Skønsmæssig forhøjelse af overskud i en kiosk med store kontante indsætninger
Spørgsmålet var, om Skattestyrelsen kunne fastsætte overskuddet skønsmæssigt, fordi regnskabet var mangelfuldt og privatforbruget negativt. Nævnet fandt, at det kunne, og stadfæstede forhøjelserne for 2013-2015.
Sagen
Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed, en kiosk med salg af varer, spil, aviser og telefonkort, og virksomheden var momsregistreret i 2013-2015 [1]. Skattestyrelsen opgjorde kontante indsætninger på klagerens bankkonti til i alt 3.931.434 kr. i de tre indkomstår [1]. Regnskaberne havde ingen kassekonto, og bank og moms blev kun afstemt i årets slutning [1]. Skattestyrelsen beregnede klagerens privatforbrug og fandt, at det blev negativt [1]. Den forhøjede derfor overskuddet med 349.025 kr. i 2013, 831.096 kr. i 2014 og 679.469 kr. i 2015 [1]. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra spil og gevinster, og at overskuddet højst kunne forhøjes med en bruttoavance på 15 % [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte overskuddet skønsmæssigt, fordi regnskabet var mangelfuldt og privatforbruget så lavt. Nævnet skulle også tage stilling til, om forhøjelsen i stedet kunne beregnes ud fra en bruttoavance på 15 % [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelser for 2013-2015 og fandt, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt [1]. Klageren fik dermed ikke medhold i sin påstand om forhøjelser på 130.392 kr., 152.404 kr. og 101.980 kr. [1]. Skattestyrelsen fik således medhold i sagen [1].
Rettens begrundelse
Nævnet fandt, at klagerens regnskabsmateriale ikke kunne lægges til grund, fordi det ikke var udarbejdet på baggrund af løbende bogføring [1]. Der var ikke ført et afstemt kasseregnskab i nogen af årene, og bogføringen kunne ikke stemmes med bankkontoudtogene [1]. Når et regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, og nævnet fandt, at Skattestyrelsen havde været berettiget til at gøre det [1]. Skønnet byggede på privatforbruget, som er det beløb, en person har til rådighed til daglige udgifter. Nævnet lagde vægt på, at det beregnede privatforbrug var negativt i alle tre år, hvilket ikke gav grundlag for en rimelig levevis [1]. Skattestyrelsen fastsatte i stedet et skønnet privatforbrug ud fra de faste udgifter på bankkontoudtogene plus et beløb til mad og andre fornødenheder efter rådighedsbeløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen [1]. Nævnet fandt, at dette gav et rimeligt privatforbrug, og at forskellen var yderligere omsætning [1]. Klagerens påstand om en bruttoavance på 15 % blev afvist, fordi privatforbruget så stadig ville være negativt [1]. Om spilgevinster og tilbagebetalte lån fandt nævnet, at der ikke var dokumentation for pengestrømmen, og at det ikke var godtgjort, at klageren havde haft skattefrie nettogevinster, der kunne dække privatforbruget [1]. Nævnet fandt også, at klageren mindst havde handlet groft uagtsomt, så den ordinære frist kunne suspenderes efter skatteforvaltningsloven [1][2].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et regnskab uden løbende bogføring og kasseafstemning kan tilsidesættes, og at et negativt privatforbrug kan give grundlag for et skøn [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen primært til sager med et lignende mønster: store kontante indsætninger, manglende kassekonto og et privatforbrug, der ikke hænger sammen med indtægterne [1]. Det er en afgørelse fra Landsskatteretten, og den er truffet på de konkrete beviser i denne sag, så den ikke binder andre nævn eller domstole [1]. Afgørelsen afgør heller ikke, hvad indsætningerne i sig selv stammer fra; nævnet tog ikke stilling til, om pengene var skattepligtige, men til om klageren havde dokumenteret det modsatte [1]. Efter analysens vurdering viser sagen også, at det ikke er nok at henvise til spil eller gevinster uden dokumentation for pengestrømmen, idet nævnet lagde vægt på manglende lånedokumenter og gevinstbilag [1]. Skattestyrelsen havde i sin udtalelse oplyst, at udbetalinger fra spilselskabet for 107.032 kr. ekskl. moms kunne anses for skattefrie, men nævnet fandt ikke, at gevinsterne var godtgjort i et omfang, der kunne dække privatforbruget [1]. Afgørelsen siger ikke, hvordan et skøn skal beregnes i andre sager, eller hvor stor en gevinst der skal dokumenteres for at ændre udfaldet.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen bygger på de dagældende regler i skattekontrolloven § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3, om regnskabskrav og skønsmæssig ansættelse, samt på skatteforvaltningsloven § 26 og § 27 om frister og genoptagelse [1][2][3]. Efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, kunne ændringer ikke varsles senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og nævnet fandt, at ændringerne for 2013 og 2014 var varslet for sent [1][3]. Efter § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse ændres, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag [2]. Nævnet fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, og at fristerne derfor var overholdt [1].
Fra kilderne
klageren ikke har ført regnskab over kontante transaktioner i sin virksomhed [1]
Dette privatforbrug giver ikke mulighed for, at klageren kan have haft et rimeligt privatforbrug i de påklagede indkomstår. [1]
forhøjelser beregnet ud fra virksomhedens bruttoavance ikke vil medføre et rimeligt privatforbrug for klageren, da privatforbruget fortsat ville være negativt i de påklagede indkomstår [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 19-0078441: Skønsmæssig forhøjelse på overskud i virksomhed dommen · 7. februar 2023
- Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 15. juni 2022
- Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 15. juni 2022