Billetter købt hos en formidler: hvem skal betale tilbage, når en koncert aflyses?
Spørgsmålet var, om billetformidleren eller arrangøren var forbrugerens aftalepart, og om nævnet kunne behandle klagen. Nævnet afviste klagen, fordi formidleren ikke var aftalepart, og arrangøren var under konkursbehandling.
Sagen
Forbrugeren købte i januar 2024 tre billetter til en koncert for 1.397 kr. på en hjemmeside drevet af Erhvervsdrivende 2. Ved købet accepterede hun selskabets vilkår. Her stod, at selskabet kun formidlede køb og salg af billetter mellem køberen og den ansvarlige arrangør, som var Erhvervsdrivende 1. I juni 2024 fik forbrugeren at vide, at arrangementet var flyttet til 2025, fordi der manglede tilladelser fra kommunen. Forbrugeren så senere på Facebook, at koncerten i 2025 var aflyst. Hun krævede pengene tilbage fra Erhvervsdrivende 1, mens Erhvervsdrivende 2 henviste til arrangøren. Erhvervsdrivende 1 svarede ikke på nævnets henvendelser, og selskabet var under tvangsopløsning og senere under konkursbehandling. [1]
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, hvem der var forbrugerens aftalepart: billetformidleren eller arrangøren. Dernæst skulle nævnet tage stilling til, om det kunne behandle klagen, når arrangøren var under konkursbehandling. [1]
Resultatet
Nævnet afviste klagen. Billetformidleren var ikke aftalepart, fordi selskabet havde godtgjort, at det gav forbrugeren føje til at tro, at hun købte af en anden part. Forbrugeren måtte derfor rette kravet mod arrangøren, og da denne var under konkursbehandling, var sagen ikke egnet til behandling ved nævnet. Klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i aftaleloven § 1, hvorefter tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren, så tilbudsgiveren og tilbudsmodtageren bliver parter. [1] Den, der vil gøre gældende, at den erhvervsdrivende har handlet på en tredjemands vegne, har bevisbyrden for, at forbrugeren er blevet oplyst om det. [1] Da billetterne var købt på selskabets hjemmeside, var selskabet som udgangspunkt aftalepart, og selskabet måtte selv godtgøre, at forbrugeren havde føje til at tro, at hun indgik aftalen med en anden. [1] Nævnet fandt dette godtgjort efter en samlet vurdering, herunder en rekonstruktion af købsforløbet. Formidlerforbeholdet stod i handelsbetingelserne, som forbrugeren accepterede, og det fremgik også af bookingforløbet. [1] Kravet kunne derfor ikke rettes mod formidleren, men mod arrangøren. [1] Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Nævnenes Hus kan afvise en klage, som ikke skønnes egnet til behandling dér. [1] Fordi arrangøren var under konkursbehandling, fandt nævnet, at sagen ikke var egnet til behandling ved Forbrugerklagenævnet, og at forbrugeren måtte rette kravet til kuratoren. [1] Klagegebyret blev tilbagebetalt efter forbrugerklagelovens § 27, stk. 2. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et formidlerforbehold i vilkårene ikke alene er afgørende. Nævnet lagde vægt på, at forbeholdet også fremgik af købsforløbet, og det synes at være den samlede kombination, der var afgørende. [1] Efter analysens vurdering kan man derfor ikke uden videre antage, at en formidler altid står udenfor aftalen, blot fordi der står noget om det i vilkårene. [1] Afgørelsen er truffet af et klagenævn i en konkret sag, og den er ikke en dom fra en domstol. [1] Den afgør ikke, hvordan andre formidlere udformer deres vilkår eller booking, og den siger ikke noget om, hvordan andre sager vil blive bedømt. [1] Nævnet tog heller ikke stilling til størrelsen af et eventuelt krav mod arrangøren, da sagen blev afvist. [1] Efter analysens vurdering er det derfor vigtigt at læse afgørelsen som en vurdering af netop disse forhold. Den er ikke en generel vejledning om, hvem der hæfter ved køb af billetter, og læseren bør være varsom med at drage bredere konklusioner. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen er en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, og den er den eneste kilde, der beskriver den konkrete sag. [1] Den bygger på aftaleloven § 1 og på forbrugerklagelovens regler om afvisning i § 16, stk. 2, nr. 4, og i § 21, stk. 2, samt om tilbagebetaling af klagegebyret i § 27, stk. 2. [1][2] En anden afgørelse om leasing af en bil bruger også aftaleloven § 1 til at fastslå, hvem der var aftalepart, og den afviser klagen mod den ene virksomhed efter § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, nr. 1. [3] En afgørelse om flytning af indbo bygger ligeledes på aftaleloven § 1, men den handler om, at to virksomheder var kontraktparter, og den lægger vægt på ordrebekræftelsen og betalingen. [4] De to andre afgørelser har dermed kun en løs forbindelse til billetsagen. [3][4]
Fra kilderne
Det følger af aftalelovens § 1, at tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. [1]
Idet Erhvervsdrivende 1 er under konkursbehandling finder nævnet, at sagen ikke er egnet til behandling ved Forbrugerklagenævnet. [1]
Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen er omfattet af § 16 [1]
Kilder
- Klage over aflysning af en koncert. Spørgsmål om aftalepart og Forbrugerklagenævnets kompetence dommen · 2. juli 2026
- Forbrugerklageloven § 21 lovbestemmelse · 30. april 2015
- Leasing af bil. Spørgsmål om aftalens indhold. Krav om nedsættelse af den ordinære leasingydelse eller erstatning anden afgørelse med lignende indhold · 8. juli 2026
- Aftale om flytning af indbo. Spørgsmål om rette aftalepart, misligholdelse, og om rette pris. Krav om erstatning og afslag i vederlaget anden afgørelse med lignende indhold · 2. juli 2026