Nedlæggelse af en privat fællesvej, som naboer og en ejendom brugte til adgang
Spørgsmålet var, om kommunens tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej kunne stå ved magt over for en nabo med vejret til vejen. Vejdirektoratet svarede ja og opretholdt afgørelsen, fordi kommunen havde afvejet parternes interesser.
Sagen
Ejeren af ejendommen A-vej 36 søgte i 2023 kommunen om lov til at nedlægge en mindre privat fællesvej på sin ejendom. Vejen førte til klagerens ejendom, A-vej 26A, og blev brugt af ejerne af A-vej 32 som adgang til deres have. Klageren oplyste først i oktober 2023, at vejretten kunne nedlægges, men samtykket blev trukket tilbage i december 2023. Kommunen vurderede, at vejen både var udlagt og taget i brug, og at gener for naboerne ved lastbiltrafik vejede tungere end klagerens fordele. Kommunen gav den 20. maj 2025 tilladelse til nedlæggelse. Klageren mente, at der var sket ulovligheder i processen, og påpegede, at vejen havde været spærret med en hæk. [1]
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om kommunen havde ret til at give tilladelse til at nedlægge den private fællesvej, selv om klagerens ejendom havde vejret til den. Vejdirektoratet skulle også vurdere, om kommunen havde fulgt privatvejsloven og de almindelige forvaltningsretlige regler. [1]
Resultatet
Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse, så tilladelsen til at nedlægge vejen står. Klageren fik dermed ikke medhold. Vejdirektoratet kunne kun prøve, om loven og forvaltningsreglerne var fulgt, og ikke selve skønnet. [1]
Rettens begrundelse
Efter privatvejsloven må en privat fællesvej, der er taget i brug, ikke nedlægges uden kommunens godkendelse. Vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har til at bruge vejen som færdselsareal, og den, der har retten, er vejberettiget. Vejdirektoratet fandt ikke grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at klagerens ejendom har vejret, og at vejen både var udlagt og ibrugtaget. [1] Efter lovens § 72, stk. 2, skal vejen helt eller delvis opretholdes, hvis den er eneste adgangsvej til en ejendom eller er af vigtighed for en ejendom med vejret. Kommunen vurderede, at klagerens ejendom har en tilfredsstillende egen adgangsvej, og at lastbiler kan køre og vende der, så vejen hverken var eneste adgang eller af vigtighed. [1] Når ingen offentligretlige hensyn taler imod nedlæggelsen, skal kommunen foretage en konkret afvejning af parternes interesser. Vejdirektoratet fandt, at kommunen havde vurderet gener for naboerne, såsom støj, indkig og fare ved døre, tungere end klagerens fordele, og at skønnet ikke var usagligt. [1] Klagerens krav om en alternativ vej eller køb af nabo-ejendommen blev afvist, fordi kommunen ikke er forpligtet til at sikre anden adgang end den, klageren allerede har. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en vej kan være omfattet af privatvejsloven, selv om den ikke er matrikulært udlagt som vej, når den reelt bruges som færdselsareal for en anden ejendom. Den viser også, at kommunens skøn ved nedlæggelse kun kan prøves for lovlighed og saglighed, og at tunge gener for naboer kan veje tungere end en ejendoms ønske om at bruge vejen til lastbiler. [1] Det er samtidig en klageafgørelse fra en forvaltningsmyndighed og ikke en domstolsafgørelse. Efter kilderne kan den bringes for domstolene inden seks måneder. Afgørelsen afgør ikke, om klageren rent privatretligt har vejret, fordi det oftest er et spørgsmål om fortolkning af aftaler, som kun domstolene kan afgøre i tilfælde af uenighed. Den tager heller ikke stilling til, om nabojendommen skal sælges, eller om der må være en låge mellem A-vej 36 og 38, da det ikke var en del af sagen. [1] Efter analysens vurdering er afgørelsen et konkret eksempel og ikke en generel regel. Den er ikke rådgivning, og den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager, hvor faktum er anderledes.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne består af Vejdirektoratets afgørelse og uddrag af privatvejsloven. Der er ingen EU-afgørelse eller generaladvokats udtalelse i materialet. Afgørelsen bygger på privatvejslovens § 2 om lovens anvendelse, § 10 med definitioner af privat fællesvej og vejret, og § 11, hvorefter vejudlæg og vejret typisk tildeles af ejerne af ejendommene. [5][2][6] Afgørelsen henviser til § 12, der kræver kommunens godkendelse ved nedlæggelse af en vej, der er taget i brug. Den centrale bestemmelse om, hvornår en vej skal opretholdes, er § 72. [3][4] Afgørelsen nævner også, at spørgsmål om opretholdelse af hensyn til en vejberettiget kan indbringes for taksationsmyndighederne efter § 75. [1] Kilderne indeholder ingen oplysninger om, hvordan myndigheder senere har brugt afgørelsen.
Fra kilderne
Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. [1]
Private fællesveje, der er taget i brug, må ikke nedlægges uden kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. §§ 72-78. [3]
Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis [4]
Kommunen er ikke forpligtet til at sikre jer anden adgang til jeres ejendom end den I allerede har. [1]
Kilder
- Afgørelse af klage over nedlæggelse af privat fællesvej dommen · 29. september 2025
- Privatvejsloven § 10 lovbestemmelse · 21. september 2024
- Privatvejsloven § 12 lovbestemmelse · 21. september 2024
- Privatvejsloven § 72 lovbestemmelse · 21. september 2024
- Privatvejsloven § 2 lovbestemmelse · 21. september 2024
- Privatvejsloven § 11 lovbestemmelse · 21. september 2024