Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En skattemedarbejder i en kiosk kniber det ene øje sammen og måler med tommelfingeren på et kæmpe slikglas, mens kioskejeren kigger nysgerrigt til, og en skotøjsæske med en enkelt krøllet kvittering står på disken.

Skønsmæssig forhøjelse af overskud i en kiosk med store kontante indsætninger

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 19-00784417. februar 2023

Spørgsmålet var, om Skattestyrelsen kunne fastsætte overskuddet skønsmæssigt, fordi regnskabet var mangelfuldt og privatforbruget negativt. Nævnet fandt, at det kunne, og stadfæstede forhøjelserne for 2013-2015.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed, en kiosk med salg af varer, spil, aviser og telefonkort, og virksomheden var momsregistreret i 2013-2015 [1]. Skattestyrelsen opgjorde kontante indsætninger på klagerens bankkonti til i alt 3.931.434 kr. i de tre indkomstår [1]. Regnskaberne havde ingen kassekonto, og bank og moms blev kun afstemt i årets slutning [1]. Skattestyrelsen beregnede klagerens privatforbrug og fandt, at det blev negativt [1]. Den forhøjede derfor overskuddet med 349.025 kr. i 2013, 831.096 kr. i 2014 og 679.469 kr. i 2015 [1]. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra spil og gevinster, og at overskuddet højst kunne forhøjes med en bruttoavance på 15 % [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte overskuddet skønsmæssigt, fordi regnskabet var mangelfuldt og privatforbruget så lavt. Nævnet skulle også tage stilling til, om forhøjelsen i stedet kunne beregnes ud fra en bruttoavance på 15 % [1].

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelser for 2013-2015 og fandt, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt [1]. Klageren fik dermed ikke medhold i sin påstand om forhøjelser på 130.392 kr., 152.404 kr. og 101.980 kr. [1]. Skattestyrelsen fik således medhold i sagen [1].

Rettens begrundelse

Nævnet fandt, at klagerens regnskabsmateriale ikke kunne lægges til grund, fordi det ikke var udarbejdet på baggrund af løbende bogføring [1]. Der var ikke ført et afstemt kasseregnskab i nogen af årene, og bogføringen kunne ikke stemmes med bankkontoudtogene [1]. Når et regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, og nævnet fandt, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at gøre det [1]. Skønnet byggede på privatforbruget, som er det beløb, en person har til rådighed til daglige udgifter. Nævnet lagde vægt på, at det beregnede privatforbrug var negativt i alle tre år, hvilket ikke gav grundlag for en rimelig levevis [1]. Skattestyrelsen fastsatte i stedet et skønnet privatforbrug ud fra de faste udgifter på bankkontoudtogene plus et beløb til mad og andre fornødenheder efter rådighedsbeløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen [1]. Nævnet fandt, at dette gav et rimeligt privatforbrug, og at forskellen var yderligere omsætning [1]. Klagerens påstand om en bruttoavance på 15 % blev afvist, fordi privatforbruget så stadig ville være negativt [1]. Om spilgevinster og tilbagebetalte lån fandt nævnet, at der ikke var dokumentation for pengestrømmen, og at det ikke var godtgjort, at klageren havde haft skattefrie nettogevinster, der kunne dække privatforbruget [1]. Nævnet fandt også, at klageren mindst havde handlet groft uagtsomt, så den ordinære frist kunne suspenderes efter skatteforvaltningsloven [1][2].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et regnskab uden løbende bogføring og kasseafstemning kan tilsidesættes, og at et negativt privatforbrug kan give grundlag for et skøn [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen primært til sager med et lignende mønster: store kontante indsætninger, manglende kassekonto og et privatforbrug, der ikke hænger sammen med indtægterne [1]. Det er en afgørelse fra Landsskatteretten, og den er truffet på de konkrete beviser i denne sag, så den ikke binder andre nævn eller domstole [1]. Afgørelsen afgør heller ikke, hvad indsætningerne i sig selv stammer fra; nævnet tog ikke stilling til, om pengene var skattepligtige, men til om klageren havde dokumenteret det modsatte [1]. Efter analysens vurdering viser sagen også, at det ikke er nok at henvise til spil eller gevinster uden dokumentation for pengestrømmen, idet nævnet lagde vægt på manglende lånedokumenter og gevinstbilag [1]. Skattestyrelsen havde i sin udtalelse oplyst, at udbetalinger fra spilselskabet for 107.032 kr. ekskl. moms kunne anses for skattefrie, men nævnet fandt ikke, at gevinsterne var godtgjort i et omfang, der kunne dække privatforbruget [1]. Afgørelsen siger ikke, hvordan et skøn skal beregnes i andre sager, eller hvor stor en gevinst der skal dokumenteres for at ændre udfaldet.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen bygger på de dagældende regler i skattekontrolloven § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3, om regnskabskrav og skønsmæssig ansættelse, samt på skatteforvaltningsloven § 26 og § 27 om frister og genoptagelse [1][2][3]. Efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, kunne ændringer ikke varsles senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og nævnet fandt, at ændringerne for 2013 og 2014 var varslet for sent [1][3]. Efter § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse ændres, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag [2]. Nævnet fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, og at fristerne derfor var overholdt [1].

Fra kilderne

klageren ikke har ført regnskab over kontante transaktioner i sin virksomhed [1]
Dette privatforbrug giver ikke mulighed for, at klageren kan have haft et rimeligt privatforbrug i de påklagede indkomstår. [1]
forhøjelser beregnet ud fra virksomhedens bruttoavance ikke vil medføre et rimeligt privatforbrug for klageren, da privatforbruget fortsat ville være negativt i de påklagede indkomstår [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 19-0078441: Skønsmæssig forhøjelse på overskud i virksomhed dommen · 7. februar 2023
  2. Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 15. juni 2022
  3. Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 15. juni 2022