Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En stolt grundejer måler sit nyryddede fortov med målebånd og kommunens regelbog, mens en fodgænger bag ham glider ufrivilligt hen over en isplet som en kunstskøjteløber.

Snerydning efter kommunens regler udelukker ikke automatisk erstatningsansvar

VejdirektoratetErstatning og forsikringUdtalelse om snerydning og evt. erstatningsansvar22. april 2021

Spørgsmålet var, om grundejere er fri for erstatning, når de følger kommunens snerydningsregler. Svaret var, at ansvar ikke er udelukket af den grund, og at kun domstolene kan afgøre det.

Læs hele dommen


Sagen

En grundejer i en grundejerforening i Herning Kommune skrev i marts 2021 til Vejdirektoratet før en generalforsamling. Spørgeren ville vide, om foreningen er fri for erstatningsansvar, hvis nogen falder, når kommunens vinterregulativ for fortove og glatføre følges. En anden grundejer mente, at foreningen under alle omstændigheder er ansvarlig. Spørgeren oplyste, at hverken lokalplanen eller grundejerforeningens vedtægter nævner snerydning. Det, der foreligger, er en generel udtalelse fra Vejdirektoratet, ikke en dom fra en domstol. [1]

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om grundejere på en privat fællesvej er fri for erstatningsansvar, hvis de følger kommunens regulativ for snerydning og glatførebekæmpelse. Der blev også spurgt, om grundejerne kan være ansvarlige, selv når regulativet overholdes. [1][2]

Resultatet

Der er tale om en generel udtalelse fra Vejdirektoratet, ikke en dom, og ingen parter fik formelt medhold. Vejdirektoratet svarede, at snerydning efter kommunens regulativ ikke i sig selv udelukker erstatningsansvar, og at det afgøres konkret af domstolene. De to synspunkter fra grundejerne blev derfor ikke fuldt ud bekræftet. [1]

Rettens begrundelse

Vejdirektoratet tog udgangspunkt i privatvejsloven. Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen [2]. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne skal rydde vejen for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre og renholde den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen [3]. Grundejerne skal rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald, og kommunen kan fastsætte nærmere regler om udførelsen [4]. Herning Kommunes regulativ indeholder sådanne regler, men bilag A siger, at veje i vejklasse 4 kun undtagelsesvis og efter ekstreme vejrsituationer sneryddes [1]. Erstatningskrav vurderes efter den ulovbestemte erstatningsregel, der kaldes culpareglen. Vejdirektoratet oplyste, at det kun er domstolene, der kan afgøre en erstatningsretlig uenighed, og at Vejdirektoratet derfor ikke kunne udtale sig nærmere om grundlaget for ansvar [1]. Ansvar er heller ikke udelukket, blot fordi snerydningen er udført efter regulativet. Det afgøres konkret i den enkelte situation [1]. Grundejerforeningen kan desuden i vedtægterne eller beslutninger påtage sig at udføre pligterne for medlemmerne [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser udtalelsen, at det at følge kommunens snerydningsregler ikke er en automatisk frifindelse fra erstatningsansvar. Udtalelsen er dog generel, og den kan ikke afgøre, om en bestemt grundejer hæfter i et konkret uheld. Efter analysens vurdering rækker den derfor kun så langt, at spørgsmålet skal vurderes konkret, og at domstolene er dem, der afgør det. Den siger heller ikke, hvornår en vej er i så dårlig stand, at ansvar opstår; det overlades til retten. Efter analysens vurdering er det også vigtigt, at udtalelsen ikke tager stilling til den konkrete forenings lokalplan eller vedtægter ud over at konstatere, at de ikke nævner snerydning. Udtalelsen siger heller ikke, hvordan en konkret forening bør organisere arbejdet; den siger kun, at foreningen kan påtage sig pligterne, hvis den ønsker det. Efter analysens vurdering er det mest forsigtigt at læse udtalelsen som en beskrivelse af rammerne og ikke som et svar på, om nogen er ansvarlig i en given situation. Den er ikke rådgivning, og den forudsiger ikke udfaldet af andre sager. [1][2][3][4]

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er Vejdirektoratets udtalelse, og den bygger på privatvejslovens regler om vedligeholdelse, vintervedligeholdelse og snerydning [2][3][4]. Den henviser til kommunens regulativ, der fastsætter snerydning, og til bilag A, der siger, at veje i vejklasse 4 kun undtagelsesvis sneryddes [1]. Kilderne oplyser ikke, hvordan kommunen eller domstolene har brugt udtalelsen. Kilde 6 er en anden sag om en grundejerforening, der handler om kontingent og en vedtægtsændring. Her pålagde lokalplanerne foreningen vedligeholdelse af veje og pladser. Sagen handler ikke om snerydning eller erstatning, og den er kun en løs kobling til udtalelsen [5].

Fra kilderne

Et erstatningsansvar er således ikke i sig selv udelukket, blot fordi der er foretaget snerydning m.v. i henhold til kommunens regulativ. [1]
Det er kun domstolene, der kan afgøre en erstatningsretlig uenighed. [1]
Grundejerne skal rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald. [4]
Det skal her bemærkes, at det altid vil være en konkret vurdering om der er handlet ansvarpådragende i den pågældende situation. [1]

Kilder

  1. Udtalelse om snerydning og evt. erstatningsansvar dommen · 22. april 2021
  2. Privatvejsloven § 44 lovbestemmelse · 11. november 2015
  3. Privatvejsloven § 79 lovbestemmelse · 11. november 2015
  4. Privatvejsloven § 80 lovbestemmelse · 11. november 2015
  5. Sagen vedrører spørgsmålet om betaling af kontingent til en grundejerforening, og herunder om en på generalforsamlingen enstemmigt vedtaget vedtægtsændring er i strid med lokalplaner for grundejerforeningens område, og om vedtægtsændringen kræver kommunens godkendelse. anden afgørelse med lignende indhold · 19. juni 2012