkede også, at kortdata efterfølgende viste en betydelig uoverensstemmelse med timesedlerne [1]. Kontrollen var ikke krænkende, forvoldte ikke tab eller nævneværdig ulempe og var proportional [1]. Der var derfor hverken brud på aftalen eller misbrug af ledelsesretten [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at data fra adgangskort, som er indført af sikkerhedshensyn, kan være omfattet af aftalen om kontrolforanstaltninger, når de bruges til at kontrollere en ansat [1]. Efter analysens vurdering tyder det på, at et sikkerhedsformål ikke i sig selv holder brugen uden for aftalen, selv om retten ikke udtrykkeligt tog stilling til Forsvarets argument om hovedformålet [1]. Retten fastslog, at den konkrete brug var en ny kontrolforanstaltning med informationspligt efter § 4, stk. 1 [1]. Det afgørende for frifindelsen var undtagelsen i bemærkningen til § 4 om begrundet mistanke om misligholdelse [1]. Efter analysens vurdering beror dommen i høj grad på de konkrete omstændigheder: lederens egne observationer, påtalen, lønmodtagerens benægtelse og den modstridende forklaring [1]. Dommen giver ingen generel definition af, hvornår en mistanke er begrundet [1]. Det kan muligvis give anledning til tvivl, at retten også nævnte, hvad kortdata efterfølgende viste; dommen siger ikke klart, hvilken vægt dette fik [1]. Dommen tager ikke stilling til bodens størrelse, fordi retten ikke fandt et brud [1]. Den angår desuden den statslige aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, og den udtaler sig ikke om andre aftaler på området [1]. Dommen er ikke rådgivning om andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Kun kilde 1 handler om sagen. Kilde 2 og 3 angår EU's fiskerikontrol og bruges ikke [2][3]. Dommen drejer sig om aftalen om kontrolforanstaltninger af 1. november 2010 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne [1]. Aftalens formål er at skabe tryghed for de ansatte [1]. § 3 regulerer, hvornår kontrol må iværksættes, og § 4 kræver information seks uger før nye kontrolforanstaltninger [1]. § 4, stk. 3, tillader senere information, hvis formålet ellers forspildes, eller tvingende driftsmæssige grunde står i vejen; de ansatte skal så informeres snarest muligt, og arbejdsgiveren skal redegøre for årsagen [1]. Parternes fælles bemærkninger til §§ 3 og 4 var centrale for udfaldet [1]. Klageren henviste til Arbejdsrettens dom af 5. juli 2013 om GPS og til praksis efter aftalen mellem DA og LO, mens Forsvaret fremhævede forskelle til DA/LO-aftalen; retten inddrog ikke disse henvisninger i sin begrundelse [1].
Fra kilderne
Formålet med denne aftale er at skabe størst mulig tryghed for de ansatte [1]
Kontrolforanstaltninger må ikke være krænkende over for de ansatte og må ikke forvolde de ansatte tab eller nævneværdige ulemper. [1]
Kontrollen var i øvrigt rimeligt begrundet i et sagligt formål [1]
Forsvarsministeriets Personalestyrelse frifindes. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 25. april 2025 i sag 2024 - 645 dommen · 25. april 2025
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) anden afgørelse med lignende indhold · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) anden afgørelse med lignende indhold · 23. maj 2017