Bank nægtede at sænke gæld og rente efter opsigelse af lån og kassekredit
Spørgsmålet var, om banken skulle nedsætte gæld og rente på et opsagt lån og en kassekredit, og om bankens krav var forældet. Nævnet fandt, at klageren ikke fik medhold, og at den forhøjede misligholdelsesrente på 16,25 pct. ikke kunne tilsidesættes.
Sagen
Klageren var kunde i Sydbank. I 2007 fik hun en kassekredit på 10.000 kr., og i 2013 skrev hun under på et gældsbrev om et lån på 667.330 kr. med en månedlig ydelse på 6.750 kr. Begge aftaler gav banken ret til en forhøjet misligholdelsesrente ved overtræk eller misligholdelse. Banken opsagde lånet i september 2015, og nævnet traf i 2016 afgørelse i en tidligere sag, hvor klageren ikke fik medhold. I november 2017 opsagde banken også kassekreditten og gruppeforsikringerne. I februar 2018 blev kontiene overført til inkasso, det vil sige bankens afdeling for inddrivelse af gæld. Banken opgjorde i oktober 2019 kravet til ca. 813.000 kr. med renter på 16,25 pct. Klageren bad om, at en del af gælden blev frafaldet, og at renten blev nedsat. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om klageren kunne få frafaldet en del af gælden og fået renten nedsat. Nævnet skulle også vurdere, om bankens krav var forældet, og om banken havde begået fejl ved kapitalpensionen og forsikringerne. [1]
Resultatet
Klageren fik ikke medhold i klagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at genoptage den tidligere sag, og det kunne ikke pålægge banken at acceptere et rentestop eller en akkord, som er en aftale om nedsat gæld. Nævnet fandt heller ikke, at bankens krav var forældet. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet fandt ikke grundlag for at genoptage den tidligere sag, der var afgjort i 2016. Nævnet kunne heller ikke pålægge banken at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning for gælden. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at banken havde begået fejl ved udbetalingen af kapitalpensionen i 2013 eller ved forsikringer tegnet via banken. Klageren havde heller ikke dokumenteret, at en livsforsikring ikke var tegnet, og derfor var der ikke grundlag for erstatning. [1] Nævnet fandt, at lånet og kreditten indeholdt hjemmel til forhøjet rente ved misligholdelse. Den anvendte misligholdelsesrente på 16,25 pct. om året kunne ikke tilsidesættes som urimelig. [1] Banken henviste til forældelsesloven, hvor en tvist indbragt for et ankenævn kan forlænge fristen. Nævnet fandt, at forældelse ikke var indtrådt. [1][2]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et ankenævn i denne type sag ikke kan pålægge en bank at acceptere et rentestop eller en akkord. Efter analysens vurdering viser den også, at en misligholdelsesrente kan være hjemlet i aftalen og ikke i sig selv er urimelig, når den vurderes i den konkrete sag. Afgørelsen bygger på de forhold, der fremgik af sagen, herunder at klageren ikke havde dokumenteret forsikringsforholdet. [1] Efter analysens vurdering rækker afgørelsen derfor kun så langt som sagens konkrete forhold og dokumentation. Kilderne siger ikke noget om, hvordan andre sager vil blive bedømt, og de siger ikke noget om, hvordan en bank skal behandle en kunde, der bærer en gæld. Afgørelsen er ikke rådgivning, og den forudsiger ikke udfaldet af andre sager. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 er forældelsesloven § 21. Stk. 3 bestemmer, at reglerne i stk. 2 gælder tilsvarende, når en tvist inden fristens udløb indbringes for et privat klagenævn eller ankenævn. [2] Det var den bestemmelse, banken henviste til, og nævnet fandt, at forældelse ikke var indtrådt. [1] Kilde 3 og 4 handler om en anden sag om selvskyldnerkaution og en rentesats på 16,25 pct. over for en kautionist, og de er ikke brugt her, fordi de ikke vedrører de samme forhold. [3][4]
Fra kilderne
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere et rentestop. [1]
Lånet og kreditten indeholder hjemmel til, at banken kan kræve forhøjet rente ved misligholdelse. [1]
Er der inden forældelsesfristens udløb af eller mod fordringshaveren anlagt rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, indtræder forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse. [2]
Kilder
- Det finansielle ankenævn, sag 86/2018: Indsigelser mod restgæld og renter på gæld overgået til inkasso. — Sydbank dommen · 17. marts 2020
- Forældelsesloven § 21 lovbestemmelse · 12. november 2015
- Sagen drejer sig om omfanget af appellantens betalingspligt over for indstævnte under appellantens selvskyldnerkautionsforpligtelse, herunder spørgsmålet om pant i goodwill, renter og renters rente. anden afgørelse med lignende indhold · 10. juni 2020
- Sagen drejer sig om omfanget af sagsøgtes tilbagebetalingspligt over for sagsøger under sagsøgtes selvskyldnerkautionsforpligtelse. anden afgørelse med lignende indhold · 23. juli 2019